Varför blev inte Småland danskt?

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Skriv svar
Användarvisningsbild
ERland
Medlem
Inlägg: 406
Blev medlem: 1 mars 2012, 00:11

Varför blev inte Småland danskt?

Inlägg av ERland » 7 juli 2015, 00:05

Hur kommer det sig att hela det skogiga landskapet Småland kom att tillhöra Sverige och ingen del därav Danmark?

Det är naturligt att den nordöstra delen av landskapet kom att tillhöra Sverige eftersom det ligger nära Östergötland. Men den södra och västra delen ligger ju mycket närmare jordbruksbygderna i Skåne och Halland (och Blekinge, men det tillhörde tydligen svearna på 800-talet, enligt Wulfstan). Göingebygden i norra Skåne tillhörde Danmark men det är en bara liten del av det väldiga skogslandet. Nog borde en större del av detta ha tillhört Danmark, åtminstone sydvästra delen av nuvarande Kronobergs län, som ligger närmare jordbruksbygderna i Skåne och Halland än jordbruksbygderna i Öster- och Västergötland...?

Alltså, varför drogs gränsen mellan Sverige och Danmark så långt söderut?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Varför blev inte Småland danskt?

Inlägg av Karsten Krambs » 7 juli 2015, 14:24

ERland skrev:Hur kommer det sig att hela det skogiga landskapet Småland kom att tillhöra Sverige och ingen del därav Danmark?
Godt spørgsmål :?

Jeg vil svare dig med en tekst af Niels Lund -
Niels Lund skrev:I Sverige kan man aflæse bygdernes grænser tydeligt af det arkæologiske fundkort. De sorte områder på det viste kort er områder, hvor man ikke har fundet forhistoriske grave. I de skraverede områder er fundene fåtallige. Disse områder repræsenterer skovområder og man ser tydeligt, hvorledes der er sat skel mellem hvide, fundrige områder i Upp-Sverige, Östergötland, Västergötland og Småland (oprindelig smålandene) – og hvorfor Skåne, Halland og Blekinge naturligt kom til at høre til Danmark, ligesom dansk indflydelse havde nemt ved at gøre sig gældende i Västergötland.
Kilde: Fra vikingeriger til stater, Træk af Skandinaviens politiske udvikling 700-1200, af prof. Niels Lund 1993.
Fundkort_b.jpg
Fundkort_b.jpg (21.31 KiB) Visad 2042 gånger

Användarvisningsbild
ERland
Medlem
Inlägg: 406
Blev medlem: 1 mars 2012, 00:11

Re: Varför blev inte Småland danskt?

Inlägg av ERland » 11 juli 2015, 00:26

Intressant. Av denna karta att döma finns det gott om fornfynd i större delen av Småland, medan gränstrakterna mot Skåne och Blekinge, samt av någon anledning Möre (utom kustbandet) är fattiga på fornfynd. Det tycks alltså ha funnits kontinuerliga kontakter åt östgötahållet medan obebodda skogar bildade barriär mot Skåne och Blekinge. Trots all skog tycks alltså större delen av Småland ha varit väl befolkat. Märkligt att det är just skogarna mot Skåne och Blekinge och i Möre som varit mer eller mindre obefolkade (som det verkar) när det funnits skog i större delen av Småland...

hasse lindquist
Medlem
Inlägg: 1249
Blev medlem: 29 november 2008, 11:43

Re: Varför blev inte Småland danskt?

Inlägg av hasse lindquist » 11 juli 2015, 09:15

I Danmark knöt man nog förhoppningar i den vägen, när Nils Dacke var i farten. Danmark gav viss hjälp till upproret i Småland men knappast helhjärtat. Måhända fruktade den danska regeringen att Dackefejden skulle inspirera till bondeuppror även i Danmark.

Varulv
Medlem
Inlägg: 2940
Blev medlem: 3 april 2004, 08:38
Ort: Norge/Norway

Re: Varför blev inte Småland danskt?

Inlägg av Varulv » 11 juli 2015, 22:08

hasse lindquist skrev:I Danmark knöt man nog förhoppningar i den vägen, när Nils Dacke var i farten. Danmark gav viss hjälp till upproret i Småland men knappast helhjärtat. Måhända fruktade den danska regeringen att Dackefejden skulle inspirera till bondeuppror även i Danmark.
Meg ganske god grunn. Det danske aristokratiet hadde skapt seg en maktplattform under Grevefeiden ved å knuse bondeopprørerne og borgeropprørerne med den fullstendige hensynsløse Rantzau og deretter tillatt meget stor brutalitet i undertrykkelse av alle potensielle opprørske elementer. Kristian 2.s styre hadde forverret stendermotsetningene ved å aktive støtte stendene mot aristokratiet og deretter gjorde et politisk jordskjelv mulig i 1523-1536 da Danmark var blitt lik destabilisert som Irak hadde vært. Da de danske adelige sultet ut byene, brente ned landsbyene, hengte bønder og lot hærer plyndret og forgrepet seg på folk flest, hadde det oppstått dype kløfter i det danske samfunnet som i 1660 skulle tjene monarkiet som med sterk ikke-aristokratisk støtte innført enevoldsstyre og deretter det meritokratiske embetsvesenet, som gjorde de adelige kampsaker til en ikke-sak. Idet det danske adelskapet forsvant, var det meget få som felte tårer over disse, de mange århundrene med sosiale og voldelige undertrykkelse hadde skapt uoverkommelige gaper. Siden 1200-tallet var mange bondeopprør slått ned i Danmark, og Grevefeiden var den verste. Fram til 1660 var mistroen mellom bondefolket og aristokratiet en del av hverdagslivet.

Gustav Vasa var egentlig ikke bedre enn de danske herrene i bunn og grunn, han var i likhet med sine svenske adelige kolleger sterkt preget av den store sosiale avstanden til flesteparten av befolkningen i sitt kongerike. Det var først under en tronstrid mellom Sigismund og hertug Karl en mer jevnere politisk balanse som gav bondefolket flere rettigheter kom, selv om man ikke var friere enn danskene når det gjelder rekruttering og krigspolitikk.

Det indre Småland fra et dansk perspektiv i middelalderen var av lite verdi, ettersom det var vanskelig å etablere egne herredømme der i et landskap med mange små og spredde bosetninger med dårlige kommunikasjoner og lite med ressurser som kunne tiltrekke seg statlig/aristokratisk interesse. De store skogene hadde fram til 1800-tallet, da man kuttet seg gjennom for å anlegge jernbane og senere moderne veger, fungert som vanskelige barrierer mellom Øst-Danmark og Östergötland samt Västergötland. Bare få veger var mulig å bruke, og disse gikk rett gjennom Småland uten stopp. Danske og svenske hærer kunne dermed toget rett gjennom Småland gang på gang. Det eneste av verdi i Småland var landskapet rundt Kalmarsund, med en viktig sjøveg som ledet rett til Sveriges hjerte. Dermed ble Kalmar kalt "Sveriges port", det var lik strategisk viktig som Gottorp hadde vært i Danmarks historie.

Men for grensefolkene var det derimot ikke et hyggelig faktum at deres land ikke var verdt en erobrers oppmerksomhet, for det betyr at hærer vil simpelt marsjere gjennom og plyndre underveis eller tilrane seg beboernes næringsmidlene samt tvinge disse enten til å avgi ed på lojalitet eller nøytralitet, eller å stille opp for et lokalforsvar. Når de fremmede soldatene hadde herjet, oppsto det alltid et behov for hevn, og dermed så man naboer angrepet hverandre. Bondefred vedvarte ikke når fremmede kommer gjennom langs og tvers. Ofte var den brente jords taktikk brukt på Småland.

Småland var sannsynlig ikke ettertraktet av danskene, som helst vil ha "alt eller ingenting" under unionstiden når det gjelder Sverige, og var ikke annet enn et lite politisk viktig utkantsområde for svenskene i lang tid. Det er ganske mange liknende områder i Europa som hadde fått samme skjebne som Småland.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Varför blev inte Småland danskt?

Inlägg av Karsten Krambs » 15 juli 2015, 17:13

Varulv skrev:Småland var sannsynlig ikke ettertraktet av danskene
Uddrag af Danmarks Oldtid, Stormænd og konger (550-800 e.Kr.) => Konger og høvdinge i nord.
En vigtig basis for magtudøvelsen i småkongedømmerne må have været kontrollen over de centrale bosættelser. I Märlarregionen hed den vigtigste Helgö. Der begynder at tegne sig et billede af en mulig magtfordeling inden for det sydskandinaviske område i den sidste del af jernalderen. To magter beherskede Østersøområdet: Mälarregionen med svearne i nord – og Danmark med danerne i syd. Uafhængig af denne konstellation var formentlig Gotland, mens Öland og Småland fremstod som periferiområder i forhold til Mälarregionen. I syd tegnede sig et lignende center-periferiforhold, hvor Bornholm og Skåne lå i udkanten af danernes rige, uden at de dog politisk behøvede at være underlagt dette. Det var en magtfordeling, som i flere henseender kunne minde om den, vi finder senere hen, i middelalderen.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Varför blev inte Småland danskt?

Inlägg av Karsten Krambs » 15 juli 2015, 17:42

ERland skrev:Trots all skog tycks alltså större delen av Småland ha varit väl befolkat. Märkligt att det är just skogarna mot Skåne och Blekinge och i Möre som varit mer eller mindre obefolkade (som det verkar) när det funnits skog i större delen av Småland...
hasse lindquist skrev:I Danmark knöt man nog förhoppningar i den vägen, när Nils Dacke var i farten.
Uddrag af Den Store Danske, Gyldendal, Småland.
Småland skrev:Landskabet er præget af skov, hovedsagelig nåleskov med indslag af løvtræer. 68% af arealet er dækket af skov; agerlandet, mest græsningsarealer, udgør 12%. Især ådalene og Kalmarsletten er opdyrket. Moserne, som især er udbredt i Smålands regnfulde vestlige del, omfatter 5% af arealet. 7% er søer og vandløb. Nedlagte gårde (ødegårde) er hyppige; en del benyttes som boliger og sommerhuse af byboer.
Historie
Småland skrev:Småland bestod i tidlig middelalder af en række mindre landskabsenheder, "små lande". De var kulturelt afhængige af det rige Östergötland og blev ca. 1100 en del af Linköpings bispedømme. Värend i syd, det største af smålandene, blev kort før 1170 udskilt som bispedømmet Växjö og hørte muligvis ikke oprindelig med til Småland. Ud over Värend udgjordes Småland af Möre med byen Kalmar, Handbörd, Sevede og Tjust med byen Västervik, der alle lå ved Østersøkysten, samt af Finnveden, Njudung, Aspeland, Kinda, Ydre, Vedbo, Vista og Tveta med byen Jönköping. Kinda og Ydre regnedes dog fra 1500-t.s midte for herreder til Östergötland.

Efter Nils Dackes opstand mod Gustav Vasa 1542-43, der var forårsaget af fogedvælde og truende religiøse forandringer, blev Småland pacificeret med magt. Selvom det magre smålandske jordbrug blev suppleret med skovbrug og småindustri, førte befolkningsstigning og fattigdom i 1800-t. til en rekordagtig udvandring til især Amerika med deraf følgende affolkning på marginaljorderne.

Skriv svar