Karsten Krambs skrev:Jeg har et kort der viser placeringen af runesten i urnordisk. Se på de tidligste runesten U1 fra perioden 160-375/400 e.Kr. og se videre på U2, U3 og U4. Det viser lidt om spredningen af de ældste 'nordiske' slægter.
http://www.vikingetidenskonger.dk/wp-co ... 600_10.jpg - Klik på kortet for at forstørre/formindske.
ERland skrev:Fast kartan du länkar till visar inga urnordiska runstenar alls i nuvarande Danmark. Dessa verkar istället finnas i södra Norge längs kusten, och en del också i Sverige (Mälardalen, Östergötland, Västergötland, Värmland) och några i nordöstra Skåne/Blekinge.
Der er talt en del om ’eliten’ på denne tråd. Hvem var denne elite, hvis sprog blev dominerende?
Ifølge Beda’s (Bede) oprindelsesmyte nedstammede de angelsaksiske indvandrere fra Odin (Voden) og langt senere fortæller Saxo samme sag. Saxo fortæller yderligere at det nordiske folk og Odin kommer fra Byzans – men, at Odin nok var et menneske, der havde fået gudestatus. Skal vi blive i myternes verden er det Odin, der opdager runernes magi ved at hænge med hovedet nedad. Så runernes oprindelse skyldtes Odin’s stammefolk – en elite, der kom fra Byzans.
Bliver vi lidt i samme symbolik, må alle de urnordiske runesten af typen U1 og U2 være rejst af en ’elite’ i perioden 160-375/400 og 160-520/570 (dateret af runolog Lisbeth Imer 2007). De findes i Södermanland, Östergotland, Viken og Vestfold, Vest-Agder, Rogaland, Hordaland, Sogn og Fjordane og Sør-Trøndelag.
Indenfor ca. 400 år blev der i de nævnte landskaber etableret en aristokratisk elite med
sproglige færdigheder – der gennem årene og frem til vikingetid funderer sig som magtcentre samme steder. Var det virkelig slægtslinjer af samme æt?
Visse steder i Norge og i området ved Sognefjorden er de urnordiske runesten placeret, hvor der ikke samtidig findes gravformer baseret på ligbrænding. Er der her tale om en anden etnicitet eller er gravene blot ikke fundet endnu. Det sidste er nok mest sandsynligt.
I Danmark findes ingen urnordiske runesten.
Gl. Lejre som ifølge Tom Christensen skulle være kongeslægten Skjoldungernes berømte kongsgård mener, at Lejre var hovedsæde for en stormand eller konge i perioden 500 - 1000 e. Kr. Tom Christensen fortsætter: ”Det er sandsynligt, men ikke sikkert, at kongeemnerne kom fra èn slægt og således havde blåt blod i årerne, hvilket kan have givet dem legitimitet inden for de vedtagne regler til at danne alliancer og stræbe efter magten. Under alle omstændigheder lader det til, at vi står over for et samfund, der grundlæggende var bundet af traditioner og sædvaner. Det er i en sådan social og politisk sammenhæng, Lejre har fungeret, og det er på denne baggrund, huse, hegn og fund skal fortolkes. Begrebet Lejre står for en tradition, en borg, et kongesæde, et kultcentrum, en centralplads med en hal som repræsenterede ligestillede stormænd.
Når Gl. Lejre ikke har efterladt sig beviser med runeskrift, hvad betyder så dette? Taler vi ikke om samme æt som de nævnte norske og svenske samfund, baseret på elitens og sprogets dominans? Åbenbart ikke. Men et fravær af runeskrifter kan i sig selv ikke anvendes som bevis.
På mit kort over runesten ses 17 runesten fra 700-800 tallet (Lisbeth Imer) horisontalt fra Skåne i øst over Sjælland og Fyn til den smalleste del af det sydlige Jylland. Hvordan skal det nu fortolkes? Det er de første runesten der rejses i de danske landskaber. Runesten er af Gräslund og Imer fortolket som en manifestation af ejendomsretten og har formentlig spillet en rolle i forbindelse med magtkampene.
