Brage skrev:Över huvud taget känns den här beskrivna vägen väldigt löst sammansatt Finns det över huvud taget verkligen skäl för att tala om vägen i singularis?.
Kilde: "Rav - Nordens Guld?" (Amber - the Gold of the North?) af Marie Brinch, Department of Prehistoric Archaeology, SAXO Institute, Copenhagen University, 26/9 2011.
Citat:
Når man skal diskutere fjernhandlen mellem nord og syd i sen førromersk jernalder spiller de centraleuropæiske oppida en helt central rolle. [ . .] Traditionelt har diskussionen om ravrutens forløb gennem Centraleuropa centreret sig omkring kortlægningen af handelsveje udfra importfund og passende geografiske korridorer. Som beskrevet har denne strategi dog langt fra skabt enighed om rutens forløb, [ . .] Direkte nord for ravhandlens hovedstad Aquileia lå kongeriget Noricum (Østrig) med sit politiske og økonomiske centrum på Magdalensberg, hvorfra man kontrollerede al trafik til og fra Norditalien. Byen var formentlig allerede en vigtig oppidum tidligt i den yngre førromerske jernalder, men fra 100 f.Kr. var den helt sikkert et centralt handelsknudepunkt, og denne status blev opretholdt selv efter den romerske erobring af de østlige Alper ca. 15 f.Kr. Selvom det formentlig var det berømte noriske jern, der var den primære handelsvare på disse kanter, er der ingen tvivl om, at Magdalensberg ligeledes spillede en væsentlig rolle for ravhandlen. Store mængder uforarbejdet, og delvist forarbejdet, baltisk rav er gennem årene blevet udgravet på lokaliteten, men også fint udformede ravsmykker, -kamme og -figurer i romersk stil er fundet, hvilket vidner om, at Magdalensberg i sig selv var en destination for det nordeuropæiske rav.
Fortsatte man mod nordøst efter Magdalensberg passerede man Sopron i det østlige Ungarn, der i årene omkring og efter Kristi Fødsel fungerede som en vigtig gennemfartsby for varetransporterne til og fra Magdalensberg. Omkring 100 km nord for Sopron nåede man den slovakiske oppidum Devín-Bratislava, hvis yderst strategiske beliggenhed ved sammenløbet af Donau og Morava gjorde byen til et signifikant trafikknudepunkt i Centraleuropa. Videre ad Morava-floden nåede man det østlige Tjekkiet og Moraviens største oppidum, Staré Hradisko, der regnes for én af 'ravrutens' vigtigste knudepunkter. Oppidumen er strategisk beliggende på et højdedrag inden for ganske kort afstand til både Moravafloden, den moraviske port samt Kłodzko-passet og floden Nysa Kłodzka, der endnu i dag udgør nogle af Centraleuropas vigtigste færdselsårer. Udgravninger har vist, at Staré Hradisko generelt må have spillet en væsentlig rolle i fjernhandlen mellem Nord- og Sydeuropa, og dermed besiddet en stor politisk og økonomisk magt i regionen. Fra Staré Hradisko er det mest sandsynligt, at 'ravruten' fortsatte ind i det nuværende Polen, hvor Przeworskkulturen spillede en afgørende rolle for kontakten mellem Nord- og Sydeuropa.
