Inlägg
av Odinkarr » 23 september 2011, 17:05
Fra Laxdæla Saga (12. kafli Leiðangur) ved vi at 1 trælkvinde ca. år 936-941 e.Kr. koster 1 mark sølv. En kvinde af Jarl æt blev handlet for 3 mark sølv. Handlen blev forestået af slavehandleren Gilli hinn gerski (Gille fra Garðaríki).
Det mest spændende fra de oplysninger vi har om handel med trælle er, så vidt jeg kan se, at en træl år 688-695 e.Kr. havde en handelsværdi på 50-60 guldskilling, i købekraft svarede til 50-60 stykker kvæg; 200-240 får eller 250-300 væddere.
Snorre: Heimskringla (Ólafs Saga Tryggvasonar, kap. 5. Frá Sigurði Eiríkssyni) viser os at to skandinaviske ungersvende i alderen 7-14 år gammel, dvs. ikke fuldt arbejdsdygtige, ca. år 975-981 e.Kr. nu kun kan indbringe 1 enkelt vædder.
Det fremgår af Snorre: Heimskringla (Ólafs Saga Tryggvasonar, kap. 6. Frelstr Ólafr af Eistlandi) at Olav’s kongebyrd ikke er kendt da han handles i trældom, jvf. ”ok lét ekki uppvíst um ætt Ólafs” (og lod ikke åbenbart om Olav’s æt). Vi kan derfor sige at Olav og Þorgils handles som et par skandinaviske drenge af Karl æt.
Dette understøtter formodningen om et dramatisk prisfald på trælle i takt med overbefolkningen i Europa i 900 tallet e.Kr. Det må herfra kunne sluttes at handlen med trælle med tiden forsvinder fra handelspladserne fordi udbudet af mennesker langt overstiger efterspørgslen. Menneskets værdi (som handelsvare) forringes til stort set værdiløshed.
Hvorfor betale for noget man kan få leveret gratis?
mvh
Flemming
