'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid. Värd: Ralf Palmgren
Notarius
Medlem
Inlägg: 503
Blev medlem: 27 dec 2011 23:20

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Notarius » 15 apr 2016 19:27

Timothy Bolton skriver i sin bog om Knud den Store og hans rige:

"It appears safe to presume that around this time, or in the decades following this dynasty (Hardegon & eftf.) extended their territory both northwards into Jylland, and eastwards over the islands, subjugating the numerous petty kingships of Denmark. The state of this power-consolidating in Jylland at the end of Haraldr Gormsson’s reign can be gauged by the construction of the Trelleborg-forts at Fyrkat, near Viborg in central north-Jylland, and Aggersborg, at the northernmost opening of the Limfjord. Furthermore, the runic evidence may also attest to this process of political consolidation in the north of Jylland. Randsborg and Sawyer have independently concluded that the presence of a concentration of runestones from the late tenth and early eleventh centuries in the north-westernmost regions of Jylland, may also indicate some form of aggressive interaction between royal agents and local elites.
Thus the northernmost region of Jylland would appear to have been an area that Haraldr Gormsson and his immediate descendants attempted to exert authority over." (p. 189.)

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 16 apr 2016 15:34

Citat s. 235 – Vækstlag Fyrkat
Kongens Borge skrev:C14-dateringer fra det marine sandlag med vandrullede sten, som har kunnet identificeres nord for borgen såvel som over hele strækningen tværs over ådalen, og som kan tolkes som den yngste marine fase af ådalen inden begyndelsen af forsumpningen, tidsfæster denne overgang fra fase 1 til fase 2 til vikingetiden. På baggrund heraf må man slutte, at det marine sandlag må være afsat i eller efter 800-årene, altså forholdsvis kort tid før bygningen af ringborgen. [ . .] Indtil 800-årene var var Onsild Ådal ved Fyrkat således stadig en del af Mariager Fjord og under permanent marin påvirkning. Allerede under opførelsen af borgen var forsumpningen af ådalen dog allerede begyndt. Og Onsild Å må følgelig betragtes som et relativt ungt fænomen.

Citat: Side 104/105/106 – samt lister side 271/72.
Sandlaget i området må ud fra de vandrullede sten og forekomsten af muslingeskaller, især blåmuslinger, tolkes som en marin aflejring. Sådanne sandlag dannes typisk i overgangssituationer fra dyb- til lavvandszoner, hvor der gennem den øgede bølgeenergi udvaskes sand og grus fra bunden og ud af skrænterne. Sandlaget repræsenterer den yngste marine fase af ådalen, før tørvedannelsen satte ind. Lagets datering baseres på C14-analyser af to artefakter, som begge blev fundet aflejret i det. På baggrund af dateringen af X600 kan det marine sandlag tidsligst være afsat i 800-årene. Dette støttes af X604, hvis datering ligeledes tyder på en aflejring i 800- eller 900-tallet. Tørvelagene over den marine sandhorisont markerer en begyndende tilgroning i et lavvandsområde. Denne proces må have medført en markant ændring i landsskabsbilledet og det marine miljø.

C14 datering X600: Spyd eller lanselignende redskab af ask, cal AD 782-789 (probability 811-846/856-887), cal AD 777-893.
C14 datering X604: Rørknogle af kalv/ungdyr; uden bearbejdningsspor. Prøven daterer tidspunktet af overgangen fra det marine stadie til tørvedannelsen i Onsild Ådal, cal AD 872-902 (probability 916-967), cal AD 782-790 (probability 809-973).

Citat: Side 104/105/106 – samt lister side 271/72.
En diatoméanalyse (X526) blev udført i tørvelagene umiddelbart under det nævnte skillelag og kun omtrent 10 cm over det marine sandlag og som bekræfter ovenstående tolkning. Diatoméanalysen viste tilstedeværelse af en klassisk marin diatoméflora, idet prøven var domineret af diatoméer tilhørende arterne Fragilaria, Paralia sulcata og Dimmergramma minor. Dette tyder på en salinitet på omkring 15-20 ppm svarende til saltindholdet i en inderfjord i de indre danske farvande som eksempelvis Isefjorden, der i dag har en salinitet på mellem 1,6% og 2,2% afhængigt af stedet for målingen.
En anden diatoméanalyse (X527), der blev taget i samme område, men fra det nederste tørvelag, som umiddelbart overlejrer det marine gruslag. Lagets alder angives af et fund af en kværnsten sammen med en gren med en tilspidset tvege. Grenen passede til hullet i stenen, der samlet skønnes at være en drejekværn.
I modsætnings til prøven X526 dominerer diatoméer i prøven X527 tilhørende arten Fragilaria, og det tyder på et brakvandsmiljø, som er karakteristisk for et for nylig isoleret fjordbassin. Det konkluderes, at diatomésammensætningen i prøverne X526 og X527 afspejler ændringer i det marine miljø af Mariager Fjord omkring Fyrkat på tiden for borgens anlæggelse og dens korte brugsperiode.

C14 datering X169: Gren/redskab af egetræ (brugt til at drage kværnsten fundet samme sted), cal AD 1046-1092 (probability 1120-1140/1148-1158), cal AD 1035-1168.

Samlet er der foretaget 15 C14 prøver, hvoraf 7 vedrører 900-tallet, 3 vedrører en bredere horisont frem til 900-1000-tallet og 3 med en horisont op til 1100-1200-tallet.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 17 apr 2016 10:45

Jens Yde skrev: Borgene havde en så kort levetid, at deres endeligt ikke kan tilskrives ændringer i vandstanden.

Troels skrev:Enig. Det er helt misforstået, og skyldes jo oprindeligt blot en fejllæsning af jh.

Efter at have læst mig igennem materialet i ’Kongens Borge’ vedrørende ringborgene Aggersborg og Fyrkat fremstår begge som borge, der var anlagt i en maritim kontekst. Samtidig dokumenterer rapporten accelererende tørlægning af fjordene i vikingetid, som har påvirket sejlforholdene. Der er en almindelig holdning til, at ’en viking hellere ville sejle end gå’.

Hvis man ikke er enig med analyserne i ’Kongens Borge’ er det fint nok at fortsætte debatten, dog under forudsætning af, at kritikken understøttes af nyere videnskabelige artikler (og ikke kun af personlige holdninger).

Hvad dækker begrebet ’kort levetid’; taler vi om 10 år, 50 år eller 100 år?

Angående borgenes levetid eller snarere brugstid er det påfaldende, at stort set ingen rapporter eller analyser konkret meddeler et årstal eller blot en periode for sidste aktivitet i begge borge. Jeg er indtil nu ikke støt på noget sådan i ’Kongens Borge’ selvom de viste C14 prøver fortæller deres egen historie. Problemet skyldes måske et komplekst vurderingsmateriale.
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 18 gånger.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 17 apr 2016 11:01

Kap. 7.4 Sammenfatning, side 56

Citat:
Kongens Borge skrev:Forholdene ved Aggersborg, hvor borgen blev anlagt direkte over en eksisterende bebyggelse, og hvor ikke mindst gulddepotet[1] i et af langhusenes stolpehuller vidner om en konfliktepisode, kunne tyde på, at borgens bygherre i hvert fald ikke følte sig forpligtet til at bede om tilladelse til borgbyggeriet.

Kommentar: Teksten her henviser nok til den almindelige holdning, at Jellingdynastiet ankom udefra.

Bild
[1] I et stolpehul lå en sammenklemt guldarmring
Senast redigerad av 3 Karsten Krambs, redigerad totalt 18 gång.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 17 apr 2016 11:24

Aggersborg, som borgen ser ud i dag.

Bild

Professor Else Roesdahl, Aarhus Universitet, fortæller i et foredrag på borgen i 2014:

"Her mødtes de øst-vestgående søveje med den nordlige ad Sløjen, som antagelig fandtes på den tid, da vandet i Limfjorden stod ca. en meter højere end i dag. Også den nord-sydgående hærvej/oksevej krydsede Limfjorden her. Før borgen blev anlagt, lå der en boplads, som også på et tidspunkt er blevet undersøgt ved arkæologiske undersøgelser. Vikingeborgen Aggersborg var den største af de 5 trelleborge, man indtil nu har fundet. Her var der i alt 48 langhuse, som lå i et geometrisk mønster indenfor ringvolden, som måler 240 m i diameter. Til sammenligning består Fyrkat af 16 langhuse".
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 17 gånger.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 17 apr 2016 11:34

Fyrkat, som borgen ser ud i dag.

Bild

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 17 apr 2016 17:52

Karsten Krambs skrev:Ringborgen Fyrkat, citat: Side 104/105/106 – samt lister side 271/72.
En anden diatoméanalyse (X527), der blev taget i samme område, men fra det nederste tørvelag, som umiddelbart overlejrer det marine gruslag. Lagets alder angives af et fund af en kværnsten sammen med en gren med en tilspidset tvege. Grenen passede til hullet i stenen, der samlet skønnes at være en drejekværn.
C14 datering X169: Gren/redskab af pil (egetræ?) (brugt til at drage kværnsten fundet samme sted), cal AD 1046-1092 (probability 1120-1140/1148-1158), cal AD 1035-1168.

Kværnstenen med tvege blev fundet i ca. 60 cm's dybde. Billedmateriale fra side 100/101.

Kvaernsten (X168).jpg

Tilspidsede tvege af pil (X169).jpg

Citat: "I midten findes en centralt hul på mellem 6,5 og 7 cm i diameter. Malefladen fremstår som følge af brug fuldstændig glatpoleret og er svagt konveks med største tykkelse på lidt under 6,5 cm. Den oprindelige diameter må have været på ca. 42 cm. Stenen kendetegnes af kraftig brugsslitage og er tydeligvis brudt eller gået i stykker, efter at den var fuldstændig opbrugt. Der må derfor være tale om et kasseret stykke. Stensorten granatglimmerskiffer forekommer bl.a. i det vestlige Norge, hvor størstedelen af de kendte kværnsten af glimmerskiffer fra danske og nordtyske fundpladser har deres oprindelse. Stenen vurderes til at være brudt nær Hyllestad".
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 18 apr 2016 12:59

Trelleborg ved Slagelse på Sjælland, ’Kongens Borge’, kapitel 13.8 side 222

Citat:
Kongens Borge skrev:Der er intet i de arkæologiske undersøgelser, der tyder på, at Trelleborg har haft nogen lang funktionsperiode. Måske kun én generation eller kortere. Ved udgravningen af anlægget i 1934-42 fandt arkæologerne såkaldte ”træankre” inde i ringvolden. Disse ankre har udgjort det skelet, som volden blev opført om. Ankrene var fuldstændig forkullede inde i voldmassen, hvilket tyder på en ekstrem varmeudvikling. Sandsynligvis er hele den indre del af borgen blevet ødelagt af en voldsom brand, som har lagt hele borganlægget øde, og derefter er det ikke blevet videreført eller genopført, om man vil.

Resultatet af den dendrokronologiske undersøgelse af træprøver fra borganlægget understøtter også denne antagelse; ingen af de 24 daterede træstykker, er fældet efter 981. Havde borgen haft en længere funktionsperiode, ville der være stor chance for at finde materiale fra reparationer, udvidelser eller lignende.

Trelleborg, som borgen ser ud i dag.

Bild

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 18 apr 2016 13:51

Trelleborg ved Slagelse på Sjælland, ’Kongens Borge’, kapitel 15.2.2. side 238-39 - Har man kunne sejle til borgen?

Citat:
Kongens Borge skrev:I betragtning af forholdene på den nordlige side af Tudeå kan de massive vådbundsaflejringer fra yngre jernalder/vikingetid på den sydlige side af Tudeå dermed ikke tolkes som randen af et større sø- eller sumpområde. Den betydeligt større dybde, dybere end -1,5 m/DNN, af de vikingetidlige aflejringer umiddelbart syd for åens retablerede forløb kan i sammenligning med aflejringerne nord for åen omkring kote -0,5 m/DNN ses som udtryk for, at lagene repræsenterer brinken af et skarpt afgrænset åløb i århundrederne omkring ringborgens funktionstid.

Hvis man dertil lægger et uændret eller kun lidt højere havspejlsniveau i Storebælt i vikingetiden, må man konkludere, at Tudeå ved Trelleborg har haft tilstrækkelig dybde til skibe med en dybdegang på mellem 50 og 90 cm, hvilket faktisk svarer til skibe som Skuldelev 3 og Skuldelev 5 med formodet længde på henholdsvis 14 og 17 m. En samlet vurdering af undersøgelsens resultater tyder således på, at det i hvert fald har været muligt at få skibe ind til ringborgen ved sammenløbet af Tudeå og Vårby Å.

Der er fundet et kileformet stykke egetræ (X218) som er identificeret som en del af en bundstok eller knæ fra et klinkbygget skib. I alt er der fundet 59 hele eller fragmenter af klinknagler/nitteplader, hvor hovedparten stammer fra den modsatte side af Tudeå uden for borgens nordlige port.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 18 apr 2016 14:14

Trelleborg ved Slagelse på Sjælland, ’Kongens Borge’, kapitel 11.5.2. side 153-55

Citat:
Kongens Borge skrev:To meget velbevarede kamme er fundet (X170, X200). X170 er 23 cm lang og består af to kamskinner med 13 forholdsvis smalle tandplader. Den anden kam, X200, er 9,8 cm lang der ligeledes besår af let buede skinner og tandplader, af hvilke der kun er tre stykker tilbage. Begge kamme har et forholdsvis fint tandmønster med fem til seks tænder per cm og er typiske trelagskamme fra vikingetid og tidlig middelalder. De mange fund af bearbejdet tak og afsavede tak-ender viser tydeligt, at der har været kamproduktion på borgen, øjensynligt produceret i borgens vestlige port i en senere brugsfase af borgen. En tydelig koncentration af på forskellig vis bearbejdet tak blev fundet ved udgravningerne under projekt Kongens Borge i kulturlaget lidt syd for grøften/voldgraven. Inden for et areal på mindre end 1 m2 blev der fundet mere end ti fragmenter af bearbejdet tak, blandt andet tandplader og afsavede tak-ender (X121). Muligvis repræsenterer disse fund produktionsresterne af kamfremstilling, som samlet blev kasseret på stedet.

C14 datering X121: Bearbejdet tak fra felt 6, L56, cal AD 1048-1086, cal AD 1039-1215.

To kamme af tak.jpg
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 19 gånger.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 18 apr 2016 14:51

Karsten Krambs skrev:Kap. 7.4 Sammenfatning, side 56. Forholdene ved Aggersborg, hvor borgen blev anlagt direkte over en eksisterende bebyggelse, og hvor ikke mindst gulddepotet i et af langhusenes stolpehuller vidner om en konfliktepisode, kunne tyde på, at borgens bygherre i hvert fald ikke følte sig forpligtet til at bede om tilladelse til borgbyggeriet.

Citat: "Et lignende billede synes at tegne sig ved Trelleborg, hvor borgens opførelse markerede enden på en stedbunden offerpraksis i tilknytning til en elitær bebyggelse af en vis politisk og religiøs betydning. Disse forhold kan ses som en afspejling af, at borgene blev anlagt i opposition til de eksisterende sociale og politiske strukturer i deres regionale opland - måske med det mål at gøre en nytilkommen centralmagts krav på netop disse traditionelle strukturer gældende".

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 19 apr 2016 10:43

Ringborgen Trelleborg ved Slagelse på Sjælland

Strontium Isotop Analyse:
Strontium (Sr) isotop værdier (87Sr/86Sr) kan anvendes som mobilitetsindikatorer på forhistoriske mennesker og dyr. De fungerer som en bio-geokemisk signatur, der kan bruges til at udpege et bestemt geologisk område og dermed en geografisk lokalitet. Generelt kan man sige, at ved at undersøge strontiumisotopværdien i et menneskes tandemalje, så kan man afgøre, om et individ er opvokset lokalt eller ikke.

Citat:
Vikingetid i Danmark 2013 skrev:"Ved udgravningerne på Trelleborg blev der i 1938-40 fundet 133 grave, og da flere var fællesgrave, blev der fundet skeletterne af i alt 157 individer. Af dette materiale blev der udtaget prøver af tandemaljen fra 48 individer for at undersøge deres oprindelsessted. Og mere end halvdelen af disse viste sig at være opvokset udenfor Danmark. Og de så ud til at komme fra flere forskellige steder. Der kunne ikke påvises en umiddelbar sammenhæng mellem hvor lokale og ikke-lokale blev begravet. Alle de tre kvinder, som blev analyseret i dette studie, var også fra udlandet, herunder en velhavende kvinde. I fællesgravene var der både lokale og ikke-lokale. Selv unge individer viste sig at være opvokset i udlandet". [ . .] Af studierne indtil nu er det tydeligvis Trelleborg, som skiller sig ud ved at mere end halvdelen af de gravlagte er opvokset udenfor Danmark.

Forfattet af: Karin Margarita Frei, der er cand.scient. i geologi/geokemi og ph.d. i arkæometri/forhistorisk arkæologi. Hun er postdoc ved Nationalmuseet under en ERC bevilling tildelt professor K. Kristiansen.

Kilde: Price, T.D., KM. Frei, P. Bennike, A. Dobat, and N. Lynnerup. 2011. Tracing the mercenary army of Harold Bluetooth: Strontium isotope investigation of the cemetery at the Viking Age fortress at Trelleborg, Denmark, Antiquity 85, s.476-489.
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 19 gånger.

Notarius
Medlem
Inlägg: 503
Blev medlem: 27 dec 2011 23:20

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Notarius » 19 apr 2016 13:48

Vi mangler en 'like knap' her :lol:

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 24 apr 2016 15:35

Projektet ’Kongens Borge’ fandt et skjold i fyrretræ fra vikingetid på ringborgen Trelleborg i Slagelse. En dendrokronologisk undersøgelse kunne tidsfastsættes med hjælp af grundkurver fra Vestlandet i Norge omkring Sognefjorden. Den yngste årring, der er fundet i træet, er dannet i år 950 - så det skønnes at fremstillingen af skjoldet er sket i begyndelsen af det 11. årh. Skjoldet er fremstillet af fyrretræ, som har vokset på vestlandet i Norge, så man konkluderer, at skjoldet også må være fremstillet dér.

Det fint ornamenterede bøgetræshåndtag havde en længde på 352 mm og en tykkelse på 20-21 mm. Prøver af overfladen af skjoldet viser rester af jernoxyd og blycarbonat og det konkluderes, at skjoldet med stor sandsynlighed har været dekoreret med en form for bemaling.

Bild

To af skibene fra Skuldelevfundet, Skuldelev 1 og Skuldelev 6 (fra ca. 1030), er begge udført i fyrretræ, hvor de dendrokronologiske prøver viser at skibene med stor sandsynlighed kommer fra samme område som skjoldet fra Trelleborg.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1474
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 02 maj 2016 16:13

Karsten Krambs skrev:Kap. 7.4 Sammenfatning, side 56; Forholdene ved Aggersborg, hvor borgen blev anlagt direkte over en eksisterende bebyggelse,

Essens 1 fra bogen 'Aggersborg i vikingetiden':

De første tegn på en ny bebyggelse på stedet er fra 700-800-tallet, hvor de første spor af en vikingetidsbebyggelse kan påvises. Frem til borgens opførelse har der på stedet været en landbebyggelse fra vikingetiden med indtil videre 15 stolpehuse og mindst 150 grubehuse. Denne landbebyggelse blev fjernet og borgen anlagt ovenpå resterne af den. Det har været en stor udfordring for arkæologerne at skelne mellem den oprindelige bebyggelse og den nye borg.

”Landbebyggelsen”.
Betegnelsen anvendes om den vikingelandsby, som lå på stedet før borgen blev bygget. Denne bebyggelse ligger dels under borgen dels øst for den. Nogle af bygningerne ligger under volden. Der er registreret 15 stolpebygninger i udgravningerne. Det er en hustype, som blev introduceret i Danmark i 700-årene. Husene er meget ens i indretningen med et stort beboelsesrum i midten af bygningen og aflukkede rum i enderne. I meget grove træk. Man kan kalde det for vikingetidens typehuse. Huse af en vis størrelse og med ildsted har været anvendt til beboelse, medens bygninger uden ildsted bliver kaldt økonomibygninger med en samlebetegnelse.

Ét hus – ”D” – skiller sig ud fra de øvrige beboelseshuse. Det er repareret og vedligeholdt, men i modsætning til andre huse har man bibeholdt grundplanen med stolper uden ændringer. Bygningen er opført tre gange det samme sted. Man har bibeholdt den gamle arkitektur. Huset er større end de øvrige på stedet og genstandsfund af en armring af guld og skår af drikkeglas (herom senere) gør, at arkæologerne antager, at huset kan have været sæde for en aristokrat – af en slags.

Der er registreret omkring 150 grubehuse, men der er ikke fundet overvældende mange genstandsfund i dem. Grubehusene har forskellige former: runde, ovale eller rektangulære. De er alle gravet et stykke ned i jorden med en vold rundt langs kanten og et tag, som oftest har været båret af en overligger på to stolper. Typen er kendt i andre lande i Nordeuropa. Et eksempel kan ses i det lille vikingemuseum (in situ) under et pengeinstitut nær domkirken i Århus.

Grubehusene ved Aggersborg er dateret til perioden 800-1000-årene. Det vil sige, at nogle af dem har været anvendt i en periode og derefter er sløjfede. Den mest sikre datering fremkommer, når der er genstandsfund i dem, hvilket dog ikke altid er tilfældet. Nogle af husene er omgravede, opfyldte eller er forsvundet under nedsunkne lag. Andre er brugt som affaldsgrave eller offergruber.

Grubehusene kan have været anvendt til sæsonvis benyttelse for eksempel ved kysten i fiskesæsonen, eller til håndværk som for eksempel vævning. I nogle huse er der fundet render, som formentlig er blevet fyldt med vand for at holde en vis luftfugtighed, hvilket er en fordel, når der væves hamp eller hør. Der er ikke fundet ildsteder i husene, men på grund af deres konstruktion har de været kølige om sommeren og lune om vinteren.

Ved Aggersborg er grubehusene ret ensartede, hvilket udlægges som tegn på, at de er bygget og anvendt af lokalbefolkningen, og at der ikke har været mange tilrejsende med andre eller nye ideer.

Efter udgravninger og geofysiske data antages det, at der har været omkring 300 grubehuse i området. Det anslås, at grubehuse har været anvendt i hele perioden på 200 år. Det betyder, at der på et givet tidspunkt har været 20-30 huse i anvendelse.

Kilde: Aggersborg i vikingetiden - Bebyggelsen og borgen af Professor Else Roesdahl, museumsinspektør Anne Pedersen og lektor Søren Michael Sindbæk, Aarhus Universitetsforlag 2014.
Senast redigerad av 2 Karsten Krambs, redigerad totalt 2 gång.


Återgå till "Nordisk forntid & vikingatid"

Vilka är online

Användare som besöker denna kategori: 1 och 0 gäst