Borani / Heruli

[Troels]

ErilaR indskrifterne skyldes ikke den kongeslægt, som kom i 512 ifølge Procopius - de fleste er tidligere. Der er mange og tydelige spor af østgermanere i Norden i 400-tallet og nordboernes forbindelse hermed - og både østherulerne og vestherulerne boede nærmest vejene til Norden, men hvem af dem, som bragte navnet hertil kan ikke siges med nogen sikkerhed. Derfor holder jeg mig til historien om deres rejse herop. Hvordan forholdene var mellem folkevandringsfolkene indbyrdes før hunnerne er antageligt ligegyldigt i denne sammenhæng. Derfor refererer jeg primært de centraleuropæiske forskere på det punkt - og koncentrer mig alene om den nordiske misforståelse af Jordanes' omtale af herulerne.

Man kender ikke meget til herulerne arkæologisk, da de østgermanske nomade- og lejesoldatfolk tilpassede sig efter arbejdsgiverne - og som sagt var blandede. Der har også været en uvilje blandt arkæologer mod at beskæftige sig med etnicitet - i særdeleshed de svenske - måske som følge af ubehag ved fagets lokale nazistiske fortid. De senere år har de tjekkiske arkæologer vovet sig længere frem og tidligere de serbiske og russiske. Blucina og den ældste Zuran-grav er nok de mest klare eksempler på herulske kongegrave.

Når jeg overhovedet startede denne tråd, var det for at høre baggrunden for Varulfs oplysning om, at borani blev til heruler, men her var der åbenbart ikke noget nyt. Ellers samler jeg hele tiden oplysningerne op på mine websider.

[Karsten Krambs]

Hej Troels;

Du har tidligere sagt, at herulerne intet skriftssprog havde. Efter at have læst Lisbeth Imer's bog om runesten virker det usandsynligt at heruler skulle have udført de nævnte 'erilaR' indskrifter på runesten. Runeindskrifter generelt er knyttet til en stormandsslægt eller -ætt, og slet ikke til en enkelt kriger af en mulig gruppe krigere. Hvordan skal det forstås?

Hvilken sproggruppe tilhørte herulerne iøvrigt? Jeg har tidligere nævnt, at kommando-sproget hos romerne var latin.

[Troels]

Helt enig - det er ved at blive helt trivielt.

Jeg påstår da heller ikke, at vestherulerne skrev disse indskrifter. Tværtimod - i så fald ville de også have skrevet dem, hvor de kom fra. De kom ikke med runerne, men bestilte dem hos de lokale runemestre i Skandinavien, hvor de blev ansat som officerer og militære rådgivere, da de jo havde været frygtede lejesoldater hos romerne. Det ser ud som et rent modefænomen, som når europæiske turister køber japanske udgaver af deres navn på strandpromenaderne. Fra mit arbejde med Rökstenen har jeg observeret, at konger og høvdinge, som Lisbeth Imer ganske rigtigt skriver, stod bag disse indskrifter, men selvfølgelig huggede eller skar de dem ikke selv, men betalte runemestre for at gøre det. De havde andet at lave. Jeg har beskrevet det nærmere i et kapitel, som jeg netop nu skriver om på min webside om herulerne. Se www,gedevasen.dk/heruls.pdf kapitel 2.1.1.2

[Karsten Krambs]

Troels igen;

Jeg ser nu du antager, at herulerne slog sig ned i Harlingerland ved vadehavet. Denne antagelse baseret på en romersk forfatter år 476 i Sydfrankrig, der mente at "vestherulerne boede ved det yderste hav".

De 'gammelfrisiske' kerneområder var - ifølge den romerske rapportering - stort set forladt i begyndelsen af 400-tallet af flere grunde. En væsentlig årsag skyldes klimatiske ændringer med stigende vandstand, der frem til ca. år 450 lagde områderne øde i næsten to århundrede år. Arkæologiske undersøgelser viser, at kun små lommer af den oprindelige befolkning blev tilbage, f.eks. i marskområderne ved Groningen.

Den urolige periode efter romernes tilbagetrækning medførte ny indvandring med indbyrdes stridigheder og først da både miljømæssige og politiske betingelser gjorde regionen beboelig igen ankom nye bosættere, kendt som frisere og genopbyggede kystområderne. Efterfølgende henvisninger til frisere refererer til disse 'nye frisere' snarere end de romerske antikke Frisii. Det er disse 'nye frisere' der bliver forfædre til de middelalderlige og moderne frisere.

270px-North.Sea.Periphery.250.500.jpg (39.01 KiB) Visad 608 gånger

Det er således ret usandsynligt, at nogle heruler skulle have bosat sig ca. år 476 i et område af Østfrisland kaldet Harlingerland (Herloga) beliggende ud til Harlebugten (Harle Bay) og først stiftet i midten af det 11. århundrede. Nævnte område var i det tidsrum blevet til en stor sumpet tørvemose.

[Troels]

De bosatte sig sandsynligvis som nytilkommere i de sumpede områder i årene mellem 267 og 286 og forsvandt i løbet af 400-tallet. Antageligt har de netop erstattet nogle af de folk, som rykkede tilbage på grund af havstigningen. Alternativet er, at nogle af østherulerne oprindeligt kom fra Harlingerland, og at hovedparten udvandrede til Sortehavet, da vandet steg. De var ikke landbrugere, men lejesoldater og sørøvere, og de er netop kendt for at have boet i sumpe. Ifølge Jordanes boede de i sumpene nord for Sortehavet, da de angreb de græske kyster i 267 og senere i Moravia boede østherulerne ved March-floden, som en krigerelite mellem svebiske bønder - begge navne kommer af samme ord som marsk.

[Karsten Krambs]

De bosatte sig sandsynligvis som nytilkommere i de sumpede områder i årene mellem 267 og 286 og forsvandt i løbet af 400-tallet. Antageligt har de netop erstattet nogle af de folk, som rykkede tilbage på grund af havstigningen. Alternativet er, at nogle af østherulerne oprindeligt kom fra Harlingerland, og at hovedparten udvandrede til Sortehavet, da vandet steg. De var ikke landbrugere, men lejesoldater og sørøvere, og de er netop kendt for at have boet i sumpe. Ifølge Jordanes boede de i sumpene nord for Sortehavet, da de angreb de græske kyster i 267 og senere i Moravia boede østherulerne ved March-floden, som en krigerelite mellem svebiske bønder - begge navne kommer af samme ord som marsk.

Som jeg skrev forværredes miljøet i de kystnære områder i Nordvesteuropa ca. år 250 e.Kr. og blev gradvist værre de næste 200 år. Stigende vandstand og stormfloder i kombinering oversvømmede landområderne, hvor mange forladte landsbyer sandede til. Situationen blev muligvis yderligere forværret grundet opstået køligere og regnfuldt klima samt mulige epidemiske sygdomme. I det 3. og 4. århundrede faldt befolkningen i områderne støt og i det 5. årh. faldt det drastisk.

Det var ikke muligt at bebo disse områder, så var 'friserne' - om nogen - selv blevet boende. En sådan sumpet kyststrækning med flod og ebbe er meget lidt hensigtsmæssig, hvis man er sørøver og driver pirateri. Det taler for sig selv. Teorien med Harlingerland versus heruler er vist ikke bæredygtig.

[Troels]

Det er rigtigt, at forholdene blev dårligere på den tid, men det er relativt. Den nordvesttyske kyst ligger i kollapszonen uden for den fennoskandinaviske landhævningszone. Derfor har den en efterhånden langsomt faldende isostatisk landsænkning. Til gengæld medførte de eustatatiske svingninger en kraftig havstigning i århundrederne efter Kristus, som kulminerede mellem 300 og 400 e.Kr.. Denne stigning fik folk til at flygte, men den kom aldrig over den relative vandstand i dag. Landet havde altså tidligere gået længere ud i Nordsøen end i dag, så vandstandsstigningen blev en katastrofe for dem, som havde kvæg i området dengang, men de som levede af havet på terper, kan godt have levet udmærket på det, som i dag er Harlinger Land, hvis de indstillede sig på det.

Sådan så videnskaben ud, sidst jeg undersøgte det,

[Karsten Krambs]

Det er rigtigt, at forholdene blev dårligere på den tid, men det er relativt. Den nordvesttyske kyst ligger i kollapszonen uden for den fennoskandinaviske landhævningszone. Derfor har den en efterhånden langsomt faldende isostatisk landsænkning. Til gengæld medførte de eustatatiske svingninger en kraftig havstigning i århundrederne efter Kristus, som kulminerede mellem 300 og 400 e.Kr.. Denne stigning fik folk til at flygte, men den kom aldrig over den relative vandstand i dag. Landet havde altså tidligere gået længere ud i Nordsøen end i dag, så vandstandsstigningen blev en katastrofe for dem, som havde kvæg i området dengang, men de som levede af havet på terper, kan godt have levet udmærket på det, som i dag er Harlinger Land, hvis de indstillede sig på det. Sådan så videnskaben ud, sidst jeg undersøgte det,

Lad os igen se på en kurve. Ganske rigtigt ses en begyndende stigning i havniveauet omkring Kristi fødsel, der når sit toppunkt mellem år 250-300. Men allerede i mellemperioden og stigningen fra år 100-250 må ændringerne have givet problemer. Som du ser holder kurven sig på et højt niveau i en glidende bevægelse i hele perioden fra ca. år 250 indtil ca. år 750 - hvor havniveauet igen falder til et væsentligt lavere niveau hen mod år 1000.

"De fleste 'terpen' (wierden, wurten, værfter) der var bygget og benyttet i den romerske periode blev for hovedpartens vedkommende forladt i løbet af folkevandringstiden i det 4. og 5. århundrede. Kun i det vestlige Østfrisland er der tegn på en lidt længere løbende bosættelse som bl.a. ses visse steder i Groningen". Kilde: Die Meeresspiegelschwankungen der vergangenen Jahrtausende und deren Bedeutung für das Siedlungsgeschehen an der deutschen Nordseeküste, 2013 (The sea-level fluctuations over past millennia and their impact on the settlement processalong the German North Sea coast), Karl Ernst Behre 2013.

[Troels]

Kurverne er meget forskellige fra Belgien til Harlingerland, men jeg er nogenlunde enig i den kurve, du viser. Problemet er bare, at din kurve kun går til år 1300, og at du ikke læser, hvad jeg skriver. Kurven forbliver nemlig på det høje niveau op til i dag, da det, vi ser i kurven, er en kombination af den permanente isostatiske sænkning af jordoverfladen og de periodiske eustatiske svingninger af vandspejlet plus nogle tektoniske forskydninger (som dog var større i Belgien). Resultatet er, at oversvømmelserne af Harlingen ikke var værre i 3-400 AD end de er i dag - tværtimod. Man kunne altså bo der lige så godt under krisen dengang som i dag - dengang på højdepunkter/terper - nu beskyttet mod stormflod af oversvømmelsesdiger. Der skal så tages hensyn til, at marsken sikkert er hævet ved tilvoksning.

Det jeg derefter skriver er, at de beboere, som havde indrettet sig efter en 1½ meter lavere havoverflade, flygtede fra området, og befolkningen rykkede øjensynligt i sikkerhed et andet sted. Derfor indtog de frygtløse herulske sumpfolk sandsynligvis nogle af de forreste udsatte terper ud til strandene i det nye niveau indtil en gang i 400-tallet.

Hele området er nu landbrugsland, hvor det yderste område mellem Harle og Neyharlinger var Harle Bucht. Det er nu landbrugsland, men det som fik navnet Harlingerland må have ligget inde bag bugten. 4-5 km bag nutidige dige begynder imidlertid en moræne geest, som bl.a har vært brugt til teglproduktion. Området foran den højere geest rummer i Harlingerland 300 terper, som har været bebygget - og stadig er det.

Jeg ser altså ingen hindring for vestheruler i Harlingerland - og i øvrigt er det ikke min, men oprindeligt en tysk ide. Jeg gættede selv på Nordfrisien. Derimod rummer problematikken også min alternative forklaring på herulernes opståen. Det kan være her, de oprindelige heruler kom fra. Da oversvømmelserne begyndte, rejste hovedparten til Sortehavet i første halvdel af 200-tallet, mens en mindre gruppe standhaftigt blev - nemlig Vestherulerne. I 286 angreb vestheruler sammen med andre stammer romerne ved Rhinmundlingen og endte som lejesoldater i stedet - ligesom Naulobates' østherulske gruppe (som er den anden forklaring på deres opståen). Oprindelsen har vi imidlertid ingen som helst dokumentation for endnu, så den holder jeg mig fra.

[Starkodder]

Kurverne er meget forskellige fra Belgien til Harlingerland, men jeg er nogenlunde enig i den kurve, du viser. Problemet er bare, at din kurve kun går til år 1300, og at du ikke læser, hvad jeg skriver. Kurven forbliver nemlig på det høje niveau op til i dag, da det, vi ser i kurven, er en kombination af den permanente isostatiske sænkning af jordoverfladen og de periodiske eustatiske svingninger af vandspejlet plus nogle tektoniske forskydninger (som dog var større i Belgien). Resultatet er, at oversvømmelserne af Harlingen ikke var værre i 3-400 AD end de er i dag - tværtimod. Man kunne altså bo der lige så godt under krisen dengang som i dag - dengang på højdepunkter/terper - nu beskyttet mod stormflod af oversvømmelsesdiger. Der skal så tages hensyn til, at marsken sikkert er hævet ved tilvoksning.

Det jeg derefter skriver er, at de beboere, som havde indrettet sig efter en 1½ meter lavere havoverflade, flygtede fra området, og befolkningen rykkede øjensynligt i sikkerhed et andet sted. Derfor indtog de frygtløse herulske sumpfolk sandsynligvis nogle af de forreste udsatte terper ud til strandene i det nye niveau indtil en gang i 400-tallet.

Hele området er nu landbrugsland, hvor det yderste område mellem Harle og Neyharlinger var Harle Bucht. Det er nu landbrugsland, men det som fik navnet Harlingerland må have ligget inde bag bugten. 4-5 km bag nutidige dige begynder imidlertid en moræne geest, som bl.a har vært brugt til teglproduktion. Området foran den højere geest rummer i Harlingerland 300 terper, som har været bebygget - og stadig er det.

Jeg ser altså ingen hindring for vestheruler i Harlingerland - og i øvrigt er det ikke min, men oprindeligt en tysk ide. Jeg gættede selv på Nordfrisien. Derimod rummer problematikken også min alternative forklaring på herulernes opståen. Det kan være her, de oprindelige heruler kom fra. Da oversvømmelserne begyndte, rejste hovedparten til Sortehavet i første halvdel af 200-tallet, mens en mindre gruppe standhaftigt blev - nemlig Vestherulerne. I 286 angreb vestheruler sammen med andre stammer romerne ved Rhinmundlingen og endte som lejesoldater i stedet - ligesom Naulobates' østherulske gruppe (som er den anden forklaring på deres opståen). Oprindelsen har vi imidlertid ingen som helst dokumentation for endnu, så den holder jeg mig fra.

Kommentar:

Enligt den romerska källan år 286 förintade romarna hela den herulska styrkan. Således ingen möjlighet att hämta några soldater ur dessa.

Då hette de rimligen heruler innan de lämnade Harlingerland. Varför nämns de inte tidigare? Verkar som att du placerar herulerna som en undergrupp till chaukerna. Eller?

[Troels]

Sådan skrev sejrherrerne altid den gang, men ikke destomindre mødes heruler fra "den anden side af Rhinen" 50 år senere som romerske lejesoldater sammen med bataverne, som var nogen af de andre, der samtidig angreb romerne. De omtales endda som nogle, generalen ikke ville slippe til kejseren.

[Troels]

Starkodder skrev:

Då hette de rimligen heruler innan de lämnade Harlingerland. Varför nämns de inte tidigare? Verkar som att du placerar herulerna som en undergrupp till chaukerna. Eller?

Undskyld - jeg glemte at svare på dit andet spørgsmål!

De omtales ingen steder, så de kan være alle steder - eller ikke opstået. Hvorfor ved jeg ikke - måske står de under et andet navn eller er sammen med nogle andre. Problemet er nok, at det er vanskeligt at få hoved og hale på de folk, som Tacitus og Ptolemeus nævner i området - og ældre forskere har ikke gjort det bedre. Måske var de en underafdeling af Tacitus' chauker, men hvem var de? De forsvandt jo. Jeg har også haft kig på haruderne - hvad skete der med dem, når vi både havde dem hos Cæsar, Augustus og Ptolemeus, men ikke Tacitus - og så en hel masse forvirret snak om Hordaland, Hardsyssel og Hartzen - blot på grund af navneligheder. Jeg har derfor besluttet, at det vil jeg ikke bruge min tid på. Jeg konstaterer blot, at de var der fra 267/86.

[Karsten Krambs]

Det er rigtigt, at forholdene blev dårligere på den tid, men det er relativt. [ . .] Til gengæld medførte de eustatatiske svingninger en kraftig havstigning i århundrederne efter Kristus, som kulminerede mellem 300 og 400 e.Kr.. Denne stigning fik folk til at flygte, men den kom aldrig over den relative vandstand i dag.

Kurverne er meget forskellige fra Belgien til Harlingerland, men jeg er nogenlunde enig i den kurve, du viser. [ . .] Kurven forbliver nemlig på det høje niveau op til i dag, da det, vi ser i kurven, er en kombination af den permanente isostatiske sænkning af jordoverfladen og de periodiske eustatiske svingninger af vandspejlet plus nogle tektoniske forskydninger (som dog var større i Belgien). Resultatet er, at oversvømmelserne af Harlingen ikke var værre i 3-400 AD end de er i dag - tværtimod.

Tja, så du mener ikke vandstanden - relativ eller ej - kom over det niveau der når sit toppunkt mellem år 250-300? Det faktiske havniveau i dag ligger en hel del over nævnte tilstand. Man ser ligeledes at kurven fluktuerer videre med en minimum år 1000 - en tilstand som jeg grundigt har behandlet i forbindelse med min gennemgang af Trelleborgene. Det efterfølgende maksimum ca. år 1500 tog en hel del af kyststrækningen langs hele vadehavskysten fra Friesland og helt frem til øen Sild - ifølge Behre's forskning.

Du kan ikke ændre på det faktum, at i årene mellem 267 og 286 hvor din teori er, at herulerne ankom til Harlingerland - havde havniveauet ændret på kyststrækningen siden Kristi fødsel - og denne udvikling fortsatte frem til omkring 250-300 e.Kr. Nævnte periodiske ændring tog så stor en del af kyststrækningen at vådområderne blev affolket et par hundrede år frem i tiden. Det viser forskningen. I Vest-Frisland og efter år 450 e.Kr. er de tidligste boliger fundet i det nordøstlige område omkring byen Medemblik.

Visse mindre forskelle og udsving - har du ret i - er konstateret på hele strækningen langs Nordsøkysten men de fleste skyldes primært jordbundsforhold. Geest-øer - som eksempelvis Sild, Föhr og Amrum - er dannet over en kerne (geest) af moræneler og sandaflejringer fra sidste istid og bliver måske mindre i omkreds ved en havstigning men geesten flytter ikke på sig f.x. ved stormflod - ligesom nyere sandaflejringer og begyndende marskdannelser. Geestøernes lange historik gør, at arkæologiske fund kan spores helt tilbage til neolitisk tid. Behre's kurver bygger netop på arkæologiske spor efter bosættelser i kystområdet over tid med fund af bl.a. daterbart keramik osv. Højdeforholdene i tærrænet spiller afgørende ind ved en hav-stigning.

[Karsten Krambs]

Visse mindre forskelle og udsving - har du ret i - er konstateret på hele strækningen langs Nordsøkysten men de fleste skyldes primært jordbundsforhold. Geest-øer - som eksempelvis Sild, Föhr og Amrum - er dannet over en kerne (geest) af moræneler og sandaflejringer fra sidste istid og bliver måske mindre i omkreds ved en havstigning men geesten flytter ikke på sig f.x. ved stormflod - ligesom nyere sandaflejringer og begyndende marskdannelser. Geestøernes lange historik gør, at arkæologiske fund kan spores helt tilbage til neolitisk tid. Behre's kurver bygger netop på arkæologiske spor efter bosættelser i kystområdet over tid med fund af bl.a. daterbart keramik osv. Højdeforholdene i tærrænet spiller afgørende ind ved en hav-stigning.

En del af den nordlige halvø mellem floderne Ems og Weser er i middelalderen kaldt for Harlingerland. I en dansksproget fælles vadehavs-publikation over kystregionen er udført et kort over registrerede terpen (værfter), hvoraf et udsnit vises her. Forskellen i tærrænet ses tydeligt hvor bosættelserne er placeret i det lavtliggende marskland afgrænset af havet og det højtliggende geestland.

Læg her mærke til at flere steder i marsklandet er der ikke fundet terpen. Det skyldes med sikkerhed områder der ligger så lavt, at de har stået under vand i perioder med højere havniveau. Det fremgår efterfølgende af Behre's kort der viser tre forskellige tilstande omkring Kristi fødsel, år 800 og sidst år 1500. Tjek selv tilstanden på Behre's kurve vist på et tidligere indlæg.

Selvfølgelig har området Harlingerland været påvirket havets fluktueringer. Læg mærke til det forholdsvis lille antal terpen der er fundet på den nordvestlige kyststrækning, hvor det middelalderlige Harlingerland formodes at have ligget.

Terpen i østlige Østfrisland

Behre's kort år 0, år 800, år 1500

Behre_01.gif (168.62 KiB) Visad 523 gånger

[Karsten Krambs]

En del af den nordlige halvø mellem floderne Ems og Weser er i middelalderen kaldt for Harlingerland.

Det middelalderlige Harlingerland.