Eskimåernas järnkultur

[louislil]

1. När fick eskimåerna järn för första gången?

2. Kan man konstatera att järnet innebar en färbättrad födoproduktion (jaktlycka) och därmed större välstånd, fler personer, fler hundar, större hundar etc.?

3. Jagar också litteratur om arkeologiska fynd av hund i de olika eskimåkulturerna.

[Hans]

Hittade detta, om det är korrekt eller inte kan jag inte svara på.

http://www.allempires.com/forum/forum_p ... ?TID=21530

MVH

Hans

[louislil]

Tack Hans!

Det här var helt nytt för mig och mycket intressant.

/Louis

[Odinkarr]

När fick eskimåerna
järn för första gången?

Jeg har kigget på emnet i forsøget på at forstå folkevandringen af nordboerne fra Grønland til hvad seneres kaldes Amerika.

Så vidt jeg ved er der vist ingen uenighed om, at de indianske stammer i det nordlige amerika ikke har behandling af jern som et oprindeligt håndværk. Min fornemmelse er at denne grundtanke og -forudsætning forlænges til inuiter i det nordlige Canada, der begynder at bevæge sig til Grønland i 1300 tallet.

Håndværket at behandle jern er alene forbeholdt Skandinaver i denne del af verden, hvorfor det er ikke mindre end ekstremt spændende at vi har fundet et metaldørhængsel og et metalsøm udgravet fra Indian Point, Red Indian Lake, Newfoundland og dateret til 1700 tallet. Disse metalgenstande blev fundet blandt Beothuk stammen, og er dateret til FØR englændere kom til området.

Fra James P. Howley: The Beothucks or Red Indians: The Aboriginal Inhabitants of Newfoundland” (1914):

”En gammel mand Georges Wells, fra Exploits Burnt Island, gav mig følgende oplysninger i 1886. Han var da en mand på 76 år......Wells er sikker på at de (Beothuk) forstod at varme og behandle jern, han siger de lod det (jernet) være i flere dage i ilden for at gøre det blødt. De brugte en gammel økse, satte den ind i en samling af træ, med den skarpe ende vendt op, hvorefter de bearbejdede jernet frem og tilbage indtil det fik den form de ønskede og herefter gjorde de den skarp på en sten.”

Dateringerne er overraskende nutidige, men Newfoundland var ikke videre beboet, og særligt ikke inde i landet. Nogen har derfor lært Beothuk-stammen er bearbejde jern. Mit bud er at det er grønlænderne der gjorde det efter afrejsen fra Grønland til Amerika i tidsrummet fra 1342 (Vestribygð) til 1450-1500 (Eystribygð, Julianehåb).

Det følger herfra, at smedekunsten må være kendt af inuiterne på Grønland fra ca. 1300 tallet, da de fra dette tidspunkt har kontakt med grønlænderne (nordboerne). Hvorvidt de beherskede smedekunsten ved jeg ikke.

mvh

Flemming

[louislil]

Tack Flemming för svaret!

Oavsett när eskimåerna lärde sig att bruka järn så kvarstår min undran om man i arkeologin kan se någon förändring i deras liv efter det att man börjat använda järn.

Min nyfikenhet om järnet hör ihop med mitt huvudintresse, nämligen om eskimåer hade stora hundar (större än 50-60 cm i mankhöjd) innan de mötte den vite mannen eller inte. Vad jag förstår är det mer som talar emot det än som talar för det.

Om man kan konstatera att eskimåerna blev bättre på att jaga när de fick järnet, kan det ju ha inneburit att man kunde hålla lite större hundar på den ställen där jakten var god, d.v.s. vid kusterna. De hundfynd som man hittills gjort i Arktis är, såvitt jag vet, som mest 52 cm över manken, d.v.s. en medelstor hund. De flesta fynden indikerar en ännu mindre hund.

/Louis