Hvorfra kom The Danish Vikings?

[Odinkarr]

Jens,

God jul herfra.

Først her i 2009 er jeg blevet klar over, at ringborgene/trelleborgene ved Aggersborg, Fyrkat m.m. er inspireret af borgene i Tyskland-Holland-Belgien

Det er ikke sandt. Hverken arkitektur eller ingeniørarbejdet på ringborgene fra ca. år 980 e.Kr. er nyudviklet i samtiden. Spredt over hele det nuværende Danmark findes flere ring- og halvkreds-borge fra jernalderen, alle med en markant beliggenhed i forbindelse med åer. Fra samme tidsrum kendes flere, indtil 12 km lange voldanlæg med tilhørende voldgrav, afskærende større landområder, omkring Vejle Ådal f.eks. Margrethediget og Trældiget. I nogle østjyske fjorde er der også fundet samtidige sejlafspærringer, hvor man med pæle har afspærret en hel fjord. (gengivet fra mærke opsat ved Ravning-broen’s lille museumshus).

Troldborg Ring

På den nærmeste bakketop nord for Ravning-broen ligger en Ringborg, Troldborg Ring, hævet 70 m over Ådalen på et bakkefremspring med et meget brat fald ned mod engen. Borgen er omgivet af en vold, og mod landsiden er der tillige en voldgrav.

Ingen anden dansk oldtidsborg har en tilsvarende dramatisk beliggenhed. Inden borgen blev opført, har der været foretaget en meget stor afbrænding på stedet. Hvad årsagen har været til dette kæmpebål, vides ikke. Borgen er opført år 100-200 e.Kr. og har været benyttet ind til 400 tallet e.Kr.

(Gengivet fra mærke opsat ved Ravning-broen’s lille museumshus).

Disse ringborge skal ses sammen med hvorledes de tidligste bygder blev opbygget med den ringformede 8-takkede bol-opdeling. Alle disse bygder er fra samme tidsrum fra før 400 tallet e.Kr.

Der ligger en anden samtidig ringborg ved Ore ved Vordingborg (Oringeborg), syd-Sjælland.

Igen, du må forstå at det hedenske livkors (to lige bjælker), der på utallige arkæologiske fund er sat ind ind en ring (solen), findes længe før den romersk katolske teologi overtager symbolet. Ja, vi har en glimrende gengivelse af dette på helleristningen fra Åby, Tossene Socken, Bohuslen, dateret til ca. år 1000 f.Kr. (bildnr. 30411049059, Raä nr. 73).

Udviklingen er derfor den modsatte. Det er udvandringen fra Skandinavien der tager ringborgene syd for Ejder-strømmen - fra ringborgen i Gdansk (Danzig - Dani + Sigr eller Danernes Sejr?) til de sydlige frisiske landskaber.

Endelig, tænk på at gravhøjen symboliserer en ringborg, hvor drotten højlægges i ringborgens midte. Det er af helt samme årsag at holdopstillingen i Cyningtaefl er den sorte fjende, der ankommer i fire skibe for at angribe de hvide "os", der forsvarer en ringborg i spillets midte.

mvh

Flemming

[Karsten Krambs]

Hej Flemming

Først her i 2009 er jeg blevet klar over, at ringborgene/trelleborgene ved Aggersborg, Fyrkat m.m. er inspireret af borgene i Tyskland-Holland-Belgien

Det er ikke sandt. Hverken arkitektur eller ingeniørarbejdet på ringborgene fra ca. år 980 e.Kr. er nyudviklet i samtiden.

Det er nok nødvendigt at se lidt mere nuanceret på det spørgsmål.

Det er rigtigt når vi ser på voldbyggeriet; Konstruktion og metode på flere dele af f.eks. Danevirke, Hedebyvolden og Jelligehøjene vidner om teknikker, der har været i brug måske flere hundrede år tilbage - og mere. Her foreligger flere ekspertudtalelser på at disse teknikker, erfaringsmæssigt, rækker langt tilbage i tiden og bl.a. Friserne ses her som metodeudviklere og eksperter i vold- og digebyggeri - og brug af understøtningsmetoder som fundet under flere dele af Danevirke og som endda er fundet, som en slags spærring – i Hedeby havn.

Mere forsigtig skal man være når det gælder den specifikke konstruktion vi populært kalder Trelleborgene, men som forskerne kalder ”de cirkulære ringborge”. Her gælder en mere nuanceret vurdering. Ingeniørarbejdet vidner her om ingeniør- og matematikkundskaber på et - for den tid - højt niveau, hvor disse ringborge er konstrueret efter et meget præcist geometrisk cirkelslag og hvor hele konstruktionen bærer præg af et matematisk beregningsgrundlag. På nettet findes flere forslag til den matematiske sammenhæng. Fælles for denne cirkulære konstruktion er den bærende målestok, den romerske mil = 1,5 km.
1 millia passuum = 1 milliarium = 8 stadia = 1000 passus = c.1475 m. (Et skridt var 5 fod, og længden af 1 milliarium bliver da 5000 fod = 1,48 km).

Denne specielle type Cirkulær Ringborg er kun nævnt i en enkelt historisk kilde "Libellus Miraculorum Sancti Bertini Sithiensia" fra år 891, hvor borgene kaldes - »Castella ibi recens facta«.

Flemming; jeg er ikke enig med dig her – det er tydeligt at de danske ringborge er inspireret af ringborgene i det gammelfrisiske område.
De cirkulære ringborge i øriget - Frisiae et Seelandiae - også kaldet for »Frisia Maritimaeque« af annal Bertiniani år 837 – er alle anlagt i perioden 880-889, hvor ætten til Harald Klak stadig var vasaller i Kejserriget og Sigfred (nævnt 874 og 884) - og barnebarn til Rørek, regerede som vasal i Frisiae et Seelandiae.
Ringborgene på kysten i Flandern blev opført i vikingekongen Gudfreds tid, perioden 882-885. Gudfred holdt til i Flandern fra november år 879 og ægter år 882 kejser Lothar II's datter Gisla og forlanger alle Røreks (død 873) grevskaber som Len (Frisia Provincia). Enkelte kilder kalder ham endda for konge (rex).

Som sagt – der skal nok lidt mere dybdegående fordybelse til - end en generel udtalelse.

Hilsen og godt nytår fra Karsten

[Karsten Krambs]

Den frisiske haplogruppe R1b_U106

Friserne tilhører overordnet haplogruppen R1b (Y-DNA) med undertypen U106, der først fornylig blev opdaget dvs. haplogruppe R1b_U106.
Denne undertype kaldes "den frisiske haplogruppe", grundet at den i Friesland provinsen har sin højeste tæthed.

R1b_U106 findes i hele området der - indtil år 717 – blev kaldt »Frisia Magna« der rakte fra floden Schelde (Walcheren) til Ribe opdelt i områderne:
"Vestfrisland mellem floden Schelde og Vlie,
Midtfrisland mellem Vlie og Lauwerszee,
Østfrisland mellem Lauwerszee og floden Weser og
Nordfrisland mellem Weser og Ribe Å".

Haplogruppen R1b_U106 findes desuden udbredt i Nordtyskland og i Danmark, primært i det jyske område - samt i det sydlige England og aftager successivt jo længere østpå vi kommer. Jeg er ikke klar over om denne dna-gruppe findes i Norge og Sverige?

Hilsen
Karsten

Mange europæere tilhører haplogruppen R1b (orange + gul) og i visse områder udgør den mere en 50% af befolkningen. Den frisiske haplogruppe R1b_U106 (orange) udgør ca. 35% af den samlede R1b-gruppe.

[Odinkarr]

Hej Karsten,

Fælles for denne cirkulære konstruktion er den bærende målestok, den romerske mil = 1,5 km.

Så vidt jeg kan se er måleenheden 1 fod.

Det mest spændende ved dette er at 1 fod på Trelleborg er = 29,5 cm.

Måleenheden for Hovedvolden på Danevirke i år 737 e.Kr. var også 1 fod (30,95 cm) og for Kovirke ligeledes 1 fod (32,29 cm).

Som man vil bemærke er 1 fod ikke altid ens. Dette har en helt naturlig forklaring, nemlig at 1 fod var lig fodstørrelsen på byggemesteren. Det har sikkert været 1 fod med sko på, men min fod uden sko er 26 cm (ca. størrelse 42). 1 fod på ca. 30 cm svarer til ca. størrelse 45 eller en person på 2 meter. Ingen skal længere sige at vore forfædre i 700 tallet var mindre end i dag for det passer ganske enkelt ikke.

Det er først ved Christian d. V's forordning af 1. maj 1683 på baggrund af Ole Rømer’s (1644-1710) arbejde med at finde en fælles enhed, at 1 alen = 2 fod (og vi ved at 1 fod = 31,407 cm).

mvh

Flemming

[Karsten Krambs]

Mere om haplogrupper.

I 2007/2008 deltog mere end 400 hollandske forskere i et projekt ”Genetisk slægtsforskning i Holland". En del af resultaterne vedrører det skandinaviske område.

Citat fra min bog:
”Den saksiske stormand Eberhard bestyrede grevskabet Hamaland fra år 880 - og efter mordet på Gudfred år 885 fik han titlen "dux Frisia" og overdraget landsdelen Frisia Provincia. Året efter friserrigets endelige kollaps modtog grev Gerulf lengods i Teisterbant år 889 - og han startede en udrensningsproces mod samtlige frisiske stormænd.”

Nævnte forskningsprojekt udmønter sig i et interessant forslag der konkluderer, at de hollandske grever må tilhører haplogruppe G. Denne konklusion har overrasket mange hollændere, der - ifølge overleveringen - altid har troet, at grev Gerulf var stamfar til de hollandske grever - og at denne var efterkommer af de frisiske konger, herunder Radbod (Rêdbâd, Ratbod, Radboud).

Forvirringen er stor i de hollandske forskerkredse specielt efter at den frisiske haplogruppe R1b_U106 blev opdaget. Selvom dna-forskningen langt fra er afsluttet giver resultaterne dog et fingerpeg om, hvor vi er på vej hen.

Hvis de senere hollanske grever (Gerulf og fremadrettet) tilhører haplogruppe G (Y-dna) - er de dermed ikke frisere.

Friserne tilhører haplogruppe R1b_U106 (Y-dna) - den særlige frisergruppe (også kendt som S21 og M405). En anden undergruppe U152 (S28) ser ud til at være en slags “tvilling” til U106, da den optræder de samme steder. Mødested for R1b_U152 og R1b_U160 ser ud til at være Norditalien.
Nedbrydningen fra R1b og til undertyperne U152 og U160 forbindes af en markør M269.

Herefter et par sporadiske bemærkninger:

Den danske konge Svend Estridsen tilhører haplogruppe H (mt-dna), der er den mest almindelige haplogruppe i Europa.

Sandsynligt er det at de hollandske grever (Gerulf) tilhørte en anden befolkningsgruppe end friserne og fordrev de frisiske konger/grever fra de gammelfrisiske områder årene 888-89.

Mere spekulativt bliver det med Svend Estridsen. mtDNA trækkes i lige linje tilbage på den mødrene side. Derfor har Svends mor Estrid og hans mormor ligeledes haplogruppe H. Hvem var Svends mormor?
I henhold til de historiske annaler giftede Svend Tveskæg sig med enken til sveakongen Erik Segersäll (*945 †995) som samtidig er mormor til Svend Estridsen.
Hypotetisk - og hvis denne mormor er af sveaæt- må visse grupper i svealand eller götaland have haplogruppe H.

Undergruppen R1b_U152 er fundet i hele egnen omkring vikingeområdet Danelagen i England også kaldet 5-borgsområdet. Markøren M269 er fundet i flere områder i Norge og U152 er fundet i Nordjylland og det sydøstlige Norge. En stor tæthed af U152 er fundet i Nordfrisland i området ud mod Nordsøen.
Kun få konkrete tests er foretaget i Skandinavien hvor der er fundet U152 i en nordmand øverst ved Oslofjorden og i et par svenskere øst for Oslofjorden. U152 er ligeledes fundet i en dansker på Fyn.

Det bliver interessant at se hvad det genetiske landkort en dag viser os.

Hilsen
Karsten

[Karsten Krambs]

I år 2010 vil flere resultater være på vej for det hollandske område bl.a. Flandern. Indtil da må vi være tilfredse med resultaterne fra ”Brabant DNA projektet”, der blev publiceret medio 2009.

Brabant er det område der på kontinentet ligger ud for øriget Frisiae et Seelandiae, hvor Walcheren er den største af øerne. Det er således midt i det gammelfrisiske område. Mere end 500 individer er dna-testet baseret på 37 STR-markører og fordelingen på haplogrupper som følger:

R1b: 305 = 58,77%
I1: 64 = 12,33%
I2: 45 = 8,67%
E1: 26 = 5,01%
J2: 24 = 4,62%
R1a: 20 = 3,85%
G2: 18 = 3,47%
J1: 7 = 1,35%
L: 4 = 0,77%
Q: 3 = 0,58%
T: 3 = 0,58%

R1b gruppen er en markant topscorer.

En række individer af R1b gruppen er blevet SNP-testet, hvilket giver dette interessante resultat på undertyperne:

R1b_U106: 133 = 58.3%
R1b_P312: 58 = 25.4%
R1b_U152: 28 = 12.3%
R1b_M269: 4 = 1.8%
R1b_P310: 4 = 1.8%
R1b_SRY2627: 1 = 0.4%

Her dukker R1b_U106 op som topscorer - og på tredjepladsen dukker omtalte ”tvilling” R1b_U152 op. Resultatet er temmelig overraskende og resten af de manglende individtests afventes med spænding – og kan ændre det nuværende billede.

Citat fra min bog:
Friserne er tidligere omtalt som det selvstændige folk, der efter folkevandringstiden og i det 6. årh. absorberede resterne af folket chaukerne, som stod friserne så nær, at nationaliteten kunne smelte helt sammen.

Det er umuligt på nuværende tidspunkt at konkludere på dette første testmateriale.

Ingen er vel på dette tidspunkt i tvivl om at jeg forsøger at føre bevis for, at friserne i 700-tallet havde koloniseret en væsentlig del af det jyske område.

Hilsen
Karsten

[Jan Eskildsen]

@Karsten
Du skrev:
"Saxo nedtoner det jyske rige og Frisernes tilstedeværelse til et minimum...".
Ja, det har der nok været flere grunde til. Dels manglende vilje - hans opgave var anderledes - dels manglende viden, om hvad der hændte omkring år 1000 og de kommede 30-40 år, men så er det jo godt at vi har fysiske beviser for danskernes samkvem med dem, om ikke andet nordfriserne.

[Jan Eskildsen]

Sprog,
Ansgar er et godt eksempel.
Ansgar (*801, †865) var franker af fødsel og havde, fra år 823, fået sin opdragelse i det nordfranske kloster Ny Corbie, hvor han lærte at tale sproget saksisk, der ikke afveg meget fra datidens "dansk tunge".
Han var dermed i stand til at tale med både normanniske konger, stormænd og "menighed".
http://sv.wikipedia.org/wiki/Ansgar
Hilsen
Karsten

Du har misforstået noget her. Corbie i Frankrig, mens New (ny) Corbie er i Tyskland,
det kloster der i daglig tale hedder Corvey eller Korvey.

vh Jan

[Jan Eskildsen]

@Karsten
"Ingen er vel på dette tidspunkt i tvivl om at jeg forsøger at føre bevis for, at friserne i 700-tallet havde koloniseret en væsentlig del af det jyske område."

Naturligvis ikke. Den senere udvikling ligger i naturlig forlængelse af dette.
Sandsynligvis er det også her, vi skal søge svaret på Jens Yde's bønner,
men det var jo ikke alt, der blev skrevet ned dengang, men det ligger
nogenlunde klart, at folk i området havde de samme guder som os.
Lige nu er jeg for træt, men vil supplere en anden dag.

[Karsten Krambs]

Hej Jan
Først velkommen til Jens' tråd om oprindelsen til de danske vikinger. Det er forfriskende med nye indlæg og kommentarer.

Du har misforstået noget her. Corbie i Frankrig, mens New (ny) Corbie er i Tyskland,
det kloster der i daglig tale hedder Corvey eller Korvey.

Godt set. Skrivefejl, der skal rettes til det Nordfrankiske kloster Ny Corbie ..... (re: var franker af fødsel).

År 823 regerede Karolingerne hvor Karl den Stores søn, Ludvig I den Fromme, var kejser. Frankerriges udstrækning rakte til Ejderen ved Jyllands fod - og at jeg nævnte klosteret som Nordfrankiske var netop fordi der sydligere eksisterede et ældre kloster Corbie. Frankrig og Tyskland eksisterede endnu ikke på det tidspunkt da Frankerriget fortsatte indtil år 888, hvor den sidste af Karolingerne, Karl III den Tykke, dør.

Hilsen
Karsten

[Jan Eskildsen]

Hej Karsten. Fint nok. Jeg graver og graver selv for at finde ud af, hvad der foregik på De Frisiske Øer i begyndelsen af 1000-tallet, for det er evident, at der var danske forbindelser der og også til Flandern, hvor "vi" blev indgift i hinanden. Ingen ved præcist, hvor meget Sønderjylland dengang havde hævet sig, men sandsynligheden taler for, at det var langt nemmere at sejle fra Slien, over Trenen til Ejderen (eller den anden vej) og ud ved de nordfrisiske øer. Men selv om man kom fra Limfjorden i nord og skulle til England, hvad både Svend Tveskæg og Knud den store jo skulle, kan man have brugt øerne som "rasteplads". At man gjorde det, er der næppe tvivl om, for Knud havde ikke været involveret i flere kirkebyggerier på stedet ellers. Der er en vis sandsynlighed for, at Knuds forgængere kan have sejlet ud fra stedet, for visse lokalhistoriske beskrivelser af kultsteder passer lige godt på Sylt (Sild) som på Djursland og Bornholm.
Men det er måske beskrevet i din bog, som jeg har bestilt på biblioteket for en uges tid siden, men endnu ikke modtaget?
Hilsen Jan

[Jan Eskildsen]

Bede (Beda) fortæller, at germanere kom til England fra 450 og at de fleste var anglere, saksere og jyder.
Senere har arkæologiske undersøgelser vist, at der også var frisere imellem, og de nordfrisiske øer er et perfekt sted at mødes og bede til guderne inden man drager afsted – hvad fund har vist, at man (nogen) har gjort .

[Jens Yde]

Vi almindelige mennesker skal vogte os for folk, der vil narre os. Ikke mindst når professionelle fagfolk er på spil, kan vi være lette ofre. Vi må i alt fald ofte spørge os selv, ”kan det virkelig være rigtigt”?

At ringborgene har en kristen inspiration har også arkæolog Søren Nancke-Krogh været inde på i sin bog ”Stenbilleder i danske kirker”. Her konkluderer han, at Trelleborgene kunne være klostre.I Trelleborgs opland på Sjælland er en række af kirkerne opført i kridtstenskvadre, og sådanne kridtstenskvadre er også fundet i det jordfyld, der er brugt i Trelleborgs ringvolde. Desuden er der fundet ornamenterede sten, der i motiv og stil har paralleller til Jellingstenen fra ca. 965.

”I Trelleborg er der fundet Nordeuropas ældste kaninknogler, blandt andet af kaninfostre. På den tid skulle man til klostre i Sydøstfrankrig for at finde kaniner, hvor specielt fostrene blev spist i fastetiden. Først i 1149 kommer der derfra kaniner til benediktinerklostret Corvey i Nordtyskland, og kaniner får først en vist udbredelse i Nordeuropa i 1300-1400-tallet”.

Ved Trelleborg er der endvidere fundet ”munkekål” og ved Fyrkat Nordens ældste eksempel på bulmeurt, der brugtes ved provokeret abort og til bedøvelse, samt katost, koriander og skvalderkål . Ved Fyrkat er der også fundet dyrket kål, som man – ifølge Søren Nancke-Krogh – ellers først hører om i 1180, da abbed Vilhelm fra Æbelholt kloster i Nordsjælland indførte kål fra Paris.

Af arkæologiske fund i Danmark i 2009 nævner direktøren for Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass, afdækningen af den ældste kristne kirkegård i Danmark. Den dukkede op i Ribe på en brandtomt tæt ved byens berømte domkirke. Gravene stammer fra 800-900-tallet, og de sætter kristendommens indtog i Danmark i et nyt perspektiv.

- Ifølge de skriftlige kilder kom Ansgar til Ribe i 800-tallet, og fundet i Ribe kan være det første håndgribelige bevis på kristne i Danmark mere end 100 år før Harald Blåtand skriver på den store runesten i Jelling, at han kristner Danmark, siger Steen Hvass.
http://kpn.dk/article1931925.ece

Men igen – var det geografiske Danmark i 809 det samme som i 2009? Hørte Jylland med?
Der er forresten fundet rigeligt vikingesølv på Bornholm og i Skåne.

Har menneskene i Jylland da været gode og fromme kristne, mens nordmænd og svenskere m.m. hærgede i udlandet?

[Jan Eskildsen]

Hej Flemming

Først her i 2009 er jeg blevet klar over, at ringborgene/trelleborgene ved Aggersborg, Fyrkat m.m. er inspireret af borgene i Tyskland-Holland-Belgien

Det er ikke sandt. Hverken arkitektur eller ingeniørarbejdet på ringborgene fra ca. år 980 e.Kr. er nyudviklet i samtiden.

Det er nok nødvendigt at se lidt mere nuanceret på det spørgsmål.

Det er rigtigt når vi ser på voldbyggeriet; Konstruktion og metode på flere dele af f.eks. Danevirke, Hedebyvolden og Jelligehøjene vidner om teknikker, der har været i brug måske flere hundrede år tilbage - og mere. Her foreligger flere ekspertudtalelser på at disse teknikker, erfaringsmæssigt, rækker langt tilbage i tiden og bl.a. Friserne ses her som metodeudviklere og eksperter i vold- og digebyggeri - og brug af understøtningsmetoder som fundet under flere dele af Danevirke og som endda er fundet, som en slags spærring – i Hedeby havn.

Mere forsigtig skal man være når det gælder den specifikke konstruktion vi populært kalder Trelleborgene, men som forskerne kalder ”de cirkulære ringborge”. Her gælder en mere nuanceret vurdering. Ingeniørarbejdet vidner her om ingeniør- og matematikkundskaber på et - for den tid - højt niveau, hvor disse ringborge er konstrueret efter et meget præcist geometrisk cirkelslag og hvor hele konstruktionen bærer præg af et matematisk beregningsgrundlag. På nettet findes flere forslag til den matematiske sammenhæng. Fælles for denne cirkulære konstruktion er den bærende målestok, den romerske mil = 1,5 km.
1 millia passuum = 1 milliarium = 8 stadia = 1000 passus = c.1475 m. (Et skridt var 5 fod, og længden af 1 milliarium bliver da 5000 fod = 1,48 km).

Denne specielle type Cirkulær Ringborg er kun nævnt i en enkelt historisk kilde "Libellus Miraculorum Sancti Bertini Sithiensia" fra år 891, hvor borgene kaldes - »Castella ibi recens facta«.

Flemming; jeg er ikke enig med dig her – det er tydeligt at de danske ringborge er inspireret af ringborgene i det gammelfrisiske område.
De cirkulære ringborge i øriget - Frisiae et Seelandiae - også kaldet for »Frisia Maritimaeque« af annal Bertiniani år 837 – er alle anlagt i perioden 880-889, hvor ætten til Harald Klak stadig var vasaller i Kejserriget og Sigfred (nævnt 874 og 884) - og barnebarn til Rørek, regerede som vasal i Frisiae et Seelandiae.
Ringborgene på kysten i Flandern blev opført i vikingekongen Gudfreds tid, perioden 882-885. Gudfred holdt til i Flandern fra november år 879 og ægter år 882 kejser Lothar II's datter Gisla og forlanger alle Røreks (død 873) grevskaber som Len (Frisia Provincia). Enkelte kilder kalder ham endda for konge (rex).

Som sagt – der skal nok lidt mere dybdegående fordybelse til - end en generel udtalelse.

Hilsen og godt nytår fra Karsten

Hej Karsten
I Historisk Tidsskrift nævnte Aksel E. Christensen, at Poul Nørlund (Trelleborg) havde peget (tøvende gnske vist) paa den romerske lejr, tilflugtsborge paa Øland og rundborge i England, og så skrev han:
"...men springet er for stort til, at man kan søge de umiddelbare forbilleder her. Det vil i det hele taget næppe være muligt at finde militære anlæg i Vesteuropa med tilsvarende kvaliteter; ogsaa de nordfrisiske og sachsiske rundborge, som Vilh. la Cour siden har peget paa, savner den nødvendige præcision og matematiske symmetri. Den norske kunsthistoriker H. P. L'Orange har som et fjernt forbillede henvist til Araberrigets mægtige rundby Bagdad og det er ikke umuligt, at vi trods den betænkelige afstand i rum og tid maa søge inspirationen der. Men indtil videre staar vi uden forbindende mellemled; slaviske anlæg som Biskupin ved Poznan i Polen savner ikke de mægtige dimensioner, men som alle andre den matematiske plankonstruktion.
Naar det imidlertid efter min opfattelse er mest sandsynligt, at det er via vore østlige kulturforbindelser, vi til sin tid skal hente forklaringen, hænger det sammen med to ting. Dels er det alene indenfor byzantinsk og arabisk kultur, vi kan vente at finde den nødvendige matematiske tradition, og dels har man samtidig med den første Trelleborg-forskning, men uafhængig af den, kunnet sætte nordisk vikingetids handelsliv og kulturforbindelser ind i en større sammenhæng, saa den har faaet et stort verdenshistorisk perspektiv."
PS: "Hele anlægget er konstrueret i faste mål, med en romerfod paa 29,33 cm som enhed".

Er det overvejet i din bog, som jeg skal vente på, Karsten ?
I øvrigt er den ikke til at skaffe pt.

[Karsten Krambs]

Hej Jens

Vi almindelige mennesker skal vogte os for folk, der vil narre os. Ikke mindst når professionelle fagfolk er på spil, kan vi være lette ofre. Vi må i alt fald ofte spørge os selv, ”kan det virkelig være rigtigt”?

For 5-6 år siden faldt jeg over et lille stykke litteratur, en slags fabel, om Harald Hårsfagers besøg hos en bonde ved en fjord i Oslofjorden, der havde en del okser gående på en lille ø. Da Viken, Vest- og Østfold, på et tidspunkt tilhørte Danmark satte jeg mig for at undersøge denne tilstand. Let er det at opstille en simpel analyse ved at spørge "hvor, hvordan og hvorfor" og derfra forsøge at finde baggrund og omstændigheder for et historisk forløb. På den måde opnås mange fornuftige svar der efterfølgende kan sammenholdes med resultaterne af andre forskningsgrene.

Som du påpeger bør der efterfølgende spørges ”kan det passe”.

Hvad angår den kristne dimension må vi dertil spørge hvorfor den hedenske kultur i 920’erne bredte sig fra Sønderjylland til resten af Jylland, med runesten, kammergrave, ryttergrave og vognfadinger. Javel, der var en del sten og grave før det tidspunkt - men her får vi et markant opsving der fortsætter helt frem til sidst i 900-tallet f.eks. en hedensk grav under Hørning kirke i Midtjylland.

Jens; bliv bare ved med at forholde dig kritisk til emnet.

Karsten