Udgravningerne skete i perioden 1988-1990. Der er udført mange kulstof-14 analyser af trækul, tørv og slam fra voldgravens bund. Bengt Jacobsson fra Riksantikvarieämbetet i Lund skriver:
”I analysresultaten kan ses, at prover som insamlats från anläggningar belägna under den äldsta delen av vallen (fas 1), tenderar att uppvisa något högre ålder än de som insamlats från vallgraven eller från anläggningar belägna under den yngre delen av vallen (fas 2). Kalibrerat med 1 sigma uppvisar merparten av analysresultaten, från de prover som togs under den äldre delen av vallen, en övre tidsgräns som ligger i sent 800-tal eller kring år 900. Motsvarande övre tidsgräns för flertallet anläggningar som var belägna under den yngre delen av vallen ligger kring 900-talets mitt eller något senare. Tidskillnaderna är inte stora och kan bero på tillfälligheter.”
Sigma 2 (95% sandsynlighed) grænserne er 943-1077 for den ældste byggefase og 936-1062 for den yngste byggefase. Derfor kan man om Trelleborgens alder kun sige, at borgen med meget stor sandsynlighed er bygget i perioden 943-1062. Der er ikke fundet trelleborghuse i borgen eller sikre tegn på huse fra sen vikingetid.
________________________________________
Om Trelleborgen gælder, at den har en diameter og opbygning, der meget ligner 3 andre ringborge, Trelleborg (Sjælland), Fyrkat og Nonnebakken. Dette er klart pointeret i den fuldskala model, der nu er opbygget i Trelleborg i Skåne. Men der er også 4 væsentlige forskelle mellem Trelleborgen og specielt de veldokumenterede ringborge i Trelleborg (Sjælland) og Fyrkat. Trelleborgen er ikke præcis cirkelformet og de 3 (af 4) udgange er ikke præcist beliggende i de 4 kvadranter mod nord, øst og vest med 90 grader mellem sig. Dette antyder en lidt mere nonchalant bygherre, eller at borgen kun er en prototypekonstruktion, idet jo netop den militære præcision af de andre ringborge er slående. Trelleborgen synes at være opbygget i 2 tempi, idet der er antydning af en palisade inde midt i den endelige vold. Der ikke er gjort fund af huse fra den sidste del af 900-tallet i borgområdet i Trelleborgen.
Kilde: Cand.mag. i forhistorisk Arkæologi, professor emeritus, Poul Erik Lindelof.

Trelleborg med ringborgen fra vikingetiden og et landskab og en bebyggelse som det kan have set ud omkring år 1000. Akvarel af Monica Centervall.
