Agantyrs dotter hämtar i Hervorsagan faderns svärd från graven för att hämnas.
Kunde man månne även i verekligheten använda svärd från gravar under järnåldern?
jämför: Maja Hagerman,Försvunnen värld V ärnamop 2011 sid 342
Användes svärd från gravar på järnåldern?
-
karlfredrik
- Medlem
- Inlägg: 782
- Blev medlem: 18 september 2007, 16:17
- Ort: Eslöv
Re: Användes svärd från gravar på järnåldern?
Nej, de götiska gravarna vid den här tiden var vapenlösa.
Eller var de det p.g.a. att någon tagit svärden...?
Eller var de det p.g.a. att någon tagit svärden...?
Re: Användes svärd från gravar på järnåldern?
citat fra min afsnit "De hellige sværd":Agantyrs dotter hämtar i Hervorsagan faderns svärd från graven för att hämnas.
Kunde man månne även i verekligheten använda svärd från gravar under järnåldern
http://verasir.dk/show.php?file=chap19-3.html#toc86-1
citat
Kong Angantýr (Scyldinga-æt nr. 26, ca. 714-725)’s datter Hervör siger til sin fader (Hervararkviða/ Vaki, Angantýr!, vers III:18):
Vel gerðir þú, víkinga niðr,
er seldir mér sverð ór haugi;
betr þykkjumk nú buðlungr hafa,
en Nóregi næðak öllum.
der i min nudanske oversættelse lyder:
Vel gjorde du, vikinge æt,
at række mig sværd ud af høj;
bedre tykkes nu stærkt sværd at have,
end stormkolde Norge alt.
Som vi kan se har vi en ordret gentagelse af ”trække-sværdet-fra-sten/jord”, den oprindelige krigserklæring, som Kong Vermund til Angel gør med Skræp, og Arthur med ”sværdet i stenen”. At datteren Hervör gives stammens sværd har betydningen af kvinder år 714-725 e.Kr. endnu ikke er forment adgang til slagmarken, og stadig har urretten til at blive kvindelig kriger. Ordet ”buðlungr” betyder direkte ”bodlunge”, men skal her opfattes i den oprindelige betydning af ”buð” – ”fast opholdssted”. Det hellige sværd symboliserer derfor stammens evne til at forsvare vore landområder mod vore fjender. Brugen af ”viking” i forståelsen ”alt-ærende hellig standhaftighed”, modsat den oprindelige ”at være på rejse” og ”plyndring, sørøveri”, er yderst sjælden. Kan det skyldes, som Widsith-digtet antyder, at den oprindelige brug af ”viking” er en henvisning til ikke-fastboende ætter?
citat slut
Brugen af "sværd ud af gravhøj"-scenen er derfor, så vidt jeg kan se, en kenning.
mvh
Flemming