Vad är detta för valutatecken?

[Alatius]

Är det någon som kan identifiera vad följande tecken betyder, eller åtminstone gissa sig till vilken sorts valuta som kan avses? En bödel i Ålborg år 1600 tjänade alltså 12 "någonting" om året, enligt Salmonsens konversationsleksikon, som bilden är tagen ur (tryckt 1927).

(Hittade frågan på http://runeberg.org/forum/viewtopic.php?f=2&t=325 men tänkte att det kanske finns fler som kan svara här.)

[Göstring]

Kan det vara mark? Symbolen har vissa likheter med den mittersta av dessa.

m_mark_v[1].gif (357 Bytes) Visad 3409 gånger

http://www.algonet.se/~hogman/slmatt.htm#viktm%C3%A5tt

[Jens Yde]

Er det ikke daler? Svært at se.

1 daler = 1 rigsdaler (Rdl) = 6 mark (Mk.) = 96 skilling (Sk. Skl.)
1 sletdaler (Sdl) = 4 mark (Mk.) = 64 skilling (Sk. Skl.)
1 mark (Mk.) = 16 skilling (Sk. Skl.)

Fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv:
I 1630'erne kostede 1 tønde byg 1 daler.
I 1630'erne kostede et lam 5 mark
I 1630'erne kostede et får mellem 1 daler 2 mark og 1 daler 3 mark.
I 1630'erne kostede en god hest 9 daler.
I 1630'erne kostede en stud 12 daler.
I 1630'erne kostede et svin mellem 1 daler 3 mark og 1 daler 4 mark.

"Møntenheder bliver skrevet forskelligt i de enkelte århundreder. De almindeligste beløbsangivelser i skrifterne er daler, mark og skilling, senere slet- eller rigsdaler, mark og skilling".

http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkive ... ontenheder

[Alatius]

Tack till er båda! Efter att ha tittat på de bilder som fanns på sidorna ni länkade är jag nu övertygad om att mitt tecken är skrivet så som i den bifogade bilden (eller, det är ju inte skrivet, utan tryckt, men jag menar att det har den formen.) Det stämmer ju gott med den mittersta i Göstrings bild, men har också likheter med många i bilderna för mark på sidan som Jens länkade till (med den skillnaden att mitt tecken har ett streck som går längre upp till höger.) Jag tror alltså att det är mark som åsyftas.

[madman]

Bödel, högt stående yrke på 1600-talet?

[Camilla.dk]

Det er ganske rigtigt et trykt marktegn, det trykte dalertegn ligner en sammenstilling af d og r i skråskrift, mens skilling almindelig tegnes som et tysk s. De er almindeligt brugt som trykte tegn i Danmark frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det er mig der har lavet vejledningen om møntenheder til Rigsarkivet. Jeg har eksempel på trykte møntenheder, men jeg kan ikke finde d af at uploade et billede, så du kan se dem (??)

Camilla

[Camilla.dk]

Forresten det er sletdaler der er lig med en daler, en rigsdaler er = 1½ daler (ikke daler = rigsdaler) som der står øverst.

Camilla

[Göstring]

men jeg kan ikke finde d af at uploade et billede, så du kan se dem (??)

En liten vägledning i att ladda upp bilder: viewtopic.php?f=17&t=35344

[Camilla.dk]

Nu må vi se om jeg har gjort det rigtigt.

Øverste række er trykte møntenheder daler, mark, skilling fra bog trykt 1906

næste ræke er eksempel på hvor stor variation der er i tegnene i den samme tekst. Det er fra et skiftebrev (bouppteckning) fra Malmø 1590. Mark er skrevet på flere måder, og daler er skrevet ud me tekst i stedet for tegn.

Sidste række er skifte fra Malmø 1659. Her er mark kontinuerligt, mens dalertegnet varierer.

Camilla

daler, mark, skilling.jpg (72.39 KiB) Visad 3292 gånger

[Jens Yde]

Det er mig der har lavet vejledningen om møntenheder til Rigsarkivet.
Camilla

Oh, det vidste jeg ikke. Så har du selvfølgelig bemærket, at jeg kom til at lave "skifter" om til "skrifter". Beklager fejlen.

Møntsystemet i gamle tider finder jeg overordentlig vanskeligt at forstå. En ny møntforordning indførtes i 1625.

"I år 1600 baseredes Danmarks møntsystem på dalere, der inddeltes i 4 mark à 16 skilling. Dette system havde været gældende siden 1582. Hovedmønten var en Sølvmønt på ca. 30 gram. Sølvmønterne kaldtes i almindelighed alle for »dallere«, og nogle af dem jævnførtes direkte med en dansk rigsdaler."

"Ordet daler er i regeringsakter den mest almindelige betegnelse for pengebeløbet en rigsdaler. I privat materiale skelnes der tidligere mellem pengebeløbene rigsdaler og daler, hvor sidstnævnte betyder en sletdaler pa 64 skilling".

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?ma ... o&id=74712

Men opgaven er nu lettest at løse, hvis man ser svaret under Salmonsen-artiklen om toque.
...i det Aar blev Bøddelen i Aalborg
udstyret med et sandt Pragtstykke af den Sort.
Den kostede 15 Mark (selv havde han 12 Mark i fast
Aarsløn).
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0615.html

[Camilla.dk]

Hejsa Jens
Tak for udredningen - jeg vidste faktisk ikke at daler var brugt om rigsdaler, jeg har kun set daler og sletdaler brugt for det samme. Unægteligt besværligt. I skifterne bruges almindeligvis daler, mark og skilling senerere rigs-eller sletdaler, mark og skilling og da er sletdalerne lig med daleren altså 4 mark.
I Sverige er de også lidt besværlige for i 1660 indfører de den karolinske rigsdaler og karolinske mark, men somme tider bare kaldt carolineren, men der mener de rigsdaleren. Jeg har ikke styr på værdien af svenske penge dog.

Camilla

[Alatius]

Ursprungsfrågeställaren hälsar och tackar också!

Camilla, tack för bilderna! Mycket intressant. Exemplet på det tryckta tecknet, vad heter boken som det kommer ifrån? Om du har fler exempel på tryckta mark-tecken, så är jag intresserad av dem också. (Om det inte är för mycket besvär!)

[Camilla.dk]

Hej Alatius
De trykte mark og daler ser altid ens ud, de ser måske andeledes ud i tidligere perioder, jeg skal tjekke det. Bogen var bare en tilfældig bog der hed "Slægterne Transe, Holm og Snedker 1696-1908", trykt i Rønne, 1910.

Camilla

[pultz]

Men opgaven er nu lettest at løse, hvis man ser svaret under Salmonsen-artiklen om toque.
...i det Aar blev Bøddelen i Aalborg
udstyret med et sandt Pragtstykke af den Sort.
Den kostede 15 Mark (selv havde han 12 Mark i fast
Aarsløn).
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0615.html

Jeg er korrekturlæser af omtalte Salmonsenside. At der står mark i Salmonsen-artiklen skyldes ene alene denne tråd.

Tak til Alatius for at oprette tråden i denne fortræffelige forum og tak til alle der har bidraget til denne tråd, så jeg kunne færdiggøre siden.

/Evald Pultz - Runeberg