Varulv skrev:Jens Yde skrev:Varulv skrev: Hjaldar tror "svinefylkingen" som en trekantet formasjon bunnet i misforståelser, og at det egentlig var en kvadratisk formasjon med ualminnelig stor dybde, opptil 20 mann i dybden.
Er det rigtigt? Under vikingetræffet ved Moesgaard i Aarhus demonstrerede nogle vikinger foran et stort publikum og under ledelse af Kim Hjardar, hvordan en
svinefylking og en
skjoldborg etableres i praksis.
En svinefylking kunne bestå af alt fra nogle få hundrede til flere tusinde mand. Hæren dannede formation som en
kile og brød gennem fjendens mur af skjolde.
Ved Stiklestad i 1030 havde Olav Haraldsson en linje på 400 meter med i alt 1500 mand. Termerne "fylking" og "linje" bruges ofte i flæng.
Her er tegninger af svinefylking og en skjoldborg.
http://leidang.svartkrutt.net/
Hjaldars bok er fra 2011-12, lenket handler om et utarbeid fra 2005. Selveste Hjaldar skrevet om dette i hans bok, nemlig at det var snakk om en dyp formasjon fremfor en trekantet formasjon. En fylking varierer utenfra størrelse og organisasjon, det var ikke uvanlig å ha tre atskilte fylkinger under slaget eller å samle disse til en eneste linje. Han var spesielt opptatt av flankesikring under et fremstøt, ettersom den angripende måtte verne seg mot motstandere på begge flanker av seg. Istedenfor mener han at "svinefylkingen" på mange måter minner om den napoleonske angrepskolonnen som var brukt for å bryte gjennom linjen.
Perfekt formasjonsdisiplin eksisterte ikke, spesielt ikke i sammensatte enheter som besto av ulike krigsbrorskaper, og under strid som bevegelse er mekanisk organisasjon bortimot umulig.
Moesgaard Museum, onsdag den 22. juli 2015: ”Vikinger” fra flere lande demonstrerer, hvordan angreb med en
svinefylking udføres; en spydspids-formation rammer ind i fjendens mur, og alle fjender omkommer. Showmaster:
Kim Hjardar. Showet ved stranden i dag den 25. juli blev aflyst på grund af regnvejr.
Bogen ”Vikinger i krig” (2011), af Hjardar og Vike er oversat til dansk af Annette Damm med Jens Damm som faglig konsulent, 1. udgave, 1. oplag, Turbine (2014). Oversættelsen til dansk er støttet af Nordisk Ministerråd.
Fylking er omtalt over flere sider: Man ved ikke ret meget om, hvilke formationstyper vikingerne valgte, når de først stod på slagmarken, men de følte sig bedre tilpas med linjeopstilling end med de store åbne formationer, man kender fra kelternes og germanernes krigsførelse mod romerne. Mændene ombord på samme skib kendte hinanden godt og ville have taktiske fordele af at holde sig tæt sammen. Vikingerne foretrak at kæmpe i relativt tætte formationer strakt ud i en linje. I en sådan formation kunne man kommunikere med sidemanden, og skjoldene gav ekstra beskyttelse ved at overlappe hinanden. En linje kunne være tyk eller tynd, afhængigt af hvor lang den skulle være, og af hvor mange mænd man havde til rådighed. Linjens dybde var normalt fem til otte mand. Termerne fylking og linje bruges ofte i flæng. Den byzantinske historieskriver Diakonos beskrev vikingernes fylking som en ”mur”. Den havde næsten samme form som en græsk-makedonsk falanks, fem eller flere linjer dyb og flere hundrede mand bred, med en tæt skjoldmur i front.
Svinefylkingen var vikingernes mest populære angrebsform, skal vi tro sagaerne. Den havde form som en kile og var beregnet på at splitte fjendens fylking. Svinefylkingen har sandsynligvis sit forbillede i den senromerske svinehovedformation, men kileformationen kendes også fra græske, skytiske og trakiske kilder. I Nordeuropa og Skandinavien har denne angrebsformation lange traditioner.
Men så kommer der noget, man let kan overse: Således så man for sig, at fortidens svinefylking så ud, da Saxo nedskrev sin beretning i 1200-tallet. På en virkelig slagmark ville det næppe have fungeret. Sådan en formation ville kun kunne bevæge sig ganske langsomt og blive klemt flad mod en fjendtlig fylking, som havde dannet en skjoldmur. Et gennembrud ville næsten være umuligt at opnå. Sandsynligvis er det snarere en version af ledingens taktiske formation i middelalderen og ikke vikingetidens svinefylking. (Idet en kvadratisk formation af 20 x 20 mand ved hurtigt angreb bliver langstrakt og formationen kan derved ligne en kile, ”som eftertiden har givet navnet svinefylking”)
Blandt kilderne: Flatnes Ø., Leidangen i operativ tjeneste, 2005, hvor der er illustrationer. (Idet jeg ikke formår at poste tegninger her).