Snapphanars efterdyningar

Diskussioner kring händelser under renässansen, tidig modern tid och upplysningen.
Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 20 jul 2009 23:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 22 jul 2009 16:45

Jeg ville umidelbart antage det samme som dig, og af samme årsager, men jeg har heller ikke noget belæg for påstanden. Står der hvor de forskellige er uddannet? Jeg vil formode at de fleste blev uddannet i Skåne fremfor Stokholm, men jeg ved det ikke.?

Jeg lavede en tilsvarende liste som din for Bornholm, som man ser, forsvinder skåningene helt fra bornholmske kirker i slutningen af 1600-årene. Øster herred må komme senere.

Sønder herred:
Bodilsker-Nexø: 1. -1631; Bornholm, 2. 1620-1654; Bornholm, 3. 1654-1666; Skåne (Simmershavn/Simrishamn) 4. 1666-1670; Jylland (Lemvig), 5. 1671-1682; Fyn (Langsted), 6. 1682-1689; Bornholm, 10. 1689-1709; Bornholm.

Pedersker: 1. 1624-1649; (ukendt), 2. 1649-1669; Bornholm, 3. 1669-1684; Færøerne, 4. 1684-1685; Sjælland, 5. 1686-1696; (ukendt/Sjælland?) 6: 1696-1717; Bornholm.

Poulsker: 1. 1602-1617; Skåne (Malmø), 2. 1617-1620; Skåne (Malmø), 3. 1620-1650; Jylland, 4. 1650-1654; (ukendt), 5. 1654-1689; Bornholm, 6. 1689-1696; Norge.

Åker: 1. 1624-1638; Jylland, 2. 1639-1651; Fyn, 3. 1651-1654; Bornholm, 4. 1654-1676; Skåne (Lund), 5. 1669-1676; Bornholm, 6. 1676-1687; Bornholm, 7. 1687-1705; Norge.

Nørre herred:
Hasle-Rutsker: 1. 1611-1612; Bornholm, 2. 1612-1632; Bornholm, 3. 1632-1654; Skåne (måske Landskrone), 4. 1654-1697; Skåne (Øster Hovby), 5. Bornholm (formandens søn).

Klemensker: 1. 1617-1627; Bornholm, 2. 1627-1645; Jylland, 3. 1645-1665, Blekinge (Rønneby), 4. 1665-1704; Bornholm

Olsker-Allinge: 1. 1613-1635; Jylland, 2. 1635-1645; Bornholm, 3. 1643-1668; Jylland, 4. 1669-1693; Bornholm (faderen skånsk), 5. 1679-1685; Fyn, 6. 1693-1712; Sjælland.

Rø: 1. -1610; Skåne (Trelleborg), 2. 1610-1611; ukendt, 3. 1607/11-1619; Skåne (Lomme), 4. 1619-1625; Bornholm, 5. 1625-1650; Møn, 6. 1650-1654; Skåne (Lund), 7. 1654-1669; Jylland, 8. 1669-1714; Norge.

Vester Herred:
Vestermarie: 1. -1620; Skåne, 2. 1620-1645; Skåne (Quiddinge), 3. 1645-1673; Blekinge (Rønneby), 4. 1673-1726; Bornholm.

Nylars: 1. – 1618; Skåne (Malmø), 2. 1616-1616; Bornholm, 3. 1616-1638; Skåne (Malmø), 4. 1638-1654; Skåne el. Sjælland (tidligere hører i Lund), 5. 1654-1663; Bornholm, 6. 1663-1664; Bornholm (skånsk præsteslægt), 7. 1664-1702; Jylland.

Rønne-Knudsker: 1. 1606-1612; Skåne (Gønge), 2. 1612-1653; Bornholm, 3. 1653-1681; Skåne (Malmø), 4. 1669/81-1692; Jylland, 5. 1692-1716; Sjælland.

Ben
Medlem
Inlägg: 8761
Blev medlem: 20 jun 2002 13:58
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Ben » 22 jul 2009 21:45

Camilla.dk skrev:Tallene er interessante, du har ret det er kun få svenske præster der indsattes, og hovedsageligt efter 1680'erne og 1700. Længere op i 1700-tallet er forsvenskningen gennem liturgi, uddannelse, sprog med mere vel så omfattende, at man ikke længere kan tale om dansk eller svensk i Skåne. Det er ganske interessant. Kunne du tjekke Lund og Malmø? Det varer lidt inden jeg kan komme ind på Landsarkivet og tjekke herdaminnen.
Camilla
Jag har inte heller tillgång till herdaminnet, men Bogren säger i sin avhandling Den kyrkliga försvenskningen... (s. 89) att man från Stockholm försökte påverka tillsättningarna i städerna, men att det inte alltid lyckades. Han ger som exempel Helsingborg 1664, där församlingen ville att kaplanen skulle få den lediga kyrkoherdetjänsten. Kungl. Maj:t ville inte acceptera detta, efter det var viktigt att ett så betydelsefullt pastorat besattes med en man som kunde visa "Os och rijket...troo- och huldhet." Man förklarade att församlingen kunde få föreslå tre eller fyra personer som var födda antingen i Sverige eller "der j landet" och så skulle en av dem utnämnas. Men, säger i alla fall Bogren, komministern Jacob Lauridtsön Kiöge (född på Själland) fick tjänsten.

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 20 jul 2009 23:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 22 jul 2009 22:31

Hej Ben
Dette var også en interessant oplysning. Det viser måske lidt ligesom Robacks eksempler at een ting var holdning en anden praksis og at menighederne måske mere stædigt fastholdt gammel praksis end øvrigheden ønskede. Det var vel også en af bevæggrundene for at den danske konge begyndte at udnævne præster på Bornholm og at ingen var skåninge efter den tid, desto mere morsomt er det vel at den første han selv udnævnte senere tog til Sverige og skrev hyldestdigte til svenskekongen.

Han lader dog til mere at have været sindsforvirret end landsforræder, blandt anførte han blandt sin klagesag i Sverige, at nogle af de andre bornholmske præste havde efterstræbt hans hustru og hans embede, samt at de samme personer, der havde gjort sammensværgelse mod den svenske kommandant på Bornholm efterstræbte hans liv.

Hvilken afhandling er det, den vil jeg gerne se? Jeg må også få skaffet den artikel Roback henviser til. Jeg kan tillige anbefale: Johansen, Jens Chr. V.: Hvilken forsvenskning? Danske og svenske lærebøgers behandling af forsvenskningen af Skåne 1660-1697.I: Mark og menneske: Studier af Danmarks historie 1500-1800. (Red. Claus Bjørn & Benedicte Fonnesbech-Wulff. Skippershoved, 2000.

Camilla

Ben
Medlem
Inlägg: 8761
Blev medlem: 20 jun 2002 13:58
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Ben » 23 jul 2009 07:42

Det moderna herdaminnet (Carlquist, 1961, s. 230 ff.) har mer uppgifter om Helsingborgsexemplet. Kyrkoherde Thuesen lämnade plötsligt sin tjänst i februari 1664, efter att han kallats till kyrkoherde och prost vid Holmens Kirke i Köpenhamn. Borgmästare och råd i Helsingborg meddelade generalguvernör Stenbock i mitten av januari att kyrkoherden hade sagt upp sig och deras önskan att kapellanen Jakob Lauridsen Kiöge skulle bli hans efterträdare. Man åberopade sig också på sin rätt att själva kalla kyrkoherde.

Kungl. Maj:t skrev i mitten av februari till Stenbock att man i och för sig inte var främmande för att utnämna kapellanen, men att man var skeptiska med tanke på att den danskfödde kyrkoherden just hade flyttat över till Danmark. Alltså ansåg Kung. Maj:t det nödvändigt att vidhålla sin uppfattning att städerna i generalguvernementet var s.k. "regala gäll". Därför skulle Stenbock förklara för stadens styresmän att kapellanen inte kunde få tjänsten, men att man kunde få föreslå 3-4 personer födda "anten der i landet eller här" och sedan skulle Kungl. Maj:t välja en av dessa.

Vad som därefter hände är oklart, men under den 13/9 1664 finns i Riksregistraturet en fullmakt för kapellanen att bli kyrkoherde.

Bogrens avhandling heter: "Den kyrkliga försvenskningen av Skånelandskapen och Bohuslän" och publicerades 1937.

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 20 jul 2009 23:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 29 jul 2009 12:21

Tak for uddybningen, jeg vil se om jeg kan få fat i den :-)

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 20 jul 2009 23:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 15 sep 2009 22:00

Hej Roback
Nu lykkedes det mig endelig at finde noget om Blekingerne i Gudhjem, det er ikke baseret på skriftlige kilder - hvilket stemmer overens med a der ikke findes noget bevaret derfra før 1700, men derimod på sprogforskning, hvilket absolut er interessant. Der skulle i følge sprogforskere findes sprogdannelser i lige netop Gudhjemmedialekten, som ellers kun kende fra Blekinge. Det må spledes betyde at der på et tidspunkt må have været en ret massiv indvandring af folk fra Blekinge til området og det er ikke en indvandring, der kan påvises i nyere tid. Slægten Tranberg (af Tranberga) skulle også være indvandret fra Skåne samtidig.
Nu skal det dog lige siges at Gudhjem er meget lille og en "massiv indvandring" i slutningen af 1600-tallet ville således ikke behøve at betyde mere en 30-50 personer. Gudhjemdialekten er iøvrigt en af de fire bornholmske dialekter (oprindeligt fandtes 28): Gudhjimma (Gudhjem), Sandvig-skånsk/Sandvigsvensk (Allinge-Sandvig), Najse (Nexø) og Rønnefin.

Her sakset fra Bornholms slægtsforskerforenings hjemmeside:

Gudhjem: Øens mindste sogn, omgives mod syd og vest af Østerlarsker sogn mod nord og øst af Østersøen. I sognet findes fisker: og havnebyen Gudhjem, byen ligger dels på en klippeflade ved foden af Bokuld, dels op ad de stejle skråninger mod vest og syd. Ved pesten 1653 -54 blev den næsten affolket, idet der i Gudhjem og Melsted døde 105 mennesker, men efter den skånske krig 1675 -79 befolkes den atter af flygtninge fra Skåne og Blekinge, en indvandring, der endnu skal give sig kende i særegne sprogdannelser. Fra indvandringen fra skåne stammer formentlig Gudhjems første fiskerslægt, Tranberg ( oprindelig Traneberg, Trandberg ). Gudhjem var i 1737, med sine 52 husfædre, dobbelt så stor som noget andet fiskerleje på øen, Melsted havde da 10 husfædre. Bornholms ældste handelsby, har købstadpræg og de fleste af en købstads offentlige bygninger og institutioner, selv om den ikke længere har købstadsrettigheder. Endnu i 1664 talte kongen Gudhjem blandt sine Købstæder. I sognet i 1893 fandtes der 6 gårde 137 huse på 227 tdr. land.


Jeg skal forsøge at finde ud af hvilken sprogforsker det vedrører.

Camilla