Fra ejderfugl på Gotland til floden Ejderen
Fra ejderfugl på Gotland til floden Ejderen
En edderfugl hedder ejder på svensk - og på tysk Eidervogel eller Eiderente.
Skulle fuglen, der er kendt for sine dun, da have noget med floden Ejderen at gøre?
Der findes en beretning fra Grækenland om, at svenske vikinger ofrede fugle i Rusland, ved en eg på en ø i floden Dnepr. På Gotland i Gudings er fundet en offerplads for fugle, og en professor sagde i 1943, at der er en sproglig forbindelse.
”Ortnamnet Gudings är uppkallat efter gudingarna, d. v. s. ejderhansblotarna, och betyder helt enkelt ejderhansblotarnas offerplats”
http://gutarforr.tingstade.com/index.ph ... -arig-gata
En tysk kilde oplyser, at Eiderente er: Zusammensetzung aus dem Flussnamen Eider und Ente.
”Namnet nämns 1728, men är säkert äldre. Ejdern är unik genom att olika namn beroende på kön och ålder, fortfarande är i allmänt bruk. Åtminstone guding (= gammal hanne), åda (= gammal hona), hälsing (= två år gammal hanne), och kanske också skröja (= två år gammal hona) får väl anses höra till "rikssvenskan". Ursprunget till guding är osäkert, medan åda anses betyda "vattenfågel". Arten har även kallats ejdergås”.
http://www.fageln.se/art/ejder.aspx
"de svenska ejdrarna övervintrar i vattnen runt Danmark och Nordtyskland".
Fuglen hedder også eider på hollandsk, engelsk og fransk. Det sprogfællesskab kendes ikke fra mange vildtfugle.
Skulle fuglen, der er kendt for sine dun, da have noget med floden Ejderen at gøre?
Der findes en beretning fra Grækenland om, at svenske vikinger ofrede fugle i Rusland, ved en eg på en ø i floden Dnepr. På Gotland i Gudings er fundet en offerplads for fugle, og en professor sagde i 1943, at der er en sproglig forbindelse.
”Ortnamnet Gudings är uppkallat efter gudingarna, d. v. s. ejderhansblotarna, och betyder helt enkelt ejderhansblotarnas offerplats”
http://gutarforr.tingstade.com/index.ph ... -arig-gata
En tysk kilde oplyser, at Eiderente er: Zusammensetzung aus dem Flussnamen Eider und Ente.
”Namnet nämns 1728, men är säkert äldre. Ejdern är unik genom att olika namn beroende på kön och ålder, fortfarande är i allmänt bruk. Åtminstone guding (= gammal hanne), åda (= gammal hona), hälsing (= två år gammal hanne), och kanske också skröja (= två år gammal hona) får väl anses höra till "rikssvenskan". Ursprunget till guding är osäkert, medan åda anses betyda "vattenfågel". Arten har även kallats ejdergås”.
http://www.fageln.se/art/ejder.aspx
"de svenska ejdrarna övervintrar i vattnen runt Danmark och Nordtyskland".
Fuglen hedder også eider på hollandsk, engelsk og fransk. Det sprogfællesskab kendes ikke fra mange vildtfugle.
Re: Fyn - navn efter edderdun?
Størrelse og landskab på øen Fyn minder om Gotland og Øsel. Navnet Fyn er identisk med ordet føn, som betyder blødt hår, dun, eller fnug. Kan ordet stamme fra edderdun, svensk eiderdun? I ældre dansk havde edderfuglen navnet eider.
Krigsbytteofringer fra tiden omkring 300 e. Kr. i Sønderjylland, Skåne, Øland og i Gudingsåkrarne nær Eke på Gotland hører til ”Ejsbølhorisonten”. Fund er tolket, som at det er krigere fra Uppland, der udgjorde de angribende styrker. De søfarende er utvivlsomt kommet forbi Fyn.
På den tid begyndte byen Gudme at vokse frem på det sydøstlige Fyn. En mægtig mand, måske en konge, boede her. Var beboerne daner, der ifølge Jordanes jo er udgået af svearne? Gudme var ikke et kendt sted i Danmark før håndboldklubben Gudbjerg-Oure-Gudme blev stiftet i 1970erne, og som GOG (ikke Magog) vandt klubben i 1990’erne i alt 10 danske mesterskaber for kvinder og mænd. Da der i 1993 skulle opføres en ny sportshal i byen fandt man nær Egsmose ”Gudmekongens Hal”, en kolossal hal på 47 x 10 meter, der havde stået på stedet ca. 300-400 e. Kr.. Gudme har den største koncentration af skattefund i Danmark fra denne tid, og der har været rigeligt med guld, sølv, ituhuggede romerske bronzestatuer og kostbare sværd.
Var nogen fra Østersøen flyttet ind?
Ejderen, den store dykand, lever i Østersø-området, og om vinteren flytter den til de danske øer. Ejderhannen og ejderhunnen har på svensk forskellige navne: en han hedder en guding, og en hun hedder en åda. Hannen kaldes også en gudunge. Det skyldes utvivlsomt, at ejderen/edderfuglen har haft status som et husdyr og er tildelt navne efter køn, akkurat som tyren og koen. Måske har fuglen været holdt som husdyr?
Gudunge kommer fra dialekterne i Östergötland, Södermanland, Uppland og Finland – og betyder som nævnt en ældre edderfuglehan. Fuglen er mest kendt for sin bløde dun, men den kan også spises.
Ejderhunnen kaldes en åda – hvilket åbenbart betyder vand-fugl.
Guding, gudunge – altså hannens navn - kommer det også af vand?
Næsten alle kilder siger, at Gudme på Fyn har sit navn efter nogle guder, og at det betyder Gudernes Hjem. Sprogvidenskab er imidlertid så luftigt, at man uden problemer kan vælge sig andre opfattelser: Her kan citeres en, der mener, at der ikke er tale om guder eller andre beslægtede fænomener, men derimod om vande og vandveje. Gud + hem = vad + strøm. Bogstaveligt. Og i sidste ende måske slet og ret vand/strøm, fordi det er dette fænomen, mennesket fra først af har forholdt sig til.
http://stederognavne.wordpress.com/2012 ... henomenon/
I Nydam i Sønderjylland blev der for nogle år siden ved fyrretræskibet fra ca. 300 e.Kr. fundet endnu en komplet bevaret åretold fra dette fartøj. Fra germansk jernalder, efter ca. 375, fandtes en række lodret nedstukne spyd- og lansestager, heraf flere rigt ornamenterede. På to stager er der runelignende indskrifter, der dog ikke kan tolkes som egentlige runeindskrifter, men hvor runer har været forbillede.
En fornsvensk fågelkult, af Birger Nerman, 1943, fortæller, at i Lilla Gudings gjort ett fynd, som »bestått av 8 st. långa spjutspetsar, nedstuckna i jorden lodrätt med spetsarna ner och bildande en ring med ca 2,5 m:s diam.». Även vid Gudings i Eke är ett offerfynd, bestående av ett antal bronshalsringar från tiden omkring år 500.
http://samla.raa.se/xmlui/bitstream/han ... sequence=1
I vore dage er danske farvande af særdeles stor international betydning for den nordvesteuropæiske bestand af eider/ederfugl, idet omkring 30 procent af den overvintrer her. Arten er således en meget almindelig trækfugl i Danmark, og op mod 60.000 fugle er set på én dag trække forbi Gedser Odde, som sammen med Sydlangeland nok er den bedste lokalitet for at se ederfugletræk.
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=02060
Her er et kort, der viser et træk af mennesker fra Gotland til Ejderens munding omkring år 300.
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_O ... b8regionen
Krigsbytteofringer fra tiden omkring 300 e. Kr. i Sønderjylland, Skåne, Øland og i Gudingsåkrarne nær Eke på Gotland hører til ”Ejsbølhorisonten”. Fund er tolket, som at det er krigere fra Uppland, der udgjorde de angribende styrker. De søfarende er utvivlsomt kommet forbi Fyn.
På den tid begyndte byen Gudme at vokse frem på det sydøstlige Fyn. En mægtig mand, måske en konge, boede her. Var beboerne daner, der ifølge Jordanes jo er udgået af svearne? Gudme var ikke et kendt sted i Danmark før håndboldklubben Gudbjerg-Oure-Gudme blev stiftet i 1970erne, og som GOG (ikke Magog) vandt klubben i 1990’erne i alt 10 danske mesterskaber for kvinder og mænd. Da der i 1993 skulle opføres en ny sportshal i byen fandt man nær Egsmose ”Gudmekongens Hal”, en kolossal hal på 47 x 10 meter, der havde stået på stedet ca. 300-400 e. Kr.. Gudme har den største koncentration af skattefund i Danmark fra denne tid, og der har været rigeligt med guld, sølv, ituhuggede romerske bronzestatuer og kostbare sværd.
Var nogen fra Østersøen flyttet ind?
Ejderen, den store dykand, lever i Østersø-området, og om vinteren flytter den til de danske øer. Ejderhannen og ejderhunnen har på svensk forskellige navne: en han hedder en guding, og en hun hedder en åda. Hannen kaldes også en gudunge. Det skyldes utvivlsomt, at ejderen/edderfuglen har haft status som et husdyr og er tildelt navne efter køn, akkurat som tyren og koen. Måske har fuglen været holdt som husdyr?
Gudunge kommer fra dialekterne i Östergötland, Södermanland, Uppland og Finland – og betyder som nævnt en ældre edderfuglehan. Fuglen er mest kendt for sin bløde dun, men den kan også spises.
Ejderhunnen kaldes en åda – hvilket åbenbart betyder vand-fugl.
Guding, gudunge – altså hannens navn - kommer det også af vand?
Næsten alle kilder siger, at Gudme på Fyn har sit navn efter nogle guder, og at det betyder Gudernes Hjem. Sprogvidenskab er imidlertid så luftigt, at man uden problemer kan vælge sig andre opfattelser: Her kan citeres en, der mener, at der ikke er tale om guder eller andre beslægtede fænomener, men derimod om vande og vandveje. Gud + hem = vad + strøm. Bogstaveligt. Og i sidste ende måske slet og ret vand/strøm, fordi det er dette fænomen, mennesket fra først af har forholdt sig til.
http://stederognavne.wordpress.com/2012 ... henomenon/
I Nydam i Sønderjylland blev der for nogle år siden ved fyrretræskibet fra ca. 300 e.Kr. fundet endnu en komplet bevaret åretold fra dette fartøj. Fra germansk jernalder, efter ca. 375, fandtes en række lodret nedstukne spyd- og lansestager, heraf flere rigt ornamenterede. På to stager er der runelignende indskrifter, der dog ikke kan tolkes som egentlige runeindskrifter, men hvor runer har været forbillede.
En fornsvensk fågelkult, af Birger Nerman, 1943, fortæller, at i Lilla Gudings gjort ett fynd, som »bestått av 8 st. långa spjutspetsar, nedstuckna i jorden lodrätt med spetsarna ner och bildande en ring med ca 2,5 m:s diam.». Även vid Gudings i Eke är ett offerfynd, bestående av ett antal bronshalsringar från tiden omkring år 500.
http://samla.raa.se/xmlui/bitstream/han ... sequence=1
I vore dage er danske farvande af særdeles stor international betydning for den nordvesteuropæiske bestand af eider/ederfugl, idet omkring 30 procent af den overvintrer her. Arten er således en meget almindelig trækfugl i Danmark, og op mod 60.000 fugle er set på én dag trække forbi Gedser Odde, som sammen med Sydlangeland nok er den bedste lokalitet for at se ederfugletræk.
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=02060
Her er et kort, der viser et træk af mennesker fra Gotland til Ejderens munding omkring år 300.
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_O ... b8regionen
Re: Eider/edderfugl på Gotlands billedsten?
Er det ikke eideren, der er afbildet på Gotlands billedsten?
Det er påfaldende, som de nordiske folks bosættelser i jernalderen falder sammen med edderfuglens udbredelse. Har fuglen vist dem vejen ud i verden?
Guding er som nævnt et svensk navn på hannen hos eideren/edderfuglen.
Tre steder på Gotland har navnet Guding, i Eke, Alva og Vallstena. De ligger alle i nærheden af mindre moser, som kan være brugt som offerpladser i lighed med Gudingsåkrarna i Vallstena og Skedemose på Öland – hvor der år 200-400 blev ofret krigsudstyr fra hære – der kom fra Uppland? Ved Gudingsgården i Eke er der gjort mange fund fra oldtiden, blandt andet en boplads fra vikingetiden.
På fastlandet er der i Mälaren fundet store mængder ben af eider på Björkö (birk-ø), hvor vikingetidens Birka findes, og som ligger nær Ekerö (eg-ø).
Lindisfarne, øen der i 793 nævnes som den første, der blev udsat for vikingers angreb, ligger i Northumberland. Eider/edderfuglen er i Northumberland kendt som Caddy’s duck, idet Caddy er dagligsprog for Cuthbert, og opkaldt efter St. Cuthbert, der var en munk og eneboer fra øen Lindisfarne, som hørte under det angel-saksiske Northumberland. St. Cuthbert, født i Dunbar ca. 634, død 687, blev biskop. Han var en stor dyreven, kendt fra Bedes beskrivelser. Edderfuglen har en stor koloni på øerne Farne, og i 676 indførte Cuthbert særlige love for Farne, der skulle beskytte Caddy’s duck/ the eider duck, og andre fugles reder, og det menes at være verdens tidligste lov om beskyttelse af dyr.
http://www.bbc.co.uk/news/uk-england-tyne-13688287
Helgeland regnes for ærfuglens kerneområde i Norge, og den har været holdt som ”husdyr” på strækningen fra Sommarøy i Troms til Vikna i Nord-Trøndelag. Ærfuglen er måske et af de ældste husdyr i Norge. Arkæologer har fundet spor efter fuglen i køkkenmøddinger fra stenalderen og på helleristninger i Nordnorge, og fra senere tider er fundet rester af dun som dynefyld i blandt andet Oseberg-skibet. Ottar fra Hålogaland fortalte ca. 890, hvordan æg og dun var en handelsvare. I sagnet om Olav den Hellige fortælles om en strid om et område, hvor ærfuglen holdt til, hvilket førte til, at Hårek på Tjøtta brændte Grankjell på Dønna inde, hvorefter Grankjells søn slog Hårek ihjel.
På Gotland er fundet 467 billedsten, mens to er fundet på Øland og en i Uppland. Endvidere er en snes billedstenfragmenter fundet i Mälardalen. Af disse er otte sten udstyret med siddende eller svømmende fugle og en niende sten har en flyvende rovfugl indhugget. Endeligt blev der i 1987 fundet en billedsten i Grobin i Letland med to andelignende fugle. På Gotland er sten med fugle især fundet på den sydøstlige del, blandt andet i Hemse og Alva, meget tæt på Gudings i Eke. Fuglene er i litteraturen beskrevet som klodsede, og at de ligner ænder eller gæs. Eksperterne mener især, de ligner gæs, og ingen synes at tænke på eider/edderfugl.
http://www.blacku.se/Blacku1_2008.pdf
På Fyn har Johannes Larsen Museet fået en edderfugl i bronze som vartegn. Den ligner da fuglen fra Gotlands billedsten.
http://www.kjavis.dk/?Id=8059
Floden Ejderen blev nævnt første gang i 800-tallet som Egidorae fluminis. Ifølge legenden betyder navnet Ægirs dør (oldnordisk Ægidyrr) - men det er et påfund af digteren Jakob Grimm og andre og kan næppe verificeres. "Ægirs kæber" påstås at være de tidevandsbølger og hvirvelstrømme, som opslugte skibe.
Det er påfaldende, som de nordiske folks bosættelser i jernalderen falder sammen med edderfuglens udbredelse. Har fuglen vist dem vejen ud i verden?
Guding er som nævnt et svensk navn på hannen hos eideren/edderfuglen.
Tre steder på Gotland har navnet Guding, i Eke, Alva og Vallstena. De ligger alle i nærheden af mindre moser, som kan være brugt som offerpladser i lighed med Gudingsåkrarna i Vallstena og Skedemose på Öland – hvor der år 200-400 blev ofret krigsudstyr fra hære – der kom fra Uppland? Ved Gudingsgården i Eke er der gjort mange fund fra oldtiden, blandt andet en boplads fra vikingetiden.
På fastlandet er der i Mälaren fundet store mængder ben af eider på Björkö (birk-ø), hvor vikingetidens Birka findes, og som ligger nær Ekerö (eg-ø).
Lindisfarne, øen der i 793 nævnes som den første, der blev udsat for vikingers angreb, ligger i Northumberland. Eider/edderfuglen er i Northumberland kendt som Caddy’s duck, idet Caddy er dagligsprog for Cuthbert, og opkaldt efter St. Cuthbert, der var en munk og eneboer fra øen Lindisfarne, som hørte under det angel-saksiske Northumberland. St. Cuthbert, født i Dunbar ca. 634, død 687, blev biskop. Han var en stor dyreven, kendt fra Bedes beskrivelser. Edderfuglen har en stor koloni på øerne Farne, og i 676 indførte Cuthbert særlige love for Farne, der skulle beskytte Caddy’s duck/ the eider duck, og andre fugles reder, og det menes at være verdens tidligste lov om beskyttelse af dyr.
http://www.bbc.co.uk/news/uk-england-tyne-13688287
Helgeland regnes for ærfuglens kerneområde i Norge, og den har været holdt som ”husdyr” på strækningen fra Sommarøy i Troms til Vikna i Nord-Trøndelag. Ærfuglen er måske et af de ældste husdyr i Norge. Arkæologer har fundet spor efter fuglen i køkkenmøddinger fra stenalderen og på helleristninger i Nordnorge, og fra senere tider er fundet rester af dun som dynefyld i blandt andet Oseberg-skibet. Ottar fra Hålogaland fortalte ca. 890, hvordan æg og dun var en handelsvare. I sagnet om Olav den Hellige fortælles om en strid om et område, hvor ærfuglen holdt til, hvilket førte til, at Hårek på Tjøtta brændte Grankjell på Dønna inde, hvorefter Grankjells søn slog Hårek ihjel.
På Gotland er fundet 467 billedsten, mens to er fundet på Øland og en i Uppland. Endvidere er en snes billedstenfragmenter fundet i Mälardalen. Af disse er otte sten udstyret med siddende eller svømmende fugle og en niende sten har en flyvende rovfugl indhugget. Endeligt blev der i 1987 fundet en billedsten i Grobin i Letland med to andelignende fugle. På Gotland er sten med fugle især fundet på den sydøstlige del, blandt andet i Hemse og Alva, meget tæt på Gudings i Eke. Fuglene er i litteraturen beskrevet som klodsede, og at de ligner ænder eller gæs. Eksperterne mener især, de ligner gæs, og ingen synes at tænke på eider/edderfugl.
http://www.blacku.se/Blacku1_2008.pdf
På Fyn har Johannes Larsen Museet fået en edderfugl i bronze som vartegn. Den ligner da fuglen fra Gotlands billedsten.
http://www.kjavis.dk/?Id=8059
Floden Ejderen blev nævnt første gang i 800-tallet som Egidorae fluminis. Ifølge legenden betyder navnet Ægirs dør (oldnordisk Ægidyrr) - men det er et påfund af digteren Jakob Grimm og andre og kan næppe verificeres. "Ægirs kæber" påstås at være de tidevandsbølger og hvirvelstrømme, som opslugte skibe.
Re: Veðrfölnir er en edderfugl og ikke en høg
Umiddelbart skulle man tro, at en eventuel sammenhæng mellem Guding på Gotland og guding/han-edderfuglen var velkendt i Sverige, men jeg har ikke rigtigt fundet noget om det. Det er muligt, at jeg er kørt helt forkert i byen, men jeg fortsætter lidt.
Fra den nordiske mytologi: Øverst i Yggdrasil sidder en ørn, og mellem ørnens øjne er en høg, Vedfolner/Vejrfølner/Veðrfölnir o.s.v., der er gjort hvid af vinden.
Men det er ikke en høg – mener jeg – det er en eider/ærfugl/edderfugl/Somateria mollissima af hankøn, som er hvid m.m..
Veður betyder vejr på islandsk, og fjerner vi det første bogstav i fuglens navn, Veðrfölnir, får vi ”eðrfölnir”, hvor ædr er et andet navn for eider/edderfugl og hvor ”föl” betyder et tyndt lag sne, mens ”fölnir” fra islandsk kan oversættes i retning af, at du er bleget, hvid.
Forskere undrer sig over, hvordan det skal forstås, at en høg sidder mellem øjnene på en ørn. Der er ifølge min opfattelse altså tale om, at det er en edderfugl, der sidder mellem ørnens øjne, hvilket på nudansk vil sige, at ørnen har fået edderfuglen på nethinden, på hjernen. Havørnen kan ikke få øjnene væk fra Vejrfølner. Havørnen vil om muligt æde edderfuglen.
På oldnordisk findes mange af den slags omskrivninger: veðrahöll betyder således ”vejrets slot”, hvilket vil sige himlen.
Vederfølner er med andre ord en and.
I sagaen om Leif Eriksson berettes, hvordan nordboere formelig vadede i edderfugle-æg, da de kom til Amerika.
Vega-øerne lige syd for polarcirklen i Norge er udnævnt til verdensarv af Unesco. Her holdes edderfugle som husdyr. ”Den er en ”hellig fugl” som folk har værnet om”. På dialekter kaldes den blot e.
http://www.nordnorge.com/?id=178726952&News=234
Et kort viser, hvordan edderfuglens udbredelse i nogen grad passer med de steder, vikingerne viste sig.
http://www.birdlife.org/datazone/specie ... php?id=484
Fra den nordiske mytologi: Øverst i Yggdrasil sidder en ørn, og mellem ørnens øjne er en høg, Vedfolner/Vejrfølner/Veðrfölnir o.s.v., der er gjort hvid af vinden.
Men det er ikke en høg – mener jeg – det er en eider/ærfugl/edderfugl/Somateria mollissima af hankøn, som er hvid m.m..
Veður betyder vejr på islandsk, og fjerner vi det første bogstav i fuglens navn, Veðrfölnir, får vi ”eðrfölnir”, hvor ædr er et andet navn for eider/edderfugl og hvor ”föl” betyder et tyndt lag sne, mens ”fölnir” fra islandsk kan oversættes i retning af, at du er bleget, hvid.
Forskere undrer sig over, hvordan det skal forstås, at en høg sidder mellem øjnene på en ørn. Der er ifølge min opfattelse altså tale om, at det er en edderfugl, der sidder mellem ørnens øjne, hvilket på nudansk vil sige, at ørnen har fået edderfuglen på nethinden, på hjernen. Havørnen kan ikke få øjnene væk fra Vejrfølner. Havørnen vil om muligt æde edderfuglen.
På oldnordisk findes mange af den slags omskrivninger: veðrahöll betyder således ”vejrets slot”, hvilket vil sige himlen.
Vederfølner er med andre ord en and.
I sagaen om Leif Eriksson berettes, hvordan nordboere formelig vadede i edderfugle-æg, da de kom til Amerika.
Vega-øerne lige syd for polarcirklen i Norge er udnævnt til verdensarv af Unesco. Her holdes edderfugle som husdyr. ”Den er en ”hellig fugl” som folk har værnet om”. På dialekter kaldes den blot e.
http://www.nordnorge.com/?id=178726952&News=234
Et kort viser, hvordan edderfuglens udbredelse i nogen grad passer med de steder, vikingerne viste sig.
http://www.birdlife.org/datazone/specie ... php?id=484
Re: Spiste gravede edderfugle i det nordligste Grønland
For hundrede år siden blev der rapporteret om fund af edderfugle-reder på Ellesmere Island, Canada, og at disse reder skulle være anlagt af nordboerne for snart "tusind år siden". Det skulle være sket så langt nordpå som Knud Halvøen, der ligger nordligere end Thule Air Base, Grønland. Historien om nordboernes husdyr, edderfuglen, så langt mod nord har dog ikke kunnet bekræftes senere.
I dag meldes om, at to er døde i Grønlands nordligste bygd, Siorapaluk, 77½ grad N, efter at have spist gravede edderfugle.
http://www.knr.gl/da/nyheder/d%C3%B8del ... begravelse
http://da.wikipedia.org/wiki/Siorapaluk
I dag meldes om, at to er døde i Grønlands nordligste bygd, Siorapaluk, 77½ grad N, efter at have spist gravede edderfugle.
http://www.knr.gl/da/nyheder/d%C3%B8del ... begravelse
http://da.wikipedia.org/wiki/Siorapaluk
Re: Edda - af æðr, edderfuglen?
Det står uklart hvad ordet Edda kommer af. Edda er navnet på en samling af historier fra det gamle Norden som islændingen Snorri Sturluson (1179-1241) nedskrev. Samlingen kaldes i dag blandt andet Snorris Edda, Yngre Edda og prosa-eddaen. Hans værk gav senere navn til andre gamle fortællinger fra Norden, som kom til at hedde Ældre Edda, den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene med mere, så emnet kan være svært at hitte rede i.
Det vides ikke, hvorfor den lærde Snorri Sturluson kaldte sit værk Edda.
Men kan det berømte værk ikke være opkaldt efter æðr, edderfuglen?
Det var engang mode at navngive værkerne efter det dyr, der havde lagt skind til indbindingen.
De islandske love før 1263 hedder Grágás, Grågåsen.
Hryggjarstykki fra 1100-tallet, er indbundet i et rygstykke af okselæder, der er brækket på langs efter ryggen.
Njalssaga fra 1200-tallet er i Gráskinna, bundet ind i sælskind.
Andre titler er Fagrskinna og Morkinskinna.
Kalv, får, ged, svin, hjort, hest kan også bruges og hvorfor ikke edderfugl?
Bevarede træbind er i øvrigt af eg, bøg eller fyr, men de to første træsorter driver ikke i land på Island. De syv egetræsbind, som det har været muligt at aldersbestemme, er fra fem håndskrifter af forskellig alder. Størstedelen kommer fra træer i Nordtyskland, der blev fældet i den sidste halvdel af det 16. århundrede eller i begyndelsen af det 17. århundrede. På den tid havde islændinge nære forbindelser til tyske købmænd.
Bogen The St Cuthbert Gospel er skrevet på latin og blev placeret i Cuthberts grav på Lindisfarne sidst i 600-tallet. Den er bundet ind i rødfarvet skind af ged og den ældste kendte bogindbinding i vesten. Cuthbert er munken, der lavede love til beskyttelse af edderfuglen.
Man kan lave fjerdragter af edder-fuglen.
http://alaska.si.edu/record.asp?id=169
http://sain.scaa.sk.ca/items/index.php/ ... jacket;rad
Sådan laver du en anorak af edderfugl
http://journals.hil.unb.ca/index.php/MC ... 7936/22031
En edderdunsdyne koster mellem 10.000 og 50.000 kr.. Vega-øerne producerer årligt tre til fire ton edderdun til verdensmarkedet.
http://samvirke.dk/forbrug/artikler/ver ... -dyne.html
Religion og kult: ben af eider, fågel, fundet på Björkö, Svarta Jorden.
http://mis.historiska.se/mis/sok/fid.asp?fid=914292
Sir Eider McDuck, ca. 880-946, er det først kendte navn i McDuck-klanen/von And-klanen/klanen von Anka.
http://duckman.pettho.com/characters/mcduck.html
Men om vikingerne havde dun med på deres togter har jeg endnu ikke fundet noget om.
Det vides ikke, hvorfor den lærde Snorri Sturluson kaldte sit værk Edda.
Men kan det berømte værk ikke være opkaldt efter æðr, edderfuglen?
Det var engang mode at navngive værkerne efter det dyr, der havde lagt skind til indbindingen.
De islandske love før 1263 hedder Grágás, Grågåsen.
Hryggjarstykki fra 1100-tallet, er indbundet i et rygstykke af okselæder, der er brækket på langs efter ryggen.
Njalssaga fra 1200-tallet er i Gráskinna, bundet ind i sælskind.
Andre titler er Fagrskinna og Morkinskinna.
Kalv, får, ged, svin, hjort, hest kan også bruges og hvorfor ikke edderfugl?
Bevarede træbind er i øvrigt af eg, bøg eller fyr, men de to første træsorter driver ikke i land på Island. De syv egetræsbind, som det har været muligt at aldersbestemme, er fra fem håndskrifter af forskellig alder. Størstedelen kommer fra træer i Nordtyskland, der blev fældet i den sidste halvdel af det 16. århundrede eller i begyndelsen af det 17. århundrede. På den tid havde islændinge nære forbindelser til tyske købmænd.
Bogen The St Cuthbert Gospel er skrevet på latin og blev placeret i Cuthberts grav på Lindisfarne sidst i 600-tallet. Den er bundet ind i rødfarvet skind af ged og den ældste kendte bogindbinding i vesten. Cuthbert er munken, der lavede love til beskyttelse af edderfuglen.
Man kan lave fjerdragter af edder-fuglen.
http://alaska.si.edu/record.asp?id=169
http://sain.scaa.sk.ca/items/index.php/ ... jacket;rad
Sådan laver du en anorak af edderfugl
http://journals.hil.unb.ca/index.php/MC ... 7936/22031
En edderdunsdyne koster mellem 10.000 og 50.000 kr.. Vega-øerne producerer årligt tre til fire ton edderdun til verdensmarkedet.
http://samvirke.dk/forbrug/artikler/ver ... -dyne.html
Religion og kult: ben af eider, fågel, fundet på Björkö, Svarta Jorden.
http://mis.historiska.se/mis/sok/fid.asp?fid=914292
Sir Eider McDuck, ca. 880-946, er det først kendte navn i McDuck-klanen/von And-klanen/klanen von Anka.
http://duckman.pettho.com/characters/mcduck.html
Men om vikingerne havde dun med på deres togter har jeg endnu ikke fundet noget om.
Re: Edderdun - så kostbart som sølv
Edderfugl har også sit eget navn på bornholmsk – åbi.Jeg skrev:Men om vikingerne havde dun med på deres togter har jeg endnu ikke fundet noget om.
Hvad skyldes rigdommen af skatte på Gotland og Bornholm andet end, at de var røvere? Nu er der fundet endnu en sølvskat på Bornholm.
http://natmus.dk/nyhedsoversigt/nyhed/a ... -bornholm/
Er det en mulighed, at Gotland og Bornholm var storeksportører af edderdun?
Jeg har stadig ikke fundet noget om dun. Måske var det top-hemmeligt.
Et kilo edderdun, fyldt på edderdunsdyne, koster i dag, hvad der svarer til prisen på et kilo sølv.
Re: Slaget ved Edderandun
Der er ikke meget på nettet om ”vikinger og edderdun”. Måske skal man søge efter fuglefjer?Jeg skrev:Er det en mulighed, at Gotland og Bornholm var storeksportører af edderdun?
Jeg har stadig ikke fundet noget om dun. Måske var det top-hemmeligt.
Et kilo edderdun, fyldt på edderdunsdyne, koster i dag, hvad der svarer til prisen på et kilo sølv.
Jeg har kigget i en bog om den store ven af edderfugle, Historien om St. Cuthbert, af Kirsten Møller, 2002, 225 sider, men edderfuglen og edderdun er ikke omtalt.
Den berømmelige prælat Cuthbert (634-687) er stedt til hvile i et ædelt kloster på øen Lindisfarne sammen med andre biskopper, hans højærværdige efterfølgere. (Historia Regum I).
I 793 blev St. Cuthberts kloster, der ligger ud for Northumbrias kyst, overfaldet og plyndret af hedninger og mange munke dræbt.
I mangel af edderfugle vælger jeg at citere følgende kuriositeter fra bogen:
I Symeon af Durhams kirkehistorie fortælles om St. Cuthberts besøg hos kong Alfred i de vestsaksiske sumpe, hvor kong Alfred med helgenens hjælp sejrer over danerne ved Edington i 878 – her fejlagtigt Assandune for Ethandune.
Efter at St. Cuthbert-kirken definitivt har bestemt sig for at støtte kong Alfred og hans efterkommere, er der naturligvis fjendskab mellem kirken og vikingerne. I 912 hærgedes Dunbline af kong Reingwald og jarl Oter og Osvul Cracabane. De to sidstnævnte bliver dræbt i 918 i slaget ved den lille flod Tyne, der udmunder umiddelbart vest for Dunblane.
I 934 besøgte kong Æthelstan St. Cuthberts grav og anbefalede sig og sit felttog til helgenens beskyttelse. Derefter lagde han Skotland øde så langt som til Dunfoeder og Wertormore.
Under kong Edred blev de sidste skandinaviske konger fordrevet. Northumbrerne blev indlemmet i det samlede angelsaksiske rige under Wessex-kongerne. Under et besøg i Northumbria var Edred, der døde i 955, ledsaget af Dunstan, den senere ærkebiskop af Canterbury.
Historia Regum I bringer også legenden om kong Alfreds vision - med Historia de Sancto Cuthberto som kilde - hvor slagmarken hedder Edderandun, hvilket ca. 1020 bliver ændret til Assandun, som er slagmarken for Knud den Stores afgørende sejr, i stedet for Ethandune. Også Knud den Store besøgte St. Cuthberts helligdom.
= = = = =
Jeg har undret mig over rigdommene af sølvskatte på Gotland og Bornholm og af guld på Sydfyn, men er godt kendt med at ”handel” er foreslået som grund. Har først i år set, at edderdun kan være en konkret kilde til rigdom, så skattene i alt fald ikke kun er udbytte fra røvertogter eller fra salg af pelsværk - og hvor meget pelsdyr har man egentlig haft på Gotland/gudingen-ø og Fyn/Funen/dun-øen?
En rig mand i Nordnorge måtte omkring år 900 betale en skat på ”femten mårskind, fem rensdyrskind, et bjørneskind og ti mål fjer, og en kjortel af bjørneskind eller odderskind og to tove. Hvert af disse tove skulle være tres alen langt, det ene lavet af hvalhud og det andet af sæl”.
Hvad er ti mål fjer?
Re: 10 amber fjer = 2-3 tønder?
Jeg tror, jeg har fundet et svar. Udtrykket med de ”ti mål fjer” stammer fra dengang Ottar fra Hålogaland besøgte kong Alfred i England omkring år 890.Jeg skrev:Hvad er ti mål fjer?
Tyn ámbra feðra, står der i en gammel tekst, hvilket er ”ten ambers of feathers”.
1 amber er et rummål, der i grove træk svarer til 1 bushel, som er cirka 35 liter. (1 amber er muligvis endda 4 bushels).
4 bushels var i det 13. århundrede 140 liter, hvilket svarer til en dansk tønde.
Der er således - formentlig - tale om 2½ tønde edderdun. (Der kan presses sammen?) Har nogen type af fjer ellers nogen værdi, der kan måle sig med 15 mårskind og et bjørneskind?
Re: Dun i Sutton Hoo
Det er vel en rimelig arbejdshypotese, at vikingerne brugte edderfuglen som vejviser på deres togter.
Hvornår begyndte de handelsrejsende da at udnytte den kostbare edderdun?
Omkring 890 fortalte Ottar fra Hålogaland i Nordnorge til Kong Alfred i England, at samerne betalte ham skat i form af fugela federum. Dette er den ældste skriftlige beretning, der kan tolkes som omtale af edderdun.
I arkæologisk sammenhæng er puder og dyner fyldt med fjer eller dun kendt fra fornemme grave i yngre jernalder i Skandinavien og Vesteuropa.
Således er ”fugela federum” kendt i Norge fra Oseberg-fundet fra det 9. århundrede, fra Haugen i Tune i Østfold samt Gokstad-skibet og fra gravhøjen Grønhaug på Karmøy. I Danmark er dun fundet i vikingetidens grave i Jelling og i Mammen. Dun kendes også fra Hedeby. I Sverige kendes fra Birka omkring 30 grave med fjer eller dun, nogle dateret til 9. århundrede. Et ældre eksempel er skibsgraven Valsgärde 6 nær Uppsala, dateret til ca. 750, hvor der blev fundet fjer under et sværd og fint stof. Den afdøde var formentlig lagt på en dyne fyldt med fjer. I England kendes fjer/dun fra Sutton Hoo i 600-tallet. Fundene er dog ofte ikke studeret tilstrækkeligt til sikkert at afgøre, hvilken fugl der er tale om, men i dette tilfælde har forskerne sagt, at det mere ligner gåsedun end andedun, hvor edderfuglen jo er en and.
Andre fund fra Midtnorge viser ved aftryk i genstande af jern, at fjer og/eller dun var i brug i vikingetid. I Skei ved Sparbu er et fund dateret til 650-800. Man må sige, at muligvis stammer de fleste aftryk af fjer ikke fra edderfugl, men fundet ved Skei danner en undtagelse, idet der formentlig er tale om dårligt rensede edderdun.
Ben af edderfugl er fundet i huler i Norge mange steder. Fuglen og dens æg blev brugt som føde i stenalderen.
Edderfuglen (somateria mollissima) har i mindst tusinde år været en del af husdyrbestanden i Helgeland i det nordlige Norge, hvor især kvinder har stået for produktionen af dun. Her ved polarcirklen byggede mennesker små huse til fuglene, anlagde reder, fodrede dem og beskyttede dem mod vilde mink, odder, ræv og havørn. Til gengæld fik menneskene æg og fjer.
I Nordland fylke blev der omkring år 1900 produceret et ton renset edderdun årligt, hvoraf to tredjedele kom fra Helgeland. Øen Flovær rummede engang 1300 reder. Hunnen ligger på 3-6 æg i fire uger. Når hunnen og ungerne forlader reden indsamles dun og de tørres, bedst en dag i solen og derefter indendøre. Til et kilo dun kræves 50 reder. I 1700-tallet havde kun rige mennesker i Helgeland edderdunsdyner. Den dyreste, af silke med røde blomster, kostede 15 rigsdaler, samme værdi som tre gode køer, og den tilhørte præsten Anders Dass fra Alstahaug.
Kilde: Fugela Federum in Archaeological Perspective; Birgitta Berglund (2009)
Edderfugl hedder på norsk: ærfugl, é, eàand. Hunnen hedder ea.
http://no.wikipedia.org/wiki/%C3%86rfugl
Hvornår begyndte de handelsrejsende da at udnytte den kostbare edderdun?
Omkring 890 fortalte Ottar fra Hålogaland i Nordnorge til Kong Alfred i England, at samerne betalte ham skat i form af fugela federum. Dette er den ældste skriftlige beretning, der kan tolkes som omtale af edderdun.
I arkæologisk sammenhæng er puder og dyner fyldt med fjer eller dun kendt fra fornemme grave i yngre jernalder i Skandinavien og Vesteuropa.
Således er ”fugela federum” kendt i Norge fra Oseberg-fundet fra det 9. århundrede, fra Haugen i Tune i Østfold samt Gokstad-skibet og fra gravhøjen Grønhaug på Karmøy. I Danmark er dun fundet i vikingetidens grave i Jelling og i Mammen. Dun kendes også fra Hedeby. I Sverige kendes fra Birka omkring 30 grave med fjer eller dun, nogle dateret til 9. århundrede. Et ældre eksempel er skibsgraven Valsgärde 6 nær Uppsala, dateret til ca. 750, hvor der blev fundet fjer under et sværd og fint stof. Den afdøde var formentlig lagt på en dyne fyldt med fjer. I England kendes fjer/dun fra Sutton Hoo i 600-tallet. Fundene er dog ofte ikke studeret tilstrækkeligt til sikkert at afgøre, hvilken fugl der er tale om, men i dette tilfælde har forskerne sagt, at det mere ligner gåsedun end andedun, hvor edderfuglen jo er en and.
Andre fund fra Midtnorge viser ved aftryk i genstande af jern, at fjer og/eller dun var i brug i vikingetid. I Skei ved Sparbu er et fund dateret til 650-800. Man må sige, at muligvis stammer de fleste aftryk af fjer ikke fra edderfugl, men fundet ved Skei danner en undtagelse, idet der formentlig er tale om dårligt rensede edderdun.
Ben af edderfugl er fundet i huler i Norge mange steder. Fuglen og dens æg blev brugt som føde i stenalderen.
Edderfuglen (somateria mollissima) har i mindst tusinde år været en del af husdyrbestanden i Helgeland i det nordlige Norge, hvor især kvinder har stået for produktionen af dun. Her ved polarcirklen byggede mennesker små huse til fuglene, anlagde reder, fodrede dem og beskyttede dem mod vilde mink, odder, ræv og havørn. Til gengæld fik menneskene æg og fjer.
I Nordland fylke blev der omkring år 1900 produceret et ton renset edderdun årligt, hvoraf to tredjedele kom fra Helgeland. Øen Flovær rummede engang 1300 reder. Hunnen ligger på 3-6 æg i fire uger. Når hunnen og ungerne forlader reden indsamles dun og de tørres, bedst en dag i solen og derefter indendøre. Til et kilo dun kræves 50 reder. I 1700-tallet havde kun rige mennesker i Helgeland edderdunsdyner. Den dyreste, af silke med røde blomster, kostede 15 rigsdaler, samme værdi som tre gode køer, og den tilhørte præsten Anders Dass fra Alstahaug.
Kilde: Fugela Federum in Archaeological Perspective; Birgitta Berglund (2009)
Edderfugl hedder på norsk: ærfugl, é, eàand. Hunnen hedder ea.
http://no.wikipedia.org/wiki/%C3%86rfugl