Er en trelleborg en taillebourg eller dhrelleborch?

Diskussioner om språkhistoria, allmän språkvetenskap och den komparativa språkforskningen.
Skriv svar
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Er en trelleborg en taillebourg eller dhrelleborch?

Inlägg av Karsten Krambs » 14 november 2013, 15:31

Fra år 2001 har arkæologer undersøgt flodbredden Charente ved Taillebourg, Frankrig - lidt nord for Saintes. En del sjældne artefakter fra vikingetid er fundet, såsom ankre, ringe, økser og sværd.

Forskerne har undersøgt navnet ’Taillebourg’ i de historiske kilder og fundet tidligere navne som Traileburcenses år 1007, Talliburgo år 1050 og Tralliburgo år 1074.

Alexander Bugge foreskriver en nedertysk omskrivelse ’Dhrelleborch’, der år 1268-69 nævnes som et sted i Sydrusland. Stedet ligger på strækningen mellem Ladoga og Novgorod på højre side af flodbredden ved Volkhov - og skulle være identisk med det nu russiske Cholopijgorodok (Slaveborgen).

Ordet ’dhrelleborch’ fremgår desuden af et dokument over gotlænderes rettigheder i Novgorod fra omkring 1229-31.

Oprindelsen af ordet ’dhrelleborch’ menes med afsæt i det oldnordiske ’thraell’ for slave. Et eksempel er sætningen ”Thraell ei thegar hefnir” - en træl (slave) hævner sig straks.

http://nicolebertin.blogspot.dk/2010/11 ... i-pas.html

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Er en trelleborg en taillebourg eller dhrelleborch?

Inlägg av Karsten Krambs » 15 november 2013, 18:34

Jeg har set lidt på det franske ord 'taille'.

'la taille' var åbenbart et udtryk for skat i det franske område.

Der skelnes mellem la taille personelle, som var en personskat, og la taille réelle, som hvilede på fast ejendom.

La taille opstod i 1000-tallet som en skat, vasallerne betalte direkte til lensherren til udredning af hans militære udgifter. Med indførelsen af den almindelige værnepligt blev la taille i slutningen af 1200-tallet betalt direkte til kongen.

Om det har noget med Taillebourg at gøre aner jeg ikke :)

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Er en trelleborg en taillebourg eller dhrelleborch?

Inlägg av Karsten Krambs » 18 november 2013, 16:40

I 1984 publicerede historikeren André Debord den hypotese, at der eksisterede en vikingelejr før opførelsen af den middelalderlige borg Taillebourg. Dette igangsatte de maritime arkæologiske undersøgelser i 2001 ledet af Jean-François Mariotti og et senere udvidet projekt i samarbejde med Annie Dumont i 2003. Resultatet af vikingefundene fra det 9. til 10. årh. skyldes arkæologiske guldgravere og sportsdykkere, der stadig - og i lang tid fremover - vil undersøge flodens miljø. Indtil nu viser resultatet tegn på langsigtet tilstedeværelse af vikinger i området med en vedvarende aktivitet af fiskeri.

Kilde: L’archéologie des fleuves et des rivières, une thématique de recherche originale : l’exemple du fleuve Charente.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Er en trelleborg en taillebourg eller dhrelleborch?

Inlägg av Karsten Krambs » 19 september 2017, 16:08

Annie Dumont har i 2005 skrevet om de maritime undersøgelser ved Taillebourg - som nævnt i forrige indlæg. Udover indledningen på engelsk er resten desværre kun på fransk. Men der er en del billeder af de maritime fund.

https://www.academia.edu/23036202/Prosp ... a_Charente

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Er en trelleborg en taillebourg eller dhrelleborch?

Inlägg av Karsten Krambs » 3 april 2018, 15:47

Nyere forskning fortsætter med at finde spor efter vikinger. Sidste nyt er: The "Viking windmill" of Olonne, the proof of a Scandinavian settlement?" af Joël Supéry, 20 décembre 2015.

Hvis Taillebourg, som er nævnt i 'Cartulaire de Saint Jean d'Angély' som Traileburcense år 1007, Talliburgo år 1050 og Tralliburgo år 1074, var en Trelleborg af skandinavisk oprindelse vil det betyde at vikinger bosatte sig i Aquitaine og drev slavehandel dér. Annales Bertiniani beretter år 845 at vikinger bosatte sig omkring Saintes ca. 12 km upstream Taillebourg - og Joël Supéry nævner flere eksempler.

https://www.academia.edu/19742330/The_V ... ettlement_

Se yderligere denne fransk-sprogede artikel af Jean Soulat med en del kort og billeder af arkæologiske fund.

https://www.academia.edu/3108400/Le_por ... e_l_Europe

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Er en trelleborg en taillebourg eller dhrelleborch?

Inlägg av Karsten Krambs » 8 oktober 2018, 17:12

Jeg har udarbejdet en kort analyse omkring emnet. Se den her -

https://www.academia.edu/37507516/Is_a_ ... lave_trade

Skriv svar