De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid. Värd: Ralf Palmgren
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 18 nov 2015 13:44

Notarius skrev:Et donationsbrev fra slutningen af 1100-tallet viser, at den danske konge donerede nogle ejendomme i Blekinge til et kloster, hvilket han naturligvis kun kunne gøre, hvis de lå på hans område. Donationen omfattede en række ejendomme i flere områder, for Blekinges vedkommende nævntes ejendomme i Nedre og Övre Jämsunda, Rödeby, Vämö, Skillinge, samt Chaeslaff og Faehnlhby, som mig bekendt ikke er lokaliseret. Donationen, der var til premonstratensernes kloster i Vä, fandt sted i 1182.

Der findes i alt fem privilegier for klostret i Vä. De to første, udstedt af biskop Simon af Odense og ærkebiskop Eskil af Lund, er selve fundations-privilegierne for klostret. Ærkebiskop Absalons mageskiftebrev er det tredje stykke, der nævnes og det et fjerde er et meget vigtigt stadfæstelses-brev, udstedt af biskop Valdemar af Slesvig. Det femte og sidste er en sen ’vidisse’ af de tre førstnævnte diplomer.

De fundne privilegier er alle afskrifter af forskellige manuskripter fra det gamle Universitetsbibliotek i tiden omkring 1700 - og før Københavns brand. Af den grund vides ikke, gennem hvor mange led og afskrifter indholdet har gennemgået, siden udfærdigelsen i 1100-tallet. I forløbet har flere skrifttyper eksisteret og både stednavne og indhold har undergået subjektive tolkninger undervejs. Primært får klosteret i Vä af kongen tilliggender som 11 bol i Vä og 11 bol i Kiaby, der ikke specificeres yderligere i diplomet.
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 18 gånger.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 18 nov 2015 13:51

Det første udaterede (ca. 1158) fundations-privilegium er udstedt af Odensebispen, biskop Simon, der deltog på et stort kirkemøde i Ringsted 25. juni 1170. Hans Vä-diplom har underskrifter af ærkebiskop Eskil, ærkebiskop Stefan af Uppsala (archiepiscopus Upsalensis) og Hugo abbas de Tummetorp (Tommarp).

I diplomet redegør Simon for sin bemyndigelse til Mariakirken i Vä (Mariæ in Wæ), afgiver meddelelse til abbediet og overdrager (confero) derefter sin ejendomsret til Vä, til den ny modtager Præmonstratenser-ordenen. Som bemyndigelse nævnes at både ærkebiskop Eskil og kongepar (Valdemar I (den Store), Sofia) har afgivet samtykke til at grundlægge et kloster i Vä, samt overdrager al deres ret til det ny abbedi.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 18 nov 2015 13:56

Eskils udaterede fundations-privilegium er underskrevet af en række notabiliteter, både danske og svenske. Første interessante underskriver af Vä-diplomet er Stenar af Linköping (episcopus), der resignerer som biskop 1171-1172 (pavebulle). En anden underskriver er Stefan (archiepiscopus Upsalensis), hvis bispedømme blev oprettet 5. august 1164. Eskilprivilegiet for klostret Vä er desuden underskrevet af ærkebiskop Eskil, førnævnte ærkebiskop Stefan af Uppsala og kong Valdemar I (den Store) - og er udstedt ved et stort kirkemøde i Ringsted 25. juni 1170. På dette møde blev kanoniseringen af afdøde Knud Lavard vedtaget.

I diplomet henvender Eskil sig direkte til Præmonstratenser-ordenen, dennes abbed Gilbert og brødrene i Vä og lykønsker dem for de fremskridt, der er gjort. På samme måde som i biskop Simons diplom overdrager (confero) Eskil alle rettigheder til Mariakirken (Mariæ in Wæ) til præmonstratenserne, dog ikke som ejer af Vä. Derefter konkretiseres særlige gaver til klostret som overdragelse af Kiaby kirke med kapellet i Kjuge og tienderet, dvs. klosterbrødrene har ret til bispetiende fra begge kirkers sogne.

I Ringstedbogen findes en afskrift om et gavebrev til kirken i Ringsted, hvor diplomet er dateret til (25. juni) året 1170. Dette Eskil-diplom er underskrevet af en svensk biskop Baldvin af Växjö samt provst Palle af Halland.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 18 nov 2015 16:43

Det sidste udaterede dokument og stadfæstelsesbrev, er ærkebiskop Absalons (1178-1201) mageskiftebrev for Vä kloster der vurderes til perioden ca. 1180-1201. Biskop Valdemar (Knudsen) af Slesvig udstedte desuden den 1. april 1182 et privilegium til munkebrødrene i Vä, hvor han stadfæster klostrets besiddelser.

Engang efter år 1178 - og formodentlig i perioden 1180-1201- blev klosterbrødrenes kirke i Kiaby mageskiftet med kirken i Skepparslöv (Schippersleph). Det var selveste ærkebiskop Absalon, der foretog ombytningen i et mageskiftebrev, der desuden bærer abbed Tobias af We’s underskrift.
Af Biskop Valdemars diplom af 1182 fremgår, at den virkelige fundator, der skænkede jordbesiddelser til klostret, var kong Valdemar I (den Store), hvor de vigtigste var 11 bol i Vä og 11 bol i Kiaby - samt flere landsbyer og landsbydele. Heraf fremgår at kongen var den oprindelige ejer af Mariakirken (Mariæ in Wæe). Biskop Valdemar (Knudsen) af Slesvig donerer personligt jordegods til munkene i form af ’halvdelen og tre fjerdedele af to landsbyer og 2 bol derudover.

Nævnte stednavne i diplomet:
selve byen Vä på 11 bol, Gressmath, Hugueuth, Baccaboche, 1¼ bol i Herdelöff, en mølle i Foess, 11 bol i Kigaby, ½ bol i byen Lutherby i Blegundia, byen Nedre og Øvre Gimfund, hele Ruchaby, 1 bol i Chaeslæff, øen som kaldes Væme, ⅔ af byen Fentby, ¼ af Shellinge.

Efterfølgende doneres af Biskop Valdemar:
1 bol i Væ, 1 bol i Waldby in Blekungh, ½ by som kaldes Dusum, ¾ af Hesleteruth.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 18 nov 2015 17:12

Karsten Krambs skrev:Nævnte stednavne i diplomet:
"selve byen Vä på 11 bol, Gressmath, Hugueuth, Baccaboche, 1¼ bol i Herdelöff, en mølle i Foess, 11 bol i Kigaby, ½ bol i byen Lutherby i Blegundia, byen Nedre og Øvre Gimfund, hele Ruchaby, 1 bol i Chaeslæff, øen som kaldes Væme, ⅔ af byen Fentby, ¼ af Shellinge."

Som nævnt i indledningen er en del af nævnte stednavne identificeret af Ph.D. Anna Lihammer som værende beliggende i Blekinge.

Anna Lihammer skrev:"Donationsbrevet rör en kunglig donation till premonstratenser-klostret i Vä år 1182. Donationen omfattar en lång rad egendomar i flera olika områden. För Blekinges del nämns egendom i Nedre och Övra Jämsunda, Rödeby, Chaeslaff, Vämö, Faenlhby och Skillinge. Platserna Chaeslaff och Faenlhby har inte identifierats (DRB 1. III Række, nr. 102.). Detta är alltså det äldsta definitiva skriftliga sammanlänkandet av östra Blekinge och den danska kungamakten."

Kilde: Anna Lihammer: Bortom Riksbildingen. Människor, landskap och makt i sydöstra Skandinavien (side 125), Lund studies in Historical Archaeology. Lund 2007.

Hvorfra har Lihammer denne identificering fra? => (DRB 1. III Række, nr. 102.).

Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 jan 2011 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Anganatyr » 18 nov 2015 17:32

Karsten Krambs skrev:
Nævnte stednavne i diplomet:
selve byen Vä på 11 bol, Gressmath, Hugueuth, Baccaboche, 1¼ bol i Herdelöff, en mølle i Foess, 11 bol i Kigaby, ½ bol i byen Lutherby i Blegundia, byen Nedre og Øvre Gimfund, hele Ruchaby, 1 bol i Chaeslæff, øen som kaldes Væme, ⅔ af byen Fentby, ¼ af Shellinge.

Det står inte
½ bol i byen Lutherby i Blegundia
i originalbrevet eftersom Lister inte är en del av Blekinge vid tidpunkten.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 18 nov 2015 17:50

Anganatyr skrev:
Karsten Krambs skrev:
Nævnte stednavne i diplomet:
selve byen Vä på 11 bol, Gressmath, Hugueuth, Baccaboche, 1¼ bol i Herdelöff, en mølle i Foess, 11 bol i Kigaby, ½ bol i byen Lutherby i Blegundia, byen Nedre og Øvre Gimfund, hele Ruchaby, 1 bol i Chaeslæff, øen som kaldes Væme, ⅔ af byen Fentby, ¼ af Shellinge.

Det står inte
½ bol i byen Lutherby i Blegundia
i originalbrevet eftersom Lister inte är en del av Blekinge vid tidpunkten.

Det kan man da undre sig lidt over. Ifølge Skyum-Nielsen latinske tekst står der følgende -

in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla,

Måske skal Lutherby ikke findes i Lister?
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 18 gånger.

Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 jan 2011 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Anganatyr » 18 nov 2015 17:52

Karsten Krambs skrev:
Anganatyr skrev:
Karsten Krambs skrev:
Nævnte stednavne i diplomet:
selve byen Vä på 11 bol, Gressmath, Hugueuth, Baccaboche, 1¼ bol i Herdelöff, en mølle i Foess, 11 bol i Kigaby, ½ bol i byen Lutherby i Blegundia, byen Nedre og Øvre Gimfund, hele Ruchaby, 1 bol i Chaeslæff, øen som kaldes Væme, ⅔ af byen Fentby, ¼ af Shellinge.

Det står inte
½ bol i byen Lutherby i Blegundia
i originalbrevet eftersom Lister inte är en del av Blekinge vid tidpunkten.

Det kan man da undre sig lidt over. Ifølge Skyum-Nielsen latinske tekst står der følgende -

in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla,

Du kanske skulle ta med hela meningen så du ser hur den är uppbyggd annars får du ju det hela om bakfoten.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 18 nov 2015 17:58

Anganatyr skrev:Det står inte
½ bol i byen Lutherby i Blegundia
i originalbrevet eftersom Lister inte är en del av Blekinge vid tidpunkten.

Det kan man da undre sig lidt over. Ifølge Skyum-Nielsen latinske tekst står der følgende -

in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla,

Måske skal Lutherby ikke findes i Lister?

Anganatyr skrev:Du kanske skulle ta med hela meningen så du ser hur den är uppbyggd annars får du ju det hela om bakfoten.

Tak for et godt råd - det tænker jeg lidt over mens du kan tjekke op på et andet problem.

Interessant er det at stednavne med efterleddet - lef, -lev, -löv ikke findes i Blekinge (jvf. Chaeslaff/Chaeslæff).

Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 jan 2011 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Anganatyr » 18 nov 2015 18:21

Karsten Krambs skrev:
Anganatyr skrev:Det står inte
½ bol i byen Lutherby i Blegundia
i originalbrevet eftersom Lister inte är en del av Blekinge vid tidpunkten.

Det kan man da undre sig lidt over. Ifølge Skyum-Nielsen latinske tekst står der følgende -

in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla,

Måske skal Lutherby ikke findes i Lister?

Anganatyr skrev:Du kanske skulle ta med hela meningen så du ser hur den är uppbyggd annars får du ju det hela om bakfoten.

Tak for et godt råd - det tænker jeg lidt over mens du kan tjekke op på et andet problem.

Interessant er det at stednavne med efterleddet - lef, -lev, -löv ikke findes i Blekinge (jvf. Chaeslaff/Chaeslæff).

Orten Chaeslaff är en nu försvunnen bebyggelse i Blekinge, ingen idag vet exakt var denna bebyggelse låg. Jag antar att du menar mitt inlägg i tråden När blev Blekinge danskt? där jag skrev följande;
Lägg därtill att det inte finns en enda dansk lev-ort i Blekinge idag, det finns fler danska lev-orter i Värend än i Blekinge. I Halland och Skåne tillsammans finns ca 80 danska lev-orter.

Det är alltså ett korrekt påstående.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 19 nov 2015 13:00

Anganatyr skrev:Det står inte ’½ bol i byen Lutherby i Blegundia’ i originalbrevet eftersom Lister inte är en del av Blekinge vid tidpunkten.

Alle mine indlæg indtil nu holder sig til de originale latinske teksters indhold - uden fortolkninger. Interessant er to stednavne, der nævner Blekinge:

»in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla«
»1 mansum in Waldby in Blekungh«

Byen Lutherby (Løfwerby/Løfferby/Løverby) har visse sprogforskere identificeret som Lörby i Mjällby (Melbye) sogn, Lister.

I Valdemars Jordebog (1231-32) optræder Blekinge i teksten som »Blekyngh«, hvor afskriften af diplomet år 1182 anvender samme stavemåde »Blekungh«. Om ordet findes i det oprindelige dokument vides ikke.

Nils Henrik Sjöborg skriver i ’Blekings historia’ (1968) at provincen i gamle skrifter kaldtes Blecengia, Blekungia, Blekingia, Blegune, Blekung, Blegbungia, Blegundia og Blegingia. »Blegundia« (og Blegingia) optræder i Jacob Langebeks ’Scriptores’ (1786), hvor han refererer den latinske tekst i ’Cronica Episcoporum Lundensium’ af år 1323-24.

Hvis det er rigtigt at ’Lutherby’ kan knyttes til Lörby i Lister - og ’Blegundia’ er fra den første halvdel af 1300-tallet - er der måske her et sammenfald, hvor Lister tidligere lå under Skåne og nu lægges ind under Blekinge?

»Blegundia« nævnt i Biskop Valdemars diplom af 1182 må forklares ud fra de mange afskrifter gennem tiden. En Klerk har på et tidspunkt i middelalderen - og måske i 1300-tallet - udført en afskrift med en personlig tilføjelse af ’Blegundia’ ud for stednavnet ’Lutherby’. Det er en plausibel forklaring.
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 19 gånger.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 19 nov 2015 13:49

Karsten Krambs skrev:Interessant er det at stednavne med efterleddet - lef, -lev, -löv ikke findes i Blekinge (jvf. Chaeslaff/Chaeslæff).

Anganatyr skrev:Orten Chaeslaff är en nu försvunnen bebyggelse i Blekinge, ingen idag vet exakt var denna bebyggelse låg. Jag antar att du menar mitt inlägg i tråden När blev Blekinge danskt? där jag skrev följande;
Anganatyr skrev:Lägg därtill att det inte finns en enda dansk lev-ort i Blekinge idag, det finns fler danska lev-orter i Värend än i Blekinge. I Halland och Skåne tillsammans finns ca 80 danska lev-orter.

Det är alltså ett korrekt påstående.

Ifølge den danske registrering af primære jernalderlige stednavnetyper i Skånelandene findes der nogle inge-landsbyer i Blekinge, men ingen -lev eller -löv. De nærmeste er på Kristianstadsletten i NØ-Skåne, samt en lille gruppe oppe i Växjö stift.

Påstand: Der har aldrig eksisteret et stednavn som Chaeslaff/Chaeslæff i Blekinge - og at bortforklare det med en nu forsvunden bebyggelse er for nem. Anna Lihammer gør ligeledes opmærksom på, at stedet ikke er identificeret.

Vä kloster ligger i Kristianstad-området, så hvorfor skulle stedet Chaeslaff/Chaeslæff ikke ligge i nærheden af klostret? Hvad er formålet med og begrundelsen for, at placere stedet i Blekinge - et område helt uden stednavne med efterleddet - lef, -lev, -löv? To andre lev/löv stednavne fra diplomerne ligger netop placeret tæt på klostret -

Schippersleph: fra Skibersleff/Skiberslev til Skepparslöv (Gärds hd, Skåne),

Herdelöff: fra Herthalev til Härlöv (Norra Åsum sogn, Gärds hd, Skåne),

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 19 nov 2015 14:25

Karsten Krambs skrev:Vä kloster ligger i Kristianstad-området, så hvorfor skulle stedet Chaeslaff/Chaeslæff ikke ligge i nærheden af klostret? Hvad er formålet med og begrundelsen for, at placere stedet i Blekinge - et område helt uden stednavne med efterleddet - lef, -lev, -löv? To andre lev/löv stednavne fra diplomerne ligger netop placeret tæt på klostret -
Schippersleph: fra Skibersleff/Skiberslev til Skepparslöv (Gärds hd, Skåne),
Herdelöff: fra Herthalev til Härlöv (Norra Åsum sogn, Gärds hd, Skåne),

Min kritiske holdning til identificeringen af stednavne til Blekinge kræver en nærmere forklaring. Datidens sene transportsystemer krævede, at munkene fik donationer af produktionsområder indenfor en rimelig udstrækning i nærområdet omkring klostret. Det muliggjorde en tæt opfølgning af produktion og vedligehold. Med hensyn til den medfølgende tienderet gjaldt samme problemstilling dvs. med så kort en transportvej som muligt, da størsteparten af datidens bispetiende fra sognene blev udbetalt i naturalier. Transportproblemet aflæses bedst i mageskiftet (perioden 1180-1201) af den først tildelte kirke i Kiaby med ca. 20 km transportvej - til kirken i Skepparslöv med en transportvej på kun 3 km. Diplomet er underskrevet af abbed Tobias af klostret Vä og afspejler sikkert dennes ønske, udtalt ved hans deltagelse i kirkemødet i Ringsted 1170.

Biskop Simons diplom er underskrevet af abbed Hugo af klostret i Tummetorp (Tommarp). Klostret i Vä regnes som datterkloster til Tommarp, hvor sidstnævnte allerede i 1161 blev stadfæstet gennem et privilegiebrev af kong Valdemar I (den Store). I nævnte diplom tildeler kongen klostret tre kirker, Sct. Maria og Sct. Petri i Tommarp, Sct. Nicolai i Simrishamn - samt fem vandmøller.

Ovennævnte stednavne i Biskop Valdemars diplom fra år 1182, skal derfor ses som tilliggender til både moderklostret i Tommarp som datter-klostret i Vä, hvilket givetvis vil ændre identificeringen af diplomets stednavne.

Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 jan 2011 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Anganatyr » 19 nov 2015 17:34

Om man tar med hela meningen från brevet står det;
In ipsa uilla 11 mansi, Gressmath et Hugu(r)uth, Baccaboche, in Herdeløff mansus et quarta pars mansi, molendinum in Foess, in Kigaby 11 mansi, in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla Gim(s)und inferior et Gim(s)und superior, Ruchaby tota, in Chaeslaff unus mansus, insula, quæ uocatur Wæme, Fentby du(æ) partes totius uillæ, de Schellinge 4 pars.


Vilket på svenska blir;
I själva lantgården finns 11 bol, i Gräsma och Huvaröd, i Bockeboda, i Härlöv ett och ett kvarts bol, en kvarn i Foess, i Kiaby 11 bol, i Lörby ett halvt bol, i Blekinge lantgården Nedre Jämsunda och Övre Jämsunda, hela Rödeby, i Chaeslaff ett bol och på ön som kallas Vämö, Fentby två delar av hela lantgården, och av Skillinge en fjärdedel.

Observera nu att detta är inte min översättning (som du brukar anklaga mig för), utan Sven-Axel Wernerssons.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1472
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inläggav Karsten Krambs » 20 nov 2015 16:50

Sven-Axel Wernersson skrev:In ipsa uilla 11 mansi, Gressmath et Hugu(r)uth, Baccaboche, in Herdeløff mansus et quarta pars mansi, molendinum in Foess, in Kigaby 11 mansi, in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla Gim(s)und inferior et Gim(s)und superior, Ruchaby tota, in Chaeslaff unus mansus, insula, quæ uocatur Wæme, Fentby du(æ) partes totius uillæ, de Schellinge 4 pars.

Her har vi så Niels Skyum-Nielsens latinske tekst fra de originale afskrifter.
Niels Skyum-Nielsens skrev:In ipsa uilla 11 mansi, Gressmath et Hugueuth, Baccaboche, in Herdelöff mansus et quarta pars mansi, molendinum in Foess, in Kigaby 11 mansi, in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla, Gimfund inferiore et Gimfund superiore, Ruchaby tota. In Chaeslæff unus mansus, insula, quæ uocatur Væme, Fentby duas partes totius uillæ, de Schellinge 4a pars.

Anna Lihammer skrev:För Blekinges del nämns egendom i Nedre och Övra Jämsunda, Rödeby, Chaeslaff, Vämö, Faenlhby och Skillinge. Platserna bakom de kursiverade namnen har inte identifierats (DRB 1. III Række, nr. 102.).

Kommentar:
Der er flere ting i Sven-Axel Wernerssons latinske tekst, der er ændret i forhold til Niels Skyum-Nielsens originaltekst bl.a. er et komma udeladt efter ’Blegundia uilla’, hvilket selvfølgelig vil give en anden mening. To tekster er opbygget med helt samme latinske rytme:

Fentby duas partes totius uillæ,

in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla,
(uilla kan oversættes med by, gård, ejendom eller gods)

Anna Lihammer nævner ikke ordet »Blegundia« og som jeg tidligere har redegjort for, skyldes det nok en tilføjelse fra 1300-tallet, som der helt kan ses bort fra.


Återgå till "Nordisk forntid & vikingatid"

Vilka är online

Användare som besöker denna kategori: 0 och 0 gäster