Arvet efter vikingatiden?

[varjag]

En - ganska rod traad tillbaka till vikingatiden, ar kanske baatbyggarkonsten i Norden. Nar man fortfarande byggde baatar av tra. Vikingaskeppens form, levde kvar i ettusen aar - i form av den nordiska snipan. Varjag

[anber]

Tänkte nämligen ta reda på etymologin för ordet babord först, men har inte kommit mig för att göra det heller. Någon som vet? Ett bart (naket, tomt, utan styråra) bord? /G:son

Den klassiska förklaringen är att babord kommer av "bakbord". Det vill säga den sida som man hade bakom sig när man bemannade styråran som ju satt på styrbords sida. (Det vill säga höger sida sett i fartygets färdriktning). Och orsaken till att styråran satt på styrbord var att de allra flesta var högerhänta, då som nu. Därmed var det mest praktiskt att ha styråran på den sidan.

På Engelska språket säger man "Starboard" för Styrbord. Vilket också kommer av den sida som styråran satt på. Den andra sidan kallades ursprungligen "Larboard" men ganska snart gick man över till "Port" som man säger i dag. Och ordet "port" kommer av att man normalt lade babord till kaj på den tiden. Detta för att styråran skulle vara fri och inte bli skadad.

Om man traditionellt tänker på höger och vänster så är den högra handen den ”starka” och den vänstra den ”aviga” eller den man får öva upp för att använda på samma sätt som den högra (om man är högerhänt, vilket en överväldigande majoritet är...)
Om man jämför styrbord och babord på svenska och starboard och larboard på engelska och jämför ordstammarna med Zoëga respektive Bosworth/Toller kan man göra en ganska intressant koppling.
Ordstammen för stark/stadig är styrk på fornnordiska och stearc på anglo-saxiska
Bág på fornnordiska kopplas till avig eller svårhanterlig, lár på anglo-saxiska kopplas till lära. Kan det vara så att riktningsanvisningarna på sjön ursprungligen är mer sammankopplat med sjöfararna än deras farkoster?

Bág skulle i engelskan snarare finnas kvar via danskan i ”left”.

[Odinkarr]

Om inte annat så är julgranen en sed från 1800-talet.

Kristen røverhistorie, som jeg troede de fleste havde styr på.

Hvad der sker i 1800 tallet er at juletræet (julgranen) kommer indendørs. Det sker for første gang i Skandinavien på Holsteinsborg Slot på Vestsjælland i 1808. Det ankommer til København hos familien Lehmann i 1811. Herfra breder det sig til resten af Skandinavien og England.

Op til dette tidspunkt, og derefter, stod juletræet udenfor og er Skovfyren. Se f.eks. Hávamál (vers 50, Ældre Edda).

Jeg har tidligere vist denne gengivelse:




Helleristning fra Østfold, Norge dateret til ca. år 1000 f.Kr. Vi ser Verdenstræet ved siden af et "normalt" træ. Kunstneren ønsker her at vise at Verdenstræet er det højeste træ i skoven, og derfor tættest på forfædrene. Til højre solhjulet med ">" dvs. solhvervning. Mit bud er at vi her ser Vintersolhverv. Solhjulet er opdelt i to årstider - Vinter og Sommer, vist med den vandrette streg. De to lodrette streger inddeler hvert halvår i 2: Før-Jul og Efter-Jul for Vinter, samt Før-Liða og Efter-liða for Sommer. Det viste "hverv" er derfor Moders Nat, Lille-juleaften og dagen før den første juledag. Billedkilde: Arild Hauge: Helleristninger fra Norge.


Jeg har utallige afbildninger af juletræet udendørs helt op til slutningen af 1800 tallet. Lad mig vise denne afbildning:



Gårdboen gengivet som julenissen på Horsens Baiersk & Hvidtøl Bryggeri’s juleøl på flaske fra ca. år 1900.
Juleøl på flaske blev først bragt til markedet i 1896 af De Forenede Bryggerier (Carlsberg og Tuborg for de ikke-inviede).
På dette tidlige tidspunkt er øl-etiketterne stadig tegnet uden anden visuel indflydelse ind hvad folketroen i Danmark tilsiger.
Bagved Gårdboen ser vi en drillenisse; en videreførelse af forståelsen for ”Jólasveinn” eller ”julesvend”.
Måske endnu mere spændende er juletræet her vist som værende udenfor huset, og med levende lys.
Som vi har hørt kommer træet indenfor på herregårdene, og i de bedre hjem i byerne, fra 1808-10 fremefter.
På gårdene har man dog sikkert videreført den oprindelige skik med at holde træet udenfor
helt frem til slutningen af 1800 tallet, hvorfor øl-etiketten viser dette.
Kilde: Flemming Birck Pedersen’s http://www.netetiket.dk med forlov og tak.

Midsommar firades även i de delar av Skandinavien där boken aldrig slår ut, och där de inte slog ut under vikingatiden heller. Hus bygger man i större delen av Sverige på ett annat sätt än vikingarna gjorde, i det att man timrar dem. Sålunda bygger faktiskt de flesta skandinaver/nordbor/fennoskandinaver hus på annat sätt än vikingarna, fast jag reserverar mig för att knuttimringstekniken började användas redan under vikingatiden? Det är väl endast i de trädfattiga delarna av Norden (Danmark och Skåne) som man fortfarande till åtminstone rätt nyligen byggde hus i skiftesverk, korsvirke och därmed besläktade tekniker?

Naturligvis fejredes "Midsommer" overalt i Skandinavien, og det gjorde man, som i dag, som den 2. største højtid efter julen. Jeg tror det er vigtig at holde sig for, at en af vore absolute komparative fordele som stamme er at vore sæder indebærer en ekstrem evne til at tilpasse sig den virkelighed, hvori vi befinder os. Det har enorm betydning for alt hvad vi foretager os. I sæders opbygning, og de "mærker" vi følger, betyder det også at man tilpasser sig. Det sker såvel på breddegrad, som på længdegrad. At det er bøgens løvspring der i det skovrige Danmark og Skåne, med gøgens ankomst, varsler, betyder at de ætter der folkevandrer geografisk mod nord bare tilpasser sig med varsler. Gøgen er stadig et af de mærker der bruges, men da gøgen ankommer senere i Norge og Sverige end i Danmark, England og Skåne, tilpasses fejringen.

Du redegør ikke for hvorledes du mener at dine "vikinger" i Sveariget byggede huse.

Et skandinavisk langhus er i sit design et langskib trukket på land, vendt om, og sat på en træramme. Det er derfor langhuset af sammensat af et "overhus" (skibet) og et "underhus" (trærammen). Det er også derfor det hellige rum i de hedenske kirker kaldes "skibet". Jeg har et kapitel om dette kaldet "Telt, Strå og Spån – vore oprindelige tage":

http://www.verasir.dk/show.php?file=chap27.html#toc149

Du vil her se at allerede etruskerne, i det tidligste indblik vi har af dem før de kommer under græsk indflydelse i 600 tallet f.Kr., bygger det perfekte skandinaviske langhus i 8-700 tallet f.Kr. Disse huse er genopbygget identisk i Danmark fra bronzealder-fund. Denne byggeskik er derfor mere end bare oprindelig nordisk. Det er ganske enkelt det ældste vi kender til.

Igen må vi holde os det klart, at vi tilpasser os virkeligheden og naturen omkring os. Det betyder f.eks. i de danske landskaber, at fordi der ikke var egetræer langs vestkysten fra Lille Friesland over Angel til det gamle Jylland, lagde man ikke kragetræ (ryttere) på tagryggen her. Mønningen var tang indsamlet fra strandbredden. Andre steder havde man ingen siv eller brugbar strå, og måtte derfor ty til græs (jvf. f.eks. byggeskikken på Island). I det nordlige Norge og i Sveariget har der ligeledes været en lokal tilpasning til de muligheder der var for at skaffe materiale.

Vi har en anden byggeteknik, udviklet fra A-ramme teltet, der blev benyttet når vi skulle lave midlertidig overvintring eller gøre længere ophold end et telt kunne klare.



”Hans Aa’s fiskeboder ved Søndervig omkring 1895, kort efter de var gået af brug”. Det Kongelige Bibliotek har et billede af samme boder fra omkring 1885 taget fra modsat retning og med 5 esepiger afbildet.
Billedkilde: Ringkøbing Museum. Fra Peter Duun Andersen: Den vestjyske klitgård (2000, s. 22).


Det er den type huse som Thorvald overvintrede i da han rejste til Vinland med 30 mand i et enkelt skib. De forbliver en hel vinter i Leifsboder (Leifsbúða).

Disse hustyper var i brug i Vestjylland helt op til slutningen af 1800 tallet. Da Ringkjøbing Fjord, fra oprindeligt at have været en enorm åben bugt, omdannes til en Fjord med odde-dannelsen fra Hvide Sande mod syd, kommer der tilflyttere til Klitten. I 1600 tallet kaldes disse ”Klitboere”, og deres hovederhverv er fiskeri i småbåde fra stranden. ”Udgangspunktet for havfiskeriet blev derfor flyttet ud i yderste klitrække, hvorfra fiskeriet blev drevet fra de så kaldte ”eseboder”, der var små primitive hytter, opført i læ af en klit så tæt på havet som muligt. En bodplads bestod af 3-4 boder svarende til et bådelaug typisk med en besætning på 8 mand. Et tilsvarende antal esepiger var tilknyttet boderne. Her boede man i forårsmånederne fra april til Sankt Hans, hvor havfiskeriet – først og fremmest torsk og kuller – var bedst, og herfra blev der fisket så konstant, som nu vejret tillod det. Når fiskene var landet, og esepigerne havde renset dem, blev der signaleret ind til gårdene, at nu kunne man komme med vognen, så fiskene kunne komme til Ringkøbing eller opland for at blive solgt” (Peter Duun Andersen: Den vestjyske klitg ård (2000, s. 21-22).

Ordet ”ese, æse, æsse, ees” er fra det oldnordiske ”áss” ([vandret liggende tag]bjælke), i dag ”ås”, og er i nordfrissisk og jydsk dialekt det benyttede ord for ”agn”. Vi kan se for os den på krogen vandret hængende fiskemadding. Som man kan se var det ”esepigerne”, der forberedte fiskegrejet. Mit bud er at vi ser denne sproglige evolution netop her fordi de gamle gårde i netop denne egn blev bygget som en "sulekonstruktion", kaldet "åshus". Dette betegner, modsat en "højremskonstruktion" med bindebjælke og hanebånd, at huset er opbygget med en vandret liggende tagbjælke, på oldnordisk kaldet "tjaldáss" (teltstang) i A-ramme teltet, der understøttes af en søjle i hver ende, kaldet "sule" (fra det oldnordiske "súla, súl" elller "søjle, stolpe, støtte"). Havbonden har naturligvis bygget sit hus og sine boder efter samme byggeskik.

Om knuttimringstekniken (knudetømringsteknikken)



Egetræerne brugt til Hovedvolden og Nordvolden på Danevirke blev fældet år 737 e.Kr. For at tilse at den opfyldte jord ikke forsvandt ned i mosen, der var uden fast grund, byggede man og nedsænkede helt utroligt geniale ”sænkekasser” der var sat sammen med en ”knudetømring” og som herefter blev fyldt op med sandblandet jord. Billedet viser en ”sænkekasse” på 6 x 4 x 1 m. Man aner brugen af ”knudetømring” til at holde sammen på kassen. Kilde: Thorkild Ramskou’s ”Vikingerne som ingeniører” (s. 21 & 22).


Vort retsystem

Absolut under ingen omstændigheder er vor gårdsret og thingsystem under anden indflydelse end vor egne sæder.

Hvad er romerret? Oprindeligt vel sagtens en sammenblanding af græsk og etruskisk tanke. Når vi kommer frem til 300 tallet e.Kr. er der ekstrem gotisk indflydelse og gotisk-kristen indflydelse på romerret.

Det athenske demokrati, med 10 % af byens velhavende mænd med ret til at give møde på deres samlingssted, har så lidt med vort system at gøre, at styresystemerne må være udviklet uafhængigt af hinanden.

I vor stor grad longobardernes thing, kaldet ”gairethinx”, har indflydelse på de omkringliggende landskaber i 500 tallet e.Kr. ved jeg ikke.

Indflydelsen på vor lovgivning udefra, som også kendertegner vor kunst, sker efter troskiftet år 600-630 e.Kr. Derfor er det ikke altid enkelt ved første blik at se hvad er oprindelig lovgivning eller ej. Men det lader sig gøre.

At sadle en hest, siger min hest, gøres ikke på samme vis verden over. Det er helt afhængig af den enkelte stamme, de værktøjer der bruges i forbindelse med hesten, og hvem der rider den.

Brugen af brystgjord og dyb skålsadel er kun nødvendig hvis du bruger en ekstrem lang lanse (spyd). Der er ingen behov for stigbøjler hvis din hest ikke er avlet så høj at du ikke længere kan stige på den uden en stige. Strakte ben i stigbøjler er udelukkende en kristen teknik. Prøv en ridetur i gangarten "Tölt", der er beskrevet som ”en bemærkelsesværdig jævn, firtaktsgangart, hvor fødderne bevæges efter samme mønster som i skridtgang. Ryttere finder denne gangart meget behagelig - den giver dem en følelse af næsten at svæve i luften”. Der er derfor vore kvindelige ryttere i svaneham flyver gennem luften – vi kalder dem engle, senere valkyrjer. Såvel Færø-hesten, som den Islandske Hest kan denne gangart.

Der er en årsag til at vi i Danmark har ordsproget at "alt syd for Hamborg kræver smørrelse" - netop der går grænsen i sæder og skikke, hvorfra alt udgår. Jeg kan kun opfordre alle til selv at efterprøve alt hvad man foretager sig i dagligdagen. Er det oprindeligt eller importeret? Til alt held for os er det førstnævnte der driver hele værket.

mvh

Flemming

[Markus Holst]

Inte heller trodde jag annat, än att jag ordentligt skulle få på tafsen av dig. Att mitt inlägg skapade ett så långt och för alla skalmaniter läsvärt inlägg gläder mig. Jag har inga invändningar utan böjer mig ödmjukt.

Vid något annat tillfälle skall jag emellertid ta en ingående diskussion med dig om hur hästar sadlas i olika delar av världen och huruvida tölten är bekväm eller inte. Om du med att hästar sadlas olika, menar att de bär olika sorters sadlar i olika delar av världen beroende på lokal tradition och lokala behpv håller jag med dig. När du skrev att hsäten saldas, läste jag det som du menade att pås'ttandet av utrustningen skilde sig i olka delar av världen. Det var där jag inte höll med dig och fortfarande inte hålles med dig, om du vill hävda detta.

Och tölt upplevs bekväm endast av den som inte travat en välriden häst. Basta.