Snapphanars efterdyningar

Diskussioner kring händelser under renässansen, tidig modern tid och upplysningen.
Skriv svar
Roback
Medlem
Inlägg: 395
Blev medlem: 15 juli 2006, 18:19
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Roback » 27 februari 2008, 16:13

Ben skrev:En bok vi ofta nämnt i den här tråden är Uno Röndahls Skåneland utan förskoning. Den har nu börjat digitaliseras och några kapitel är redan tillgängliga:

http://www.scania.org/Rondahl/innehall.htm
Äntligen! Och jag är inte ironisk när jag säger det.

Nu blir det betydligt lättare att söka av Unos kompilationer, lån och avskrifter av de seriösa forskares verk han "forskat" i. Dessutom blir det också lättare att hitta de ställen där Uno strategiskt "ändrat" i sina textlån.

Och om några gymnasie, universitets- eller högskolelärare läser det här. Ni har en guldgruva där om ni vill komponera källkritiska övningar för era studenter. Det är fritt fram, mina "Röndahlare" i den här tråden får ni alldeles gratis. Kanske kommer det fler inom kort, vem vet :)

Og til Skansk Fremtid vil jeg bare sige, hvis noen af er laeser dette indlaeg, mange tak!!

Roback
Medlem
Inlägg: 395
Blev medlem: 15 juli 2006, 18:19
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Roback » 30 mars 2008, 16:02

Ett par Röndahlare

Uno berättar om hur den svenska armén i oktober marscherar mot Kristianstad. Dom stannar till i Ängelholm eftersom det:
I staden fanns ”et partie snaphaner”, egentligen ett friskyttekompani, som öppnade eld mot den svenska truppen. Då bron lagats och den svenska truppen kommit in i staden, ”sköde de 2 snaphaner hiell”, medan de övriga tog på flykten inför övermakten. Johan Gyllenstierna föreslog att man skulle bränna staden, eftersom invånarna var motståndare. Förslaget vann inget gehör, ”thi”, sade kungen, ”kand vi med voriss armee indtet ödelegge de skielmere, langt mindre kand landtmanden giöre det, och naar vi ere borte, saa kommer de jo hid igien.” (Ur det fördolda s. 254)
Jag tyckte det här stycket lät lite märkligt. Inte på grund av att Karl XI och Gyllenstierna tyckte illa om snapphanar och kunde tänka sig att bränna byar och städer. Det vet vi ju att de både ville och gjorde. Nej, det märkliga är att Karl XI tycks tala danska. Hur kan det komma sig?

Nu har jag hittat Unos källa. Anledningen till att Karl XI uttrycker sig på danska beror på att Uno nästan ordagrannt plankat Sthen Jacobsen som återger händelsen i sin krönika (s. 147-148) och i vanlig stil friserar Uno texten där den inte passar honom.

Uno skriver bland annat att Gyllenstierna vill bränna staden ”eftersom invånarna var moståndare”, men så skriver inte Jacobsen. Han skriver så här:
Johan Gyldenstierne var samme tid med kongen, raade, at mand skulde brende Engelholm aff, fordi der var snaphaner udi byen.” (s. 147)

Roback
Medlem
Inlägg: 395
Blev medlem: 15 juli 2006, 18:19
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Roback » 30 mars 2008, 16:04

... nummer två:

Rent parodiskt blir Unos sätt att ”forska” när han, återigen med ”hjälp” av Jacobsen beskriver hur:
Armén attackerades under hela marschen mot av, som man sade, ”de ugudelige snaphaner”. Ett begrepp som med ett annat synsätt i stället kan beskrivas med väl disciplinerade och stridsvana friskyttekompanier. (Ur det fördolda s. 255)
Detta ”man” som talar om ”ugudelige snaphaner” är alltså Sthen Jacobsen. (s. 148)

Uno fortsätter:
Det berättas ur skilda notiser att ”mange svenske” försvann på väg mot Kristianstad. Enbart i Anderstorp i Riseberga socken blev över 50 svenska soldater skjutna och vad som hände senare ”vil ieg intet tale om”, skrev denne okände sagesman. (Ur det fördolda s. 255)
Här förvandlar Uno ett stycke ur Jacobsens krönika till ”skilda notiser” och passar samtidigt på att göra den inte helt okände prästen Sthen Jacobsen till en ”okänd sagesman”.

Roback
Medlem
Inlägg: 395
Blev medlem: 15 juli 2006, 18:19
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Roback » 30 mars 2008, 21:24

Jo, glömde att säga att detta blir mina sista "Röndahlare", "Liljenbergare" etc. i det här forumet. Inte för att dom har tagit slut, tvärtom, de börjar bli så många så jag har beslutat mig för att publicera dem i bokform. Skall försöka övertyga Ben att vara medförfattare. Vi får se vad han säger.

Erkänner att jag blev inspirerad till detta av en av Skalmaniterna, vet inte hur anonym han vill vara, som givit ut boken "faktoider", tack för den, mycket bra bok!!!! 137 spänn var billigt!

En liten, mycket liten, kommentar till den bara, när jag ändå är igång, appropå häxprocesserna (s. 52). Kvinnor hängdes inte i Sverige, t.o.m. döden var nämligen genusuppdelad. Kvinnor skulle antingen halshuggas, brännas eller sättas "kvick i jord", dvs. begravas levande, det senare finns det, tyvärr, exempel på från 1500-talets Stockholm. Men det är bara förslag på en liten putsning till en förväntad utökad och ännu bättre andraupplaga!

Roback
Medlem
Inlägg: 395
Blev medlem: 15 juli 2006, 18:19
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Roback » 28 augusti 2008, 23:10

Jo, jag har lagt av, men för er som ev. är intresserade av seriös ny och riktig forskning (dvs det som Uno och Sixten låtsas att de ägnat sig åt) här är det första rykande färska vetenskapliga verket om snapphanarna sen 1952.

http://libris.kb.se/bib/10940094

Äntligen :)

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 21 juli 2009, 15:15

Det er ganske vist længe siden I sidst skrev på tråden, men jeg tager den alligevel op igen. Jeg har med stor fornøjelse læst den digitaliserede udgave af Uno Røndahl. Ud over den er stærkt tendentiøs er den også underholdende. Man er vist ikke på noget tidspunkt i tvivl om forfatterens hensigter - svenskerne er onde, danskerne gode etc etc etc. Det ville have klædt den med et lidt mere nuanceret billede, at svenskerne var grusomme betyder jo ikke at den danske hær og friskytterne ikke også var det. Som den er fremstillet får man indtryk af at snaphanerne gik rundt og delte blomster ud, mens svenskerne myrdede løs. Som civilbefolkningen i byerne burde man vel være ligeså bange for den danske konges som den svenske konges ankomst.
Det jeg dog studsede mest over var manglen på kildehenvisninger, intet sted får man noget henvisning til hvor forfatteren har hentet sin viden. Mest studsede jeg over hans viden om Bornholm, heriblandt anfører han at en stor mængde Blekinger flygtede til Bornholm, nærmere bestemt Gudhjem by og der var så talstærke, at de påvirkede sproget i en sådan grad , at "Våra fäders dialekt går ännu igen i den säregna dialekten hos Gudhemsborna." (s. 195)

Hvor i alverden har han det fra? Fra Pelle Erobreren? Det bornholmske sprog menes at have været mere eller mindre identisk med skånelandenes i 1600-tallet. Af skriftlige kilder kan man se at man af og til brugte lokale vendinger, der kun ses i skånelandene, men ikke på f.eks. Sjælland eller i Jylland. Men det man kalder den skånske påvirkning af den nordbornholmske dialekt, kommer med den skånske indvandring i 1800-tallet. Men det er i øvrigt dialekten i Sandvig (Nordbornholm) ikke Gudhjem, der kaldes Sandvigskånsk.
Der var ganske vist en stor flygtningeskare af Hallændere, Skåninge og Blekingensere på Bornholm i 1600-årenes slutning, men der findes ingen egentlig dokumentation hvorfra præcist de kom. Dette beror måske blandt andet på at man på Bornholm kalder alle skånelændinge for Skåning uanset om vedkommende er fra Skåne, Halland eller Blekinge (dog af og til undtaget hvor de kaldes efter byer f.eks. Rønneby, Gønge etc.) Man finder således utallige med tilnavnet "skaansk" og "skaaning" i kirkebøgerne. Så hvordan ved Røndahl om en person er fra Blekinge og ikke fra f.eks. Malmø eller Ystad?

Fra Gudhjem er kirkebogen først bevaret fra 1702 - vi ved altså ikke hvor mange, skåninge der var i 1680'erne og 1690'erne i Gudhjem. Så hvorfra ved Røndahl det? Og derudover er der ikke en eneste med tilnavnet Blekinge i Gudhjems kirkebog fra 1702 og frem. Så hvor er alle de blekingemænd, der har sat sig så tydelige spor? Jeg undrer mig bare.

Roback
Medlem
Inlägg: 395
Blev medlem: 15 juli 2006, 18:19
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Roback » 22 juli 2009, 12:38

Hej Camilla och välkommen till Skalman!

Ingenting tyder på att Uno Röndahl satt sin fot i något arkiv. Åtminstone märks det inte när man läser hans texter som består av 1) kompilat av äldre litteratur 2) i några fall plagiat och vilket är än värre, 3) till synes medvetna citatförvrängningar.

En "favorit" är när Uno närmast ordagrannt plagierar Knud Fabricius om flykten från Skåne. Fabricius beräknar den till omkring tio tusen individer något som hos Uno förvandlas till femton tusen familjer (se Fabricius Skaanes overgang del III s. 223f och Röndahl Utan förskoning s. 322) I tråden hittar du fler exempel och jag har ännu fler på lager som jag inte orkat lägga ut här.

När det gäller flyktingarnas antal från Skåne finns det faktiskt relativt färsk forskning i ämnet. Författaren till den här artikeln http://libris.kb.se/bib/10582624 menar att Fabricius överdrivit siffrorna.

Angående Blekingarna på Bornholm och i Gudhem så har nog Uno läst detta någonstans. Frågan är bara var? Han nämner ju författaren Charles Sørensen i de föregående styckena. Jag har dock inte läst honom. Möjligen kommer uppgifterna därifrån. Huruvida de stämmer ställer jag mig, tills jag ser en mer objektiv undersökning, ytterst skeptisk till.

Kan det möjligen finnas något skrivet av Bornholmshistorikern Ebbe Gert Rasmusen?

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 22 juli 2009, 13:21

Hejsa, og tak for det :-)
Jeg tror ikke Ebbe Gert Rasmussen har skrevet om det, der findes faktisk ikke rigtigt andet end sporadiske kilder til lige netop Gudhjem før skifterne der starter i 1680'erne og kirkebogen starter i 1702. Ebbe Gert har derimod skrevet mange tekster om Bornholm under svenskerne og den bornholmske opstand.
Jeg er ikke klar over omfanget af de skånelandske flygtninge, men jeg tror ikke tallet har været lavt, jeg har gennemgået kirkebøger og skifteprotokoller fra Sydsjælland og Bornholm, og antallet af folk der benævnes "skåning" har været, for mig, overraskende stor. Så jeg tror ikke der kan være tvivl om at der var en reel høj flygtningestrøm fra Skånelandene til Sjælland og resten af Danmark i perioden. Det jeg tror er de reelle mørketal, tror jeg snarere er de mange der valgte at vende hjem igen efter en årrække, og det er dem som der ikke findes rigtige optegnelser om. Jeg tror flere end man antager rent faktisk vendte hjem igen. Man ser det af kirkebogen fra Helsingør, i krigsårene er der så mange dåbshandlinger for Helsingborgborgere, at man får indtryk af at de udgjorde en stor del af byens befolkning, men når man så følger kirkebogen ser man at de er væk igen - de er næppe flyttet til andre steder i Danmark, men tilbage til Helsingborg. Det ville jo naturligvis være fornuftigt at barselskvinder og kvinder med små børn, foruden mange andre flygtede til fredeligere steder mens der pågik krigshandlinger i deres hjemegn, men det ville være ligeså fornuftigt at tage hjem igen, så snart der var mulighed derfor.
På Bornholm er der heller ingen optegnelser af hvor mange der blev, det vanskeliggøres naturligvis også af at mange kun kaldtes skåning i en kortere periode, andre slet ikke, men blot kaldtes ved fulde navn, f.eks. Niels Hansen, så det er ikke altid muligt at se hvor mange skåninge der reelt var.
De som man nok bedst kan følge er præsterne som fik embede i Danmark, der omtales dog i flere kirkebøger præster, der var flygtet, men af og til uden navn, fx en gammel skånsk præst døde etc. og dem er det ikke muligt at følge nærmere.
Den gruppe som undrer mig mest på Bornholm, er de mange Gotlændere, der kommer til Bornholm. Der var ganske vist mange danskere på Gotland siden 14- 1500-årene, men grund til at flygte havde de vel næppe? Gotland og Bornholm ligger naturligvis tæt på hinanden (ad søvejen) og de to øer ligner hinanden, så det er ikke underligt med en vis strøm af bornholmere og gotlændere begge veje, så de mange gotlændere der kommer til Bornholm i slutningen af 1600-årene er måske slet ikke flygtninge?

Camilla

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 22 juli 2009, 13:47

Jeg er nogså lidt uenig i at nogen mener de danske præster ikke blev erstattet af svenske. Det mener jeg bestemt de gjorde. Jeg tror dog ikke forsvenskningen satte ind allerede i 1658 som mange hævder, men var en længere proces, der kun så småt var begyndt i 1658 men først for alvor satte ind i 1680'erne.

På Bornholm blev det allerede i 1658 ved svenskernes overtagelse påbudt at indføre det svenske taksigelsesritual i de bornholmske kirker, dvs. at man ikke længere måtte benytte de danske taksigelsesdage, men skulle benytte de svenske, samt at man ikke måtte bede for den danske konge og hans familie, men derimod den svenske. Under året 1658 anfører degnen Rasmus Ravn i Å kirkes kirkebog at: "22. April ankom Bispens Ordre dat. Lund d. 18 Mart. at her effter skulde bedis for Kongen af Sverig, begge Droninger og Carl Fridrik."

Samtidigt fortsatte Biskoppen i Lund at udnævne nye præster i Skånelandene, inkl. Bornholm, også efter at Bornholm igen var blevet dansk, fordi det var gammel sædvane. Det er først i 1680'erne at Bornholmske præster for fremtiden udnævnes i København og ikke i Lund, som de var blevet det i århundreder.

Jeg tror heller ikke på at udskiftningen af de danske præster betød at man på een gang gik i gang med at udskifte alle danske præster og sætte svenske ind i stedet, det var en langsom proces, udover de relativt få danske præster der flygtede, så fortsatte præsterne med at virke til deres død, og først derefter kom der svenske istedet. Og dette var reelt først efter 1680'erne. I perioden 1658-1683 fortsatte Biskoppen i Lund faktisk med at udnævne danske præster til mange af de skånske kirker. Med oprettelsen af universitetet i Lund fik man desuden mulighed for at udnævne præster der var uddannet i Lund i stedet for i København, som var skånelandenes foretrukne universitet. Stadig efter Skåneland var svensk provins i 1658 fortsatte folk herfra med at søge til København i stedet for til Stockholm, hvilket man herfter undgik ved at oprette et selvstændigt univeristet i Lund. Mange bornholmske studenter foretrak desuden i årene 1668-1683 at studere ved Lunds universitet frem for i København, men dette ændredes med den hårdere kurs i 1680'erne. Det samme gjaldt gymnasiet i Lund, hvor en stor del bornholmere uddannede sig. Det har naturligvis også efterhånden tiltrukket færre og færre danske præster at søge embede i skånelandene, eftersom der var indført svensk taksigelse. Så man kan vel i grunden sige at de færre og færre danske præster og erstatningen af de afdøde danske med ditto svenske, var en naturlig og langsommelig proces, men dog en udskiftning.

Camilla

Roback
Medlem
Inlägg: 395
Blev medlem: 15 juli 2006, 18:19
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Roback » 22 juli 2009, 14:53

Jag håller med dig om att det skedde en kyrklig försvenskningsprocess i Skånelandskapen med början på 1680-talet. Jag håller också med dig om att den var långsam. Det jag inte håller med om är att skånska präster rent fysiskt byttes ut mot svenska, det vill säga personer födda i det "gamla" Sverige, när de avled.

Jag gjorde en snabb genomgång av hur det såg ut i Rönneberga härad. Källan är Gunnar Carlqvists Lunds stifts herdaminne vol. 7. Först kommer namnet på patoratet, därefter prästernas tjänstgöringstid och var de var födda.

Asmundtorp, Tofta, Örja och Vadensjö: Annex till Landskrona.

Härslöv/Säby: 1. 1658–1694; Horsens? Släkt med bla. Winstrup och Hans Svane. 2. 1694–1710 Skåne. 3. 1710-1754; Gotland (far och farfar födda på Gotland).

Billeberga/Tirup: 1. 1660-167?; Skåne. 2. 1680-1689; Halland. 3. 1689-1709 Skåne. 4. 1709-1736; Troligen Skåne.

Svalöv: 1. 164?-1681; Troligen Skåne. 2. 1681-1689 Skåne. 3. 1689-1712; Skåne. 4. 1712-1736 Skåne.

Källs- Nöbbelöv/Felestad: 1. 1648-1677; Norge. 2. 1681?-1695; Halland (Varberg). 3. 1695-1700; Skåne. 4. 1700-1725; Skåne (Landskrona). 5. 1725-1767; Skåne.

Kvistofta/Glumslöv: 1. 1665-1682; Skåne (avsatt) 2. 1682-1691; Sverige. 3. 169?-1703; Blekinge? 4. 1703-1731; Skåne

St Ibb/Ven: 1. 1657-1670; Skåne? 2. 1670-1678; Skåne. 3. 1678-1708; Jylland. 4. 1708-1716; Okänt. 5. 1716-1723; Skåne (Landskrona) 6. 1724-1740; Skåne.

Min hypotes är att det ser ungefär likadant ut i övriga delar av Skåne, men blir gärna motbevisad :D
Men som sagt, det var utan tvekan fråga om en kyrklig försvenskning, som befolkningen ogillade. Den ägde dock rum i huvudet på folk. Inte genom fördrivning och dödande av präster.

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 22 juli 2009, 15:32

Hej Roback
Tak for de interessante tal. Det jeg først og fremmest mente var svenske præster, altså præster uddannet i det nye Sverige i svensk kirkes liturgi og ikke i det gamle Danmark som før. Som jeg skrev havde Lund et eget univeristet hvor de kunne uddanne svenske præster - altså også skåninge i svenskekirkens liturgi og ikke som tidligere hvor de uddannedes i København. Det er dog stadig uhyre interessant at se at det faktiske var skåninge der blev præster i Skåne og ikke folk født i det gamle Sverige. Et spørgsmål er også hvor vidt de svenske og danske ritualer egentligt varierede, mange mener at den egentlige adskillelse i liturgien først kommer i 1700-tallet, hvor Danmark bliver pietister - og så fandtes der en stor gruppe af katolikker blandt Sveriges adel, som måske har sat deres præg? Jeg ved dog ikke nok om dette. Man kunne dog formode at krikeprogrammet ikke har varieret stort i 1600-tallet, man fortsatte dog med at uddanne præster på begge sider af sundet og i Tyskland med, altså overalt i den protestantiske del, så spørgsmålet er om det ikke kun har været i taksigelsesprogrammet den største adskillelse har været. Det må dog alligevel have været en vis omvæltning.

Jeg må tjekke herdaminnen, det kunne være interessant at tjekke flere sogne - også se om byerne havde et tilsvarende billede. Står der noget om uddannelsessted? Det kunne være tilsvarende interessant at se om uddannelsesstedet fortrinsvis er Lund.

Jeg tror ligesom dig ikke på at man systematisk gik i gang med at jage præster ud af landet. Der findes faktisk kun enkelte man kender til. Hvor det er forekommet er det vel i grunden kun under de aktive krigsperioder og ikke i fredstider. Der findes et par stykker på Bornholm. Fx Hans Dominici (Dominicussen) der var præst i Kjeldstorp-Lille Beddinge, han var uddannet i Lund, immatrikuleret herfra 1669. Han flygtede til Bornholm omk. 1674/75 og blev præst til Svaneke og Ibsker i 1681. Han skulle efter eget udsagn være blevet forfulgt fordi han gjorde bønner for den danske konge. Imidlertid var en vist en temmelig besværlig herre, han lagde sig straks ud med sin kapellan, der endog beskyldte Dominic for hor med en anden mands kone og for engang at have begået mord. Det blev dog kapellanen der måttet lade livet for sine påstande.

Denne Dominici er altså ikke noget særligt godt argument for at svenskerne forfulgte de danske præster, hvilket han ellers ofte hives frem som eksempel på. Han kan være blevet forfulgt af helt andre grunde (hor? mord? andet?) eller også har han bare været så krakilsk og ulidelig at man ville af med ham uanset om han var svensk eller dansk, det kan også være man har brugt beskyldningen om at han gjorde bønner for den danske konge, som en nem udvej at skille sig af med en besværlig præst.

En anden sjov person er præsten Ole Svendsen Lemvig, præst til Bodislker og Nexø, han er den første præst på Bornholm der blev udnævnt af den danske konge (ved kongebrev) i stedet for af biskoppen i Lund. Det nære samarbejde mellem moderkirken og Bornholm fortsatte som sagt længere tid endnu.
Der er formentlig flere grunde til at man fra København gik ind og blandede sig i udnævnelsen, måske ønskede man at undgå en der ikke var "dansk nok" eller en uddannet i Lund under svensk kirke. Eller også var det bare af den simple grund at biskoppesædet i Lund var tabt til Sverige, og det derfra var logisk hensigtsmæssit at fjerne udnævnelserne derfra. Det morsomme er, at denne første præst, som ikke blev ordineret fra Lund men af den danske konge selv, også er den præst der faktisk flyttede til Sverige og endte sine dage med at skrive hyldestbreve til den svenske konge :-D så så meget for teorien om forsøget på at udnævne en ægte dansk kongetro præst ;-)

Camilla

Roback
Medlem
Inlägg: 395
Blev medlem: 15 juli 2006, 18:19
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Roback » 22 juli 2009, 16:01

Det regnar idag så i stället för att vara på stranden kollade jag ett härad till; Östra Göinge. Där var ju motståndet mot svenskarna mycket hårt under skånska kriget och man skulle därför kunna tänka sig att man just där satte in "uppsvenskar" som präster. En genomgång av herdaminnet visar också att något fler "uppsvenskar" placerades där. Men dominansen av gamla skånska prästsläkter är samtidigt tydlig.

Hästveda/Farstorp
: 1. 1644-1677; Skåne (Malmö). 2. 1677-1697: Skåne (Göinge). 3. 1697-1720; Skåne (Malmö). 4. 1720-1736; Skåne (Linderöd)

Östra Broby/Emmislöv: 1. 1658-1684; Skåne (Göinge). 2. 1684-1697; Skåne (Munka-Ljungby). 3. 1697-1733; Sverige (Sörmland). 6. 1733-1748; Skåne (Ystad).

Glimåkra/Örkened: 1. 163?-166?; Skåne. 2. 1662-1674; Skåne (Göinge). 3. 1674-1709; Skåne (Landskrona). 4. 1709-1746; Skåne (Färlöv).

Osby/Loshult: 1. 1633-1660; Skåne (Vinslöv). 2. 1660-1692; Skåne (Helsingborg). 3. 1691; Skåne (Osby). 4. 1691-1721; Skåne (Osby). 5. 1721-1751; Sverige (Värmland).

Hjärsås/Knislinge: 1. 1657-1704; Skåne (Sölvesborg). 2. 1704-1729; Skåne (Österslöv). 3. 1729; Skåne. 4. 1729-1752; Skåne (Osby).

Kviinge/Gryt: 1. 1654-1700; Själland? 2. 1701-1702; Sverige (Värmland). 3. 1702-1731; Sverige (Västergötland). 4. 1731-1766; Skåne (Malmö).

Färlöv/Norra Strö: 1. 1643-1669; Själland? 2. 1669-1673/74; Sverige? 3. 1673-1687; Skåne (Vankiva). 4. 1687-1711; Sverige (Småland). 5. 1711-173?; Skåne (Höör). 6. 1738-1752; Sverige (Stockholm). 7. 1752-177?; Blekinge (Karlshamn).

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 22 juli 2009, 16:02

Og en anden interessant ting er at man i takt med uddannelsen til svensk præst selvfølgelig fjernede alt dansk fra både liturgien og den formelle del, dvs. svensk kirkebog i stedet for dansk, prædiken om Sverige og med svensk liturgi m.m. Det er blevet hævdet at præsterne fortsatte emd at prædike på skånsk, andre hævder den var blevt på svensk. Faktisk ved vi vel reelt ikke noget om hvordan de rent faktisk talte, men officielt skulle de prædike på svensk, om de så også gjorde det er uvist. Kirkebogen skulle dog føres efter svensk sædvane og på svensk. Den er ikke på skånsk, ligesom bornholmske kirkebøger ikke er på bornholmsk, eller jyske på jysk men på dansk, således bliver de skånske kirkebøger på svensk.
Hans Dominicis kirkebøger adskiller sig også markant fra de øvrige bornholmske, men han er også uddannet i Lund og har skullet undervises på eller i svensk.

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Camilla.dk » 22 juli 2009, 16:12

Tallene er interessante, du har ret det er kun få svenske præster der indsattes, og hovedsageligt efter 1680'erne og 1700. Længere op i 1700-tallet er forsvenskningen gennem liturgi, uddannelse, sprog med mere vel så omfattende, at man ikke længere kan tale om dansk eller svensk i Skåne. Det er ganske interessant. Kunne du tjekke Lund og Malmø? Det varer lidt inden jeg kan komme ind på Landsarkivet og tjekke herdaminnen.

De fleste bornholmske præster var også bornholmere, uanset om udnævnelsen var i Lund eller København. Der sker dog en stigning i antallet af præster fra andre steder i Danmark og Norge i slutningen af 1600-tallet, hvor der før var hovedvægt på medlemmer af de gamle skånske og bornholmske præsteslægter. De skånske synes desuden helt at forsvinde, så skåningene har ikke længere søgt embeder på Bornholm som tidligere. Jeg har ikke nogen tal fra resten af Danmark.

Camilla

Roback
Medlem
Inlägg: 395
Blev medlem: 15 juli 2006, 18:19
Ort: Sverige

Re: Snapphanars efterdyningar

Inlägg av Roback » 22 juli 2009, 16:48

Tyvärr saknar jag av olika anledningar just de två volymerna av herdaminnet som omfattar Malmö och Lund. Utan att ha undersökt saken så gissar jag dock att det är fler "uppsvenska" präster i städerna eftersom städerna borde ha ansetts som viktigare. Men, som sagt, detta är en lös hypotes från min sida.

Skriv svar