Domprost Assers testamente 1131 i Nectrologium Lundense ger den första notisen om vilka böcker som fanns i Lunds .
Han skänkte ”de flesta af det gamla och nya testamentets skrifter, alla försedda med glossor, och därjämte många arbeten i naturkunnighet” till Lunds Domkyrkas bibliotek
De kyrkliga böckerna var väl självskrivna, men vilka var monne böckerna i "naturkun nighet"?
Jag är intresserad av vilka böcker som kan ha funnits i skandinaviska medeltida bibliotek-
utom de självskrivna biblar mm - och även av innehållet i utländska forntida bibliotek.
Många böcker har sedan dess blivit lågornas rov eller förkommit på annat sätt.
Skandinaviens första bibliotek
-
karlfredrik
- Medlem
- Inlägg: 782
- Blev medlem: 18 september 2007, 16:17
- Ort: Eslöv
Re: Skandinaviens första bibliotek
Det skulle tex kunna vara Plinius d.ä., eller Isidorus av Sevillas Etymologi. Det finns rätt många antika och medeltida exempel på lexikon och "naturkunskaps"-verk.
Re: Skandinaviens första bibliotek
Udgangspunktet til forståelsen af indholdet et Skandinaviens biblioteker i 1100 tallet mener jeg må være at forstå hvor Jarl æt blev uddannet.
I mit afsnit "Epilog – Menneskets behov for lærdom" (underafsnit "Indlæring gennem det indre billedsprog ved brug af "kenning" og "heite") behandler jeg dette emne:
http://verasir.dk/show.php?file=chap35-1.html#toc200
citat
Ca. 22 år gammel blev Absalon (1128-1201) sendt til Paris, hvor han læste teologi, filosofi og kirkeret ca. år 1150-56 e.Kr. Saxo skriver i Forordet til Gesta Danorum (0.1.2.2) direkte om Anders Sunesøn (Sunesen, ca. 1165-1228). Som er tilfældet for Absalon, kom han ud af Hvide-slægten, og overtog Absalons job som ærkebiskop år 1201 e.Kr.:
“...Tu Galliam Italiamque cum Britannia percipiendae litterarum disciplinae colligendaeque earum copiae gratia perscrutatus post diutinam peregrinationem splendidissimum externae scholae regimen...”
”…For at lære boglige Kunster og samle Kundskaber berejste I Frankrig, Italien og England, og efter at have rejst i Lange Tider fik I det glimrende Hverv at staa for Styret for en udenlandsk Højskole…”
Nudansk oversættelse fra Fr. Winkel Horn: Saxo Grammaticus – Danmarks Krønike (1911, Fortalen, X).
Vi regner med at Anders Sunesøn (Sunesen) var tilbage i Danmark ikke senere end år 1194 e.Kr. Hvide-slægten er i samtiden ikke blot en urgammel odelsbonde slægt af Jarl æt, men er i rang den fremmeste nyskabte adelsslægt, kun overgået af kongefamilien. Hvad "Hviderne" gjorde kan vi roligt regne med har været hvad hele adelen gjorde.
citat slut
I mit kapitel "Troja, Þrúðvangar og Ragnarok" har jeg en behandling af hvad Snorre og Saxo kendte til af ikke-skandinaviske kilder i forståelse af Den Trojanske Krig, som var velkendt fra Ældre Edda, også i slutningen af 1100 tallet.
Om Snore
citat
At Snorre i Snorre Edda (Gylfaginning, kap. 54) skriver ”Úlixes” betyder at Snorre har en latinsk udgave af Homer: Odyssey foran sig da han forfatter Gylfaginning og Snorre Edda år 1220-30 e.Kr. Så vidt vi i dag har kendskab til, gøres den første latinske oversættelse af Iliaden og Odyssey kort tid efter år 1354 e.Kr. af Leontius Pilatus på foranledning af Petrarch (dette værk kaldes normalt ”Latin Homer”). Der må derfor findes tidligere latinske udgaver af Iliaden og Odyssey. F.eks. skriver Baebius Italicus under Kejser Nero (regent 54-68 e.Kr.) en kort latinsk oversættelse af hele Homer’s værk på kun 1070 linier. Dette er et væsentligt uafklaret spørgsmål i vor samlede forståelse for hvad Snorre vidste fra Homer, og hvad han vidste fra Ældre Edda.
citat slut
Om Saxo
citat
Jeg tør godt vove påstanden at Saxo har kendskab til Vergil (Virgil): Aeneid, hvilket igen må betyde at han, som Absalon, må have læst på universitetet i Paris. ...
Til den samlede forståelse for dels at Saxo må have læst på universitetet i Paris, dels at han kender til beretningerne om Den Trojanske Krig, kan vi se på hvorledes Saxo: Gesta Danorum (Bog 1.1.1 på latin) indleder sit mesterværk:
”...Quamquam Dudo, rerum Aquitanicarum scriptor, Danos a Danais ortos nuncupatosque recenseat”.
"... skønt Dudo, den aquitanske (historie)skriver, erklærer herkomsten af Danerne fra Danais beregnet".
Min oversættelse til nudansk. For yderligere forklaring til problemstillingen omkring oversættelsen fra latin, se afsnittet "”Tani” (Daner)-folket set fra Normandiet".
At Saxo kalder Dudo "rerum Aquitanicarum scriptor" (den aquitanske (historie)skriver) viser en knivskarp forståelse for at landskabet Aquitaine år 1154 e.Kr. falder til England med giftermålet mellem Eleanor til Aquitaine og Kong Henry II. til England. Dudo blev født og boede hele sit liv i Saint-Quentin, landskabet Picardi, det nordlige Frankrig. Det er normanner-tilknytningen mellem de franske og engelske landskaber han har dyb viden om. Vi kan fra hans latinske ordvalg med brugen af "Danos ....nuncupatosque", som han ordret henter fra Dudo's ordvalg "daci nuncupantur", se at han har haft Dudo's værk foran sig da han skrev Gesta Danorum. Værket må han have læst, lånt eller købt på universitet i Paris. ...
citat slut
Jeg kan naturligvis ikke sige hvilke værker der læses i Paris og hvilke værker der bringes med hjem til Skandinavien fra Paris, men ovennævnte mener jeg vi kan sige med nogen rimelighed har været i Skandinavien i dette tidsrum.
Vi må også erindre at Absalon i sit testamente minder Saxo om at aflevere to bøger han havde lånt af Absalon til Sorø Kloster. Dels må dette betyde at der har været et betydeligt bibliotek i Skandinavien da Saxo og Sven Aggesøn skriver deres værker; dels har Sorø Kloster, i dag Sorø Akademi (http://www.soroe-akademi.dk ), et af disse biblioteker.
mvh
Flemming
I mit afsnit "Epilog – Menneskets behov for lærdom" (underafsnit "Indlæring gennem det indre billedsprog ved brug af "kenning" og "heite") behandler jeg dette emne:
http://verasir.dk/show.php?file=chap35-1.html#toc200
citat
Ca. 22 år gammel blev Absalon (1128-1201) sendt til Paris, hvor han læste teologi, filosofi og kirkeret ca. år 1150-56 e.Kr. Saxo skriver i Forordet til Gesta Danorum (0.1.2.2) direkte om Anders Sunesøn (Sunesen, ca. 1165-1228). Som er tilfældet for Absalon, kom han ud af Hvide-slægten, og overtog Absalons job som ærkebiskop år 1201 e.Kr.:
“...Tu Galliam Italiamque cum Britannia percipiendae litterarum disciplinae colligendaeque earum copiae gratia perscrutatus post diutinam peregrinationem splendidissimum externae scholae regimen...”
”…For at lære boglige Kunster og samle Kundskaber berejste I Frankrig, Italien og England, og efter at have rejst i Lange Tider fik I det glimrende Hverv at staa for Styret for en udenlandsk Højskole…”
Nudansk oversættelse fra Fr. Winkel Horn: Saxo Grammaticus – Danmarks Krønike (1911, Fortalen, X).
Vi regner med at Anders Sunesøn (Sunesen) var tilbage i Danmark ikke senere end år 1194 e.Kr. Hvide-slægten er i samtiden ikke blot en urgammel odelsbonde slægt af Jarl æt, men er i rang den fremmeste nyskabte adelsslægt, kun overgået af kongefamilien. Hvad "Hviderne" gjorde kan vi roligt regne med har været hvad hele adelen gjorde.
citat slut
I mit kapitel "Troja, Þrúðvangar og Ragnarok" har jeg en behandling af hvad Snorre og Saxo kendte til af ikke-skandinaviske kilder i forståelse af Den Trojanske Krig, som var velkendt fra Ældre Edda, også i slutningen af 1100 tallet.
Om Snore
citat
At Snorre i Snorre Edda (Gylfaginning, kap. 54) skriver ”Úlixes” betyder at Snorre har en latinsk udgave af Homer: Odyssey foran sig da han forfatter Gylfaginning og Snorre Edda år 1220-30 e.Kr. Så vidt vi i dag har kendskab til, gøres den første latinske oversættelse af Iliaden og Odyssey kort tid efter år 1354 e.Kr. af Leontius Pilatus på foranledning af Petrarch (dette værk kaldes normalt ”Latin Homer”). Der må derfor findes tidligere latinske udgaver af Iliaden og Odyssey. F.eks. skriver Baebius Italicus under Kejser Nero (regent 54-68 e.Kr.) en kort latinsk oversættelse af hele Homer’s værk på kun 1070 linier. Dette er et væsentligt uafklaret spørgsmål i vor samlede forståelse for hvad Snorre vidste fra Homer, og hvad han vidste fra Ældre Edda.
citat slut
Om Saxo
citat
Jeg tør godt vove påstanden at Saxo har kendskab til Vergil (Virgil): Aeneid, hvilket igen må betyde at han, som Absalon, må have læst på universitetet i Paris. ...
Til den samlede forståelse for dels at Saxo må have læst på universitetet i Paris, dels at han kender til beretningerne om Den Trojanske Krig, kan vi se på hvorledes Saxo: Gesta Danorum (Bog 1.1.1 på latin) indleder sit mesterværk:
”...Quamquam Dudo, rerum Aquitanicarum scriptor, Danos a Danais ortos nuncupatosque recenseat”.
"... skønt Dudo, den aquitanske (historie)skriver, erklærer herkomsten af Danerne fra Danais beregnet".
Min oversættelse til nudansk. For yderligere forklaring til problemstillingen omkring oversættelsen fra latin, se afsnittet "”Tani” (Daner)-folket set fra Normandiet".
At Saxo kalder Dudo "rerum Aquitanicarum scriptor" (den aquitanske (historie)skriver) viser en knivskarp forståelse for at landskabet Aquitaine år 1154 e.Kr. falder til England med giftermålet mellem Eleanor til Aquitaine og Kong Henry II. til England. Dudo blev født og boede hele sit liv i Saint-Quentin, landskabet Picardi, det nordlige Frankrig. Det er normanner-tilknytningen mellem de franske og engelske landskaber han har dyb viden om. Vi kan fra hans latinske ordvalg med brugen af "Danos ....nuncupatosque", som han ordret henter fra Dudo's ordvalg "daci nuncupantur", se at han har haft Dudo's værk foran sig da han skrev Gesta Danorum. Værket må han have læst, lånt eller købt på universitet i Paris. ...
citat slut
Jeg kan naturligvis ikke sige hvilke værker der læses i Paris og hvilke værker der bringes med hjem til Skandinavien fra Paris, men ovennævnte mener jeg vi kan sige med nogen rimelighed har været i Skandinavien i dette tidsrum.
Vi må også erindre at Absalon i sit testamente minder Saxo om at aflevere to bøger han havde lånt af Absalon til Sorø Kloster. Dels må dette betyde at der har været et betydeligt bibliotek i Skandinavien da Saxo og Sven Aggesøn skriver deres værker; dels har Sorø Kloster, i dag Sorø Akademi (http://www.soroe-akademi.dk ), et af disse biblioteker.
mvh
Flemming