Borani / Heruli

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid. Värd: Ralf Palmgren
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 16 nov 2016 15:12

Troels skrev:Jeg går ud fra at dit kort over terperne er offentligt tilgængeligt på nettet.

Måske, måske ikke. Prøv at Google. Men der findes andre valide oplysninger om udviklingen i Østfrisland, desværre kun på tysk - men jeg orker ikke at oversætte.

Bild

Hansjörg Streif skrev:Bei der Besiedlung der Marschgebiete muss zwischen Mittelhochwasser und Sturmflugspiegel unterschieden werden. Während die Küstenlinie vom Mittelhochwasser bestimmt und geprägt wird, richten sich Siedlungen nach Sturmflutspiegel. Die ältesten Marschansiedlungen Deutschlands haben wahrscheinlich bei Jemgum und Hatzum im Rheiderland sowie Rodenkirchen in der Wesermarsch stattgefunden (ca. 1.500 - 600 v. Chr.). Diese Ansiedlungen entstanden zu Zeiten seltener Sturmfluten. Spätere Flachsiedlungen konnten um Chr. Geburt nachgewiesen werden. Diese wurden nachträglich auf bis zu 7 übereinanderliegende Wohnhorizonte (Wurten oder Warften) erhöht. Aus der jeweiligen Wurtenhöhe kann der damalige Sturmflutspiegel abgeleitet werden. Im Zuge der Völkerwanderung (4/5 Jh. n. Chr.) verließen die Bewohner die Wurten (Alten Wurten). Weitere Untersuchungen in Heppens (WHV) und Oldorf (Wangerland) ergaben, dass es im 7 Jh. zur Neubesiedlung der Marsch kam. Durch erneutes Einsetzen von Sturmfluten mussten wiederum Wurten (Jüngere Wurten o. Warften) errichtet werden bis 1.100 nach Chr. Deiche die Schutzfunktion gegen die See übernahmen (sh. unten).

https://www.amazon.de/exec/obidos/ASIN/3443150519/wwwnordwestre-21

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 17 nov 2016 15:52

For nogle år siden analyserede jeg inskriptionerne i ’The Roman Inscriptions of Britain’ gældende for den romerske periode 43-410 e.Kr. Analysen fokuserede primært på folkestammerne langs hele vadehavskysten. Her er resultatet.

Batavians (Batavorum), er nævnt i otte (8) indskrifter som medlemmer af ’First Cohort of Batavians’; folket relateres gerne med området Betuwe-Holland, beliggende i det senere frisiske kerneområde (Dorestad), men i grænselandet ved Limes. I Britain var denne cohort udstationeret i Carrawburgh (Brocolitia). To (2) af teksterne kan dateres til perioden 205-212 samt 213-222.

Frisiavonians (Frisiavonum), er nævnt i syv (7) indskrifter som medlemmer af ’First Cohort of Frisiavonians’; folket relateres gerne med området Belgium, Holland, beliggende i og ud for det frisiske ørige 'Frisiae et Seelandiae'. I Britain var denne cohort - ifølge fere (4) tekster - udstationeret i Manchester (Mamucium) hvoraf én dateres til det tidlige 2. årh. Tre (3) andre tekster er knyttet til Melandra (Ardotalia), Rudchester (Vindovala) og Carrawburgh (Brocolitia).

Frisians (Frisionum), er nævnt i tre (3) indskrifter som medlemmer af ’Cavalry, non-Roman irregulars auxiliary’; folket relateres gerne med området Belgium, Holland, beliggende i og ud for det frisiske ørige 'Frisiae et Seelandiae'. I Britain var denne auxiliary-enhed udstationeret i Papcastle (Derventio) og fortet Aballava ved Hadrian’s Wall ifølge to (2) tekster, som kan dateres til året 241 samt perioden 244-249. Én tekst nævner Binchester (Vinovia).

Frisians, tribesmen of Twenthe (Tuihanti), er nævnt i to (2) indskrifter som medlemmer af samme ’Cavalry, non-Roman irregulars auxiliary’ men er fra det frisiske område Twenthe beliggende i Over-IJssel-Holland i det centrale Midtfrisland. Bemærk at dette område ligger på den anden side af Limes. Teksterne kan dateres til perioden 122-410 samt 222-235.

Udover dette er Batavi (Betuwe) fra Germania Inferior nævnt 13 gange og en række stammer fra Gallia Belgica som, Lingones, Tungri (Tungrorum), Treveri, Sequani, Nervii (Nerviorum), Morini (Morinorum) og Sunici.

Kommentar: Det ser ud til at bataverne var udstationeret i Britain i 200-tallet og herefter nævnes de igen i forbindelse med England år 360, år 365 og år 367-8. I beretningerne findes ingen oplysning der fortæller, at bataver og/eller herulerne blev fast stationeret i Britain efter episoden år 368. Der findes ingen tekster, der knytter folk som heruler, Iovii, victores, chaibones til Østfrisland; kun chauker, saksere og franker nævnes som pirater.

Troels
Medlem
Inlägg: 186
Blev medlem: 06 okt 2007 18:06
Ort: Köpenhamn

Re: Borani / Heruli

Inläggav Troels » 17 nov 2016 20:45

Du mangler nogle kilder på den måde, du læser, men så vidt jeg kan se, er emnet nu uddebateret. I stedet for at skøjte rundt i citater, kan man læse på min hjemmeside og de links, jeg har givet, når det angår trådens emne.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 18 nov 2016 17:06

Efter at have nærstuderet friserne, friserriget og vadehavsregionen i henved 10 år, mener jeg at have det fornødne overblik og en indsigt - som ikke ret mange andre har. Det var Lisbeth Imer’s bog om runesten der igangsatte en proces, som jeg langtfra er færdig med endnu. Både tidligere debatter og en efterfølgende og indgående fokus på visse dele af dine web-indlæg, får min erfaringsbase til at reagere. Indtil flere opbyggende argumenter bliver anvendt i en teoretisk kontekst - og det helt uden bevisførelse eller kilderhenvisninger. Der er rigtig mange udokumenterede udsagn om herulernes skriftsprog, deres indskrifter, deres job som officerer og militære rådgivere, deres bosættelser og stednavne, etcetera, etcetera.

Hvis din artikel blot er en løs fortælling om herulerne, så forstår jeg bedre. Men hvis du mener det seriøst kan jeg godt forstå, at flertallet af forskere afviser at interessere sig for emnet.

Sprogforskning som bevismateriale er en svær sag, hvilket ses af dit brug af navnet Herlogau fra 1000-tallet som opbyggende argument for at placere dine heruler i Østfrisland. Samme sag gælder for det middelalderlige Harlingerland, floden Harle samt bugten Harlebucht. Det hele skulle så kunne bevises med afsæt i det engelske ‘Heroluestuna’ fra 1000-tallet, der senere bliver til byen ‘Harleton’. Bevis og kilder mangler.
herlo = harle = herol = herul = eorl = earl = jarl.

Herulerne versus Nordsøkysten bygger på en romersk tekst fra 286, der (ifølge Troels) placerer dem ved ’det yderste sted’. Laterculus Veronensis er en listekopi og oversigt over de romerske provinser nedskrevet i det 7. årh. og muligvis med originalt afsæt i 300-tallet. Heruler nævnes her (ifølge Troels) som ’naboer til sakserne’. Sidonius Appolinaris og biskop i Clermont i 400-tallet, mødte under sit tvungne ophold i Bordeaux forskellige repræsentanter fra de nordlige stammer. Her fortæller han bl.a. at han mødte den ’adrætte heruler med sit blå-grå udseende’ (glaucous countenance) - fra 'det yderste hav' (det sidste ifølge Troels). På engelsk forklares glaucous som: “of a dull grayish-green or blue color”. Et sådant udseende kan man jo tænke lidt over. Yderste sted, yderste hav kan være mange steder.

Jeg kan godt forstå hvis du nu forsøger at lægge låg på debatten og mine kritiske indlæg - med afsæt i dine egne svar eller fra din web-side - men emnet er langtfra uddebatteret.

Troels
Medlem
Inlägg: 186
Blev medlem: 06 okt 2007 18:06
Ort: Köpenhamn

Re: Borani / Heruli

Inläggav Troels » 19 nov 2016 22:32

Nu er vi igen, hvor vi plejer. Du har nærstuderet friserriget og danskerne i dette område fra ca. 700 - det medgiver jeg dig - men det fremgik tydeligt, at det ikke gjaldt det område og den tid, jeg skrev om før år 500 - og det er helt OK. Det er derimod ikke OK, når du ikke har læst, hvad jeg har skrevet - for så skulle du undlade at diskutere det. Men tak for et par gode kort og de ekstra aspekter, jeg fik set på.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 20 nov 2016 14:17

Troels skrev:Du har nærstuderet friserriget og danskerne i dette område fra ca. 700 - det medgiver jeg dig - men det fremgik tydeligt, at det ikke gjaldt det område og den tid, jeg skrev om før år 500 - og det er helt OK. Det er derimod ikke OK, når du ikke har læst, hvad jeg har skrevet - for så skulle du undlade at diskutere det.

I lige måde. Én af mine mest besøgte artikler på 'academia.edu' er denne, som du åbenbart ikke har læst:

https://www.academia.edu/10861415/Det_frisiske_folk_The_Frisians_

Troels
Medlem
Inlägg: 186
Blev medlem: 06 okt 2007 18:06
Ort: Köpenhamn

Re: Borani / Heruli

Inläggav Troels » 20 nov 2016 17:31

Det kunne da aldrig falde mig ind at læse din korte summering af den ældre tid, når jeg har læst adskillige tysk/hollandske geologiske rapporter om deres eget område, fordi jeg også skulle bruge det i helt anden sammenhæng - og da slet ikke, da du begyndte diskussionen 6/11 om emnet i denne tråd med dette indlæg:

Karsten skrev: De 'gammelfrisiske' kerneområder var - ifølge den romerske rapportering - stort set forladt i begyndelsen af 400-tallet af flere grunde. En væsentlig årsag skyldes klimatiske ændringer med stigende vandstand, der frem til ca. år 450 lagde områderne øde i næsten to århundrede år. Arkæologiske undersøgelser viser, at kun små lommer af den oprindelige befolkning blev tilbage, f.eks. i marskområderne ved Groningen.

Den urolige periode efter romernes tilbagetrækning medførte ny indvandring med indbyrdes stridigheder og først da både miljømæssige og politiske betingelser gjorde regionen beboelig igen ankom nye bosættere, kendt som frisere og genopbyggede kystområderne. Efterfølgende henvisninger til frisere refererer til disse 'nye frisere' snarere end de romerske antikke Frisii. Det er disse 'nye frisere' der bliver forfædre til de middelalderlige og moderne frisere.

Det er således ret usandsynligt, at nogle heruler skulle have bosat sig ca. år 476 i et område af Østfrisland kaldet Harlingerland (Herloga) beliggende ud til Harlebugten (Harle Bay) og først stiftet i midten af det 11. århundrede. Nævnte område var i det tidsrum blevet til en stor sumpet tørvemose.


Det er simpelthen skrupforkert - det var primært gammelfriserne mod vest i Holland, som af en eller anden grund trak sig tilbage fra terperne, hvilket bl.a. dokumenteres af bådgraven i Fallwards marsk midt ude i det østfrisiske område, som du ovenfor påstår var oversvømmet. Du havde overhovedet ikke forstået forskellen på den isostatiske landsænkning og de eustatiske havspejlssvingninger, men snakkede om projicering - og det mangler du sikkert stadig at rette i din artikel. Hver gang jeg bragte facts på bordet, kom der en strøm af citater af al muligt relevant og irrelevant mellem hinanden, og da jeg sluttede af, tilbageviste du ting, jeg havde skrevet, ved at cykle fuldstændig rundt i argumentationen, og prøver du at få det til at se ud, som om du hele tiden har haft ret.

Der er den væsentlige forskel på historien før og efter Radborg omkring 700 AD, at efter den tid har vi en del historiske kilder, men før er det helt andre metoder, man må bruge, hvis man vil vide noget - og heldigvis handlede din Vikingetidens Konger om tiden efter Radborg. Jeg har givet adressen på mit notat herom.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 20 nov 2016 18:36

Varulv skrev:Det gammelsaksiske gravfeltet i Fallward som var benyttet i 300 - og 400-tallet e.kr ligger i landskapet Wremen, området Wursten ("Samtgemeinde Land Wursten") nord for byen Bremerhavn ved utmunningen på Weser-elven og [ . .] det har blitt funnet over 260 ulike grav hvor det var funnet forskjellige gravskikk preget av nordgermansk og skandinavisk inspirasjon, deriblant minst to båtgrav som har blitt datert til 400-tallet.
Troels skrev:Det lyder spændende, og en konsekvens må vel være, at de vestherulske naboer i Harlingerland, som ligesom den begravede havde været romersk lejesoldatofficer (bæltet i bådgraven), har kendt til bådgravsskikken og runerne fra Falward - hvis de ikke simpelhen var vestheruler i Feddersen Wirde også.[ . .] Det vil sige, at da vestherulerne forsvandt fra Harlinger Land efter 478, er det rimeligt at foreslå, at de bragte Herul-/Harle-navnet og bådgravskikken tilbage til Sutton Hoo i England og bådgravene (Augerum i Blekinge og Uppland), brugen af ErilaR-indskrifter i 4-500-tallet, Listerrunesten (5-600-tal) og det saxisk/frisiske strandnavn Lista (Lister) til Sverige (og Sydnorge) - i sammenhæng med den østherulske historie. Og hermed har vi så også forklaret forbindelsen mellem Sutton Hoo og Skandinavien.
Troels skrev:Men som sagt vælter det ikke min hypotese, hvis herulerne i stedet skulle have boet på den anden side af Wesermundingen i Feddersen Wierde, som netop forsvandt omkring 500 - eller et lignende sted. Jeg har jo fået et stærkt yderligere argument i bådgravene kombineret med runerne. [ . .] Saxerne og andre stammer gik senere mod vest og fyldte op, da friserne trak sig fra terperne - og saxerne forsvandt igen, da angelsalserne (og herulerne) drog til England.

Området Wursten er et historisk landskab beliggende mellem Bremerhaven og Cuxhaven i det nordvestlige Tyskland og øst for floden Weser's munding. Navnet Fallward er afledt fra navnet ’warft’ som vi har i det danske udtryk ’værft’, hvilket var navnet for de oprindelige ’terpen’, ’wierden’ eller ’wurten’. Fallward ligger 2 km syd for den kendte wurten-beboelse ’Feddersen Wierde’. Ligesom de omkringliggende ’wurten’ blev Fallward anlagt grundet den første havstigning i det 1. og 2. årh. og efterfølgende udbygget til en ’wurtenhügel’ (høj bakke/bakke-ø). På grund af vedvarende stormfloder blev Fallward forladt i det 5. årh.

Bådgraven blev fundet tilbage i 1994 og er dendrokronologisk dateret til 2. kvartal af det 5. årh. - ca. år 421 e.Kr. Denne datering bekræftes af de øvrige gravgavers form og stil, som havde været i brug i lang tid. Som kiste for den døde mand var anvendt en 4.40 m lang stammebåd, hvis åbne overside var tildækket med et tag af 60 rå egebrædder. Alle bådens indvendige dele var fjernet og lå foran graven. Som gravgaver blev fundet en række sjældne møbler i form af en 65 cm høj stol af udhulet elletræ, fint ornamenteret både indvendig og udvendig, et lille bord af ahorn og poppeltræ med drejede ben. Derudover et fugle-formet trækar af elletræ, en træskål på 60 cm, en lille beholder af Buckelkeramik, en bronzekedel af typen Vieuxville - og for fødderne af den døde lå en 36 cm lang træskammel af ahorn fint ornamenteret på frontsiden og med en jagtscene på indersiden samt en runeindskrift på siden. Jagtscenen viser en hund der angriber en hjort. Sidst blev der fundet et militært bæltesæt af bronze. Sammenlignelige fund af bæltespænder er fra det franske Abbeville, Dépt. Somme og fra Oxford.

Den såkaldte runde ’tronstol’ af udhulet elletræ har sit udspring og form helt tilbage fra den etruskiske kultur og er ligeledes i romertid anvendt som siddemøbel. En original af nogenlunde samme form findes fra Katedralen i Metz ved den Hellige Sct. Clemens, dateret til 280 e.Kr. Man anslår, at denne ’tronstol’ med tilhørende skammel har haft en ’magisk’ funktion og at den afdøde må have haft en høj kultisk rang.

Det nærliggende ’Feddersen Wierde’ var beboet af saksere fra 1. årh. f.Kr. til 5.årh. e.Kr., hvorefter stedet blev forladt. Ret tidligt blev der her opført en stormandsgård - der trods flere gange genopbygget - forblev på stedet og uændret i sin funktion. Fundet af bosættelsens store forsamlingshal ses som enten repræsentative eller sandsynligvis som kultmæssige aktiviteter.

Forskerne forestiller sig, forudsat at både ’Fallward’ og ’Feddersen Wierde’ udviklede sig parallelt, at den fundne ’tronstol’ med skammel har været nært knyttet til et kultsted som ’Feddersen Wierde’ og at manden fra bådgraven dermed har været den fornemste beboer i en stormandgård i ’Fallward’. Samlet tyder både tronsættet, runeskrift og jagtscenen på, at der her er tale om en ’magisk’ eller kultisk funktion af høj rang.

Bådgrave af denne type er i det 1. årtusinde e.Kr. udbredt i Nordeuropa, hvor de ældste typer stammer fra Sydskandinavien, hvor traditionen muligvis har sin oprindelse. Forskeren Tineke Looijenga tolker indskriften som værende nordgermansk.

Kilde: 'Runes and Their Secrets' 2006, “Zur Runeninschrift auf dem Schemel von Wremen, af Matthias D. Schön, Klaus Düwel, Rolf Heine & Edith Marold.

Bild
Billed af 'tronstolen' fra Fallward. Museum Burg Bederkesa.
Senast redigerad av 3 Karsten Krambs, redigerad totalt 21 gång.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 21 nov 2016 12:18

Skammel fra Fallward..jpg
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.
Senast redigerad av 2 Karsten Krambs, redigerad totalt 21 gång.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 21 nov 2016 12:23

Bild
Kopi af båden fra Fallward. Museum Burg Bederkesa.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 21 nov 2016 12:32

Gen-bosættelserne af kystområdet mellem Elben og Weser fandt sted i den første halvdel af det 1. årh. f.Kr. Ændringer med tilsanding af flodområderne med efterfølgende sumpområder ved randen til Geesten, gjorde, at området ændrede sig til brakvand tilvokset med sivrør. Begyndende tiltag med kortvarige hav-oversvømmelser nåede i første omgang kun en ringe højde indtil det blev umuligt at bosætte sig på den flade jord i det 1. til 2. årh. e.Kr. Fundresultaterne viser, at kystlinjen med ’wurten’ ved ’Feddersen Wierde’ var beboet på den flade jord, fra den sidste halvdel af det 1. årh. til det 2. årh. e.Kr. Denne periode med fladebeboelser (Flachsiedlung) står på i omkring 150 til 200 år. I samme periode og grundet stadige hav-oversvømmelser ændres fladebeboelserne til det begyndende byggeri af ’wurten’, på hvis kerne man anlagde gårdene, ’Kernwurten’. Disse blev i de følgende århundrede øget og udbygget med jord grundet den successive havstigning og i tilfældet ’Feddersen Wierde’ blev flere mindre ’wurten’ forhøjet og udvidet indtil området i det 3. årh. e.Kr. var blevet til én stor sammenhængende ’wurt’. Ved udgangen af det 4. til 5. årh. e.Kr. havde bosættelsen en udstrækning på 3,5 - 4,0 ha og en højde af + 3,5 - 4,0 m NN. ’Feddersen Wierde’ blev derfor ikke forhøjet i kun én arbejdsgang, da man gennem arkæologiske udgravninger har fundet hele syv (7) over hinanden liggende beboelses-niveuer.
Kilde: Dorf Feddersen Wierde, af Werner Haarnagel 1979.

Bild
Model af stormandsgården fra ’Feddersen Wierde’ fra det 2.-3. årh. e.Kr. Museum Burg Bederkesa.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 22 nov 2016 22:35

Karsten Krambs skrev:Du har tidligere sagt, at herulerne intet skriftssprog havde. Efter at have læst Lisbeth Imer's bog om runesten virker det usandsynligt at heruler skulle have udført de nævnte 'erilaR' indskrifter på runesten. Runeindskrifter generelt er knyttet til en stormandsslægt eller -ætt, og slet ikke til en enkelt kriger af en mulig gruppe krigere.
Troels skrev:Jeg påstår da heller ikke, at vestherulerne skrev disse indskrifter. Tværtimod - i så fald ville de også have skrevet dem, hvor de kom fra. De kom ikke med runerne, men bestilte dem hos de lokale runemestre i Skandinavien, hvor de blev ansat som officerer og militære rådgivere, da de jo havde været frygtede lejesoldater hos romerne. [ . .] Fra mit arbejde med Rökstenen har jeg observeret, at konger og høvdinge, som Lisbeth Imer ganske rigtigt skriver, stod bag disse indskrifter, men selvfølgelig huggede eller skar de dem ikke selv, men betalte runemestre for at gøre det.
Karsten Krambs skrev:Järsberg-stenen Vr 1: Et flertal af forskere - sidst Wolfgang Krause (2014) - mener, at teksten skal forstås som > jeg, eril, ristede runerne <. Det konflikter med den holdning Troels har til, at herulerne intet skriftsprog havde? og ikke selv ristede runerne? [ . .] „Sammenfattende kan fastslås om erilar: Det drejer sig om en titel, der bæres af en runemester, der er både rune- og skriftskyndig, er indviet i (en form for) præstegerning og sikkert befinder sig på et højt, hvis ikke det højeste sociale rang-niveau" (Klaus Düwel 2008).

Runolog Lisbeth Imer skriver:
”At rejse en runesten har involveret mange forskellige afgørelser og arbejdsopgaver. Man skulle beslutte sig for, hvordan runeteksten skulle lyde, og hvordan den skulle udformes, stenes skulle skaffes, runeteksten hugges, stenes skulle rejses, og endelig skulle teksten, og måske også stenes males. Vi ved ikke, hvor mange mennesker der var involveret i disse processer, og måske har det været forskelligt fra runesten til runesten. Nogle runesten er blevet til ved et samarbejde mellem flere forskellige parter, andre bærer tydelige præg af, at runeristeren og stenrejseren er én og samme person. På danske runesten er det sjældent at runeristeren omtales særskilt i teksten, i modsætning til de (senere) midtsvenske runesten. Runeristeren var ofte en af stenrejserne eller stod i nært familiært forhold til disse. Runeristere var næsten uden undtagelse mænd”.

”Ser man på eksemplerne er der således mange der viser, at runeristeren stod i et nært forhold til de personer, runestenene blev rejst efter. Det vil sige, at runeristning ikke var et professionelt erhverv. Runeristeren tilhørte den almindelige befolkning, muligvis med nær tilknytning til stormandsfamilierne. Det var efter alt at dømme ikke altid runeristeren, der bestemte stenens layout; stenrejseren kunne også beslutte, hvordan indskriften skulle udformes”.


Kommentar:

Tre (3) erilaR indskrifter fortæller, at ”jeg, eril ristede/malede” - den tidligere nævnte Järsberg-sten fra Värmland og brakteaterne fra Väsby-Skåne (IK 241.2/7050) og Äskatorp-Halland (IK 241.1/3670), alle fra 500-tallet.

At Järsberg-stenen omtaler risteren er usædvanligt for en så tidligt dateret svensk runesten - men mere mærkeligt er, at begge brakteater har samme runetekst > f[a]hido wilald wigaR, e[k] erilaR < dvs. ”jeg skrev dette, Wigar, jeg eril” - og begge er slået med samme stempel (Klaus Düwel).
viewtopic.php?f=36&t=46361&start=60#p752960

Det vil jeg se nærmere på.

Troels
Medlem
Inlägg: 186
Blev medlem: 06 okt 2007 18:06
Ort: Köpenhamn

Re: Borani / Heruli

Inläggav Troels » 23 nov 2016 14:01


Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 24 nov 2016 15:17

Karsten Krambs skrev:Tre (3) erilaR indskrifter fortæller, at ”jeg, eril ristede/malede” - den tidligere nævnte Järsberg-sten fra Värmland og brakteaterne fra Väsby-Skåne (IK 241.2/7050:a2) og Äskatorp-Halland (IK 241.1/3670), alle fra 500-tallet. At Järsberg-stenen omtaler risteren er usædvanligt for en så tidligt dateret svensk runesten - men mere mærkeligt er, de begge brakteater har samme runetekst > f[a]hido wilald wigaR, e[k] erilaR < dvs. ”jeg skrev dette, Wigar, jeg eril” - og begge er slået med samme stempel (Klaus Düwel).

Brakteater:
”At randdekorationen blev udført efter udstansning af det centrale område (rondellen) er bekræftet af stempel-identiske brakteater, der har forskellige eller varierende randområder, såsom eksemplerne fra Väsby og Äskatorp. Her afsluttes det centrale område i begge tilfælde med et omløbende bånd af runeskrift. Selvom begge brakteater er stemplet med samme matrice var udgangsmaterialet og guldrondellen fra Äskatorp stor nok til en efterfølgende randdekoration. Brakteaten fra Väsby har kun haft en guldrondel der netop var stor nok til en udstansning af kun det centrale område inklusiv runeskrift. Begge brakteater har en afslutning med en omviklet guldtråd og en øsken for ophæng”. Kilde: prof. Nancy L. Wicker.

Kommentar:
Lisbeth Imer forklarer, "at der var en sammenhæng mellem runeristere og ordet ’smed’. Ordet ’smed’ havde tidligere en meget bredere betydning end i vore dage, hvor en smed forstås som en, der har med metalhåndværk at gøre. Tidligere var en ’smed’ en betegnelse for håndværkere og kunstnere, og det er ikke utænkeligt, at runeristning også indgik i nogle af smedens håndværk".

De to nævnte guldbrakteater er næppe slået på samme tid, medmindre håndværkeren allerede havde to bestillinger. Dertil var guldet for kostbart. Äskatorp mønten er væsentlig mere kunstnerisk udsmykket end Väsby og blev fundet af Peter Andreasson på en mark nær Kungsbackafjorden og er beskrevet år 1867 i hovedkataloget. Omkring 400 m nord for fundstedet lå tidligere en bosættelse med navnet Smedsgård.

Runerne på Järsberg-stenen skriver, at teksten er ristet af personen ’eril’ muligvis med det mytiske navn ’Ravn’. Med udgangspunkt i Lisbeth Imer’s forklaring bør denne runesten kunne knyttes til en 500-tals stormandsgård i området og runeristeren - her eril - burde have et nært familiært forhold til denne stormand. Troels Brandt mener ikke at de herulske krigere havde et skriftsprog samt at de ikke selv ristede runerne. Umiddelbart ses her en modstridende logik.

De to guldbrakteater skriver, at mønten er fremstillet af personen ’eril’ med det oldnordiske navn ’Wigar’. Hele fremstillingsprocessen af en brakteat kræver en sådan specialviden, at kun en erfaren håndværker kunne håndtere opgaven. Almindelig kendt er det ligeledes her, at fremstilling af brakteater relateres til stormandsmiljøer - og samme modstridende logik ses også her.

Man kunne nemt få den tanke, at ’eril’ betyder noget andet end ’herul’.

Äskatorp 15362.jpg

Väsby 14052.jpg
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1482
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 24 nov 2016 15:30

Karsten Krambs skrev:Man kunne nemt få den tanke, at ’eril’ betyder noget andet end ’herul’.

Erik Moltke skrev 1981 om erilaR:
“Angående erilaR, eril, skal jeg nøjes med at sige, at det af andre runeindskrifter fremgår, at det var en mand, der var i tjeneste hos en stormand eller storkvinde. Jeg forestiller mig erilen som husets skriftkyndige rådgiver, underviser og læge, en der måske kunne lidt mere end sit fadervor og som måske sørgede for at holde husets forhold til de styrende magter i orden, en slags huslærer og husgode. Jeg skal ikke komme ind på, om det er ham, der har ristet runerne, eller om det er en træl, der har gjort det efter hans forskrift”.

Klaus Düwel skrev 2008 om erilaR:
„Sammenfattende kan fastslås om erilar: Det drejer sig om en titel, der bæres af en runemester, der er både rune- og skriftskyndig, er indviet i (en form for) præstegerning og sikkert befinder sig på et højt, hvis ikke det højeste sociale rang-niveau".


Återgå till "Nordisk forntid & vikingatid"

Vilka är online

Användare som besöker denna kategori: 0 och 0 gäster