Beowulf och vår forntidshistoria

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Ostrobothnia
Medlem
Inlägg: 214
Blev medlem: 15 januari 2006, 18:14
Ort: Österbotten, Finland

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Ostrobothnia » 16 november 2009, 09:52

Den närmaste keltiska folk till finnar har varit tydligen Cimbri som levde i Jylland som kallades Cimbrian peninsula De är där var finnar och kvener fått sitt namn
.

Var inte cimbrerna germaner?

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Camilla.dk » 16 november 2009, 11:21

Jeg troede også det, de talte i alle fald nordisk, men grammatikken var simplere end i resten af Skandinavien - måske inspireret af engelsk eller omvendt, det er uklart. (jyderne - cimbrerne havde kun to grammatiske køn: fælleskøn og intetkøn, mens danerne - skåningene havde 3 køn: han-, hun- og intetkøn. Det havde de også i de øvrige norrøne mål.

Jeg kender ikke til nogen sammenhæng mellem keltere og cimbrere - gør andre?

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Odinkarr » 16 november 2009, 21:14

Camilla,

Pausanias skriver (Bog 1.4.1:IV) i min oversættelse til nudansk:

”Disse gallere bebor den fjerneste del af Europa, nær den store sø der ikke er farbar i dens ydre egne, og har ebbe-og-flod og skabninger helt ulig de i andre farvande. Gennem deres land flyder floden Eridanus, på bredden af hvilken Solens (Helius) døtre siges at beklage hvad vil bekomme deres broder Phaethon. Det var først langt senere at navnet ”gallere” blev moderne; siden arilds tid blev de kaldt keltere både af sig selv og andre”.

Kelterne, en undergruppe af hvilken i de nuværende landskaber i England (oprindeligt i ”Cumbria”) og Skandinavien kaldte sig selv ”combrogi” (landsmænd) eller ”Kimbrer” (nudansk) og ”Cymry” (walisisk), ankommer til landskaberne på et tidspunkt ikke længe før år 484 f.Kr. Disse folkevandringer fra øst mod nordvest fra områderne omkring Krim-halvøen via ”Simkala, Sem Gallen” (Hvor Gallerne er) syd for Rigabugten, og mod vest og sydvest til belgisk, fransk og spansk Gallien, ser alle ud til at foregå inden for et ganske kort tidsrum.

Jeg mener at kunne vise stærk slægtskab i sæder og skikke mellem kimbrerne i England og Skandinavien (og det var ikke kun Jylland men hele Skandinavien). Men det er ikke lykkedes mig fuldt ud at forstå, hvori kimbrerne og kelterne mente at forskellen mellem dem bestod.

Germaner-roderiet er i sproglig forståelse en ny tysk nationalistisk opfindelse, hvor man opfandt begrebet ”Indogermanisch” i 1823 som et synonym for sproggruppen der inkluderer bl.a. indiske, iranske, latinske, græske, armenske sprog + Germanische Sprachwissenschaft. Det viste sig at være en fejlagtig gruppering da også keltisk er et indoeuropæisk sprog. Mange forskere begyndte herefter at benytte den langt mere korrekte betegnelse ”Indo-European” (Indien + Europæisk), der allerede var udviklet som terminologi af den engelske egyptolog Thomas Young i hans artikel ”Quarterly Review” (1814), men naturligvis ikke passede ind i den germanske skabelsesmyte.

mvh

Flemming

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Camilla.dk » 16 november 2009, 21:57

Men de keltiske sprog og de centralskandinaviske har da ikke noget fælles sprogligt gods? Hvorimod oldengelsk og skandinavisk har det. Altså burde jyderne jo ikke tale keltisk. Men der kan sagtens have været kulturmøde mellem de to alligevel jo.

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Odinkarr » 16 november 2009, 22:45

Altså burde jyderne jo ikke tale keltisk
Hovsa. Det må være en tråd jeg ikke har fanget. Er der nogen der mener at jyderne talte keltisk/kimbrisk? Det kan jeg ingen steder se. Hvad jeg kan se derimod er, at der i Jylland og England sker en sammensmeltning af Asa-loki, der i oprindelig tanke er identisk til det hebraiske begreb "satan" i semitisk filosofi, og den keltiske/kimbriske "lug", der svarer til vor "ætling" - fra 500 tallet e.Kr. "Balder", solguden der ofres ved Sommersolhverv, rejser til fremtiden for at blive genfødt den 1. juledag efter Moder Nat (Vintersolhvervsdagsaften).

Jeg har fundet et glimrende eksempel på dette som jeg lige gengiver i citat:

citat

Fra Lincolnshire 1 har vi en utroligt spændende beretning fra en gammel kone der havde følgende trylleformel som en kur mod koldfeber/ kuldegysninger. Ved foden af sin seng naglede hun 3 hestesko fast lodret, og satte en hammer på tværs ovenpå:

1 John Robert Ketteringham: A Lincolnshire Hotchpotch (1989,1990, 1999, Rural Remedies: Ague)



”When the old 'un comes to shake me, Yon'll fix him safe as t'church steaple; he weant nivver pass yon’. She explained: ‘It's a chawm. Oi taks the mell i' moy left hand and I taps they shoes an' says : ‘Feyther, Son and Holy Ghoast, I Naale the divil to this poast. Throice I strikes with holy crook, Won fur God, an' won fur Wod, an' won for Lok”.

Som jeg oversætter til:


”Når Den Gamle kommer for at ryste mig, fastgør du ham så sikkert som kirkens spir; han vil aldrig komme forbi”. Hun forklarede: ”Det er en trylleformel. Jeg tager kæppen i min venstre hånd og berører (heste)skoene og siger: ”Fader, søn og hellig ånd, jeg nagler djævlen til denne post. Tre gange jeg rammer med hellig stav, én gang for Gud, én gang for Wod, én gang for Lykke”.


Trylleformlen er naturligvis en god blanding af oprindelig filosofi, importeret kristendom og måske keltisk forståelse omkring deres Ætling/Balder kaldet ”Lug”.

”Djævlen” opfindes af kristendommen som en betegnelse for hedninger og alle andre onde plageånder. Jeg tror vi her alene skal opfatte at den gamle kone nagler ”de onde ånder”, der plager hende, til sengeposten.

”De 3 onde ånder” er tydeligvis de tre hedenske rune-forbandelser. Det spændende er at ”de onde ånder ” her symboliseres ved 3 hestesko.

I 1300 tallet tilsagde folketroen i såvel Norden som på de britiske øer at ”mare” var en ond kvindelig ånd, der gav de sovende en følelse af at blive kvalt. Vi kan dog se på den danske evolution af ordet, at folketroen tillige på et tidspunkt har inkluderet at denne onde kvindelige ånd har siddet på de sovende, dvs. redet på dem, medens hun kvalte dem. I midten af 1500 tallet skiftede betydningen fra at være kvælningsfornemmelsen til selve den onde drøm.

Da hendes sygdom er et mareridt forårsaget af onde plageånder gør hun derfor ret i at benytte 3 hestesko som symbol på dette.

citat slut

Derfor er Asa-Loki mindre ond i Jylland end oprindelig tanke vil det. Jeg er derfor helt enig i at der sker gensides indflydelse. Samme fusion ser vi jo også i sagnene om Kong Arthur.

mvh

Flemming

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Camilla.dk » 17 november 2009, 15:00

Jeg mente bare jyderne kan vel ikke have VÆRET keltere når de ikke talte keltisk - så har det vel mere været et kulturmøde mellem keltere og jyder?
Jeg tror ikke at ordet cimbris nødvendigvis har nogen form for sammenhæng mellem kimbrere og jyder. Ordet er en ren latinisering, altså en latinsk oversættelse af et dansk ord, hvilket så i den latinske oversættelse kommer til at blive identisk med et ord på keltisk. Ordet Simrisham - ældre dansk Simmershavn blev på latinsk oversat til porto Cimbris, det betød jo ikke at der boede jyder eller keltere der, det betyder bare at ordet fik lighed med jysk når det oversattes til Latin. Ordet simmers - skulle vist være afledt af simmel/simle - en slags fint hvedemel. Den latinske oversættelse til cimbris er således en lydoversættelse og ikke en oversættelse af ordets betydning.
Nogen der ved hvornår man begyndte at oversætte jyde til cimbrer på latin? og hvorfra det stammer?

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Odinkarr » 17 november 2009, 17:12

jyderne kan vel ikke have VÆRET keltere når de ikke talte keltisk
Den, eller de, stamme(r) vi kender som "Kimbrerne" (forkortet "C" på Teutoner- og Kimbrer-stenen fra Miltenberg, Bayern, dateret til kort tid efter år 14-16 e.Kr.), udvandrer fra Skandinavien ca. år 120 f.Kr. - med sikkerhed ikke senere end år 113 f.Kr.

Efter deres velkendte turne i Europa ved vi fra Plinius den Ældre år 77 e.Kr. i ”Naturalis Historiae” og Tacitus år 98 e.Kr. i "Germania", at de overlevende kimbrer er undervejs tilbage mod Jylland, der kaldes “Chersonesus Cimbrica” (Den kimbriske Halvø).

De ætter vi kender som "Eotenum, ytum, *eutii" eller "jyderne" ser ud til at gøre landnám (tage ubeboet land i besiddelse) af Jylland mellem år 120 f.Kr. og år 98 e.Kr. De er tilmed i stand til at forsvare deres landskab mod de gotiske ætter (og herfra tror jeg arvefjendskabet mellem jyder og goter opstår). Denne betragtning kan forklare hvorfor de få overlevende kimbrer bliver tilstået deres eksil-landskab, af jyderne, i Himmerland.

Jydernes landnám, og derfor det oprindelige Jylland, har sikkert været helt frem til den naturlige grænse ved Limfjordens bred. Men i de tidlige år, fra år 120 f.Kr. frem til vi ser jyderne begynde af lede efter land i Britannien år 390 e.Kr., har jydernes samlede mandtal gjort at man ikke har haft folk nok til at kunne bosætte og forsvare nord for Viborg. Jyderne har derfor sikkert haft nominelt overherredømme frem til Limfjorden, men Jyllands faktiske nordlige grænse var Viborg.

Det siges at bækken ”Helligbæk” (Helligenbæk, Helle’bæk, Hilliabeck) i Farensted sogn, Strukstrup Herred, Angel, der løber tværs over Sønderjylland mellem Slesvig by og Flensborg, i tiden før Poppo besøgte Danmark år 960 e.Kr., blev kaldt ”Jytebæk”, dvs. ”Jydernes bæk”. Anglerne havde deres hovedbygd og tingsted i Strukstrup Herred fra ankomsten ca. år 40-77 e.Kr. op til udvandringen til Øst-Anglen fra år 497 e.Kr. fremefter. Dette kan vel være Jyllands oprindelige sydlige grænse.

Jyder har, så vidt jeg har forstået det, aldrig været oversat til kimbrer af nogen historieskriver.

mvh

Flemming

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Camilla.dk » 17 november 2009, 18:13

Tak for den udførlige forklaring. I 15- og 1600-tallet er cimbria brugt om jyde på latin, men det dækkede vist tidligere kun nordjyder så det giver meget god mening. Hvis du kigger på immatrikulationslisterne for Københavns Universitet vil du se at de studerende angives med latinske navne og ofte med tilnavn efter oprindelsessted ligeledes på latin. Nogen gange er brugt bynavn i stedet for landskab - det kommer an på om det er en storby eller et mindre område. Nogle er mere forståelige end andre - nogle er slemt dansk-latinske - nærmest fordansket latin. :-)

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Odinkarr » 17 november 2009, 21:26

Ja, nu du nævner det kan jeg da erindre at jeg selv er stødt på dette.

Uppsala Universitetsbibliotek har et værk af Niels Pedersen (Nordin 732 4°) fra 1602, der bærer titlen: ”Nicol Micha Alburgensi Cimbro Ministro Nosebyens Deus adsit” eller ”Niels Mikkelsen[,] Kimbrisk Aalborg[,] præst Nosaby[,] Deos-Gud bistår.

Denne betegnelse er rent faktisk korrekt da ”Aleburgh” (Aalborg) ligger omkring åen, der danner skel mellem Hornum og Fleskum herred.

”Himbersysel, Ymbersusyl” (olddansk, Valdemars Jordebog og Erslev, Testamenter, 15, 18.11.1268) eller ”Himmersyssel” bestod oprindeligt af følgende herreder, jvf. Valdemars Jordebog:

Fleskum (Fleskiumheret)
Gislum (Gislumheret)
Hellum (Hellyumheret)
Hindsted (Hethænstathæret)
Hornum (Hornøgheret)
Rinds (Rindsheret)
Slet (Slætæheret)
Års (nævnes ikke i Valdemars Jordebog, hvor det antages at ”Hornumheret” i landskab svarer til det senere ”Arsogh”).

Helt tosset var de nu ikke De Gamle.

mvh

Flemming

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Camilla.dk » 17 november 2009, 21:51

Tak for det.
Jeg har altid undret mig over at de jyske stednavne lyder så anderledes og fremmedartede - er det fra den gang jyder og danere talte forskellige sprog (omend af samme sprogstamme og sandsynligvis ikke sååå forskellige igen) - men ved du hvor endelsen -um stammer fra? Jeg kan ikke huske et eneste bornholmsk eller sjællandsk område, der har -um-endelse (med Sjælland kan jeg huske forkert, jeg kan ikke alle områder). Er det fordi det bare er en ældre form eller er den særlig jysk eller? Jeg synes jeg er faldet over at -um endelsen også kendes i svensk, så det må vel være fællesnordisk gods? Men derfor kan der jo godt være lokale forskelle i navngivning trods det fælles sprogområde, det er i alle fald set i en mængde andre sammenhænge (f.eks. bare at forskellige navne har forskellig popularitet i forskellige områder trods et fælles sprog)

Den gode Niels Mikkelsen Aalborg er i øvrigt en af mine gamle yndlinge, han var præst i Noseby siden Helsingborg, men han fik sparket fra kirken for at have publiceret en udlægning af Johannes Åbenbaring, der indeholdt at også hedninge kunne opnå salighed. Det var åbenbart lidt for revolutionært for Danmark, men senere blev han taget til nåde og blev præst i København. Hans søn Mikkel Nielsen Noseby blev præst på Bornholm.
I Rørdams gennemgang i kirkehistoriske samlinger, skriver han at Niels Mikkelsen en overgang prædikede på Hammerhus i Skåne! - som bornholmer har det altid moret mig lidt. På moderne dansk ville vi nok hævde at Hammershus lå på Bornholm - også på Rørdams tid - men han er sikkert faldet over en ældre kilde, dengang blev Bornholm defineret som en del af Skåne (Skånelandskabet) og så har han fået fejloversat til at Hammershus lå fysisk i selve Skåne :-D (gad vide om han var jyde den gode Rørdam? ;-)

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Odinkarr » 17 november 2009, 22:39

endelsen -um
Endestavelsen "um" er, så vidt jeg har fået det forklaret, altid fra "heim", og denne endestavelse er endog meget gammel.

Eksempler jeg lige kan komme i tanke om nu er:

Guthium (Gudhjem), Bornholm
Asumheret (i dag Aasum/Åsum ved Odense)
Tanum, Bohuslen, nuværende Sverige
Tanum, Bærum, nuværende Norge
Manum (Munhammar), Norge
Branem (Brunheim). Norge

6 ud af 7 kendte udgaver af stednavnet ”Áseimr” (Ás + heim) findes i Hordaland. 4 ud af 5 kendte udgaver af stednavnet ”Asseimr” (Áss + heim) findes i Rogaland.

"heim"-endelsen må være urnordisk, og burde derfor forekomme vidt og bredt i hele Skandinavien nord for Ejder-strømmen.

I norske landskaber anses vin- og heim-stednavne for samtidige, og dateres normalt til perioden år 0-600 e.Kr.

Jeg mener faktisk at i hvert fald "heim"-stavelsen må være fra bronzealderen.

mvh

Flemming

Camilla.dk
Medlem
Inlägg: 878
Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
Ort: København & Sandkås

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Camilla.dk » 17 november 2009, 23:07

Jeg havde aldrig tænkt på at Gudhjem havde nogen forbindelse med endelsen -um - men det har du jo så ret i, for i 1500-tallet kaldtes den Gudium. Tsk tsk det havde jeg ikke tænkt på. Bynavnet skulle i følge Den Store Danske være det samme som Gudme.

Hvorfo mener du at navnet kan være så gammelt som bronzealderen? Dvs. det ligger før indoeuropæerne, men Heim som er fællesgermansk, kan vel først være kommet til da som det tidligste? År 0-600 som ligger i romersk jernalder og begyndelsen af germansk jernalder, er selvfølgelig en ret bred periode, men du mener det kan ligge endnu tidligere?

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Odinkarr » 18 november 2009, 13:40

bronzealderen? Dvs. det ligger før indoeuropæerne
Du rejser her et ualmindeligt spændende emne, som jeg ikke kan give noget vægtigt svar på da jeg kun er en lykkelig amatør.

Jeg har brugt lidt krudt på at forsøge at komme til bunds i forståelsen for den tidligste opfattelse af stammenavnet "tana, tani", som det kommer til os i Yngre Futhark.

Bl.a. her mener jeg de to "Tanum"-stednavne spiller en afgørende rolle, særligt når de ses i det langt større billede af de utroligt mange "Danmark"-stednavne, der findes overalt i Skandinavien, og må have været til længe før landskabsklumperne Danmark, Norge og England skabes meget sent ca. år 871-965 e.Kr.

Det er en ret lang argumentering at gå ind på her, men mit kapitel om dette har jeg kaldt "Daner - Danir - Vandfolket":

http://www.verasir.dk/show.php?file=chap5-10.html#toc12

Vi ved ikke om Bronzealder-Tani (Daner) talte et indoeuropæisk sprog eller et sprog der lå tæt op ad etruskisk.

Hvad jeg mener er helt uden for tvist, når man forsøger at kigge i så dyb fortid som bronzealderen, er at etruskerne spiller en absolut hovedrolle, uanset hvorledes man vender og drejer det. Det kan forklares i folkevandring hvorfor, og der er overraskende stærke vidnesbyrd på at etruskerne netop har denne store rolle. Der er en række centrale ord på dansk, forbundet med agerbrug og værktøj, der er identisk på etruskisk, men ikke kimbrisk, og derfor må gå forud for kimbrernes ankomst i 400 tallet f.Kr.

Lige nu er det mit bedste gæt at etruskerne i Bronzealderen, før Slaget ved Troja ca. år 1184 f.Kr., befinder sig et sted omkring Østersøens bred. Er de nord eller syd for Ejder-strømmen? Er de i den vestlige eller østlige del? Aner det ikke, men de er tæt på, og er naboer til hvad jeg mener er Bronzealder-Tani (Daner).

Såvel proto-indoeuropæisk, som etruskisk, har en lokativ form til at beskrive “stedet hvor”. Jeg gætter på at ”Tana, Tani” er lokativ form af ”vand”, dvs. på hvilket sted – her ”ved vandet”, denne gruppe af mennesker befinder sig.

De to "Tanum"-stednavne, som jeg er rimeligt sikker på tilkendegiver "hjemmet ved vandet", og deres geografiske placering, gør at vi skal tilbage til vandstanden i Bronzealderen før stednavnene er sande, begge steder.

Etruskerne har en helt identisk beretning til vor egen om "Gefion og Sølund", som jeg kalder "Tage og Viterbo" for sammenlignlighedens skyld. Landskabsnavnet “Viterbo”, der klart ikke er hverken latinsk, græsk eller italiensk, mener jeg er det første sted etruskerne gør landnám i hvad i dag er Italien. Dette stednavn kunne være sammensat af det etruskiske ”viSl, vitsl” (hjem) + det urnordiske (proto-nordiske) ord, der bliver til det oldnordiske og oldengelske ”bú, bu” (bosted, husholdning). Landskabsnavnet ”Viterbo” skal derfor sikkert opfattes som etruskernes ”Hjemsted”.

Der er derfor, så vidt jeg kan se, ikke noget til hinder for at stednavnsformen kan være så gammel.

mvh

Flemming

Jotuni
Medlem
Inlägg: 297
Blev medlem: 2 januari 2007, 23:30
Ort: Suomi

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Jotuni » 24 november 2009, 22:44

Ostrobothnia skrev:
Den närmaste keltiska folk till finnar har varit tydligen Cimbri som levde i Jylland som kallades Cimbrian peninsula De är där var finnar och kvener fått sitt namn
.

Var inte cimbrerna germaner?
Man vet inte för säkert. Man har funnits inga keltiska ortnamn och därför tror man att kimbrerna var germaner.

Kimbernas kungar hade keltiska namn, Morimarusa är irländs osv.
http://en.wikipedia.org/wiki/Cimbri#Lan ... the_Cimbri

Är det sant att det fins inga keltiska ortnamn? Hur är det med ortnamn med rik och rig. Rík är keltisk som står kvar i Sve-rige. Den svenska "tuna" är från keltiks dun enligt den här: http://www.arkeologiforum.se/forum/inde ... pic=2895.0

Keltisk hästgod Epona. Häst på finska är hepo.
Keltisk sjögod Manannán mac Lir och Llŷr. Skandinavisk Hler

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Beowulf och vår forntidshistoria

Inlägg av Odinkarr » 25 november 2009, 12:43

Man vet inte för säkert. Man har funnits inga keltiska ortnamn
Keltisk sjögod Manannán mac Lir och Llŷr. Skandinavisk Hler
”Hlér” navngiver "Hlésey" (Læsø), Danmark og oprinder fra det irske ”Lír” (Manannán mac Lír) og det walisiske ”Llyr” (Manawyddan fab Llyr), begge af hvilken skal opfattes som ”søens gud”. Det irske ”Ler” betyder ganske enkelt ”søen”. Det er derfor vi senere ser Snorre i Skáldskaparmál (Snorre Edda) knytte Ægir til Hlér. Mit bud er at ”Hlér” er den keltiske (kimbriske) omskrivning i 500 tallet f.Kr. af ”Tani” (Daner)-folket’s oprindelige søgud Ægir. I keltisk folketro er "Lír/Llyr" en jætte, som er "Ægir" i vor.

Øen "Fyn" staves oprindeligt ”Fjón, Fióni, Fjóni, Fiun, Fyunnæs” og ”in Fune, Feoniam, Pheonia” på latin. Vi kan ikke give nogen rimelig forklaring på stednavnet fra vort eget sprog. Alle forsøg er dårlige søforklaringer. Jeg gætter på at forklaringen skal findes i det keltiske (kimbriske) ”Fían”(ental) og ”Fíana” (flertal).

Meget tæt på hvor Lillebæltsbroen forbinder Fyn og Jylland har vi stednavnet ”Hindsgavl, Hindsgaul”.

Iflg. Svend Aakjær (Valdemars Jordebog, 2. bind, kommentar, hæfte 1, s. 196) nævnes ”Hindsgavl, Hindsgaul” første gang år 1287 e.Kr. og findes som ”Hegnesgauel, Hænæsgafl, Hæyndtsgafl”. Stednavnet menes at være sammensat af ”Hægnætscogh” (Valdemars Jordebog) og ”Gauffl klint” (Galsklint), hvor ”hægnæt” betyder ”indhegnet”. Hvad ”gauffl, gauel” betyder er ukendt. Det kunne f.eks. være "gallerne" fra det keltiske/oldirske ”gael/goidhel” således at ”Gauffl klint” ved Middelfart faktisk var ”gallernes klint”. Vi kender til disse stednavne f.eks. gennem "Semgallen" eller "Hvor gallerne er" i Letland/Lituaen.

Jeg tør godt tage væddemål på at mange stednavne langs vestkysten af det nuværende Sverige også vil vise sig at have keltisk (kimbrisk) oprindelse, hvis man gjorde sig umagen at undersøge sagen.

mvh

Flemming

Skriv svar