Ejderstenen
er Navnet paa en Sten med
Indskriften Eidora. Romani Terminus Imperii
(»Ejderen, det rom. Riges Grænse«),
som omtr.
1671 blev opsat paa den mod Holsten vendende
Side af den »Holstenske Port« paa Sydsiden af
Ejderøen i Rendsborg. Denne Bys
Fæstningsværker var da lige blevet ombygget og den
Holstenske Port opført paa ny. Indskriften har
maaske allerede staaet paa den ældre Port, men
det er dog mere sandsynligt, at den først er
blevet anbragt paa den ny som Udtryk for den af
Frederik III efter Enevældens Indførelse
indledede Politik at knytte Hertugdømmet Slesvig
saa nøje som muligt til Danmark, hvorved det
ogsaa blev en Opgave paa ny at fastslaa
Ejderens Bet. som Rigsgrænse. -
E. blev fjernet fra
sin Plads over Porten efter Befaling af
Kronprins Frederik 12. Decbr 1806, »fordi denne
Inskription ej mere paa dette Sted er passende«.
Efter »det hellige rom. Rige«s Opløsning 1806
havde Kronprinsen nemlig nyttet Lejligheden
til at indlemme Holsten i det danske Monarki
»som en i enhver Henseende fuldkommen
uadskilt Del af samme«, og det gjaldt derfor nu
om at udslette Bevidstheden om Ejdergrænsen.
Stenen stod herefter paa Tøjhuset i Rendsborg
indtil 1863, da det trak op til Krig. Der blev
da givet Ordre til at sende den til Kbhvn; den
kom dog foreløbig kun til Artilleridepotet paa
Als, og først i April Kvartal 1864 afleveredes den
til Tøjhuset i Kbhvn, hvor den siden har staaet.
- E. er af mørkebrun Sandsten, omtr. 1 1/4 m
lang og 80 cm høj; Indskriften er sat med
kvarterhøje, forgyldte Bogstaver.
citat slut
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0843.html
Hvis jeg i stedet skulle give et bud på områdets landkending vil jeg henvise til
"Frekasteini" (*Frekasten).
Jeg citerer fra mit afsnit "Hunnerhæren mod Kong Frode I.'s danske styrker":
http://verasir.dk/show.php?file=chap18.html#toc74
citat
Helgakviða Hundingsbana önnur (vers 26, Ældre Edda): "Frecasteini", normaliseret til "Frekasteini" (*Frekasten). Stenen er åbenlyst en landkending og har været kendt af alle i samtiden. Antager vi at "*Frekasten" skal opfattes som "Den Store Sten" er der næppe tale om en runesten, men om en enorm natursten fra Istiden, eller en stor menneskabt stenkonstruktion fra en fjern fortid fra 400 tallet e.Kr. Den skal findes et sted mellem Sønderjylland og Elben, hvor den danske flåde ligger som værn mod fjenden fra syd.
Der er, så vidt jeg kan se, kun én landkending af store sten i dette område som vi ved var kendt. Sætter vi os i sadlen, som vi ved den jyske rytterhær gjorde år 443-444 e.Kr., og drager på vendertog mod syd, da er Hærvejen vor vis at komme frem på. Mellem Bov og Slesvig drager vi over bækken ”Helligbæk” (Helligenbæk, Helle’bæk, Hilliabeck) i Farensted sogn, Strukstrup Herred, Angel, der løber tværs over Sønderjylland mellem Slesvig by og Flensborg. I tiden før Poppo besøgte Danmark år 960 e.Kr., blev bækken kaldt ”Jytebæk”, dvs. ”Jydernes bæk”. Dette kan vel være Jyllands oprindelige sydlige grænse. Udover bækken som grænseskel har vi her landkendingen, der på et tidspunkt efter år 960 e.Kr. skifter navn til ”Poppostenen”.
”Poppostenen”, der står lidt nord for bækken, er rent faktisk en stendysse fra ca. 3.500 f.Kr., der beviseligt stadig var i brug frem til Bronzealderen. Landkendingen er så velkendt at stedet blev valgt som tingsted for Istathesysæl (Istadsysel, Istedsyssel). Navnet på denne sten i 400 tallet e.Kr. må have været "*Frekasten" (Den Store Sten).
citat slut
Et billede af stenen kan ses her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Poppostenen
mvh
Flemming