Prehistoric Warship Found in Salme on Estonia's Saaremaa
13 July (BNS)
In the course of an archaeological dig at Salme on the Estonian island of Saaremaa, the other end of a prehistoric warship was unearthed Tuesday afternoon, making it possible to define the length of the ship at 17 to 17.5 meters, the newspaper Saarte Hääl reported.
"We found the other end of the prehistoric ship: a board and two rivets with wood between them," said Doctor of Archaeology Jüri Peets. The wooden part is gone, but the iron rivets used to fasten the boards are present in the ground and this also helped to establish the location of the boat.
The first part of the ship found last year had been covered up with sandbags and stones so it would be as difficult as possible to get access to the find. It was a warship that was on its way home, taking back the dead, and according to present information the skeletons of 29 persons have been found.
Jüri Peets does not rule out the possibility that there could be more skeletons in the part of the ship that is now under the macadam road leading to the Salme School.
While earlier the length of the ship could only be determined with the precision of a couple of meters, on Tuesday it became possible to establish the length within half a meter. Measuring confirmed that the length of the ship was between 17 and 17.5 meters.
The prehistoric warship dates to about the year 750 A.D. and it cannot be ruled out that the skeletons are those of Scandinavians on a failed tax collection mission.
About 30 sword fragments, ten combs, a fang amulet, glass beads, nearly 50 arrowheads, bones of four different dogs, scissors, files, and more than 100 game buttons have been found from the part of the ship unearthed so far.
http://www.vm.ee/?q=en/node/12106
citat slut
Dette har, så vidt jeg kan se, muligheden for at være et endog ekstremt vigtigt fund.
mvh
Flemming
langskib fra år 750 fundet ved Øsel (Eysýsla, Saaremaa)
Re: langskib fra år 750 fundet ved Øsel (Eysýsla, Saaremaa)
Absolut. Keep us posted.....VarjagDette har, så vidt jeg kan se, muligheden for at være et endog ekstremt vigtigt fund
Re: langskib fra år 750 fundet ved Øsel (Eysýsla, Saaremaa)
Det skulle kunna vara svear på väg till eller från Estland för att hämta tribut.
Re: langskib fra år 750 fundet ved Øsel (Eysýsla, Saaremaa)
Lad mig forsøge med et kort samtidsbillede af tidsrummet år 750 e.Kr. nord for Ejder-strømmen.
Fællesmønten for Ribe, Domburg, Dorestad og Ipswich er ”sølvpenge” (Seolfor pening, silfr peningr, Sceat), indført ved møntreformen år 670 e.kr. og gældende fællesmønt frem til år 755 e.Kr. År 750 e.Kr. er også Lundenbyrg/Lundenwic (London) startet op som handelsplads ved stranden (Strand), som er Frankernes handelsplads Wic/Vic Pontio (Broen ved Vigen) ved Etaples, 27 km syd for Boulogne.
Sølvpenge er fundet i betydeligt omfang i Ribe, Holmsland Klit, (Vestjylland), Gadegaard (ved Limfjordens udløb i Vesterhavet), Gudme (Sydfyn), Hedeby syd (hvilket kan datere Hedeby til før år 808 e.Kr.), Föhr og Sild (Vadehavet), Dorestad (i dag ”Wijk bij Duurstede” eller ”vigen ved Dorestad” hos Friserne), Helgö (Upland), Yngsjö (Skåne), Åhus (Skåne), Ervik (Møre og Romsdal, Norge) og overalt i de nye kongeriger i Britannien.
Med andre ord, en stor og betydelig samhandel med omverdenen, og derfor igen stort skattegrundlag for herskerne i alle landskaber.
Garðaríki blev grundlagt ca. år 446 e.Kr. af skjoldungerne. På et tidspunkt i 600 tallet e.Kr. taber skjoldungerne kontrol med Garðaríki, formentlig i Kong Frode III (Frode Den Gamle, Frode Den Fredsomme)’s regeringstid.
En møntserie af de udstedte sølvpenge har en forbandelse af Birka på mønten gennem brugen af Beorc (b)-runen som symbol på Birka. Da denne møntserie udstedes fra år 670-710 e.Kr., betyder det at Birka dels er aktiv som handelsplads ca. 40-80 år tidligere end antages i dag, dels at de ætter der har kontrol med Birka også har kontrol med Østerled i dette tidsrum. Forbandelsen er et ulykkesvarsel om tab af denne handel og skatteindtægt for Birka.
Birka/Birca er i dag Björkö i Mälaren-søen ved Stockholm. Der var dengang adgang til Birka gennem Södertälje. Birka’s monopol på handlen med Østerled forsvinder efter år 862 e.Kr., hvorefter handelspladsen flyttes til Sigtuna ca. år 970 e.Kr.
Raðbarðr, Hertug af Friesland år 680-719 e.Kr. var søn af Hertug Aldegisel (678-680). Han regnes for den sidste frie hersker af Friesland, og taber til Pippin Den Mellemste/the Middle fra Herstal (635/640-714) ("Pépin" på fransk) i Slaget ved Dorestad år 689 e.Kr. Han må fra dette tidspunkt opgive "Frisia Citerior" (fra Scheldt til Zuider Zee) til de katolske Franker. Mellem år 690-692 e.Kr. falder Wiltaburg (Utrecht) til fjenden. år 697 e.Kr. trækker Raðbarðr sig tilbage til Heligoland. Mit bud vil være at Radbard hersker i Garðaríki ca. år 697-719 e.Kr. Nævnes også i Hyndluljóð (vers 28, Ældre Edda).
Den næste hersker i Garðaríki er Riurik/ Rurik / Rorich / Rorik / Roric / Hroerek / Rourich / Rörik af Jylland år 862 e.Kr.
Med andre ord, vi har et kæmpe hul i forståelsen af hvem der har kontrol med Garðaríki i tidsrummet år 719-862 e.Kr. Det er normalt et tegn på uro, borgerkrig og at samfundet er uden overordnet ledelse.
I de syd-skandinaviske landskaber hersker Kong Harald Hildetand (scyldinga-æt nr. 27, ca. år 710-770/2 e.Kr.). Han dræbes i slag med Svea-folket og Vestgöternes lydkonge Sigurd Ring i Slaget ved Bravalla (Bravellir/Bråviken, ved Östergötland's kyst) ca. år 770-772 e.Kr.
På et tidspunkt efter 600 tallet, anerkendes ca. år 1000 e.Kr., sker der en forening af Det gamle Svearige (Uppland + Västmanland), Södermanland, Götaland og Öland.
Dette er formentlig den storpolitiske dagsorden netop i dette tidspunkt.
Da Garðaríki grundlægges ca. år 446 e.Kr. syssel-inddeles også de landskaber vi senere kender som Estland. Vi gør brug af landskabsendelsen ”-syssel” fordi et folkeslag allerede bor på odelsjorden. Vi kalder de to hovedlandskaber for *Aðalsýsla (Adel Syssel = fastlandet) og Eysýsla (Ø Syssel = Øsel, i dag Saaremaa).
De to landskaber *Aðalsýsla og Eysýsla sættes i skatskyld til Garðaríki, på helt samme vis som Island og Grønland (og Vinland/Nyaland?) senere sættes i skatskyld til de norske landskaber, og Friesland og Saxland til de danske landskaber. Det er den vis vi altid har gjort det på.
Alt andet lige skal den årlige skat derfor aflægges til Garðaríki, men Garðaríki har tydeligvis ingen skandinavisk hersker netop år 750 e.Kr. Der er derfor en god mulighed for at der kan være foregået skatteopkrævning direkte fra resten af Skandinavien ca. år 750 e.Kr.
I så fald burde det være ætter fra det fremstormende nye Svea-rige der opkræver denne skat. Omvendt ser Kong Harald Hildetand stadig ud til at have slagstyrke år 750 e.Kr.
Da vi har fundet 10 kamme på langskibet, og da kamme normalt kan stedbestemmes til en lokal egn, skal vi nok få løst gåden på et tidspunkt.
Samtidens verdensberømte ”Ulfberht”-sværd er i brug over en ca. 250-årig periode, fra sidst i 700 tallet e.Kr. til 1000 tallet e.Kr.
Der er, pr. 2008, fundet mindst 166 sværdblad med indskriften ”Ulfberht” i det vestlige Europa, Skandinavien, Britannien og Garðaríki. Heraf er hele 44 fra de norske landskaber (fra de nuværende danske landskaber kendes 3, fra Britannien 4, fra Finland 14, fra Estland 9, fra Garðaríki 10, og fra de nuværende svenske landskaber 17).
De originale ”Ulfberht”-sværd er lavet af ingot af smeltedigel-stål, bragt hjem fra Afghanistan og Persien gennem vor kontrol med Garðaríki. Med fundet af brudstykker fra hele 30 sværd på langskibet fra Øsel, er spørgsmålet om vi her vil finde et originalt ”Ulfberht”-sværd.
Beowulf-kvadet digtes ca. år 755-757 e.Kr.
mvh
Flemming
Fællesmønten for Ribe, Domburg, Dorestad og Ipswich er ”sølvpenge” (Seolfor pening, silfr peningr, Sceat), indført ved møntreformen år 670 e.kr. og gældende fællesmønt frem til år 755 e.Kr. År 750 e.Kr. er også Lundenbyrg/Lundenwic (London) startet op som handelsplads ved stranden (Strand), som er Frankernes handelsplads Wic/Vic Pontio (Broen ved Vigen) ved Etaples, 27 km syd for Boulogne.
Sølvpenge er fundet i betydeligt omfang i Ribe, Holmsland Klit, (Vestjylland), Gadegaard (ved Limfjordens udløb i Vesterhavet), Gudme (Sydfyn), Hedeby syd (hvilket kan datere Hedeby til før år 808 e.Kr.), Föhr og Sild (Vadehavet), Dorestad (i dag ”Wijk bij Duurstede” eller ”vigen ved Dorestad” hos Friserne), Helgö (Upland), Yngsjö (Skåne), Åhus (Skåne), Ervik (Møre og Romsdal, Norge) og overalt i de nye kongeriger i Britannien.
Med andre ord, en stor og betydelig samhandel med omverdenen, og derfor igen stort skattegrundlag for herskerne i alle landskaber.
Garðaríki blev grundlagt ca. år 446 e.Kr. af skjoldungerne. På et tidspunkt i 600 tallet e.Kr. taber skjoldungerne kontrol med Garðaríki, formentlig i Kong Frode III (Frode Den Gamle, Frode Den Fredsomme)’s regeringstid.
En møntserie af de udstedte sølvpenge har en forbandelse af Birka på mønten gennem brugen af Beorc (b)-runen som symbol på Birka. Da denne møntserie udstedes fra år 670-710 e.Kr., betyder det at Birka dels er aktiv som handelsplads ca. 40-80 år tidligere end antages i dag, dels at de ætter der har kontrol med Birka også har kontrol med Østerled i dette tidsrum. Forbandelsen er et ulykkesvarsel om tab af denne handel og skatteindtægt for Birka.
Birka/Birca er i dag Björkö i Mälaren-søen ved Stockholm. Der var dengang adgang til Birka gennem Södertälje. Birka’s monopol på handlen med Østerled forsvinder efter år 862 e.Kr., hvorefter handelspladsen flyttes til Sigtuna ca. år 970 e.Kr.
Raðbarðr, Hertug af Friesland år 680-719 e.Kr. var søn af Hertug Aldegisel (678-680). Han regnes for den sidste frie hersker af Friesland, og taber til Pippin Den Mellemste/the Middle fra Herstal (635/640-714) ("Pépin" på fransk) i Slaget ved Dorestad år 689 e.Kr. Han må fra dette tidspunkt opgive "Frisia Citerior" (fra Scheldt til Zuider Zee) til de katolske Franker. Mellem år 690-692 e.Kr. falder Wiltaburg (Utrecht) til fjenden. år 697 e.Kr. trækker Raðbarðr sig tilbage til Heligoland. Mit bud vil være at Radbard hersker i Garðaríki ca. år 697-719 e.Kr. Nævnes også i Hyndluljóð (vers 28, Ældre Edda).
Den næste hersker i Garðaríki er Riurik/ Rurik / Rorich / Rorik / Roric / Hroerek / Rourich / Rörik af Jylland år 862 e.Kr.
Med andre ord, vi har et kæmpe hul i forståelsen af hvem der har kontrol med Garðaríki i tidsrummet år 719-862 e.Kr. Det er normalt et tegn på uro, borgerkrig og at samfundet er uden overordnet ledelse.
I de syd-skandinaviske landskaber hersker Kong Harald Hildetand (scyldinga-æt nr. 27, ca. år 710-770/2 e.Kr.). Han dræbes i slag med Svea-folket og Vestgöternes lydkonge Sigurd Ring i Slaget ved Bravalla (Bravellir/Bråviken, ved Östergötland's kyst) ca. år 770-772 e.Kr.
På et tidspunkt efter 600 tallet, anerkendes ca. år 1000 e.Kr., sker der en forening af Det gamle Svearige (Uppland + Västmanland), Södermanland, Götaland og Öland.
Dette er formentlig den storpolitiske dagsorden netop i dette tidspunkt.
Da Garðaríki grundlægges ca. år 446 e.Kr. syssel-inddeles også de landskaber vi senere kender som Estland. Vi gør brug af landskabsendelsen ”-syssel” fordi et folkeslag allerede bor på odelsjorden. Vi kalder de to hovedlandskaber for *Aðalsýsla (Adel Syssel = fastlandet) og Eysýsla (Ø Syssel = Øsel, i dag Saaremaa).
De to landskaber *Aðalsýsla og Eysýsla sættes i skatskyld til Garðaríki, på helt samme vis som Island og Grønland (og Vinland/Nyaland?) senere sættes i skatskyld til de norske landskaber, og Friesland og Saxland til de danske landskaber. Det er den vis vi altid har gjort det på.
Alt andet lige skal den årlige skat derfor aflægges til Garðaríki, men Garðaríki har tydeligvis ingen skandinavisk hersker netop år 750 e.Kr. Der er derfor en god mulighed for at der kan være foregået skatteopkrævning direkte fra resten af Skandinavien ca. år 750 e.Kr.
I så fald burde det være ætter fra det fremstormende nye Svea-rige der opkræver denne skat. Omvendt ser Kong Harald Hildetand stadig ud til at have slagstyrke år 750 e.Kr.
Da vi har fundet 10 kamme på langskibet, og da kamme normalt kan stedbestemmes til en lokal egn, skal vi nok få løst gåden på et tidspunkt.
Samtidens verdensberømte ”Ulfberht”-sværd er i brug over en ca. 250-årig periode, fra sidst i 700 tallet e.Kr. til 1000 tallet e.Kr.
Der er, pr. 2008, fundet mindst 166 sværdblad med indskriften ”Ulfberht” i det vestlige Europa, Skandinavien, Britannien og Garðaríki. Heraf er hele 44 fra de norske landskaber (fra de nuværende danske landskaber kendes 3, fra Britannien 4, fra Finland 14, fra Estland 9, fra Garðaríki 10, og fra de nuværende svenske landskaber 17).
De originale ”Ulfberht”-sværd er lavet af ingot af smeltedigel-stål, bragt hjem fra Afghanistan og Persien gennem vor kontrol med Garðaríki. Med fundet af brudstykker fra hele 30 sværd på langskibet fra Øsel, er spørgsmålet om vi her vil finde et originalt ”Ulfberht”-sværd.
Beowulf-kvadet digtes ca. år 755-757 e.Kr.
mvh
Flemming