Den Moraviske/Mähriska Port

[Karsten Krambs]

Moravská brána er en indsnævring af Den Mæhriske Dal, en gravsænkning i NØ-Tjekkiet delvis fyldt op af Moravas aflejringer SV for Ostrava. Den få km brede Mæhriske Port, der ligger i 310 m højde, adskiller Sudeternes udløber Jeseníkbjergkæden og Beskiderne i Karpaterbjerg-kæden. I dalsænkningen løber floden Oder (Odra), og dalindsnævringen udgør forbindelsesleddet mellem Donaulandene og Den Polsk-tyske Slette - og har siden middelalderen haft stor strategisk betydning.

Dette 'pas' har ligeledes haft stor betydning siden oldtiden. Hvad er årsagen til det? Hvornår nævner kilderne denne handelsvej første gang? Var det muligt at forcere passet med heste, trækdyr og vogne? Hvem har anvendt passet gennem tiderne?

[Jens Yde]

Der er fundet genstande med inskriptioner af ældre futhark i områder, som de udvandrede goter styrede.

På et sølvspænde står der muligvis "mæringer", mari͡ŋgs (ᛗᚨᚱᛁᛜᛊ). Fundet er fra 400-tallet og er gjort omkring 280 km syd for Moravská brána - en indsnævring af Den Mæhriske Dal.
https://en.wikipedia.org/wiki/Gothic_ru ... d_of_Kovel

I Moravia boede herulerne engang. De vandrede senere gennem danernes område og slog sig ned i . . .ja, det kan andre sige meget mere om.

Før da blev rav transporteret via Moravian Gate/Mährische Pforte fra Vestjylland til Egypten og glasperler handledes den anden vej.

Det er et lavt pas og har derfor været brugt, siden Ruder Konge var Knægt.

[Notarius]

Et par links

http://mapcarta.com/18486350

http://www.wikiwand.com/en/Moravian_Gate

https://books.google.dk/books?id=-8-aYb ... te&f=false

https://books.google.dk/books?id=XUILev ... te&f=false

Til googling
Tysk: Mährischen Pforte

[Notarius]

Her er noget, men hvornår rejste man ad ruten og hvem gjorde det, står der intet om.
https://en.wikipedia.org/wiki/EV9_The_Amber_Route
*
Ancient times dog:
https://en.wikipedia.org/wiki/Amber_Road
*
I Pruszcz Gdanski, lidt syd for Gdansk er der oprettet et kulturcenter, hvor der engang har været "en station" på ravruten. Det hedder Faktoria, og der er vist udstillet nogle fund fra de første århundreder e.Kr.

Man kan forsøge med dette i google:
archaeological finds faktoria
– eller måske
archaeological finds Pruszcz Gdanski

Fandt f.eks. lige dette
http://faktoria-pruszcz.pl/page/english

[Karsten Krambs]

Før da blev rav transporteret via Moravian Gate/Mährische Pforte fra Vestjylland til Egypten og glasperler handledes den anden vej.

Jeg har set lidt på hvad ’Danmarks Oldtid’ kan fortælle om den ’Mæhriske Port’ - når vi taler om Europa og før-romersk tid.

Fra den sidste del af bronzealderen er der fundet en speciel urne - ’ansigtsurnen’ - formet som et stiliseret ansigt. Oprindelsen af denne urnetype skal nok søges hos etruskerne og i området omkring Chiusi, der i 600-tallet f.Kr. udviklede både mandlige og kvindelige eksemplarer. På baggrund af typologiske undersøgelser er ansigtsurner fra Danmark, Polen og Etrurien blevet dateret til perioden mellem den nordiske yngre bronzealder og jernalder - eller fra periode IV indtil La Tène fase A. Generelt estimeres de danske fund til tidsrummet 1000-500 f.Kr.

Det er foreslået at formen på denne type urne kan være indført sydøst ad floden Donau og får via den moraviske port kontakt til floden Oder og dennes løb nordpå.

Her bærer Lausitzer-kulturen (Lusatian culture 1300-500 f.Kr.) - der er baseret på både italiensk og alpin import - den stiliserede ansigtsurne videre ad Elben til Jylland og det sydlige Sverige.

I begyndelsen af det 5. årh. f.Kr. var kommunikationsruterne fra nord til syd i Centraleuropa blevet omlagt så en del etruskisk import krydsede Alperne. En af årsagerne kunne være at etruskiske interesser rettede sig mod de mellemrhinske forekomster af jernmalm. I områderne mod øst vidner Bøhmen ligeledes om handelsforbindelser med middelhavsområdet, hvilket talrige fund af etruskisk import og attisk græsk rødfigurskeramik viser. Måske var det bøhmiske forekomster af guld og tin fra Erzgebirke samt rav fra Østersøen der interesserede grækerne, da netop Herodot beretter, at nævnte varer kom fra nord.

Kommentar: At der i ældre romersk jernalder har eksisteret en ravrute fra Østersø-området til Norditalien er vistnok dokumenteret af fundne værksteder og ravhåndværk fra bl.a. Aquileia. Men ifølge Lund Hansen (1991) eksisterede denne ravrute kun indtil Markomannerkrigene i anden halvdel af det 2. århundrede e.Kr. satte en stopper for handelen.

[Karsten Krambs]

At der i ældre romersk jernalder har eksisteret en ravrute fra Østersø-området til Norditalien er vistnok dokumenteret af fundne værksteder og ravhåndværk fra bl.a. Aquileia.

Fra det 7. århundrede f.Kr. dannede særligt de etruskiske områder rammen for størstedelen af den sydeuropæiske ravindustri med flere store ravværksteder i blandt andet Picenum-området samt byerne Capua og Vulci (Rasmussen 1991, 51; Catacchio 1993, 191). I 180 f.Kr. blev den romerske by Aquileia grundlagt ved Adriaterhavets nordlige kyst. Byen voksede hurtigt i størrelse og betydning, og snart overtog den rollen som det primære centrum for den romerske ravindustri (Jensen 2000, 157). De italienske ravgenstande fra jernalderen udviser stor variation i formgivningen, er meget detaljerede i deres udtryk, og viser, at der var tale om et håndværk, som blev mestret perfekt af de lokale (Rasmussen 1991, 49ff; Jensen 2000, 158). Den konstante, og omfattende, produktion af smykker, figurer, medicin, etc. krævede en stabil tilgang af store mængder rav. [ . .]

Skal prestigevarerne i det danske materiale fra yngre førromersk jernalder og ældre romersk jernalder bruges til at indikere i hvilken retning, man orienterede sig, er det nødvendigt at kigge på deres proveniens. Størstedelen af de importerede genstande fra perioden består af etruskiske og romerske bronzer i form kar, spande og drikkeudstyr. Det er meget interessant og påfaldende i denne kontekst, at hovedparten af dette materiale, kan knyttes specifikt til byerne Vulci, Capua og Aquileia, der var centre for den etruskiske, og senere romerske, ravindustri.

Kilde: "Rav - Nordens Guld? Den før- og ældre romerske ravrute re-visited" af Marie Brinch.

[Jens Yde]

Jeg nævnte rav fra den tid, da Tut Ankh Amon levede i Ægypten. The amber kom fra Vestjylland, hvilket er påvist ved hjælp af glasperler i danske grave, mens der vist ikke er fundet glasperler fra Ægypten i grave omkring den østlige Østersø.

Ravet er med et misvisende ord kaldt "baltisk rav", og der går sikkert mange, mange år, før internationale historikere opfanger, at dette "baltiske rav" kom fra Nordsøens bølger.

Det blev omtalt i juni. Om bernstein passerede direkte gennem den Mähriske Port ved jeg ikke, for der var mange ravveje og andre handelsruter både før og efter heruler o.a.

viewtopic.php?f=25&t=46081&p=745505&hil ... er#p745505

[Karsten Krambs]

Ravet er med et misvisende ord kaldt "baltisk rav", og der går sikkert mange, mange år, før internationale historikere opfanger, at dette "baltiske rav" kom fra Nordsøens bølger.

På sin blog skriver Frans-Arne H. Stylegar om rav: http://arkeologi.blogspot.dk/2010/11/nordens-gull.html

Det er ingen tilfeldighet at rav blir kalt for ”Nordens gull”. De gangene man har undersøkt gjenstander av rav i arkeologiske funn kjemisk, har det nemlig stort sett vist seg at det er tale om baltisk rav – uansett hvor i Europa gjenstandene dukker opp, og selv om det skjer i områder der det finnes stedegne ravforekomster. Det gjelder enten det dreier seg om ravperler fra kjente funnsteder fra bronsealderen som Mykene i Hellas, om de fint forarbeidede ravfigurene som kjennes fra etruskisk kunst i århundrene f. Kr., eller om det råmaterialet som ravsmeden på Kaupang i Vestfold benyttet seg av på 800-tallet.

Så, en gang omkring år 60, sendte keiseren (Nero) en militær ekspedisjon tvers gjennom Europa, helt til ravets kilder ved det nordlige osean. Ravet som ekspedisjonen førte med seg tilbake til Roma, ble brukt til å utsmykke et amfiteater i byen – blant annet var nettet som beskyttet tilskuerne mot de ville dyrene, tett besatt med rav. Ravet kom fra Østersjøen, i likhet med nesten alt det rav som gjennom flere tusen år var så ettersøkt over hele kontinentet.

Marie Brinch skriver sådan i artiklen "Rav - Nordens Guld? Den før- og ældre romerske ravrute re-visited": https://www.academia.edu/15261701/Rav_- ... re-visited

De ældste fund af baltisk rav i Middelhavsområdet er dateret til ca. 1600 f.Kr. og stammer fra Mykene i Grækenland (Harding et. al. 1974, 147; Jensen 2000, 89ff.). Det var dog formentlig først fra og med det 8. århundrede f. Kr., hvor områderne omkring Middel- og Adriaterhavet oplevede en økonomisk og kulturel opblomstring, at ravet for alvor blev en del af genstandsinventaret.

Ét af de største problemer med det baltiske rav er, at det ikke kan proveniensbestemmes. Indtil midten af det 19. århundrede var det et implicit faktum, at det arkæologiske rav i Sydeuropa stammede fra Norden, da man på dette tidspunkt ingen almen viden havde om, at aflejringer af rav forekom andre steder end her. Men baltisk rav er den hyppigst forekommende type af fossilt harpiks i Europa, og har en geografisk udbredelse, der rækker fra Sortehavet i øst til Nordsøen i vest (Kristiansen 1998, 234; Hjuler 2001, 4). De største aflejringer forekommer i Gdánsk-bugten og på halvøen Samland i Kaliningrad, som stadig står for 90 % af ravudvindingen i Europa. Det er et gængs argument imod ravhandlen i Danmark, at disse store aflejringer gjorde de noget mindre forekomster i Danmark økonomisk insignifikante (Jensen 1965; 1968; 2000; Kristiansen 1998,233ff), men det er vigtigt at fastslå, at sammenligningen hviler på mængdeangivelser hentet fra en moderne og højteknologisk ravindustri, der aldrig har eksisteret i Danmark, hvorfor argumentet må forkastes. Ad videnskabelig vej er det muligt at identificere den kemiske sammensætning i baltisk rav (med det videnskabelige navn succinit), og dermed adskille den fra de andre typer af rav, som forekommer i Europa, men det er desværre umuligt at afgøre specifikt, hvorfra det stammer geografisk. Undersøgelser af det arkæologiske materiale er derfor stadig grundlæggende for diskussionen om ravhandel i en forhistorisk kontekst.

[Notarius]

Natuligvis kom der rav fra Østersøen, og af den grund gik ravruten da også fra Kaliningrad til Adriaterhavet.

[Karsten Krambs]

The idea of the Amber Route was born in 1835 when Danish historian E. C. Werlauff published his study on the Nordic amber trade. Based on descriptions of how the ancient Romans had traded with the peoples along the Baltic Sea, Werlauff concluded that amber had played an important part in the economy of these prehistoric peoples, and that the amber was transported from North to Southern Europe on a fixed route, which he aptly named ‘the Amber Route’.

The ancient written sources explained that during Roman Imperial times the Amber Route went from the Baltic Sea through the Moravian Gate to the military camp and trading post Carnuntum about halfway between today’s Vienna and Bratislava. From here the route continued south until it reached Aquileia on the northern coast of the Adriatic Sea (Stahl 2006: 13, Bukowski 1990: 71).

Kilde: Marie Brinch, "The Amber Route - from a Danish perspective": https://www.academia.edu/15261672/The_A ... erspective

[Karsten Krambs]

Så, en gang omkring år 60, sendte keiseren (Nero) en militær ekspedisjon tvers gjennom Europa, helt til ravets kilder ved det nordlige osean. Ravet som ekspedisjonen førte med seg tilbake til Roma, ble brukt til å utsmykke et amfiteater i byen – blant annet var nettet som beskyttet tilskuerne mot de ville dyrene, tett besatt med rav. Ravet kom fra Østersjøen, i likhet med nesten alt det rav som gjennom flere tusen år var så ettersøkt over hele kontinentet.

Det er Plinius der i afsnit 45 skriver om rav (bärnsten) - Historia naturalis XXXVII 30 - 51.

Det er for nylig blevet opdaget, at den kyst ved Germanien, hvorfra den importeres, ligger ca. 600 mil [900 km.] fra Carnuntum i Pannonien; endnu lever den romerske ridder [velhavende borger], der blev sendt af sted for at samle den af Julianus, der arrangerede gladiatorlege for kejser Nero. Ridderen opsøgte både markeder og strande og bragte en så stor mængde med sig, at de net, der holdt de vilde dyr inde og beskyttede podiet, blev bundet sammen i knuder med rav; gladiatorernes våben og bårerne og hele udstyret på én dag var af rav – for at variere pragten på de enkelte dage. Den største klump rav, han bragte hjem, var på 13 pund [4,25 kg.]

Kommentar: I Breslau - Polen, er fundet rav-depoter - i to gruber - i alt ca. 875 kg uforarbejdet rav. Den største klump vejede 1750 gram. Sammen med andre fund i området er der fundet rav på denne handelsrute med op til i alt 1800 kg.

[Karsten Krambs]

Den baltisk/italienske 'Amber Route' også kaldet for Szlak Bursztynowy - går over passet 'Den Mæhriske Port' eller Moravská brána - med start i den kosmopolitiske by Aquileia.

[Karsten Krambs]

Men ifølge Lund Hansen (1991) eksisterede denne ravrute kun indtil Markomannerkrigene i anden halvdel af det 2. århundrede e.Kr. satte en stopper for handelen.

Kilde: "Northern Gold: Amber in Lithuania (c. 100 to C. 1200)" by Audrone Bliujiene:

Citat:
"From the end of the second century, due to the unrest caused by German attacks, the importance of workshops manufacturing different amber wares and ornaments in Aquileia gradually decreased (Lund Hansen). The increased use of amber in the north coincided with the Marcomanni Wars (166-180), because is believed that the Marcomanni Wars interrupted the safe and stable long-distance trade that ran on a down-the-line model, disrupting the main ‘Amber Route’. However, first and foremost the Germanic people were interested in trade because intensive trade, and therefore, safe trade routes, were one of their primary sources of wealth. It would seem that after the Marcomanni Wars the nature of the amber trade with the Roman Empire changed. It changed from long-distance trade to indirect contacts, with a redistribution of Roman products and the barbarians providing mostly raw materials".

https://books.google.dk/books?id=DEsZ4J ... ni&f=false

[Notarius]

Men ifølge Lund Hansen (1991) eksisterede denne ravrute kun indtil Markomannerkrigene i anden halvdel af det 2. århundrede e.Kr. satte en stopper for handelen.

Kilde: "Northern Gold: Amber in Lithuania (c. 100 to C. 1200)" by Audrone Bliujiene:

Citat:
"From the end of the second century, due to the unrest caused by German attacks, the importance of workshops manufacturing different amber wares and ornaments in Aquileia gradually decreased (Lund Hansen). The increased use of amber in the north coincided with the Marcomanni Wars (166-180), because is believed that the Marcomanni Wars interrupted the safe and stable long-distance trade that ran on a down-the-line model, disrupting the main ‘Amber Route’. However, first and foremost the Germanic people were interested in trade because intensive trade, and therefore, safe trade routes, were one of their primary sources of wealth. It would seem that after the Marcomanni Wars the nature of the amber trade with the Roman Empire changed. It changed from long-distance trade to indirect contacts, with a redistribution of Roman products and the barbarians providing mostly raw materials".

https://books.google.dk/books?id=DEsZ4J ... ni&f=false

Interessant, mon de senere begyndte at benytte ruten igen, da der jo kom andet end varer – nemlig ideer og tanker, fra Italien og nordpå.

[Jens Yde]

Glas var en luksusvare i Ægyptens 18. dynasti - for 3400 år siden.

En glasperlekæde som denne er fundet i Humlum, Oddesund, Limfjorden. Den stammer formentlig fra Ægypten og tilsvarende fund kendes vist ikke fra Norge, Bornholm og Lithauen.

Hvorfor er der fundet mange glasperler i områderne langs den sydlige del af Nordsøen? Måske en svensker kan give svaret?