Borani / Heruli

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid. Värd: Ralf Palmgren
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 05 dec 2016 18:36

Troels Brandt har på sit site lagt et meget informativt kort ud, med afkrydsning af samtlige steder, hvor der er fundet eril-indskrifter.

TB's site/heruler skrev:Disse (vest)heruler havde fungeret som romerske lejesoldater - fortrinsvis i England i det 4. århundrede - men efter romernes tilbagetrækning fra England og den senere opløsning af det vestromerske kejserrige i 476, måtte lejesoldaterne finde andre indkomstkilder. Senere drog flere af dem antageligt tilbage til England med deres angliske og saxiske naboer. Det er nærliggende at antage, at det bl.a. var dem, som briterne kaldte til assistance i 448. De blev sidste gang nævnt i de historiske kilder i 478. Nogle af dem kan være draget mod nord til de nye skandinaviske kongedømmer som militære rådgivere og lejesoldater.

I England blev briterne overladt til sig selv allerede årene 406-7. En stor del af de frisiske bosættelser ved Vadehavskysten blev forladt successivt i det 3. og 4. årh. - og navnet ’friser’ forsvandt ud af kilderne. Først i det 5. årh. skete en gen-bosættelse af de forladte ’terpen’. Efter at Britannien formelt udtrådte af det Romerske rige år 430, medførte det en rokering af germanske folkestammer, hvilket muligvis igangsætter en decideret folkevandring fra omkring år 450.

Kilderne beskriver at jyder, angler og sakser fra den nordligste del af Tyskland efterfølgende trak mod sydvest til vadehavskysten, hvilket nok i virkeligheden betyder et mix af flere forskellige germanske grupper, der generelt benævnes som ”saksere”. Snarere er der tale om grupper fra både Danmark, Slesvig, Holsten og Nordtyskland, der gen-bosatte sig ved flodmundingerne i området mellem Elben, Weser og Ems.

Arkæologien bekræfter hele dette forløb, hvor den frisiske stil i keramik forsvinder i det 3. årh., hvorefter området og den materielle kultur i Østfrisland i høj grad efterfølgende ses påvirket af ”saksernes” sæder og stilart i det 5. årh. Sprogforskningen peger desuden på, at tilflytterne - i denne periode - medbragte viden om runeskriften. Der er tilmed fundet runer på genstande fra det 5. årh. og fremad, ligeledes i de østlige og sydlige dele af England.

En enkelt kilde fra 400-tallet, Sidonius Appolinaris og biskop i Clermont, nævner herulerne som var bosat ved ’det yderste hav’ - der så kan være mange steder. TB’s scenario placerer derefter herulerne i Harlingerland (se kortet) i Østfrisland, hvorfra de emigrerer til Skandinavien i den sidste halvdel af 400-tallet. Herulernes emigration er kontra den historiske skildring af de germanske vandringer, samt til et nordisk ukendt område de ingen indsigt eller interesse havde i.

Diversifikation
Spredningen af fund med eril-indskrifter er et problem.

Enkelte sene kilder beretter om herulerne, at de drev pirateri langs Nordsøkysten. Det forudsættes, at herulerne stadig agerede sammen i større grupper af krigere, hvilket styrkemæssigt gav dem deres fordele. Spørgsmålet er, om der ved emigrationen stadig er tale om én eller flere grupper af vest-heruler, og TB taler ligeledes om senere mulige Øst-heruler?

Skulle heruler, der i flere generationer har ernæret sig som pirater samt med opkrævning af tribut, pludselig ændre adfærd og indenfor kort tid bosætte sig på nordiske 500-tals stormandgårde, hvor de under stormanden skulle fungere som militære rådgivere? Vi taler om en klan, der i mange generationer har fungeret som lejesoldater i romersk ’betalt sold’ (soldare), og modtaget deres faste hyre i solidus.

En fremmed gruppe krigere ville givetvis holde sammen rent styrkemæssigt, da det i ukendt terræn var for farligt at sprede sig enkeltvis eller kun et par stykker. Det virker ikke videre sandsynligt, at mindre grupper af heruler fik kost og logi på mange forskellige stormandsgårde spredt udover det meste af Skandinavien. Usandsynligt er det samtidig, hvis stormanden skulle aflønne dem med sold.

Og hvordan fik de mange stormænd pludselig, og på næsten samme tid den geniale ide, at ansætte fremmede ukendte krigere som militærrådgivere? Eller lejesoldater? Og hvordan fandt herulerne frem til de meget spredt liggende stormandsgårde? Ville herulske krigere i det hele taget være loyale? Og turde stormændene løbe den risiko at have dem boende? Spørgsmålene er mange. Svarene er få.

eril-indskrifterne
Tre (3) svenske indskrifter skriver ”jeg, eril ristede/malede” hvilket de fleste forskere tolker som, at det må betyde en form for stillingsbetegnelse/titel, der forbindes med runekunst. De to (2) brakteater tolkes endda af flere som ”jeg, eril malede, (kunstværket)”. To (2) norske indskrifter involverer begge kvinder. I det ene tilfælde gjorde en ’eril’ med navnet Wagigar tjeneste hos kvinden med navnet Agilamundon. I det andet tilfælde er en ’eril’ med navnet Hrorar begravet med sin private smykkenål (fibel) i en kvindegrav.

Jeg har ikke analyseret baggrunden for de resterende anerkendte eril-indskrifter, men ovennævnte (ca. 50%) synes ikke at kunne indpasses i en kontekst med herulske krigere.

Kommentar: Jeg har kun efterprøvet teorien om en mulig emigration af herulske krigere til Skandinavien i det 5. århundrede - og jeg er langt fra overbevist. Håber at der ved denne gennemgang har været interessante nyheder. Jeg har selv lært en del nyt. Tak for nu.

Herul_kort.jpg
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.

Starkodder
Medlem
Inlägg: 187
Blev medlem: 06 mar 2011 11:01

Re: Borani / Heruli

Inläggav Starkodder » 05 dec 2016 19:50

Karsten Krambs skrev:
Starkodder skrev:Agilmund brukar väl vara ett mansnamn?? Hur uttalas den kvinnliga varianten här, Agilmunda? Låter skumt...

Prøv at Google på Agilamundon og du vil få en del træffere, hvor du kan læse at der er tale om et kvindenavn.

Citat:
Siste ord kan leses agilamundon, da n oftest ikke uttrykkes foran homorgan klusil i innskrifter i eldre runer; det er et sammensatt personnavn, kjent i masc. fra kontinentet, latinisert Agilamundus. Endingen -ön må være en oblik kasus av en fem. n-stamme, her genitiv. I oversettelse: Jeg (er) WagigaR, Agilamundos eril.


Det var det jag misstänkte! Namn som slutar på -o kan lika gärna vara maskulina. Detta är bara en tolkningsfråga:

https://books.google.se/books?id=gvSi3J ... on&f=false

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 06 dec 2016 14:46

Starkodder skrev:
Karsten Krambs skrev:
Starkodder skrev:Agilmund brukar väl vara ett mansnamn?? Hur uttalas den kvinnliga varianten här, Agilmunda? Låter skumt...

Prøv at Google på Agilamundon og du vil få en del træffere, hvor du kan læse at der er tale om et kvindenavn.

Citat:
Siste ord kan leses agilamundon, da n oftest ikke uttrykkes foran homorgan klusil i innskrifter i eldre runer; det er et sammensatt personnavn, kjent i masc. fra kontinentet, latinisert Agilamundus. Endingen -ōn må være en oblik kasus av en fem. n-stamme, her genitiv. I oversettelse: Jeg (er) WagigaR, Agilamundos eril.

Det var det jag misstänkte! Namn som slutar på -o kan lika gärna vara maskulina. Detta är bara en tolkningsfråga:

https://books.google.se/books?id=gvSi3J ... on&f=false

Starkodder; jeg har set på din reference til Elmer H. Antonsen, hvor han side 261 refererer en tekst af Ingrid Sannes Johnsen (1969), hvor ’Agilamundon’ tolkes som et kvindenavn i genitiv. Det bekræftes af Antonsen selv på side 262 sådan: ”Sannes Johnsen was not alone in considering n-stems in -o to be feminine”.

Et opslag i Skaldic, samnordisk runtextdatabas, står der: ek Wagigaz erilaz Agilamu(n)dōn, som oversættes til ”jeg, Wagigaz eril, (søn af) Agilamundo”. Lisbeth Imer har her dateret teksten til perioden 160-375/400 (2007); normalt dateres den til c. år 450.

Terje Spurkland (2005): Agilamundon, is apparently a woman's name in the genitive.

Men du har ret, navnet kan åbenbart både være et mandsnavn og et kvindenavn. På Rosseland runestenen er teksten tolket som værende et kvindenavn.

Starkodder
Medlem
Inlägg: 187
Blev medlem: 06 mar 2011 11:01

Re: Borani / Heruli

Inläggav Starkodder » 06 dec 2016 17:14

Som sagt, det beror på vem som tolkar. Ingen konsensus. I min länkade skrift så tar författaren upp flera andra namn som slutar på -o.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 07 dec 2016 11:06

Starkodder skrev:Som sagt, det beror på vem som tolkar. Ingen konsensus. I min länkade skrift så tar författaren upp flera andra namn som slutar på -o.

Jeg taler om en specifik tekst - du taler generelt.

Rosseland runestenen er teksten tolket som værende et kvindenavn - Agilamu(n)dōn => Agilamundo. Alle forskere der har tolket på Rosseland-stenens tekst er enige om (konsensus), at Agilamu(n)dōn er et kvindenavn. Det er et faktum.

Hvis du er uenig i Rosseland-stenens tolkning må du enten argumentere, eller bedre - finde en kilde med en forskers tolkning, der taler imod konsensus.

PS.: Har du en privat dagsorden her?

Starkodder
Medlem
Inlägg: 187
Blev medlem: 06 mar 2011 11:01

Re: Borani / Heruli

Inläggav Starkodder » 07 dec 2016 16:39

Karsten Krambs skrev:
Starkodder skrev:Som sagt, det beror på vem som tolkar. Ingen konsensus. I min länkade skrift så tar författaren upp flera andra namn som slutar på -o.

Jeg taler om en specifik tekst - du taler generelt.

Rosseland runestenen er teksten tolket som værende et kvindenavn - Agilamu(n)dōn => Agilamundo. Alle forskere der har tolket på Rosseland-stenens tekst er enige om (konsensus), at Agilamu(n)dōn er et kvindenavn. Det er et faktum.

Hvis du er uenig i Rosseland-stenens tolkning må du enten argumentere, eller bedre - finde en kilde med en forskers tolkning, der taler imod konsensus.

PS.: Har du en privat dagsorden her?


Jag har inte mer privat dagordning än du KK. Löjlig kommentar. Du bad mig om att googla vilket jag gjorde. Du kan ju själv läsa vad Antonsen skriver på sidan 271. Förresten påverkar könet inte diskussionen kring ordet eril.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 08 dec 2016 11:42

Starkodder skrev:
Karsten Krambs skrev:
Starkodder skrev:Som sagt, det beror på vem som tolkar. Ingen konsensus. I min länkade skrift så tar författaren upp flera andra namn som slutar på -o.

Jeg taler om en specifik tekst - du taler generelt.
Rosseland runestenen er teksten tolket som værende et kvindenavn - Agilamu(n)dōn => Agilamundo. Alle forskere der har tolket på Rosseland-stenens tekst er enige om (konsensus), at Agilamu(n)dōn er et kvindenavn. Det er et faktum.
Hvis du er uenig i Rosseland-stenens tolkning må du enten argumentere, eller bedre - finde en kilde med en forskers tolkning, der taler imod konsensus.
PS.: Har du en privat dagsorden her?

Jag har inte mer privat dagordning än du KK. Löjlig kommentar. Du bad mig om att googla vilket jag gjorde. Du kan ju själv läsa vad Antonsen skriver på sidan 271. Förresten påverkar könet inte diskussionen kring ordet eril.

Jeg har den holdning, at det ikke er ligegyldigt om en eril (hvis denne er synonym med en herul) gjorde tjeneste hos en mand eller en kvinde; og der ses konsensus for et kvindenavn versus Rosseland. End of story. :wink:

Skalman er "Ett forum för diskussioner kring alla aspekter av vår historia". Min generelle dagsorden er - om muligt - at afdække faktuel dokumenteret historie - gerne gennem debat. Det kan selvfølgelig diskuteres hvordan vi graduerer 'alle aspekter' og ordet 'historie', hvilket til tider ses at være ret subjektivt.

Starkodder
Medlem
Inlägg: 187
Blev medlem: 06 mar 2011 11:01

Re: Borani / Heruli

Inläggav Starkodder » 10 dec 2016 12:25

Haha ;-)

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 12 dec 2016 15:47

C-brakteat fra Trollhättan, IK 639 fundet år 2009.

Indskrift:
• eekrilaR • mariþeubaRhaite • wraitalaþo

Normalisering:
ek erilaR MariþeubaR/MāriþeubaR haitē, wrait alaþō(?)

Tolkning:
Jag eril, hedder Martjuv/Märtjuv, jeg skrev en kraftgivende formel(?)

Citat (fra Fornvännen 108 (2013):

Förleden i mariþeubaR kan tolkas på flera sätt.

”Närmast till hands ligger kanske att knyta mari till adj. (fvn.) mærr, »berömd«, som ingår i en hel del nordiska namn men då alltid som efterled: Ingimarr, Sigmarr, Vīgmarr m.fl. I denna funktion är adjektivet känt redan från urnordisk tid genom mansnamnet sigimaraR”.

”Ett personnamn bildat till detta adjektiv föreligger sannolikt i runföljden mairlŋu på den norska Tanemstenen (KJ 89). Namnet har vanligtvis uppfattats som ett kvinnonamn Māril(i)ngu (KJ, s. 197) och tolkats som en feminin motsvarighet till ett urn. *Mārilingaz m. (jfr fht. Merling), där -ling- utgör ett diminutiv- eller härstamningssuffix (LUP, s. 14). Om mariþeubaR på Trollhättanbrakteaten innehåller samma grundord bör namnet utläsas som MāriþeubaR, vilket kan tolkas som en meningsfull sammansättning: »berömd tjuv«”.

”En annan möjlighet är att knyta runföljden mari till substantivet fvn. marr m. »hav« < urn. *mariR. En motsvarande förled förekommer bl.a. i Marivadus, ett vandaliskt personnamn från 400-talet. Namnet har antagits svara mot got. *Maribadus och tolkats som »Meereskämpfer« (Schönfeld 1911, s. 163), en tolkning som biträds av Kaufmann (1968, s. 251), »da ein ostgerm. *Māri- nicht möglich ist«. Även MariþeubaR skulle kunna utgöra en meningsfull sammansättning och i så fall betyda »havstjuv«”.

”De som uppfattar erilaR som en prästtitel och eventuellt en Odens företrädare föredrar säkert i första hand alternativet MāriþeubaR, eftersom man knappast kan tänka sig en mer »berömd tjuv« än den som snöt jätten Suttung på skaldemjödet. De som å andra sidan hellre vill se erilaR som en beteckning för en medlem i en krigarelit kommer nog att välja tolkningen MariþeubaR »Havstjuv». Diskussionen kan därmed börja”.

http://samla.raa.se/xmlui/bitstream/handle/raa/6835/2013_153.pdf

Yderligere skriver artiklen:
Udover centralmotivet kan runeborten også være med til at vække associationer i retning af F-brakteaterne. Omløbende runebånd er ikke almindelige på brakteater, men et af de kendte eksempler er F-præget IK 241, der kendes i to eksemplarer: IK 241,1 fra Eskatorp i Halland og
241,2 fra Väsby i Skåne. Centralmotiverne på IK 639 Trollhättan og de to F-brakteater IK 241 er ikke nært beslægtede,

Bild
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 13 gånger.

Troels
Medlem
Inlägg: 186
Blev medlem: 06 okt 2007 18:06
Ort: Köpenhamn

Re: Borani / Heruli

Inläggav Troels » 12 dec 2016 19:11

Jeg har bedre anvendelse for min tid end fortsat at kontrollere og tilbagevise Karsten Krams’ strømme af løse postulater på grundlag af sporadiske googlede oplysninger uden overblik over tiden og dens kildemateriale – og uden at kunne huske eller forstå, de korrektioner, han havde fået få mails forinden. Det er som at se en politiker. Jeg har kun læst den sidste side, men blot et enkelt eksempel herfra, hvor jeg skrev om vestherulerne i den korte version af min webartikel:

Senere drog flere af dem antageligt tilbage til England med deres angliske og saxiske naboer. Det er nærliggende at antage, at det bl.a. var dem, som briterne kaldte til assistance i 448. De blev sidste gang nævnt i de historiske kilder i 478. Nogle af dem kan være draget mod nord til de nye skandinaviske kongedømmer som militære rådgivere og lejesoldater.


Efter citatet slutter han sit afsnit af med følgende:
TB’s scenario placerer derefter herulerne i Harlingerland (se kortet) i Østfrisland, hvorfra de emigrerer til Skandinavien i den sidste halvdel af 400-tallet. Herulernes emigration er kontra den historiske skildring af de germanske vandringer, samt til et nordisk ukendt område de ingen indsigt eller interesse havde i.


Her hører enhver meningsfuld diskussion op. Jeg skriver ikke om nogen immigration af vestheruler, som har noget som helst med hans lommefilosofier om germanske vandringer at gøre. Måske skyldes det sammenblanding af vestheruler og de historisk dokumenterede østheruler.

Og så ved han jo selvfølgelig ikke, når han filosoferer, at "Against the background of the Continental inspiration, a military elite arose in Denmark as early as 500 AD", som Anne Nørgaard Jørgensen skrev I 1996 og fortsatte i 1997 i "Military Aspects of Scandinavian Society" med ..around 500 AD the military system changed from regionally-differentiated arms to an international arming - a so-called PanEuropean horizon with uniform sets of weapons. Nogle herulske lejeofficerer ville være særdeles påskønnede i denne udvikling - måske var de endog en katalysator.

I øvrigt har vi 10 meget spredte erilaR-indskrifter dateret over 100 år, hvoraf de 3 brakteater antageligt skyldes den samme, så nogen massiv immigration peger det jo ikke på - og jeg har da heller aldrig hørt nogen foreslå kvindelige runemestre. De internationale sprogforskere er i total vildrede med oprindelsen af ”mar”. Karstens seneste mail rummer blot nogle få halvfordøjede brudstykker, men jeg har i min webartikel fundet en fællesnævner på de tidligste forekomster på 4 forskellige sprog.

Nu ved jeg ikke, om nogen overhovedet læser de Krambske udgydelser. Hvis man vil se, hvad jeg skriver, vil jeg anbefale i stedet at læse, hvad jeg selv skriver på min hjemmeside, og læse forskere som beskæftiger sig med samme emner. Jeg følger ikke mere med i de lange enetaler her.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 13 dec 2016 13:00

Troels skrev:De internationale sprogforskere er i total vildrede med oprindelsen af ”mar”. Karstens seneste mail rummer blot nogle få halvfordøjede brudstykker, men jeg har i min webartikel fundet en fællesnævner på de tidligste forekomster på 4 forskellige sprog.

Veblugsnes fjeldindskrift: ”jeg (er) Wiwila's eril" eller "jeg (er) eril Wiwila”

Järsberg-stenen: ”jeg eril, hedder . . 'ubaR' .. skriver runerne”

Rosseland-stenen: “jeg (er) WagigaR, Agilamundo’s eril”

By, Sigdal runesten: ”jeg (er) eril Hrorar .. skrev dette(?)”

Väsby/ Äskatorp brakteat: ”jeg skrev dette, Wigar, jeg eril”

Trollhättan brakteat: ”Jeg eril, hedder Mariþeubar, jeg skrev en kraftgivende formel(?)”

Kragehul I: ”Jeg Asgisl’s eril hedder 'muha' .. kraft .. vier(?)”

Lindholm amulet: ”Jeg eril hedder (sa)WilagaR”

Bratsberg fibula: ”jeg (er) eril”

Kommentar: Ser vi på eril-teksterne er det ikke svært at se tendensen. Der er konsensus mellem den nævnte erilaR - og et efterfølgende personnavn på samme 'eril'. Igen, mine indlæg bygger - generelt - på forskningsresultater, men en god ide er da, at tjekke op på, hvad TB's helt egen fortolkning af personnavnet Mariþeubar bliver til.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 13 dec 2016 15:03

Karsten Krambs skrev:Herlo-gau, hvor ’Herlo’ opfattes som et stednavn så betydningsfuldt at det har givet navn til et distrikt, er af forskerne nævnt som et tingsted - thing - hvor de frie jordejere, på frisisk kaldes ethela eller rika, administrerede deres lokale andel af et fælles frisisk system. På et sådant ’thing’ kunne enhver fri mand stemme for bl.a. vedtagelse af juridiske beslutninger. [ . .] Forskningen tolker at forleddet ‘Herlo’ (i Herloga) var en betegnelse for et sted hvor man mødtes, et forsamlingssted. På et middelalderligt kort findes der i kommunen Holtgast stadig et lille vandløb med navnet “The” som forbindes med synonymerne Thing eller Herlo. Med ret stor sikkerhed antages det, at der i skovområdet sydvest for Esens og det nutidige vandløb Benser Tief, har eksisteret et gammelfrisisk tingsted og et senere mødested for de lokale Gaus’ som har givet navn til det senere Gau Herlogo og det efterfølgende Harlingerland.
Karsten Krambs skrev:Frisians, tribesmen of Twenthe (Tuihanti), er nævnt i to (2) indskrifter som medlemmer af samme ’Cavalry, non-Roman irregulars auxiliary’ (cuneus Frisiorum), men er fra det frisiske område Twenthe beliggende i Over-IJssel-Holland i det centrale Midtfrisland. Bemærk at dette område ligger på den anden side af Limes. Teksterne kan dateres til perioden 122-410 samt 222-235.

Nævnte frisiske soldater i romersk sold, var udstationeret ved Vercovicium ved ’Hadrians mur’. Herfra findes to (2) alter inskriptioner RIB 1593/1594. RIB 1593 lyder sådan:

Deo / Marti / Thincso / et duabus / Alaisiagis / Bede et Fimmilene / et N(umini) Aug(usti) Germ(ani) cives Tuihanti / v(otum) s(olverunt) l(ibentes) m(erito)

"Til guden Mars Thincsus og de to Alaisiagae, Beda og Fimmilena og den guddommelige kejser af germanerne af stammen Tuihanti, der villigt og fortjent har opfyldt sit løfte".

Kommentar: Thincsus er det latiniserede navn for det germanske *Þingsaz, der er afledt fra roden ’thing-a’ - til ordet ’thing’. Inskriptionen fortolkes til, at den frisiske soldat fra Twenthe ikke alene påkalder sig den romerske gud Mars, men ligeledes den germanske gud Þingsaz - dvs. retfærdighedens gud. Således underbygger denne indskrift, at stammen ’Herlo’ i Herlogau muligvis har udgangspunkt i et tidligt forsamlingssted, et tingsted, hvor retfærdighedens gud råder. Dette ’thing’ i Herlo har sandsynligvis været et gammelfrisisk tingsted. Det skal lige nævnes, at Herlo/Herlogau er frankernes latiniserede stednavn fra litteraturen. Vi véd ikke om friserne selv kaldte stedet for 'Herlo'.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 14 dec 2016 14:44

Troels skrev:Nu ved jeg ikke, om nogen overhovedet læser de Krambske udgydelser. [ . .] Jeg følger ikke mere med i de lange enetaler her. [ . .] De internationale sprogforskere er i total vildrede, [ . .] rummer blot nogle få halvfordøjede brudstykker.

Når man beskæftiger sig med et emne, der ligger i grænseområdet mellem fiktion og virkelighed, må man forvente en vis form for visitation, dvs. faglig vurdering. Hvis man samtidig har en attitude, der generelt nedgør den bestående forsknings resultater - bringer man sig selv i frontlinjen for en kritisk holdning. At så tvivl om - er én ting, at nedgøre arkæologer og sprogforskere - gang på gang - er en anden. Kritikken kan både være objektivt og subjektivt. Studietiden viste, at en kritisk granskning kan være en medvirkende faktor til forbedring af resultatet. Man skal ikke kritikløst tro på enhver hypotese.

Uanset hvor mange nyere forskningsresultater der på denne tråd er citeret (med kildehenvisninger), bliver de aggressivt hånet, forkastet og fordrejet. Årsagen er en efterprøvning af visse udokumenterede påstande i en bestemt kilde, der viste sig ikke at holde vand. I en allerede publiceret artikel medfører en offentlig kildekritik et vist skisma. Det er en del af processen.

Når en given person ikke tåler en granskning af et givet emne og konverterer vurderingen med et fokus mod selve granskeren, medfører det "kistepræk". En udbytterig debat obstrueres af subjektive ytringer og resultatet bliver, at forfatteren i mange tilfælde trækker sig - periodisk - ud af dialogen. Desværre sker det ofte, at sproget samtidig overskrider en normal grænse.

Jeg har tidligere ageret kritisk på flere emner her på Skalman og vil sandsynligvis fremover gøre det igen. Mine udgydelser skal nok blive læst - uanset den negative effekt.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 27 dec 2016 15:15

Uddrag fra runolog Lisbeth Imer:
Imer skrev:”Et fællestræk for de tidlige runesten er, at de har været tilknyttet en generel sammenhæng med kultiske aktiviteter. Dette skyldes formentlig, at stormanden netop også var lederen af den førkristne kult. Runeskriften i Norden manifesterede sig på en måde som også kunne være magtfuld. Var en persons magt og navn først ristet i sten, havde det evig gyldighed, og stenrejseren kunne på den måde tiltage sig herredømmet over, hvordan historien blev bevaret og fortalt for fremtidige generationer. I et samfund, som var baseret på den mundtlige overlevering, var dét at sørge for at blive husket en vigtig del af magtudøvelsen”.

Kommentar: Karakteristisk for selv de tidligst kendte runeindskrifter er, at de er meget kortfattede, ofte står der kun et personnavn - eller efterfulgt af ’skrev dette’, ’satte sten’ eller ’gjorde kuml’. Dette peger på - ifølge Imer - at netop samfundets øverste elite har stået bag runeskriften ikke alene på sten, men at det i min optik også må gælde for amuletter som brakteater.

Ser vi igen på de behandlede eril-indskrifter (se link, viewtopic.php?f=36&t=46361&p=754433#p754383) - følges formlen ’ek erilaR + personnavn skrev’. Interessant er ligaturen ek, der kun optræder i kombination med ordet erilaR og ikke foran andre (sted)navne eller titler – som jeg forstår det. I to måske tre tilfælde ses det, at der oplyses et yderligere personnavn, som denne eril er knyttet til, og muligvis tjener under.

På C-brakteaten fra Trollhättan lyder indskriften ek erilaR MariþeubaR, som følger samme ovennævnte formel, hvor 'MariþeubaR' er et personnavn (se link, viewtopic.php?f=36&t=46361&p=754433#p754339).

Kun TB’s version er forskellig, tilpasset hans fortælling om Herulerne - og savner dokumentation fra sprogforskningen. Han udtaler et sted:

  • ”Den nye brakteat fra Trollhättan rummer ud over "ek ErilaR" navnet "MariþeubaR" - samme forled som "Mariki" på Rökstenen, "Marings" ved Donau og "Maeringaburg" i det engelske Deor, hvor "-iki", "-ings" og "-inga" er alle samme folkebetegnelse "-inger" (Mæringer) på runisk, østgermansk og oldengelsk”.

!!!!! ek erilaR indskrifterne har ingenting at gøre med Heruler.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Borani / Heruli

Inläggav Karsten Krambs » 27 dec 2016 16:16

I 2006 publicerede Marie Stoklund i en oversigt, de ændringer i datering af runetekster, der i dag er aktuelle baseret på revurdering og nye fund. Listen indeholder udviklingen i tre kolonner:

1. Tidligere dateringer DR = Danmarks runeindskrifter. KJ = Krause & Jankuhn 1966.
2. Senere dateringer, A = Antonsen, G = Grønvik, M = Molkte.
3. Seneste (danske) dateringer, 2000 [2005].
________________________________________

Kragehul-spydskaft DR-nr.: 196

Translitteration:
ek e=rila=R asugisalas m=uh=a h=aite g=ag=ag=a ginu g=ah=e ... lija ... hagala wiju big- ...

Transskription:
”Jeg Asgisl’s eril hedder muha .. kraft .. vier(?)”

  • Datering 1; DR: c. 350-550, KJ: c. 500-550.
  • Datering 2; A: 300-550; 525.
  • Datering 3; c. 425-475, [2005]: D1 tidlig, 400-450.

Kommentar: Den seneste datering (dat. 3) tyder på, at denne indskrift er ældre end tidligere antaget og stemmer dårligt overens med TB’s hypotese om herulernes ankomst til Norden i 500-tallet.
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 27 gånger.


Återgå till "Nordisk forntid & vikingatid"

Vilka är online

Användare som besöker denna kategori: 0 och 0 gäster