Hej Roback
Tak for de interessante tal. Det jeg først og fremmest mente var svenske præster, altså præster uddannet i det nye Sverige i svensk kirkes liturgi og ikke i det gamle Danmark som før. Som jeg skrev havde Lund et eget univeristet hvor de kunne uddanne svenske præster - altså også skåninge i svenskekirkens liturgi og ikke som tidligere hvor de uddannedes i København. Det er dog stadig uhyre interessant at se at det faktiske var skåninge der blev præster i Skåne og ikke folk født i det gamle Sverige. Et spørgsmål er også hvor vidt de svenske og danske ritualer egentligt varierede, mange mener at den egentlige adskillelse i liturgien først kommer i 1700-tallet, hvor Danmark bliver pietister - og så fandtes der en stor gruppe af katolikker blandt Sveriges adel, som måske har sat deres præg? Jeg ved dog ikke nok om dette. Man kunne dog formode at krikeprogrammet ikke har varieret stort i 1600-tallet, man fortsatte dog med at uddanne præster på begge sider af sundet og i Tyskland med, altså overalt i den protestantiske del, så spørgsmålet er om det ikke kun har været i taksigelsesprogrammet den største adskillelse har været. Det må dog alligevel have været en vis omvæltning.
Jeg må tjekke herdaminnen, det kunne være interessant at tjekke flere sogne - også se om byerne havde et tilsvarende billede. Står der noget om uddannelsessted? Det kunne være tilsvarende interessant at se om uddannelsesstedet fortrinsvis er Lund.
Jeg tror ligesom dig ikke på at man systematisk gik i gang med at jage præster ud af landet. Der findes faktisk kun enkelte man kender til. Hvor det er forekommet er det vel i grunden kun under de aktive krigsperioder og ikke i fredstider. Der findes et par stykker på Bornholm. Fx Hans Dominici (Dominicussen) der var præst i Kjeldstorp-Lille Beddinge, han var uddannet i Lund, immatrikuleret herfra 1669. Han flygtede til Bornholm omk. 1674/75 og blev præst til Svaneke og Ibsker i 1681. Han skulle efter eget udsagn være blevet forfulgt fordi han gjorde bønner for den danske konge. Imidlertid var en vist en temmelig besværlig herre, han lagde sig straks ud med sin kapellan, der endog beskyldte Dominic for hor med en anden mands kone og for engang at have begået mord. Det blev dog kapellanen der måttet lade livet for sine påstande.
Denne Dominici er altså ikke noget særligt godt argument for at svenskerne forfulgte de danske præster, hvilket han ellers ofte hives frem som eksempel på. Han kan være blevet forfulgt af helt andre grunde (hor? mord? andet?) eller også har han bare været så krakilsk og ulidelig at man ville af med ham uanset om han var svensk eller dansk, det kan også være man har brugt beskyldningen om at han gjorde bønner for den danske konge, som en nem udvej at skille sig af med en besværlig præst.
En anden sjov person er præsten Ole Svendsen Lemvig, præst til Bodislker og Nexø, han er den første præst på Bornholm der blev udnævnt af den danske konge (ved kongebrev) i stedet for af biskoppen i Lund. Det nære samarbejde mellem moderkirken og Bornholm fortsatte som sagt længere tid endnu.
Der er formentlig flere grunde til at man fra København gik ind og blandede sig i udnævnelsen, måske ønskede man at undgå en der ikke var "dansk nok" eller en uddannet i Lund under svensk kirke. Eller også var det bare af den simple grund at biskoppesædet i Lund var tabt til Sverige, og det derfra var logisk hensigtsmæssit at fjerne udnævnelserne derfra. Det morsomme er, at denne første præst, som ikke blev ordineret fra Lund men af den danske konge selv, også er den præst der faktisk flyttede til Sverige og endte sine dage med at skrive hyldestbreve til den svenske konge
så så meget for teorien om forsøget på at udnævne en ægte dansk kongetro præst
Camilla
