Användes svärd från gravar på järnåldern?

Skriv svar
karlfredrik
Medlem
Inlägg: 782
Blev medlem: 18 september 2007, 16:17
Ort: Eslöv

Användes svärd från gravar på järnåldern?

Inlägg av karlfredrik » 9 mars 2012, 15:47

Agantyrs dotter hämtar i Hervorsagan faderns svärd från graven för att hämnas.
Kunde man månne även i verekligheten använda svärd från gravar under järnåldern?
jämför: Maja Hagerman,Försvunnen värld V ärnamop 2011 sid 342

Användarvisningsbild
Covendor
Medlem
Inlägg: 257
Blev medlem: 24 januari 2004, 15:59
Ort: Västervik

Re: Användes svärd från gravar på järnåldern?

Inlägg av Covendor » 4 april 2012, 19:31

Nej, de götiska gravarna vid den här tiden var vapenlösa.

Eller var de det p.g.a. att någon tagit svärden...? :)

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Användes svärd från gravar på järnåldern?

Inlägg av Odinkarr » 6 april 2012, 00:16

Agantyrs dotter hämtar i Hervorsagan faderns svärd från graven för att hämnas.
Kunde man månne även i verekligheten använda svärd från gravar under järnåldern
citat fra min afsnit "De hellige sværd":

http://verasir.dk/show.php?file=chap19-3.html#toc86-1

citat

Kong Angantýr (Scyldinga-æt nr. 26, ca. 714-725)’s datter Hervör siger til sin fader (Hervararkviða/ Vaki, Angantýr!, vers III:18):

Vel gerðir þú, víkinga niðr,
er seldir mér sverð ór haugi;
betr þykkjumk nú buðlungr hafa,
en Nóregi næðak öllum.

der i min nudanske oversættelse lyder:

Vel gjorde du, vikinge æt,
at række mig sværd ud af høj;
bedre tykkes nu stærkt sværd at have,
end stormkolde Norge alt.


Som vi kan se har vi en ordret gentagelse af ”trække-sværdet-fra-sten/jord”, den oprindelige krigserklæring, som Kong Vermund til Angel gør med Skræp, og Arthur med ”sværdet i stenen”. At datteren Hervör gives stammens sværd har betydningen af kvinder år 714-725 e.Kr. endnu ikke er forment adgang til slagmarken, og stadig har urretten til at blive kvindelig kriger. Ordet ”buðlungr” betyder direkte ”bodlunge”, men skal her opfattes i den oprindelige betydning af ”buð” – ”fast opholdssted”. Det hellige sværd symboliserer derfor stammens evne til at forsvare vore landområder mod vore fjender. Brugen af ”viking” i forståelsen ”alt-ærende hellig standhaftighed”, modsat den oprindelige ”at være på rejse” og ”plyndring, sørøveri”, er yderst sjælden. Kan det skyldes, som Widsith-digtet antyder, at den oprindelige brug af ”viking” er en henvisning til ikke-fastboende ætter?

citat slut

Brugen af "sværd ud af gravhøj"-scenen er derfor, så vidt jeg kan se, en kenning.

mvh

Flemming

Skriv svar