Karl X mördas 1657, Skåne, Blekinge, Halland förblir danskt

[Camilla.dk]

Kapten_Gars skrv: Man skall inte glömma att Jylland drabbades hårt först av den svenska ockupationen med dess övergrepp och sedan blev det faktiskt värre när de polska och brandenburgska "befriarna" drog in i Jylland.
Och inte att förglömma att det var Jylland som ständigt hemsöktes när fienden kom på besök med både kejserlig och svensk ockupation och härjning under 30-åriga kriget. Frågan är hur väl man ha återhämta sig innan det var dags igen för ny ofred.

Historikeren Jacob Ørnbjerg peger på det samme på Fyn ved belejringen 1658-59. Her forløb den svenske besættelse af Fyn faktisk temmeligt gnidningsfrit og han mener at befolkning og den svenske øvrighed begge var interesserede i at få tingene "normaliseret" og til at forløbe så gnidningsløst som muligt, hvorimod de danske hjælpetropper der skulle "befrie" Fyn opførte sig langt værre med hærgninger, plyndringer og medførte store flygtningestrømme. Der findes en anmeldelse af hans bog her: http://www.historie-online.dk/nyt/bogfe ... inding.htm

Det tog længere tid for Fyn at komme sig over den danske lejehærs hærgen end den svenske besættelse. Man mener det måske skyldes at danskerne først og fremmest brugte lejetropper, der anså det for deres rettighed at plyndre og hærge som en del af deres sold - også det land de ellers var soldater for.

Såfremt krigene ikke havde været der, så havde Skåne ligesom Fyn og Jylland selvfølgelig været forskånet for hærgningerne, men omvendt havde der måske været endnu flere stridigheder over grænserne. I Skåne var der jo krige og opstande de næste mange hundrede år - helt frem til opstanden i Klågerup 1811 og senere. En afhandling af Magnus Olofsson peger på at skåningene måske endnu var påvirket af dansketiden og endnu ikke betragtede sig som en del af Sverige langt op i 1800-tallet og derfor ofte stod i modstrid med den svenske øvrighed. http://www.fof.se/tidning/2009/4/skansk ... danskt-arv
Det ville man naturligvis være blevet forskånet for, men måske ville man i stedet for skånske opstande blot have set endnu flere grænsestridigheder mellem Danmark og Skåne.
En mulighed kunne naturligvis være at de fleste af krigene ikke ville være foregået på skånsk jord men måske flyttet opad, så der også havde været krig på svensk jord i Småland og Gøtaland mm. Man kunne også forestille sig svenske landgange i det nordlige Jylland fra Gøteborg. Nu blev Skåne jo centrum for alle krigshandlinger på grund af overgangen.

[Ben]

Såfremt krigene ikke havde været der, så havde Skåne ligesom Fyn og Jylland selvfølgelig været forskånet for hærgningerne, men omvendt havde der måske været endnu flere stridigheder over grænserne. I Skåne var der jo krige og opstande de næste mange hundrede år - helt frem til opstanden i Klågerup 1811 og senere. En afhandling af Magnus Olofsson peger på at skåningene måske endnu var påvirket af dansketiden og endnu ikke betragtede sig som en del af Sverige langt op i 1800-tallet og derfor ofte stod i modstrid med den svenske øvrighed. http://www.fof.se/tidning/2009/4/skansk ... danskt-arv.

Jag tror inte det är vad Olofsson säger. I själva verket säger han nästan det motsatta. I avhandlingen heter det t.ex. på sidan 35 angående "revolten" 1811:

Jag har dock i min tidigare forskning påvisat ett samband mellan revolten och frälseallmogens sociala situation. Bland frälseallmogen spreds under sommaren 1811 en föreställning om att utskrivningen var en adlig konspiration med syfte att lämpa över försvarsbördan på allmogen. Protesterna kom därför att riktas mot godsägare och inte mot staten.

Den s.k. Tullbergska rörelsen handlade om jordägande, d.v.s. den riktade sig mot de adliga godsägarna. Den var ingen "anti-svensk" rörelse. Det var ju faktiskt så att rörelsen sökte finna stöd i Stockholm, t.o.m. hos kungen. Ja, man hänvisade t.o.m. till förordningar utfärdade av Karl XI för att visa att bönderna hade rätten på sin sida.

Olofsson nämner exempelvis (s. 173) en bonde vid namn Sven Larsson som sökte bevisa att att det inte fanns frälsejord i Skåne genom att hänvisa till att den hade dragits in till kronan pga den skånska adelns agerande under kriget 1675-79. Karl XI och hans reduktion (s. 172) drog Tullberg själv fram för att visa att rörelsen hade rätt.

Olofsson kallar rentav ett av sina avsnitt för: "Karl XI : en ideal kung med en ideal lag" (s. 209-210). Det var alltså så Tullbergska rörelsen använde honom:

olofsson1.jpg (126 KiB) Visad 456 gånger

Olofsson2.jpg (164.76 KiB) Visad 456 gånger

[Camilla.dk]

Tak Ben - interessant at omtalerne af afhandlingen er kommet til præcis modsatte konklusion (eller også har jeg bare misforstået den). Jeg har også set referencer til den andetsteds, men har desværre ikke fået læst afhandlingen selv. Jeg forstod også på den at selve det at gøre oprør mod adelen betragtede forfatteren som et ret dansk fænomen, eftersom Danmark traditionelt havde haft en ganske stærk og magtfuld adel - og en ligeså gammel tradition for bondeoprør, mens der ikke kendes til tilsvarende fra resten af Sverige. Er det bare anmelderens tolkning eller er det også en konklusion Olofsson når frem til? Dog forstår jeg så ikke helt forfatterens/Olufssons ide om at bondeoprørene var en dansk arv, der var nemlig ingen bondeoprør i Danmark i 17- og 1800-tallet som der var i Skåne, der var derimod oprør i kolonierne (slaveoprør) og de havde en anti-national overbygning og heller ikke i resten af Sverige var der tilsyneladende sådanne oprør mod godsejerne, skal det forstås sådan at godsejerne havde videre beføjelser i Skåne end i resten af Sverige?

Tilbage til Karlfredriks spørgsmål, så kan det være der havde været bondeoprør i Skåne uanset om det havde været dansk eller svensk.

[Ben]

Tak Ben - interessant at omtalerne af afhandlingen er kommet til præcis modsatte konklusion (eller også har jeg bare misforstået den). Jeg har også set referencer til den andetsteds, men har desværre ikke fået læst afhandlingen selv. Jeg forstod også på den at selve det at gøre oprør mod adelen betragtede forfatteren som et ret dansk fænomen, eftersom Danmark traditionelt havde haft en ganske stærk og magtfuld adel - og en ligeså lang tradition for bondeoprør, mens der ikke kendes til tilsvarende fra resten af Sverige. Er det bare anmelderens tolkning eller er det også en konklusion Olofsson når frem til?
Tilbage til Karlfredriks spørgsmål, så havde der så sikkert været bondeoprør i Skåne uanset om det havde været dansk eller svensk, måske endda flere hvis det var forblevet dansk.

Han konstaterar att adeln ägde en större del av jorden i Halland och Skåne än vad den gjorde i resten av Sverige. I övrigt tror jag inte han tar upp historiska skillnader mellan Danmark och Sverige särskilt mycket.

[Ben]

Tak Ben - interessant at omtalerne af afhandlingen er kommet til præcis modsatte konklusion (eller også har jeg bare misforstået den).

Jag vet inte vilka du syftar på, men den i Forskning & Framtid säger ju bara att detta med upproriskhet skulle kunna ha varit ett arv från dansk tid pga att den danska adeln var mer maktfullkomlig.

[Camilla.dk]

Tak Ben - interessant at omtalerne af afhandlingen er kommet til præcis modsatte konklusion (eller også har jeg bare misforstået den).

Jag vet inte vilka du syftar på, men den i Forskning & Framtid säger ju bara att detta med upproriskhet skulle kunna ha varit ett arv från dansk tid pga att den danska adeln var mer maktfullkomlig.

Ja men jeg forstår ikke hvor de mener arven fra den danske tid, som overskriften lægger op til, kommer ind hvis forfatteren ikke understreger nogen større historiske forskelle mellem Danmark og Sverige.
Jeg ved ikke nok om den periode og har svært ved at vurdere om skåningene havde større grund til at foranstalte bondeoprør i Sverige end i Danmark og om skåningene gjorde mere oprør mod øvrigheden end de gjorde i de øvrige svenske landsdele. Bondeoprør findes i Danmark frem til borgerkrigen i 1530'erne ellers har der ikke været bondeoprør i Skåne i 15-1600-tallet, de dukker først op i Skåne i svenskertiden og der findes ingen tilsvarende i Danmark.
Men i øvrigt var det kun en bisætning i mit indlæg, der hovedsageligt handlede om Fyns okkupation, jeg medtog den kun som kuriosum.

[Ben]

De kanske menar att de skånska frälsebönderna hade en svag ställning ända sedan dansk tid. När dessa bönder sedan kom att hamna under svenskt välde efter 1658 blev kontrasten mot de uppsvenska böndernas situation så påtaglig att den ledde till "uppror"?