Der ligger i denne sætning en underforstået højkristen antagelse, at før Snorre, Saxo, Absalon, Sven Aggesøn og Anders Sunesøn fik sig en rigtig romersk katolsk uddannelse i Paris, var de uvidende og historieløse.Du tycker inte det är problematiskt att Snorre läst Homeros innan han skrivit sin Edda?
Jeg har kigget på problemstillingen og mener dette:
citat
At Snorre i Snorre Edda (Gylfaginning, kap. 54) skriver ”Úlixes” betyder at Snorre har en latinsk udgave af Homer: Odyssey foran sig da han forfatter Gylfaginning og Snorre Edda år 1220-30 e.Kr. Så vidt vi i dag har kendskab til, gøres den første latinske oversættelse af Iliaden og Odyssey kort tid efter år 1354 e.Kr. af Leontius Pilatus på foranledning af Petrarch (dette værk kaldes normalt ”Latin Homer”). Der må derfor findes tidligere latinske udgaver af Iliaden og Odyssey. F.eks. skriver Baebius Italicus under Kejser Nero (regent 54-68 e.Kr.) en kort latinsk oversættelse af hele Homer’s værk på kun 1070 linier. Dette er et væsentligt uafklaret spørgsmål i vor samlede forståelse for hvad Snorre vidste fra Homer, og hvad han vidste fra Ældre Edda.
citat slut
Saxo: Gesta Danorum gør brug af Dudo, Plinius den ældre og Vergil i sin beretning om Den Trojanske Krig, og begge historieskrivere gør opmærksom på når de gør brug af ikke-nordiske kilder i deres beretning. Man skulle mene at man herfra kan slutte at når intet andet er nævnt, kan vi antage at det er nordisk historie vi er vidner til.
Problemstillingen med Snorre og Saxo's brug af ikke-nordiske kilder ender op med at være et aktiv fordi Ældre Edda entydigt og fyldestgørende behandler Den Trojanske Krig. Alt hvad Snorre og Saxo gør er at videreformidle til deres egen samtid viden de allerede besidder. Som historieskrivere gør det også i dag, udvider de deres viden med en komparativ analyse af ikke-nordiske kilder, hvor de samstemmer samme beretninger fra to forskelige steder i verden. Denne fremgangsmåde er, så vidt jeg kan se, korrekt i dag og i tidsrummet hvor begge nedskriver deres værker.
Rent faktisk kan vi fra brugen af udenlandske kilder datere Snorre og Saxo's værker.
Saxo: Gesta Danorum gør brug af landskabsnavnet ”Hellesponti” som et heite for Troja og Þrúðvangar.
Snorre ved i Snorre Edda (Gylfaginning, kap. 54) at det Troja han, og Saxo, har kendskab til fra Ældre Edda skal befinde sig et eller andet sted i Miklagarð’s gamle landområde og Lille-Asien. Troja’s faktiske beliggenhed var ukendt i deres samtid. Væringe-garden opløstes ved Miklagarð’s fald år 1204 e.Kr. Men hvor Snorre vælger befolkningsbetegnelsen ”Tyrkir” fordi den tyrkiske invasion af Lille-Asien var blev påbegyndt allerede år 1067-1069 e.Kr. og fuldendt år 1204 e.Kr., gør Saxo brug af de geografiske betegnelser han har lært fra Plinius den ældre (23-79 e.Kr.): Naturalis Historiae (Bog XXXVII). Plinius den ældre betegner i sit værk området for ”Hellesponti”, og kalder indbyggerne ”Hellespontian, Hellespontii”. Saxo gør helt det samme i sin beskrivelse af trojanerne.
Vi kan føre tanken et skridt videre.
Snorre skriver Snorra Edda i årene 1220-30 e.Kr., dvs. efter Miklagarð’s fald år 1204 e.Kr. Han skal derfor gøre brug af betegnelsen ”Tyrkir” for at afspejle sin egen samtid sandfærdigt.
Saxo: Gesta Danorum slutter med at venderne gøres underdanige år 1185 e.Kr. hvorfor værket må være færdigskrevet kort tid derefter. Dette understøttes af at Sven Aggesøn: Brevis historia regum Dacie (Kortfattet historie om Danernes konger), der var hirdfælle med Saxo, også afslutter sit værk i året 1185 e.Kr. Vi ved også at Saxo er nået til beskrivelsen af Kong Svend II Estridsøn kort efter år 1184 e.Kr. (Bog XI af XVI bøger) fordi Sven Aggesøn tilpasser sin egen beretning efter Absalon har fortalt ham om dette. Dette medfører at Saxo: Gesta Danorum er afsluttet før Miklagarð’s fald år 1204 e.Kr., hvorfor det ville være direkte vrang for Saxo at bruge en anden betegnelse end gradbøjninger af ”Hellesponti”.
mvh
Flemming