'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid. Värd: Ralf Palmgren
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 08 apr 2016 15:35

’Kongens Borge’

I perioden 2007 til 2010 blev projektet ’Kongens Borge’ gennemført med omfattende undersøgelser af de tre trelleborge Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro begge i Jylland, samt Trelleborg ved Slagelse på Sjælland. Målsætningen for projektet var spørgsmålet om hvorledes borgene relaterede sig til samtidens maritime infrastruktur og specielt den militære søfart.

Citat:
Kongens Borge skrev:Ringborgene blev anlagt ved overgangen fra en klimaperiode med kulde til en klimaperiode med høje temperaturer, som formentlig strakte sig fra 1000-tallet til slutningen af middelalderen. I en samlet oversigt over de relative vandstandssvingninger i den sydlige Nordsø identificerer Behre (2007) en regressionsfase (R6), hvis maksimum kan henføres til (vikinge)tiden omkring 950 mellem to faser af relativ stigning i vandstanden, nemlig D IIIa med transgressionsmaksimum omkring 750 og D IIIb med transgressionsmaksimum omkring 1300. Ringborgene blev således anlagt i en periode med relativ lav vandstand.

Kilde: 'Kongens Borge' af Andres S. Dobat, 2013, s. 36.

Fortsættes -

Figure-7-Index-points-used-by-Behre-2007.gif

Værdien på den horisontale koordinat er angivet som <mNN> som betyder ’Meter über Normal-Null‘.
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 11 apr 2016 14:05

Kilde: ’Kongens Borge’ af Andres S. Dobat, 2013, s. 36-37.

Citat:
Kongens Borge skrev:Ved afsmeltningen af de enorme ismasser ved afslutningen af Weichselistiden for ca. 12.500 år siden blev landmasserne i Sydskandinavien lettet for ismassernes kolossale tryk og har derfor siden gennemgået en isostatisk hævning. Dette illustreres gerne - noget forsimplet - som en landhævning nord for og landsænkning syd for en nordvest/sydøst orienterede 0-isobas, den såkaldte vippelinje, fra Nissum Bredning over Fyn til Nordfalster (Metz 1924)(Fig. 7).

Mens Trelleborg ligger tæt på Metz’ isostatiske 0-linje, ligger de to ringborge ved Aggersbord og Fyrkat et godt stykke nord for vippepunktet, hvor den isostatiske effekt har været kraftigere, og landet derfor i større omfang har hævet sig. Derfor må man indregne og korrigere for effekten af den isostatiske landhævning, hvis vandstandsniveauet i vandvejene ved de tre ringborge skal bestemmes. Ifølge Metz’ oversigt (Fig. 7) har landhævningen, siden de postglaciale strandlinjer blev aflejret i stenalderen, ved de tre ringborge været mest markant ved Aggersborg, lidt mindre ved Fyrkat og uden nævneværdig betydning ved Trelleborg i Storebæltsområdet. Isobaseoversigten angiver imidlertid kun den samlede isostatiske hævning af de postglaciale strandlinjer og siger ikke noget specifikt om landhævningen i forhold til vikingetidens strandlinjer.

I Danmark har man ved hjælp af 10 permanente GPS-stationer i de seneste år været i stand til med stor præcision at måle landmassernes vertikale bevægelser. På baggrund af disse målinger er der udarbejdet en interpolation (Fig. 6), der viser den absolutte landhævning i mm/år. Af kortet (Fig. 6) fremgår det, at landmasserne i det sydvestlige Danmark er relativt stabile, mens de i det nordlige Jylland hæver sig mellem 1,8 og 2 mm/år.

Kortets vigtigste funktion er i denne sammenhæng, at det også kan bruges til at lave et groft estimat over, hvor stor regional forskel der er på niveauet af vikingetidens strandlinje indenfor det danske område.

Hvis man antager, at landhævningen har været konstant de sidste 1000 år, angiver værdierne på figuren tilsvarende højdeforskellen for vikingetidens strandlinje i de forskellige områder af Danmark i meter. Af kortet fremgår det således, at landhævningen maksimalt kan have forårsaget en forskel målt som koter/DNN på 2 m for vikingetidens strandlinje inden for det danske område. Men ud fra det faktum, at de tre ringborge ligger i områder, der er hævet mellem ca. 1,1 m og 1,5 m i løbet af de seneste 1000 år, må man forvente (teoretisk), at datidens havniveau ved de tre ringborge i dag ikke varierer mere end ca. 0,5 m.

Note: Det nævnes, at ud over den overordnede og generelle landhævning sker der mange steder sætninger på lokalt eller regionalt niveau. - [ . .] Her er nye arkæologiske observationer imidlertid helt afgørende for, at man kan komme frem til en mere detaljeret forståelse for disse forhold. [ . .] Der er således al mulig grund til at afprøve, om denne teoretiske funktion af forholdene gør sig gældende i praksis.
Forfatter: Peter Moe Astrup

Fortsættes -

Landhævning.gif
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 11 apr 2016 15:32

Kap. 6 Borgenes beliggenhed.

Kongens Borge skrev:Alle de tre borge, som er inddraget i projektet, kendetegnes af beliggenhed ved vandet - enten ved åer, som det er tilfældet ved Fyrkat og Trelleborg, eller nær den åbne kyst ved Limfjorden, som det er tilfældet ved Aggersborg. Hvis man tager udgangspunkt i borgenes nutidige kontekst og landskabet, som det præsenterer sig i dag, kan alle tre borge i princippet nås ad vandvejen. Spørgsmålet går mere på, hvilke typer af skibe der kunne benyttes, og hvorvidt man kunne benytte sig af denne mulighed i borgenes brugsperiode.

Ringborgen ved Fyrkat er anlagt på en langstrakt og markant landtunge, der som en forlængelse af de høje moræneskrænter på sydsiden af Onsild Ådal - den gamle smeltevandsdal - strækker sig langt ud i den brede dal. Med sine især mod nord stejle skrænter hæver landtungen sig op til 12 m over det omkringliggende areal og tillader et vidt skue både længere ind i ådalen mod vest og mod de indre dele af Mariager Fjord mod øst.

Trelleborg er beliggende på et næs omgivet af vådområder og åer - Tudeå mod nord og Vårby Å mod syd. Åerne flyder sammen få hundrede meter vest for ringborgen, hvorfra vandløbet fortsætter til udmundingsområdet ved Storebæltskysten godt 3 km vest for ringborgen. Borgen ligger i et typisk sydskandinavisk morænelandskab med svagt skrånende bakker til alle sider. Her udgør åerne og ådalene naturlige barrierer, og kun mod øst åbner landskabet sig mod et stort og sammenhængende plateau. Selve borgnæsset har svagt skrånende sider, selvom det hæver sig omkring kote 6 m/DNN.

Aggersborg er den eneste af de tre borge, hvor de topografiske forhold tyder på en klar maritim orientering. Borgen er anlagt på en sydvendt skråning, som tillader et vidt skue ud over Limfjorden. Mod vest ligger Løgstør Bredning, som hører til den vestlige, åbne del af Limfjorden, og mod øst Aggersborgsund, den smalle indsejling til den noget snævre østlige det af vandvejen. Borgen ligger på den sydlige skråning af en flad kridtbakke, som er den sydlige udløber af en større sammenhængende bakkeø, der strækker sig fra Limfjorden i syd til Jammerbugten i nord, og som mod øst og vest afgrænset af det flade terræn af den for Limfjordsområdet så karakteristiske hævede havbund. Borgen er således anlagt umiddelbart nord for den stejle kystskrænt, som hæver sig op til 6 m over det flade kystforland.

Fortsættes -

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 11 apr 2016 15:35

På grundlag af en dendrokronologisk datering kan etableringen af ringborgen Trelleborg tidsfæstes til omkring år 980/81, hvilket at dømme ud fra den fælles planløsning og arkitektoniske ensartethed også må gælde de øvrige borge. Om borgene blev anlagt samtidigt eller med en vis tidsmæssig forskydning og ikke mindst deres interne kronologi - kan dog diskuteres.

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1143
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Jens Yde » 11 apr 2016 17:18

Aggersborg er den ældste og den største af ringborgene. Den er formentlig fem år ældre end f.eks. Trelleborg.

Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg ligger nogenlunde på en ret linje. Ligeledes ligger Nonnebakken i Odense, Trelleborg på Vestsjælland og Trelleborg i Skåne på en ret linje. Det kan skyldes tilfældigheder, men det er en overvejelse værd, om det kan være geometrikeren Harald Blåtands tanker, der ligger bag.

Engang lærte vi, at Danmark vippede om en akse, der gik fra Vestjylland til Østsjælland. Det er nu ændret, så vippeaksen ligger syd for grænsen. Således hæver hele Danmark sig i øjeblikket og hurtigere end havets stigning.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 12 apr 2016 13:32

Aggersborg kap. 15.3.3 Kystlinjen og besejlingsforhold. Forfatter: Simon Kjær Nielsen.

Citat:
Kongens Borge skrev:Med udgravningerne er der, fundfattigdommen til trods, skabt grundlag for en diskussion af, hvornår det marine forland (nord og) syd for Aggersborg rejste sig fra Limfjorden. [ . .] Hvornår tørlægningen af engene (nord for) fandt sted blev ikke erkendt ved forundersøgelserne, men det står klart, at det skete tidligere end strandengsdannelsen på strandengene og i Aggersborg Nedre Have. Det kan ikke udelukkes, at den ene eller begge vækstfaser på engene var veletablerede eller undervejs allerede mens den civile bebyggelse og/eller ringborgen var i brug i germansk jernalder eller vikingetid [ . .].

Den landskabsmæssige udvikling inden for undersøgelsesområdet inddeles i tre trin eller perioder (forkortet) -

1. Undersøgelsesområdet blev overskyllet af stenalderhavets stigende havspejl i begyndelsen af atlantisk tid.

2. Undersøgelsesområdets fjordaflejringer beliggende højere end 1,1 m/DNN var på dette trin ikke længere permanent dækket af fjordens vand. Vækstlag gjorde sit indtog på disse områder. Skiftevise aflejringer af tynde vækstlag og horisonter med strandsand antyder, at vækstlag endnu fra tid til anden blev overskyllet. Selve tidspunktet for den begyndende tørlægning blev ikke erkendt ved forundersøgelsen [ . .].

3. I denne periode trak Limfjorden sig tilbage fra de af undersøgelsesområdets fjordaflejringer, som i forbindelse med undersøgelsen blev fundet under 1,1 m/DNN. På den vestlige strandeng blev overfladen af fjordaflejringerne nogle steder fundet så lavt som -0,5 m/DNN, men selv disse områder var ikke længere permanent underlagt fjorden. I stedet kom de lave områder, efter alt at dømme, til at henligge som fugtige sænkninger, og i dette miljø opstod betingelserne for vækstlag.

Note: Forskerne er her i vildrede. At vandstanden i vikingetid nok var højere end i dag, er tidligere konstateret. Men at havspejlet i tiden mellem vikingetid og tidlig middelalder skulle være faldet med 1½ m (fra omkring 1,1 m/DNN til under -0,5 m/DNN) for at forklare tørlægningen af den vestlige strandeng, medfører en længere redegørelse og flere scenarier. Der henvises til data fra Læsø, inddragelse af lag ved kystskrænten, vandudskiftning og gennemstrømningsforhold i Limfjorden i samspil med en sænkning af havspejlet - samt at områder ved fjordens kyster ændrede karakter. Sidst meddeles dog, ”det står klart, at der er brug for naturvidenskabelige undersøgelser, førend forlandsdannelsen syd for Aggersborg kan beskrives mere indgående. Først og fremmest mangler dateringer på, hvornår strandengsdannelsen satte ind på engområderne oppe under kystskrænten”.

Kommentar: Noget tyder på at besejlingsforholdene omkring Aggersborg ringborg forværres i vikingetid grundet successiv sænkning af vandspejlet og dermed yderligere tørlægning af strandområdet, så borgen ikke mere kunne besejles direkte. Strandområdet lå herefter som fugtige sandholdige sænkninger, der umuliggjorde læsning/lodsning samt transport til borgområdet.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 12 apr 2016 15:37

Fyrkat kap. 15.1, Fra fjord til ådal, 15.1.2

Citat:
Kongens Borge skrev:Vesterfjord strakte sig kort forinden og formentlig også under borgens funktionsperiode langt ind i Onsild Ådal, der således henlå som maritimt eller brakvandsmiljø. Dette understøttes af, at der ikke kunne dokumenteres spor efter ældre åforløb i Onsild Ådal. Dermed er Onsild Å nord for borgen opstået forholdsvis sent og formentlig senere end borganlægget.

En diskussion af forholdet mellem borganlægget og ådalen eller fjorden må nødvendigvis tage udgangspunkt i tre hovedfaktorer (forkortet) -

1. Niveauet af havspejlet i Kattegat og Østersøen
2. Vandstanden i Mariager Fjord
3. Dannelse og sammensynkning af tørvelag

Niveauet af havspejlet lå som beskrevet ovenfor, højere end det nuværende niveau på grund af den isostatiske landhævning og det eustatiske fald i havets vandspejl i verdenshavene siden vikingetiden. [ . .] Faldet i vandstanden har vist sig i høj grand at variere regionalt, og man må inddrage de lokale forhold, som tidevand og såkaldt vindstuvning fra Kattegat, som kan forårsage pludselige vandstandsstigninger - forudsat en direkte forbindelse - i Onsild Å. [ . .] Engområdet omkring borgen og i hele Onsild Ådal kendetegnes i dag af udbredte tørvedannelser. Tagrørsbevoksning og senere tørven begyndte at brede sig i hele ådalen sammen med den successive tilbagetrækning af havet, så ådalen ophørte med at være under permanet marin påvirkning og store dele blev til et sumplandskab. Man må gå ud fra, at denne proces foregik i forskellige hastigheder, og at accelerationen af tørvedannelsen og dermed tørvelagenes vækst i høj grad var betinget af lokale forhold.

Fortsættes -

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 12 apr 2016 15:43

Fyrkat kap. 15.1, Borgen og fjorden i vikingetiden – har åen/fjorden været sejlbar? 15.1.3

Citat:
Kongens Borge skrev:Landskabsudviklingen siden stenalderen i den del af den gamle smeltevandsdal, som nu er Onsild Ådal, kan opdeles i tre hovedfaser (forkortet) -

1. Litorinahavet
2. Forsumpningsfasen
3. Tilgroningsfasen

Litorinahavet, hvor Mariager Fjord strakte sig langt ind i landet, og hvor Onsild Ådal udgjorde en del af denne lange og smalle fjord. De stejler skrænter på den nordlige side af Fyrkatnæsset er et tydeligt levn efter denne fase, hvor vandspejlet i Kattegat og Østersø nåede op til 4 m over det nuværende niveau, og hvor dalens flade bund blev skabt ved massive, marine aflejringer af gytje og sand.

Forsumpningsfasen, hvor kombinationen af den isostatiske landhævning og det eustatiske fald af havspejlet førte til havets successive tilbagetrækning, og dalen ophørte med at være under permanet marin påvirkning, så store dele i denne fase blev et brakvands- og senere ferskvandsdomineret sumplandskab.

Tilgroningsfasen, hvor forsumpningen førte til en accelererende tørvedannelse, begyndende i den sydvestlige del af dalen og på det lave vand ved bredderne. I denne fase, som svarer til den nutidige situation, blev åen og landskabsformen ”ådal” dannet. [ . .]

Dateringen af overgangen fra den maritime fase og til den begyndende forsumpning og den efterfølgende tørvedannelse i dalen omkring Fyrkat er essentiel i forbindelse med spørgsmålet om, hvorledes borgen var relateret til skibe og sejlads. [ . .] C14-dateringer fra det marine sandlag med vandrullede sten, som har kunnet identificeres nord for borgen såvel som over hele strækningen tværs over ådalen, og som kan tolkes som den yngste marine fase af ådalen inden begyndelsen af forsumpningen, tidsfæster denne overgang fra fase 1 til fase 2 til vikingetiden. På baggrund heraf må man slutte, at det marine sandlag må være afsat i eller efter 800-årene, altså forholdsvis kort tid før bygningen af ringborgen. [ . .] Indtil 800-årene var Onsild Ådal ved Fyrkat således stadig en del af Mariager Fjord og under permanent marin påvirkning. Allerede under opførelsen af borgen var forsumpningen af ådalen dog allerede begyndt. Og Onsild Å må følgelig betragtes som et relativt ungt fænomen.

Note: Resultaterne tyder på, at det for lavtstikkende skibe var muligt at komme meget nær borgen - selvom det forholdsvis lave vand har sat visse grænser for sejlads.

Fortsættes -

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 13 apr 2016 11:28

’Kongens Borge’ s. 247/48.

Citat:

Undersøgelserne (indtil nu refereret) har kastet nyt lys over borgenes relation til vandvejene, og dermed borgenes maritime tilknytning. Ved Aggersborg resulterede de prospekterende undersøgelser i et nyt billede af kystmorfologien og dermed af borgens maritime tilknytning. Dermed tegner sig et mere klart billede af besejlingsforholdene. De naturgivne forhold ved Fyrkat, hvor fjorden strakte sig til foden af borgbanken, har efter alt at dømme muliggjort sejlads frem og tilbage til borgen, også med større skibe. [ . .]

Nærområdet til borgene Fyrkat og Aggersborg, som med deres ernorme forbrug af træ til bygningstømmer og senere brændsel må have krævet et betydeligt indhug i de eksisterende skovbestande, bød i denne henseende formentlig kun på begrænsede muligheder. Særligt til skibsbygning, hvor der er et selektivt forbrug af træ eller lange lige planker, kan det tænkes, at man var nødt til at opsøge egnede råmaterialer inden for et større ressourceområde.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 13 apr 2016 16:04

De cirkulære ringborge Aggersborg og Fyrkat repræsenterer hver især meget stringente anlægsarbejder, der bygger på landskabsarkitektur, geometri, symmetri, præcision og funktion. Borgenes placeringer er ikke alene udvalgt ud fra et maritimt krav, da de samtidig lever op til en militær beliggenhed på et højt sted i landskabet samtidig med, at de kan nås ad søsiden. Den form for præcision, der er til stede i alle Harald Blåtands bygningsværker må ligeledes støtte den påstand, at vandstandens dybde omkring Haralds valg for borgenes fremtidige placering, naturligvis må være blevet målt. Dette for at tjekke at 900-tallets forskellige bådtyper kunne anløbe borgene.

Rekons_Fyrkat.jpg

Hvad Harald og hans stab ikke vidste, var, at han byggede sine anlæg i en regressionsfase med successivt fald af vandspejlet (Behre), der samtidig med landhævningen (Metz) og lokale sætninger som set ved Fyrkat, ændrede de maritime forhold væsentligt i borgenes brugstid. Ingen tvivl om, at den accelererende tørlægning omkring både Aggersborg og Fyrkat, har påført borgfolket vanskeligheder.

Vold_Fyrkat.gif

Den maritime placering var essentiel både i forbindelse med selve byggeriet, men også i forbindelse med militær overvågning samt borgenes daglige logistik. Som nævnt tidligere må en stor del af bygningstømmeret været fragtet ad vandvejen, enten lastet på større skibe eller slæbt, fastgjort efter mindre fartøjer. Der er anvendt tømmer til palisade- og voldkonstruktionen, til trelleborghuse og mindre bygninger samt de trædækkede veje og broer. Der er fundet i alt 85 klinknavler på Aggersborg. Eksempelvis skal nævnes en udgravning (af grav 17) på Fyrkat, hvor der er fundet klinknavler og rester af planker (sandsynligvis) fra en ophugget båd. På Fyrkat er der her fundet omkring 100 klinknagler og søm.
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.

Notarius
Medlem
Inlägg: 503
Blev medlem: 27 dec 2011 23:20

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Notarius » 13 apr 2016 16:47

Godt arbejde. :D

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1143
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Jens Yde » 13 apr 2016 18:34

Trods ihærdige eftersøgninger er der endnu ikke fundet havneanlæg ved nogle af borgene.

Borgene havde en så kort levetid, at deres endeligt ikke kan tilskrives ændringer i vandstanden.

Troels
Medlem
Inlägg: 186
Blev medlem: 06 okt 2007 18:06
Ort: Köpenhamn

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Troels » 13 apr 2016 23:53

Borgene havde en så kort levetid, at deres endeligt ikke kan tilskrives ændringer i vandstand.


Enig. Det er helt misforstået, og skyldes jo oprindeligt blot en fejllæsning af jh.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 14 apr 2016 16:04

Citat s. 242 – Vækstlag Aggersborg

Kongens Borge skrev:Hvornår tørlægningen af engene fandt sted blev ikke erkendt ved forundersøgelserne, men det står klart, at det skete tidligere end strandengsdannelsen på strandengene og i Aggersborg Nedre Have. Det kan ikke udelukkes, at den ene eller begge vækstfaser på engene (lag L og Lag D) var veletablerede eller undervejs allerede mens den civile bebyggelse og/eller ringborgen var i brug i germansk jernalder eller vikingetid [ . .].

Se desuden inddelingen i de tre udviklingstrin som tidligere postet -
viewtopic.php?f=36&t=46139#p740204

I kapitel 18 ’Lister’ s. 278/79 findes forklarende data over afprøvninger og dateringer, etcetera. Her er et udvalg med yngste lag nævnt først:

Lag E: Fyld i voldgravsgrube. Dateres til 1200- til 1500-tallet (middelalderborg).

Lag I: Borgbanke med relation til middelalderborgen. Dateres til 1200- til 1400-tallet.

Lag J: Tørvekonstruktion med relation til middelalderborgen. Dateres til 1200- til 1400-tallet.

Lag D: Vækstlag. Dannet i tidlig middelalder. Efter alt at dømme fra og med 1200-tallet (dateringen er bundet op på fund af teglsten i bunden af laget samt C14-dateringen af X1240).

Lag H (se trin 3 på link): Vækstlag. Dannet i tidlig middelalder. Efter alt at dømme fra og med 1200-tallet (dateret ud fra fund af teglsten nederst i laget samt C14-dateringen af X1248).

Lag L (se trin 2 på link): Vækstlag med overskyldningshorisonter. Laget er ældre end lag D (og lag H), men om der i den forbindelse er tale om årtier eller århundreder må foreløbig stå hen i det uvisse.

C14-datering X1240: Stykke egetræ. cal AD 1210-1261, cal 1169-1267.
C14-datering X1248: Dyreknogle fra felt X, B (lag D). cal AD 1217-1256, cal 1183-1268.

Kommentar: Der er ingen afklaring på hvornår Lag L-processen med vækstlag indtraf.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1480
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: 'Kongens Borge' Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg

Inläggav Karsten Krambs » 15 apr 2016 16:14

Karsten Krambs skrev:I kapitel 18 ’Lister’ s. 278/79 findes forklarende data over afprøvninger og dateringer, etcetera.
Lag E: Fyld i voldgravsgrube. Dateres til 1200- til 1500-tallet (middelalderborg).
Lag I: Borgbanke med relation til middelalderborgen. Dateres til 1200- til 1400-tallet.
Lag J: Tørvekonstruktion med relation til middelalderborgen. Dateres til 1200- til 1400-tallet.
Lag D: Vækstlag. Dannet i tidlig middelalder. Efter alt at dømme fra og med 1200-tallet (dateringen er bundet op på fund af teglsten i bunden af laget samt C14-dateringen af X1240).
Lag H (se trin 3 på link): Vækstlag. Dannet i tidlig middelalder. Efter alt at dømme fra og med 1200-tallet (dateret ud fra fund af teglsten nederst i laget samt C14-dateringen af X1248).

Se tidligere indlæg om ’Det middelalderlige borganlæg i Aggersborg Nedre Have’ -
viewtopic.php?f=36&t=45597&p=740119#p740105

I 1085/86 fik kong Knud med det senere tilnavn ’Den Hellige’ samlet en flåde med mere end tusind skibe i Limfjorden for at forsøge at generobre England. Forsøget blev aldrig igangsat og kong Knud fik bønderne i Vendsyssel imod sig. Beretningerne fortæller at kongen under vendelboernes oprør i 1086 flygtede fra kongsgården i Børglum til Biskopstorp i Bejstrup, hvor biskop Henrik havde en gård. Kongens mænd søgte derimod i sikkerhed på Aggersborg ved Limfjorden. Biskop Henrik forsøgte forgæves at mægle et forlig og derefter flygtede kong Knud over Limfjorden og videre til Viborg. Vendelboerne hærgede derefter Aggersborg (Niels Lund mener denne aktivitet er afslutningen på vikingetiden, da det er sidste gang en vikingehær samlede sig, med kurs mod de britiske øer).

Helgenbiografien af munken Ælnoth fra ca. 1120 bekræfter denne beretning -

Kongen tager til Vendsyssel:
regalibus negociis ex more peractis ad regionem maritimam, quę Wendel lingua Danica nomen habet,

Borgen omgivet af forsvarsværker (Urbs agri) nævnes:
et ad locum, qui nunc usque secundum ueteres Acresburh (id est: Urbs agri) dicitur,

Kommentar: Da Ælnoth først skriver omkring år 1120 omtaler han Aggersborg som ’ueteres Acresburh’ dvs. det "tidligere" Aggersborg, hvilket betyder at ringborgen ikke er aktiv mere på det tidspunkt. Hvad angår begrebet ’Urbs agri’ betyder urbs (fortress) her et fort eller en borg - og agri (enclosed land/field) må fortolkes som et lukket område i betydningen omgivet af et forsvarsværk. Det tyder på at det er ringborgen Aggersborg, der omtales. Det skulle så betyde, at borgen stadig var aktiv år 1086.

Den ny fundne middelalderborg i kystforlandet sydøst for Aggersborggård er af arkæologerne i 'Kongens Borge' dateret til ’fra og med 1200-tallet’ - hvilket er en hel del senere end år 1086?

Ps.: I kong Valdemars Jordebog fra ca. 1231 kaldes stedet 'Acresburh' for Akærsburgh.
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 16 gånger.


Återgå till "Nordisk forntid & vikingatid"

Vilka är online

Användare som besöker denna kategori: 0 och 0 gäster