Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid. Värd: Ralf Palmgren
Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1142
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Jens Yde » 12 apr 2016 10:38

Indicier for at Danmarkshistoriens mest berømte par Thyra Danebod og Gorm den Gamle sejlede hjemmevant rundt i Limfjorden - om sommeren:

Konger rejste i gamle dage rundt i deres store og små riger fra kongsgård til kongsgård, men om vinteren, når vandene frøs til is og sneen lå i driver, var det småt med togter og inspektioner. Da Hardeknud og sønnen Gorm blev gamle foretrak de utvivlsomt at hygge sig hjemme det meste af tiden sammen med familien. Deres første hjem i Danmark kan have ligget i Thy, på Mors eller et andet sted i den vestlige Limfjord.

Der var i vikingetiden et økonomisk overskud i området omkring Limfjorden, hvilket trak udlændinge til. Kontakterne var især vendt mod Norge og Sverige og mod det kontinentale Vesteuropa. Først med Svend Tveskæg, konge 986-1014, kom der større kontakt mellem Danmark og England.

Den vestlige Limfjord kan opfattes som en labyrint. Fjender kan nok finde vej dertil, men de ønsker at komme ud i live, og at det ikke går dem som de svenske konger Jörund Yngveson og Ottar Vendelkråka.

1. Vikingerne blev smidt ud af Dublin, Irland, i 902 og nogle af dem kom til England. I 2011 blev en skat fundet ved Silverdale i Lancashire med indskriften dominus rex og Airdeconut, et navn der muligvis er identisk med Harðaknútr/Hardeknud. Møntens udformning er som mønterne slået under kongerne Siegfredus og Cnut, der regerede i Northumbria 895-905. (wikipedia)

2. En vis Hardeknud kom til Danmark fra Nortmannia (Norge) kort før år 915. (Adam af Bremen fra Svend Estridsen)

3. Hardeknuds søn var Gorm (ca. 908-958). (Heimskringla)

4. Gorm blev gift med Thyra Danebod. (Lille Jellingesten)

5. bod betyder båd på dialekten i Thy, thybomål. (Institut for jysk sprog)

6. Gorm havde tre drømme, som Thyra, der var meget klog, tolkede således, at der ville komme hårde vintre i 3 + 3 og især de sidste 3 af i alt ni vintre. Derfor fik hun hver sommer med båd fragtet korn til Danmark, så ingen kom til at lide nød i de dårlige år. (Jomsvikingernes saga)

7. Vulkanen Katla på Island havde et gigantisk udbrud i 934-940, som kan have medført dårlig høst i Danmark i nogle år. Samtidig kan Oslo-fjorden med dens kornrige områder have undgået store dele af askeskyen.

8. Tre gange bød kong Gorm sin svigerfar Klak-Harald til julefest, og alle tre gange ser det ud til, at Klak-Harald og hans følge nåede frem til Limfjorden til fods. Grundet varsler nåede de først over fjorden i tredje forsøg, og de besluttede at blive ved fjorden om natten. De så da en bølge rejse sig indenfor i fjorden og en anden udenfor. Disse bølger var store, og der blev et stærkt bulder, da de stødte sammen, og det forekom dem, at vandet blev blodigt. (Jomsvikingernes saga). Kunne det ikke ske ved Oddesund og skyldtes den røde farve alger?

9. Gorm og Thyras ældste søn Knud kom til Limfjorden på julebesøg. Samtidig nåede hans bror Harald Blåtand hjem fra togt i Østersøen og i kamp blev Knud dræbt. (Jomsvikingernes saga)

10. I en sammensværgelse med Håkon Sigurdsson Ladejarl fra Norge fik Blåtand ca. 970 ved list dræbt to af sine nevøer, søstersønnen Harald Gråfeld og brorsønnen Guld-Harald. Det skete ved Hals, der ligger i Limfjordens østligste del. (Jomsvikingernes saga)

11. Blåtands søster Gunhild Kongemor blev taget til fange af Håkon Ladejarl. Gunhild kom til Danmark og troede, hun skulle til gilde hos Harald, men under en daglang køretur i karet druknede Haralds danske mænd hende i et lavvandet morads, og det fik de ros for af kongen. (Historia Norwegiæ, Ågrip og Theodoricus Monachus)

12. Der er en koncentration af ryttergrave fra 900-årene syd for og tæt på den vestlige del af Limfjorden, heraf tre på Mors. Militærfolk begravedes med deres hest, og jernstigbøjler udgør en klart afgrænset fundgruppe. Det er en opfattelse, at ride- og hesteudstyret er smedet under kongens kontrol i en forholdsvis kort årrække. I Næsby syd for Løgstør og nær Vitskøl Kloster er fundet en gravplads for aristokratiet med 25 grave, herunder en flot ryttergrav fra ca. år 950 med rytter, hest og våben. Arkæologer arbejder med en idé om, at Blåtand og rytteren kendte hinanden. Rytteren fik en gris med sig i graven som madgave. Har disse ryttere været strategisk placeret ved den vestlige Limfjord som værn mod angribere fra syd?

13. Kejser Otto I sendte bud til Harald Blåtand om, at denne skulle lade sig døbe. Efter et slag ved Danevirke rejste Håkon Jarl mod Norge, men han nåede kun til Limfjorden på grund af manglende vind. Håkon støttede Harald. Kejser Otto satte derpå en flåde over fjorden Slien og kom i kamp med Harald Blåtand, som flygtede ud på øen Mors i Limfjorden. Otto og Harald mødtes derefter i fredsommelighed på Mors, og Harald blev døbt. Håkon Jarl dukkede op og blev ligeledes døbt og stævnede derefter mod Norge, men vinden gik i vest, og han kom til Øresund og fik senere tegn fra Odin. (Olav Tryggvasons saga)

14. Blåtand blev døbt ca. 963.

15. Harald Blåtand stod i 970'erne bag byggerier af ringborge, broer, en rhombeformet palisade og andet. Han var interesseret i cirkler, halvering af afstande og lignende geometri.

16. Den første og største ringborg blev lagt ved Aggersund midt i Limfjorden i begyndelsen af 970'erne. (Aggersborg i Vikingetiden)

17. Der var en kanal i vikingetid, som forbandt Skagerrak og Jammerbugt med Limfjorden. Den kaldes Sløjkanalen. Kanalen mundede ud i Limfjorden umiddelbart vest for Aggersborg. Den rute brugte Hardeknud og Gorm måske, da de kom til Danmark.

18. Gorm og Thyra blev gravlagt på en tidligere bar mark ved vore dages Jelling. Gravhøjen og Jelling kirke er placeret på en ret linje midt mellem Sløjkanalen/Aggersborg og Hedeby.

19. Harald lyttede hellere, end han talte. Muligvis var han sin tids førende matematiker og skakspiller.

20. Der er fundet skakbrætter indhugget i granitstenene på 49 kirker fra Thy til Aarhus, samt et større antal fra Wolin og sydpå langs floderne Oder og Neisse i Polen og Tyskland. Endvidere kendes skakbrætter fra kirker i Østfold, Oslofjorden. (Romanske Stenarbejder)

21. Harald Blåtand døde af sine kvæstelser i Wolin (Jomsborg) i 986, mere end 50 år gammel. Han var på Helgenæs, tæt ved Aarhus, såret i kamp mod sin egen søn Svend Tveskæg.

Thy er meget lidt undersøgt i jagten på Hardeknuds, Gorms og Haralds vinterbase.

Det skyldes blandt andet, at professor Kr. Erslev, født i København i 1852, i 1929 skrev om Tyresagaen, at "Gorm indbød sin svigerfader Klakharald til julefest, men hver gang Klakharald kom til Limfjorden - en underlig vej at komme til Gorm - mødtes han af onde varsler og vendte om". Erslev var storkorsridder af Dannebrog og bar ordener fra Island, Norge og Sverige.

Nationalmuseet, Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum, slår fast i 2016: "Gorm havde hovedsæde i Jelling og blev ligeledes begravet i Jelling i den ene af de to store gravhøje" og "Svend Tveskæg skal - ligesom sin far Harald Blåtand - være blevet gravlagt i Roskilde Domkirke".

Notarius
Medlem
Inlägg: 503
Blev medlem: 27 dec 2011 23:20

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Notarius » 13 apr 2016 12:27

Ja, de ser gode ud.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Karsten Krambs » 13 apr 2016 14:02

Ifølge Adam af Bremen får Gorm besøg af ærkebiskop Unni ca. år 935.

Citat:
Adam af Bremen skrev:"Men da den guds bekender kom til danernes land, hvor, som sagt, den grusomme kong Worm (Gorm) dengang herskede, formåede han ikke at omstemme kongen på grund af dennes medfødte vildskab".

@ Jens Yde; Hvor mon Unni og Gorm den Gamle mødtes? Hvordan kunne Unni vide det?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Karsten Krambs » 13 apr 2016 14:34

Rundt langs Limfjorden

Projektet 'Kongens Borge' (s. 53/54) nævner flere muligheder for kongelige interesser i Limfjordsområdet. Nord for Aggersborg og midt på bakkeøen ligger stedet Hus(e)by. Husby er et stednavn, som kunne vidne om kongelige interesser (om Husbystednavne generelt, se M. Olauson 2000). Ligeledes kan muligvis Ørbæk øst for Løgstør på den anden side af Løgstør Bredning forbindes med tidlige kongelige interesser. Navnet indgår i prægede mønter slået under Knud den Store og Hardeknud, altså mellem 1018 og 1042, og er formentlig udmøntet her.

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1142
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Jens Yde » 13 apr 2016 15:01

ad 15) Harald Blåtand var åbenbart en nørd, hvad angår geometri. Måske var geometri med lige linjer et særkende for slægten? I så fald kan det tænkes, at Blåtands bedstefar Hardeknud efter lineære betragtninger ca. 915 slog sig ned i Sjørring vest for Thisted.

Der søges efter stedet, hvor Thyra og Gorm boede, og i mangel af bedre redskaber kan vi forsøge os med geometriske metoder med risiko for at regne helt i skoven.

Men følgende "tre lokaliteter" ligger på en ret linje:
Vi går ud fra Aggersborg midt i Limfjorden, hvor kanalen Sløjen munder ud i nærheden. Fra Aggersborg er der 41 km i østlig retning til gravpladsen Lindholm Høje med dens flere hundrede skibssætninger ved Aalborg. Fra Aggersborg til Sjørring Vold i vest er der ligeledes 41 km i luftlinje.

Fra Aggersborg til Jelling kirke er der 138 km. Fra Jelling til Hedeby er der 141 km.

Placerede Harald Blåtand gravpladsen i Jelling efter denne lineære metode, har han måske, da han blev kristen, fulgt linjen fra Henne kirke i Vestjylland til Jelling på 74 km og forlænget den med det halve, 37,5 km, og derefter meget tæt på havet i øst skabt As kirke med lokaliteterne Kirkholm og Husby. I så fald har han skabt et stort usynligt kors på langs og tværs af Jylland.

Han anlagde ringborge, der var cirkelformede og med gader, der skar hinanden i rette vinkler, aldeles symmetrisk. Fra Aggersborg til Tågekammeret og Matematisk Institut, Aros, er der 109 km. Fra Matematisk Institut til ringborgen Trelleborg på Vestsjælland er der 109 km.

Fra Trelleborg på Vestsjælland til Trelleborg i Skåne er der 119 km i luftlinje. Fra Trelleborg til ringborgen Nonnebakken på Fyn er der det halve, 55 km.

Den indvendige diameter på ringborgene Aggersborg og Fyrkat er henholdsvis 240 og 120 meter. Længden på siderne i palisaden i Jelling er 360 meter (240 + 120 = 360), og palisaden har form som en rombe, hvor diagonalerne krydser hinanden som et usynligt kors med korsets midte i gravhøjen, hvor Gorm blev begravet. Volden omkring Aggersborg var 760 meter lang, og det er samme længde som broen over Ravning Enge ikke så langt fra Jelling.

Koncentrationer af fund af våben- og ryttergrave samt vognfading-grave fra midten og anden halvdel af 900-årene ved Sjørring i Thy og omkring Aalborg kan ses som udtryk for en militær tilstedeværelse. Fravær af både runesten og aristokratiske grave fra 900-årene i Aggersborgs nærhed viser, at ringborgen havde en anden karakter end de centrale bebyggelser omkring Sjørring Sø og Aalborg.

Varulv
Medlem
Inlägg: 2588
Blev medlem: 03 apr 2004 07:38
Ort: Norge/Norway

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Varulv » 17 apr 2016 22:23

Veldig interessant. Limfjorden fra et rent ressursperspektiv var et rikt og meget potensielt landskap ved at det knyttet sammen forskjellige handelsruter fra vest, sør, øst og nord gjennom århundrene, dertil med høy jordbruksproduksjon som tillate overskuddsproduksjon i de skrinne omgivelsene den gang. Thy og Vendsyssel begge er av stor historisk viktighet - førstnevnte er interessant ved å lære at ordet "thy" enkelt kan oversettes til "folk", hvilken tyder på en stor befolkning ifølge datidens standarder den gang. Avstanden mellom Norge og Danmark er kortest mellom Sørlandet og Nord-Jylland, og man vet at det har vært tett kontakt mellom sørnordmenn og jydene i flere årtusener helt tilbake til bronsealderen. Aktuelt har Limfjorden med omkringliggende jordbrukstrakter og sine handelsruter vært en økonomisk motor for den sørlige Norge til tross for stengningen av det vestlige utløpet og landhevningen siden 1100-tallet. Når en ser lenge sydover fra Limfjorden oppe på den jyske halvøya, er det langt mer blandet, betydelig mindre potensialitet. Man må helt ned til der halvøya er på sitt trangeste for å finne geografiske og naturlige betingelser som kan stimulere fram overskuddssamfunn, dvs. der Slesvig-Holstein og Sønderjylland er. Ved å være striks maritimt orientert vil det være naturlig om beboerne stort sett var orientert mot øst langs østkysten, og da mente det at Limfjordområdet vil være en naturlig utstrekning av dette. På mange måter var Limfjorden enda en sund i likhet med Lillebælt, Storebælt og Øresund.

Da mente det at det var naturlig nok to separate kraftsentre på den jyske halvøya - den nordre omkring Limfjorden og den søndre omkring Slien/Ejderen i det første århundret i vikingtiden. Men den nordre var den svakeste av de to, om muligens fordi man lå lenge unna til nord og dels lengst vekk fra de danske øyene Fyn og Sjælland, på mange måter var Limfjorden på periferien, et stopp underveis til Norge.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Karsten Krambs » 18 apr 2016 15:54

Her er en tidslinje baseret på evidens, der er lidt mere historisk dokumenteret. Hvis Harald Blåtand virkelig var både pedantisk og perfektionist grænsende til det geniale, som hans bygningsværker afspejler, må man forudsætte at han selv ønskede at følge op på bygningen af anlæggene.

Dog er det svært at være mere end ét sted ad gangen. :)

I en ti-årig periode (958-968) ser det ud til at Harald er bundet op på Jelling-monumentet med en sen afstikker til Hedeby og Danevirke. Perioden 970-73 indgår han alliancer med både Mistivojs - og senere kejser Otto I. Harald har givetvis besøgt fyrst Mistivoj.

Sønder Vissing-sten 1 dateret til 950-1000 fortæller at, ”Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml efter sin mor”. Fundsted: Skanderborg (Amt), Tyrsting (Herred), Sønder Vissing (Sogn). Mærkeligt hvis Harald på det tidspunkt ikke skulle holde til i denne omegn. En ny kone kræver sit. Se derefter denne tekst i annalerne fra Altaich år 973, der fortæller om gesandter fra Harald Blåtand -

Altaich år 973 skrev:"Mens kejseren og hans søn Otto I, der allerede i faderens levetid havde fået kejsertitel (962), opholdt sig i Quedlinburg i påsken, kom der gesandter fra Grækenland og Benevent med gaver og stormænd fra ungarerne og bulgarerne, ligeledes kom der gesandter fra grev (dux) Harald med den fastsatte skat og underkastede sig kejseren".

Først med urbaniseringen og trelleborgene ser det ud til (ifølge min kronologi) at Harald i perioden 979/80 må have opholdt sig ved Aggersborg og Limfjorden. Muligvis.

Kronologi

    * År 935; Gorm får besøg af ærkebiskop Unni
    * Perioden 940-955 satte Gorm den lille runesten over Thyra
    * Gorm den Gamle † ca. 958
    * I vinterhalvåret 958/959 opførtes i Jelling en mindre jordhøj, hvori det store gravkammer lå
    * År 962; den tyske oprører Wichmann beder Harald om hjælp
    * I vinterhalvåret 964/965 var Nordhøjen i Jelling under opførelse
    * Årene 964/965/966 færdigøres Nordhøjen - og Sydhøjen er under opførelse fra midt i perioden
    * Den store Jelling-sten er dateret af Nationalmuseet til 965-970
    * Palisadekomplekset i Jelling er sandsynligvis fra året 968
    * År 968; Harald udvider Danevirke
    * År 970; Harald gifter sig med abodritterfyrsten Mistivojs datter Tove
    * År 973; Påskestævne i Quedlinburg; Harald invaderer landet syd for Ejderen
    * År 974; Kejser Otto II sejrer over Harald og Håkon
    * År 975; Harald slår mønt
    * Årene 979-80; infrastruktur med bygning af Ravning Bro
    * Perioden 980-81; Haralds urbanisering og infrastruktur
    * År 982-83; Haralds søn Svend Tveskæg, generobrer Hedeby
    * Harald Blåtand † 986-88
    * År 991; Togt mod Wessex ledet af Olav Tryggvason og Svend Tveskæg

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1142
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Jens Yde » 19 apr 2016 18:18

Den tyske kong Otto blev 2. februar 962 kejserkronet af pave Johannes XII i Rom og blev den tysk-romerske Kejser Otto I den Store.

Blandt kejserens pligter var at udbrede kristendommen, og det er muligt, at Harald Blåtand allerede året efter i 963 blev tvangskristnet - på Mors.

"Kejser Otto og kong Harald Blåtand mødtes paa Mors. Ved den Lejlighed prædikede en hellig Biskop, Poppo, Kristendommen for Kong Harald og bar gloende Jærn og viste Kong Harald, at hans Haand ikke var brændt. Saa lod Kong Harald sig døbe med hele Danehæren". (Olaf Tryggvessøns Saga) Om denne undergerning fortæller også Widukind af Corvey allerede i 967.

Kejser Otto kastede sin lanse ud i Limfjorden og Folkeviddet fortæller, at Oddesund fik sit navn efter Otto.

Harald var hver vinter i Danmark, og havde der sit tilholdssted. (Jomsvikingernes saga)

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Karsten Krambs » 20 apr 2016 10:22

Jens Yde skrev:Den tyske kong Otto blev 2. februar 962 kejserkronet af pave Johannes XII i Rom og blev den tysk-romerske Kejser Otto I den Store. Blandt kejserens pligter var at udbrede kristendommen, og det er muligt, at Harald Blåtand allerede året efter i 963 blev tvangskristnet [ . .]. "Kejser Otto og kong Harald Blåtand mødtes paa Mors. Ved den Lejlighed prædikede en hellig Biskop, Poppo, Kristendommen for Kong Harald og bar gloende Jærn og viste Kong Harald, at hans Haand ikke var brændt. Saa lod Kong Harald sig døbe med hele Danehæren". (Olaf Tryggvessøns Saga). Kejser Otto kastede sin lanse ud i Limfjorden og Folkeviddet fortæller, at Oddesund fik sit navn efter Otto. Om denne undergerning fortæller også Widukind af Corvey allerede i 967.

Niels Lund skrev på et tidspunkt en lille artikel med overskriften ’Harald Blåtands dåb’. Her skrev han blandt andet -
Citat:
Niels Lund skrev:"Adam af Bremen har en anden historie om Haralds dåb end Widukind. Poppo var nemlig forbundet med Köln, og det passede dårligt i Hamborg-Bremens kram at lade kölnerne have nogen som helst andel i kristendommens udbredelse i Danmark. Adam lader derfor Poppo omvende den svenske konge Erik Sejrssæl og giver Otto den Store æren for Haralds dåb, idet han lader Otto foretage et sejrrigt felttog op i Jylland til Limfjorden. I den forbindelse påtvang kejseren kong Harald og hans familie dåben; Sven Tveskæg skal ved den lejlighed have fået navnet Sven-Otto.
Imidlertid er det for længst erkendt, at Ottos felttog op i Jylland er en konstruktion af Adam på grundlag af Otto 2.s felttog i 973-74. Det fandt ikke sted, og så kan det ikke have ført til Haralds dåb. Man kan heller ikke bruge den udvej, at hvis det var Otto 2., der førte felttoget, så var det nok også ham, der tvangsdøbte Harald Blåtand. Det ville placere begivenheden efter 973, men for det første tyder andre kilder på, at Otto 2.s felttog blot gik til Hedeby, for det andet tilskriver Widukind i sin første redaktion fra 967 ikke danerne eller deres konge noget behov for omvendelse eller dåb, kun for en korrektion af deres religiøse praksis (re:»Danerne var fra gammel tid kristne, men tjente ikke desto mindre afguderne efter hedningesskik«). [ . .]
Det samme gælder for et kildested, som man ofte har brugt til at tidsfæste Haralds dåb, nemlig kölnermunken Ruotgers biografi af Bruno, der var ærkebisp af Köln 953-65. Han fortæller, hvorledes i Brunos tid, som et resultat af hans fortjeneste, normannernes konge Harald med en stor mængde af sit folk forkastede billedstøtternes forfængelighed og gav deres nakke under kongernes konge Kristus. Ruotger skrev i 968-69, næsten samtidig med Widukind. Han siger ikke, som Widukind, at danerne var kristne fra gammel tid, men det er den samme historie om opgivelsen af afgudsdyrkelsen, han fortæller.
Nu er det ikke godt at vide, hvad Widukind mere præcist mente med udtrykket ‘fra gammel tid’, men hvis danerne var kristne og Harald døbt, før ærkebisp Bruno døde i 965, hvor Poppo altså senest kan have aflagt sit besøg, så er der ikke noget stort spillerum. Gorm den Gamle døde i 958, og da gav Harald ham en hedensk begravelse i en høj. Ville han mon have gjort det, hvis han selv og danerne var kristne? [ . .]

Jeg har fundet et kopi af artiklen her - https://bibliotek.dk/da/moreinfo/netarchive/870971-tsart%253A88970144

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Karsten Krambs » 20 apr 2016 12:31

Sagaerne er både morsom og spændende læsning, men må stadig ses som sagnhistorie grundet den ringe historiske sandhedsværdi. Som jeg fornylig har nævnt, er sagastoffet for hundrede år siden behandlet intenst af mange historikere, hvor det i dag mere ses som en slags underholdning. Derfor er både ’Olaf Tryggvessøns Saga’ samt ’Jomsvikingernes saga’ underholdende på deres egen facon, men anvendelse i lokalhistorisk regi, er diskutabelt. Begge sagaer kan ikke anvendes som historisk kilde.

Det samme gælder en anden sag i dette forum, hvor en række uhistoriske kilder får historisk nyt liv gennem analysering af bl.a. sagaerne.

Sagaernes Sigurd Ormøje får pludselig en mindreårig søn ved navn Hardeknud og denne blev ifølge sagaerne sat i pleje hos en anden Hardiknuth i England ved navn Ennignub alias Engelske Knud alias Guthfrith (Hardecnutson). Dokumenteret er det at denne Guthfrith blev konge af York ca. år 883. Guthfrith var kristen og en god ven af St. Cuthberts klostersamfund og efter sin død år 895 blev han begravet i domkirken Old Minster i York.

Analog mit seneste indlæg om Harald Blåtands dåb som belyser danernes kristning, er det umuligt at forestille sig denne plejesøn Hardeknud som hedning efter, at have opholdt sig mange år i pleje hos den kristne konge Guthfrith. Som far til hedningen Gorm den Gamle og bedstefar til Harald Blåtand virker denne konstellation usandsynlig ligesom koblingen til Lejrekongerne. Der har vist aldrig eksisteret en tidlig trækirke i Lejre.

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1142
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede på Mors

Inläggav Jens Yde » 21 apr 2016 16:00

Som alle husker var en vulkan på Island i udbrud i 2010. Skyen af vulkanaske fulgte måske og delvis samme rute som askeskyen fra den 75 km lange spaltevulkan Katla-Eldgja, der var i et enormt udbrud i årene 934-940, da kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Danebod sad på tronen i Danmark, og hvor der ifølge en saga var ni år med dårlig høst i Danmark, og hvor den visionære Thyra reddede danskerne ved at importere korn med båd. Om sommeren er nordvest den fremherskende vindretning i Nordvestjylland. I Thy kommer luftstrømmen i juni fra nordvest i 20-25 procent af tiden. Netop i disse dage her i april er vinden i nordvest, og vi ser igen, hvordan de norske fjelde afskærmer vinden og skyerne, så Skagen i Nordjylland og andre områder ved Skagerrak får sol, mens resten af Danmark ligger under skyer.

Kejser Otto kom til Mors, står der skrevet i en islandsk kongesaga, og historikere kan i vor tid "overbevisende påvise", at det ikke kan passe. Vil nogen om tusinde år tilsvarende stille sig tvivlende over for danske avisers historier om "Hitler besatte Danmark", "Putin gik ind i Syrien" og "Obama gik ind i Irak"? For Hitler besøgte jo aldrig Danmark, vil forskere sanddrueligt kunne udtale i 3016.

Min egen arbejdsmetode minder om politiets og detektivens, hvor jeg er blevet bedt om at finde en søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod. Han eftersøges for mord. Hans navn er Harald, og hvor har han gemt sig? Jeg fravælger i mit arbejde gerne oplysninger fra Niels Bohr Institutet, Saxo-Instituttet, Instituttet for Fremtidsforskning og andre anstalter i København, som jeg generelt anser for manipulerende og utroværdige.

Lagt sammen med mange andre oplysninger finder jeg det påfaldende, at øen Mors optræder i en saga om danske konger. Har Harald Blåtand en borg gemt i Legind Bjerge på det østlige Mors?

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1142
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Jens Yde » 23 apr 2016 21:33

Karsten Krambs skrev:Sagaerne er både morsom og spændende læsning, men må stadig ses som sagnhistorie grundet den ringe historiske sandhedsværdi. Som jeg fornylig har nævnt, er sagastoffet for hundrede år siden behandlet intenst af mange historikere, hvor det i dag mere ses som en slags underholdning. Derfor er både ’Olaf Tryggvessøns Saga’ samt ’Jomsvikingernes saga’ underholdende på deres egen facon, men anvendelse i lokalhistorisk regi, er diskutabelt. Begge sagaer kan ikke anvendes som historisk kilde.


Litterater har med stort held erobret sagaerne. Er det umuligt at fravriste dem teksterne?

Jomsvikingernes saga beretter om Thyra, der udlagde Gorms tre drømme:
- Der vil komme tre strenge vintre, og der vil falde så meget sne, at frugtbarheden vil blive dårlig i hele Danmark.
- Der vil komme yderligere tre vintre uden meget sne, men de vil ikke være milde,
- Der vil for tredje gang følge tre vintre, og de vil være så hårde, at alle vil sige, at man ikke kan mindes noget lignende, og det mest sorte uår og nød vil ramme landet, så man dårligt har kendt magen. Mange vil miste, hvad de ejer.

Kong Gorm og Dronning Thyra lod derfor mange skibe lade med korn og andre fødemidler, og førte således overflødighed til Danmark. Sådan gjorde de fra den tid af hver sommer, indtil uåret, som hun havde forudsagt, indtraf.


Beretningen stemmer med følgerne efter Eldgjá-vulkanens udbrud på det sydlige Island. Den udspyede mikropartikler, som skyggede for solen og skabte uår på Gorms og Thyras tid. Eldgjá-udbruddet begyndte ca. 934 og varede seks-otte år - tidsfæstet ved studier af bl.a iskerner fra Grønland og træers årringe. Eldgjá er en del af samme vulkansystem som Laki og Katla.

Der er flere historiske optegnelser, der peger på en deraf følgende afkøling af dele af Europa, Mellemøsten og Asien.

Stifteren af Det Saksiske Hus, kong Henrik Fuglefænger (far til kong/kejser Otto den Store) berettede om en tyk tør tåge i 934.

Vinteren 934–935, Bagdad, Irak, et usædvanligt snefald.

Konstantinopel, Tyrkiet, den 25. december 934 begyndte et ulideligt koldt vejr, så jorden var frossen i mere end 120 dage. En hungersnød fulgte, som oversteg hvad der tidligere var set, og det var umuligt for de levende at begrave de døde.

Irland, 934-935, en lang og bitterlig kold vinter.

Irak, 935, i juni var vejret koldt og regnfuldt ved Nisibis ved den nordlige del af floden Tigris.

Schweiz, 939, et strengt år.

Tyskland, 939–940, en meget streng vinter i det nordlige Tyskland.

Irland, en hård frost, med is som gjorde det muligt at krydse søer og floder til fods.

Irak, 940, Tigris rapporteredes at have oversvømmet landet i 940, hvilket indikerer en abnormt hård vinter, regn eller sne i områderne ved flodens øvre dele.

I Kina satte et hårdt vintervejr pludselig ind i 939, og det varede omkring tre år. Året 939 var det koldeste, da det i juli sneede i Indre Mongoli (ca. 40-44◦N, 113-123◦E). Værre blev det ved Den Gule Flod og Yangtze, da en tørke uden fortilfælde og sværme af vandregræshopper hærgede i 942 og fortsatte til 943 med det resultatet, at flere hundrede tusinde mennesker sultede ihjel.

Selv på vandstanden i Nilen kan vulkanudbrud måles. I 939 var vandstanden lav i Nilen på grund af vulkanudbruddet på Island, ifølge Nasa.
(Kilde: Jie Fei og Jie Zhou, 2006)
http://webcache.googleusercontent.com/s ... clnk&gl=dk

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Karsten Krambs » 24 apr 2016 12:45

Lidt om klimaudviklingen -

Nils Hybel skrev:Isotopdata fra den grønlandske indlandsiskerne tyder på, at Grønlands klimahistorie udviklede sig således, at Islands navngivning i slutningen af 800-tallet faldt sammen med afslutningen på en kuldeperiode, og at Erik den Rødes ankomst til det land, han kaldte Grønland, i slutningen af 900-tallet fandt sted i begyndelsen af en varmeperiode, som varede til omkring 1400, hvor Vesterbygd i Godthåbsfjorden uddøde. De grønlandske isotopdata tyder dog på, at den middelalderlige varmeperiode ikke var ubrudt. I Vestgrønland var det ualmindeligt varmt lige før og omkring 1000, hvorefter det blev gradvis koldere til hen mod 1200. Derpå steg temperaturen igen kortvarigt for så at falde fra midten af 1200-tallet og frem mod sidste halvdel af 1300-tallet. Herefter satte en ny varmeperiode ind. Den kulminerede lige efter 1400, men på et lavere niveau end omkring 1000.

I Europa forløb den middelalderlige varmeperiode heller ikke uden afbrydelser. Det har man vidst, lige siden man blev opmærksom på fænomenet. Beregninger af vintertemperaturen fra omkring 750 til 1300 i Beneluxlandene, det østlige Frankrig, Vesttyskland, Schweiz og Norditalien tyder på ret væsentlige temperaturfluktuationer. De viser, at i Vest- og Centraleuropa var rigtig kolde vintre mindre almindelige mellem 900 og 1300 end i tiden fra 1300 til 1900 og fra 1901 til 1960. På den anden side står det af disse beregninger klart, at middelalderens vintertemperaturer langt fra var ensartede. Vintrene fra 1090 til 1179 var lige så kolde som vintrene under Den lille Istid.

Kilde: Klima og hungersnød i middelalderen, Nils Hybel, side 268-69.

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1142
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Jens Yde » 19 jul 2016 10:00

Fik Harald Blåtands mor, Thyra, sit navn fra landsdelen Thy?

På den store Jellingsten står ifølge wikipedia, at Harald rejste denne sten efter sin mor, Thyra.

auk aft : þąurui : muþur : sina

Den første, der oversatte þąurui til Thyra var formentlig historieskriveren Sven Aggesen i 1187. Aggesens forslægt kom fra Jylland, og han havde tjent hos kong Valdemar, der var efterkommer af dronning Thyra i denne linje: Thyra Danebod - Harald Blåtand - Svend Tveskæg - Estrid - Svend Estridsen - Erik Ejegod - Knud Lavard - Valdemar den Store.

Sven Aggesens oldefar var den jyske hirdmand Svend Thrugotsen. Han farfar Kristjern blev ved Rønbjerg ved Limfjorden i 1132 taget til fange af kong Niels, der var frillesøn af Svend Estridsen. Aggesens farfars ene bror var bisp i Viborg og en anden var ærkebisp Asser i Lund. Sven Aggesens egen farbror var ærkebiskop Eskil i Lund, og han stod selv i tjeneste hos kong Valdemar den Store og senere Knud 6, og han følte sig nært knyttet til Valdemarernes kongeæt. Han deltog i de store vendertogter 1184–85.

Hans værker er overleveret igennem to ret forskellige og absolut ikke fejlfri afskrifter. Begge skrifter findes oversat i M.Cl. Gertz: Svend Aggesøns Historiske Skrifter, 2. udg., 1967.

Der var i 1150'erne tre bejlere til kongemagten i Danmark, og stormænd tvang de tre til at dele magten og riget således, at Valdemar 1. fik Jylland, Knud 5. øerne og Svend 3. fik Skåne. Det skete efter et par slag ved Viborg o. 1150, og efter at både Valdemar og Knud i 1154 blev kongehyldet på Landstinget i Viborg.

De tre afholdt senere forsoningsgilde i Roskilde den 9. august 1157, men Svend lod ifølge Saxo sine mænd overfalde de to andre konger. Knud blev dræbt, mens det lykkedes Valdemar, omend såret, at flygte ved at vælte lysestagerne og forsvinde i mørket og nå til Jylland. Senere 23. oktober lykkedes det på Grathe Hede 20 km syd for Viborg for Valdemar at besejre Svend, der blev dræbt umiddelbart efter.

I taknemmelighed til Gud over sejren på Grathe Hede skænkede Valdemar i 1157 landsbyen Withscuele med alt tilliggende til cistercienserordenen. Det var en by af hans arvegods. Navnet Vitskøl omdannede munkene til Vitae Schola, Livets skole. På ærkebisp Eskils opfordring overdrog Valdemar styrelsen til den franske cisterciensermunk, Henrik, der hidtil havde været abbed for Varnhem kloster i Sverige. Klosteret kunne i sin spæde form indvies i april 1158 og var helliget Jomfru Maria. Det var kong Valdemars tanke i Vitskøl at lade opføre et så mægtigt Gudshus, at Stiftskirkerne i Ribe og Viborg, ja selv Nordens hovedkirke, St. Laurentius i Lund, måtte vige for det i størrelse.

Vitskøl Kloster eksisterer stadig. Beliggenheden er ad søvejen 4 km syd for Rønbjerg og 17 km syd for Aggersborg.

http://www.kb.dk/e-mat/dod/130021591190_bw.pdf

Harald Blåtand havde i 970'erne fået opført den store vikingeborg i Aggersborg ved Limfjorden. Aggersborg hørte i middelalderen under Thysyssel. Af kong Valdemars Jordebog fra 1230 fremgår, at Jylland fra Skagen til Ejderen var opdelt i 14 sysler: Thysyssel, Vendsyssel, Himmersyssel, Sallingsyssel, Jellingsyssel osv.

Den store Danske: Man antager almindeligvis, at sysselinddelingen først er indført i Nørrejylland, senere i det sydlige Jylland, og at dette må være sket i et samlet rige, hvis magt imidlertid ikke rakte til at gennemføre noget sådant uden for den jyske halvø. Tidspunktet kan have været 700-800-tallet, jf. forholdene i England, hvor der samtidig indførtes en tilsvarende inddeling i shires, måske dog først 900-tallet.

Historikeren Sven Aggesens oversættelse af þąurui til Thyra har overlevet til vor tid. Den er formentlig forkert og kan være inspireret af Thy, der tidligere er nævnt som Thiuth, Thyuth, Thyud og Thyth, og Thy er også foreslået i en genitiv pluralis forbindelse med Thythir, 'indbyggerne i Thy'. Aggesen oversatte endvidere Thyræ Danmarkebot til det latinske Decus Datie Tyræ' nominebant, Danmarks Pryd/Herlighed, og "pryd" er ligeledes den autoriserede antagelse i dag og kan ligeledes være forkert. Højskolebladet 1925: "Marius Kristensen henviser til den Frihed, hvormed Sven Aggesøn omskriver Dronningens Navn. Snart kaldes hun Decus Datie (Danmarks Pryd), snart Regni Decus (Rigets Pryd). Begge er selvfølgelig rent retoriske Blomster og har intet med en exakt Oversættelse af tanmarkar but at gøre."

Her er en nyere og grundig norsk artikel af cand. philol. Leiv Olsen om mulige betydninger af Danmarkar bót/Danmarks bod. Det foreslås dog ikke, at "bót/bod" kan betyde båt, skip.
http://docplayer.me/16016967-Sprakleg-t ... _full_text

Man har i Sverige, Norge og Danmark ikke identiske opfattelser af oprindelsen og betydningen af navnet Thyra.
Sve: Thyra: Latinskt namn med forndanskt ursprung och betyder "helgad åt guden Tyr". Tyra eller Thyra kan också vara en kortform av det danska namnet Thyrvi.
http://svenskanamn.alltforforaldrar.se/visa/Thyra
https://sv.wikipedia.org/wiki/Tyra
Nor: Tyra: Av guden Tor ‘torden’, fra norrøn tid ønsket man krefter fra guden, men navnet kan også være brukt bare som uttrykk for sterk vilje
http://www.navnekongen.no/jentenavn/#t
Dan: Thyra: hjælpsom: Thurid: Tor og smuk
http://natmus.dk/historisk-viden/danmar ... ingenavne/

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1142
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inläggav Jens Yde » 07 apr 2017 21:10

Vi skal have med, at det danske navn Gorm kommer af det norske Guttorm, der betyder den der ikke frygter andre end guderne, eller blot gudfrygtig.

Kong Gorm den Gamle havde svoret at dræbe den, der overbragte ham nyheden om, at hans søn Knud var død. Overbringeren viste sig at blive hans hustru Thyra, og selv om hun brugte filosofiske kneb, da hun fortalte, at Knud var dræbt hjemme ved Limfjorden af sin bror Harald Blåtand, er det jo ikke sikkert, at Thyra reddede sit liv, og at hun ligger begravet et sted i Nørrejylland.

Et stort kammergravsanlæg er fundet i Fregerslev 15-20 km fra Aarhus, og den 18. april begynder arkæologerne igen at grave. En af rigets betydende mænd er begravet her og forgyldte beslag til en hests hovedtøj daterer fundet til ca. 950. Muligvis er der tre kammergrave. Stedet ligger også 25 km fra Sønder Vissing, hvor der er fundet en runesten, der omtaler Harald Blåtands hustru Tove.
http://www.vikingfregerslev.dk/


Återgå till "Nordisk forntid & vikingatid"

Vilka är online

Användare som besöker denna kategori: 1 och 0 gäst