Vad handlar Beowulf om egentligen?

[Stefan]

Sagan är ju mest känd i brittisk litteraturhistoria,, så många tänker nog på den som rent brittisk, men det sägs att det är egentligen ekon av skandinaviska förhållanden. Kanske rent av Västergötland. Rätt?

Min hypotes är, ATT om det ekon av verkliga förhållanden, så var det naturligtvis inget monster Grendel, hans elaka mamma-monster, eller en drake.
Utan monstret Grendel var en fientlig krigshövding, likaså Draken var ytterligare en annan fientlig krigshövding. allihopa med egna arméer, förstås.
Ja Beowulf var på motsvarande sätt en krigshövding eller så.

Det spekulativa i min hypotes är hur skall man förstå den rasande och hämndlystna modern. Det är givetvis ytterligare en härförare, men. KAN det vara Grendels riktiga moder som anförde en reservarmé?
Alternativt en kvinnlig krigare / härförare?

Som bekant, historien genom har arméer kallats efter sin härförare. Och härföraren / armén har inte sällan getts synnerligen ondsinta egenskaper. Jmf tex Dackefejden, där Dacke har fått de gruvligaste benämningar, så självaste Grendel var rena rama söndagsskolegosse i jämförelsen....

[Starkodder]

Min hypotes är, ATT om det ekon av verkliga förhållanden, så var det naturligtvis inget monster Grendel, hans elaka mamma-monster, eller en drake.
Utan monstret Grendel var en fientlig krigshövding, likaså Draken var ytterligare en annan fientlig krigshövding. allihopa med egna arméer, förstås.
Ja Beowulf var på motsvarande sätt en krigshövding eller så..

Håller med ovanstående- Har du några teorier om varifrån krigarna kom?

//

[Odinkarr]

Sagan är ju mest känd i brittisk litteraturhistoria,, så många tänker nog på den som rent brittisk, men det sägs att det är egentligen ekon av skandinaviska förhållanden. Kanske rent av Västergötland. Rätt?

Således var det faktisk ikke i begyndelsen af 1800 tallet.

Grundtvig oversatte 1815-20, som den første overhovedet, og før englænderne selv oversatte digtet fra oldengelsk til nu-engelsk, Beowulfkvadet til dansk under titlen "Bjowulfs Drape" (udkom 1820).

Etatsraad og stadsarkivar Thorkelin gjorde år 1815 en afskrift af kvadet, der udkom under titlen ”Editio Princeps”. Grundtvig skriver i fortalen til ”Bjowulfs Drape” at Thorkelin’s afskrift ikke var specielt god da han ikke kunne læse oldengelsk. Grundtvig kommenterer Thorkelin’s afskrift i tidsskriftet Dannevirke i år 1817.

Grundtvig indså, at før han påbegyndte oversættelsen af Saxo's ”Gesta Danorum ” - hos Grundtvig "Danmarks riges krönike" (udkom 1818-23), og Snorre's ”Heimskringla” - hos Grundtvig "Norges Konge-krönike” (udkom 1825), måtte han have indsigt i såvel Ældre Edda som Beowulf (og Widsith-digtet).

Her, som på så mange andre områder, var Grundtvig generationer forud for sin tid.

Beowulf-kvadet omhandler faktisk overhovedet ikke tingenes tilstand i de nye små kongeriger i Britannien udover motivet til at kvadet digtes.

Det blevet foreslået at Beowulf blev skrevet til Kong Offa II til Mercia (regent 757-796), der ønskede at knytte sig til Anglernes æt, og dermed Danerne i de gamle kongeriger, gennem Uffe Hin Spage/Offa I. Med lidt usikkerhed mener jeg vi kan datere Beowulf til år 755-757 e.Kr.

Handlingen i Beowulf-kvadet finder sted på Sjælland og kongsgården Heorot i Gamle Lejre (der findes et sted på markerne tilhørende Ledreborg Slot http://www.ledreborg-slot.dk/ ), samt de tilstødende landskaber.

Navet i beretningen er Skjoldungerne (Scyldinga), og hvad vi nu havde formået at skabe i den decentraliserede nationalstat, der i samtiden kaldes "land Dena" (Dane land, Danernes land).

Det er værd at fremhæve at der er to forskellige Beowulf personer i kvadet; den faktiske konge Béowulf Scyldinga (identisk med, eller broder til, Friðleif, Scyldinga-æt nr. 14, ca. 400-446), og en filosofisk helte-skikkelse kaldet Béowulf. Som det allerede er blevet foreslået af mange, kan det ikke udelukkes at helteskikkelsen måske er en kenning for ”Bjørnen”, hvorfor vi skal læse helten Beowulf’s navn som ”beo” (bi) + ”wulf" (ulv) eller ”den der jager bier” og derfor ”Bjørnen”. Men den filosofiske Béowulf har et stamtræ i Beowulf-kvadet, og det er efter min mening umuligt at se bort fra, at der her gemmer sig en vigtig, og for os glemt, oplysning om en faktisk æt, der uddøde i slægten til mandlig side.

Saxo: Gesta Danorum kalder Beowulf for "Boum" og "Boo" i den latinske udgave af Gesta Danorum (Bog III). Det bliver til "Bue" i de nudanske oversættelser og "Boo" i de nuengelske oversættelser. Tidsrummet hos Saxo er identisk til Beowulf-kvadet; ca. år 473-525 e.Kr.

Udover Skjoldungerne med deres styrke fra Sjælland, er de helt centrale ætter i kvadet Götar-ætterne, som jeg argumenter for er jyske ætter udvandret fra Jylland til Götaland fordi de netop ikke vil underkaste sig skjoldungerne da disse gør landnám af Jylland.

Kernen i Beowulf-kvadet er forholdet mellem Skjoldungerne og de mod Skjoldungerne trofaste, men frie, Götar-ætter.

Götar-folket har et alternativt navn i Beowulf-kvadet; ”Wedera léode” (sætning 225), ”Wedera léod” (sætning 341) og ”Wedra ðéodnes” (sætning 2656), alle med betydningen "Weder-folket". Beowulf kaldes "Wedera þíoden" (leder af Weder-folket) i Beowulf-kvadet (sætning 2336), og "Weder-Géata léod" (Weder-Göta (mand)folk) i Beowulf-kvadet (sætning 2551).

Mit bud er at brugen af ”Wedera, Wedra” i omtalen af Götar-folket skal opfattes som ”De Fremstormende”, og derfor er en kenning for ”gumcynnes” (krigsslægter), der er Götar-folkets opfattelse af sig selv.

Kvadets anden person med navnet Béowulf Scyldinga (identisk med, eller broder til, Friðleif, Scyldinga-æt nr. 14, ca. 400-446) viser os at denne Béowulf i tid og sted er fra skjoldunge-ætten, fra første halvdel af 400 tallet e.Kr. Det er helt bevidst at Beowulf-kvadet ikke lader Wægmund’s klan, og dermed Béowulf (née Ælfhere eller søn), kalde sig ”Scylding” (Skjoldunge). Béowulf Scyldinga burde i tid være yngre end Béowulf (née Ælfhere eller søn). Jeg mener dog det er omvendt i Beowulf-kvadet, der finder sted i 500 tallet e.Kr. At Béowulf (née Ælfhere eller søn) fremstilles som ”Scylfing” (Skjælveunge) skyldes at han er Götar. Der gemmer sig her en i samtiden velforstået gammel broderstrid mellem de ætter, der under Kong Skjold (Scyld Shefing, Scyldinga-æt nr. 13, ca. 385-425) sætter sig på magten i slutningen af 300 tallet e.Kr., og Götar-folket, der ikke ønskede at underkaste sig Skjoldungerne. Denne adskillelse kan også ses af Hyndluljóð (vers 11, Ældre Edda), og forklaringen mener jeg findes i forståelsen for, hvorfor de jyske Götar må forlade Jylland, og gøre landnám i hvad bliver Götaland ca. år 300-400 e.Kr.

Set i dette lys er Beowulf-kvadet en hyldest til Wægmund’s klan, der formentlig uddøde i slægten i kampen for at skabe Götaland, og til hele Götar folket, da det er deres indgriben der gør at Skjoldungerne overlever.

Jeg mener at Beowulf-kvadet burde være obligatorisk læsning, på oldengelsk og i forståelsen af kvadets historiske budskab, for alle unge skandinaver. Alt hvad vi efterfølgende foretager os, sammen og i indbyrdes kiv, kan og skal forstås fra Beowulf-kvadets samtid.

mvh

Flemming

[koroshiya]

Att ni inte ser vad den egentligen handlar om...

Det är helt otroligt.

[Odinkarr]

Att ni inte ser vad den egentligen handlar om...

Jeg forsøgte at finde et sted hvor du tidligere har forklaret hvad Beowulf-kvadet egentlig omhandler, men det kan jeg ikke finde. Hvad er dit bud på kvadets mening og indhold?

mvh

Flemming

[Starkodder]

Handlingen i Beowulf-kvadet finder sted på Sjælland og kongsgården Heorot i Gamle Lejre (der findes et sted på markerne tilhørende Ledreborg Slot http://www.ledreborg-slot.dk/ ), samt de tilstødende landskaber.

Vet man att Heorot verkligen låg vid Lejre?

[Odinkarr]

Hvor kongsgården Heorot ligger er troligen i samme kasse af usikkerhed som Troja's nøjagtige placering. Vi tror vi ved hvor Troja lå, og har fundet murværker og bygninger der sandsynliggør dette. Ingen anden kanditat har påkrævet sig stedet med nogen rimelighed ind til videre.

Heorot

Der er, så vidt jeg kan se, et par forudsætninger man skal være enige i, for at kunne godtage argumenteringen for hvor vi mener Heorot findes.

1. Skjoldungernes hjemstavn er Sjælland, og her afholdes Kongevalgkampen. Den decentrale nationalstat land Dena" (Dane land, Danernes land) styres her fra.

2. Ved Kongevalg på Sjælland vælges Fridlev's 7-årige søn Frode I. (Frið-Fróði) til konge år 400-446 e.Kr.

Helgakviða Hundingsbana hin fyrri (vers 56, Ældre Edda) forklarer os at Kong Frode I. har sin kongsgård i Ringsted, jvf. "Högna dóttur ok Hringstaða, sigrs ok landa" i omtalen af hvad Buðlunga-ætten kan vinde ved en sejr over de danske styrker. Jvf. Skjoldungasaga har Frotho (Frode I.) sin kongsgård i Lejre. Snorre: Heimskringla (Ynglinga Saga, kap. 11) skriver at "Frið-Fróði"'s kongsgård lå i "Hleiðru" (Lejre).

Widsith-digtet (sætning 45-49) og Beowulf-kvadet (sætning 167) knytter begge den verdensberømte mjødhal Heorot (hanhjorten) til Kong Hrothgar/Hroðgar (Scyldinga/Skjoldunge-æt nr. 17, ca. 473-525 e.Kr.) og hans dronning Wealtheow. Vi må derfor kunne slutte at Heorot, og måske kongsgården i Gl. Lejre, endnu ikke er opført i sin mest prægtige form i Kong Frode I.'s regeringstid et slægtled tidligere ca. år 400-446 e.Kr.

Fra Lejrekrøniken (Chronicon Lethrense, kap. I), fra ca. år 1170 e.Kr. kan vi se at "land Dena" (Dane land, Danernes land) i 400 tallet e.Kr. er sammensat af "Juciam, Feoniam, Scaniam et Withesleth" (Jylland, Fyn, Skåne og *Vedesled = *Vedeslev?), hvor sidstnævnte betegner "Sialand, Møn, Falster, Laland". Med Lev-endelsen er landskabsnavnet "Withesleth" (*Vedesled = *Vedeslev?) udviklet med et nav på Sjælland, formentlig med halvøen Veddelev (Vedelöf (1670), Vedelev (1863), Veddelöv (1764)), Sømme Herred ud til Roskilde Fjord som ophav, og med tingsted i Ringsted.

Vær her også opmærksom på hvad forekommer at være den urnordiske opdeling af Sjælland i tre syssel; Westre-Susle (Vestersyssel), Myadle-Susle (Medelsyssel), og Østræsyslæ (Østersyssel). Opdelingen er i nord-syd gående retning, hvilket formentlig viser hvorledes der blev gjort gradvist landnám af øen fra Fyn i vest, og Skåne i øst.

Lovkoden kendt som "Witherlogh" (Vederloven) må være udtænkt som loven gældende for "Withesleth" (*Vedesled = *Vedeslev?). Hvis, som jeg mener, "Withesleth" (*Vedesled = *Vedeslev?) skal opfattes som "Skovled, Skovlev", da må "Witherlogh" (Vederloven) skulle opfattes som "Skovloven".

I 400-600 tallet e.Kr. er kongemagten derfor med et nav på Sjælland, og er ikke længere Himlingøje på Stevns, men i egnen fra Ringsted til Roskilde Fjord.

Kong Hrothgar/Hroðgar (Scyldinga/Skjoldunge-æt nr. 17, ca. 473-525 e.Kr.) og hans dronning Wealtheow's mjødhal ”Heorot” er beskrevet således (sætning 167):

”Heorot eardode, sincfage sel”

som jeg oversætter til:

”(I) Heorot han boede, (den) synfagre sal”


Sammenlign med den identiske navngivning af klosteret ”Heruteu” (Hart/Hjort ø), som Kong Oswy’s datter Elfieda år 655 e.Kr. bliver indsat i da hun knappest er 1 år gammel! (se Bede/Bedae i ”Historia Ecclesiastica Gentis Anglorum” (Bog III:XXIV)). I dag kaldes samme sted Hartlepool og findes i det nordøstlige England i landskabet Durham, oprindeligt Bermicia.


Ordet ”sincfage sel” oversættes på nuengelsk til enten ”gold-bright hall” eller ”under gold-roof”. Den direkte oversættelse er nu som jeg har gengivet ovenfor. Sætningens mening er at vi visuelt har et fagert syn når vi kigger rundt i den store sal, og det er ganske sikkert ensbetydende med at spåntaget har skinnet som guld både indvendigt og udvendigt.




Billedet ovenfor viser med stor sandsynlighed Heorot. Efter 10 års søgen fandt arkæologer fra Roskilde Museum mjødhallen, der er dateret til 500 tallet e.Kr., i 2004. Hallen er ca. 48 meter lang og 7 meter bred. Væggene er lerklinet eller pudsede. Stolpehullerne er 1.3 m dybe og hallen ligger på en bakketop og har der kunnet ses vidt og bredt. Udover små afklip af guld og glasstykker fra smykker, samt skår af drikkeglas er der fundet en 3 meter høj, 16 m i diameter, dynge af kogesten. Hvad formålet med denne dynge har været er endnu ikke forstået. Heorot ligger tæt på hvor de senere haller blev lagt, og tæt på Lejregård’s hovedhus, fra mindst 1100 tallet, der blev til Ledreborg Slot. Vi kan iøvrigt se fra Beowulfkvadet at vejen der førte til mjødhallen Heorot var brolagt med sten; ”Stræt wæs stanfah” eller ”strædet var stenfast” (sætning 320). Samme kvad forklarer os tillige at væggene var prydet med vægtæpper; "web æfter wágum" eller "væv efter væggen" (sætning 995). Kilde: Pressemelding fra Roskilde Museum den 22. september 2004.


Roskilde (Hróiskelda) grundlægges i 500 tallet, formentlig kort tid efter Heorot brændes af i første halvdel af 500 tallet e.kr.

mvh

Flemming

[Starkodder]

Har hallen brunnit ned som antyds i Beowulf?

[Ralf Palmgren]

Då den här tråden behandlar ett centralt tema i verket Beowulf ändrade jag på trådens titel. Nu kan ni fortsätta diskuttera vad Beowulf egentligen handlar om.