Færøerne bosat af nordmænd efter 894-solformørkelsen?

[Jens Yde]

Skandinaver opfattede i jernalderen totale solformørkelser som et tegn på, at de havde ret og pligt til at drage i det spor, hvor solformørkelsen havde kastet sin skygge. Hvor længe blev de ved at opretholde denne usædvanlige skik?

Den 7. juni 894 gik en solformørkelse over Trondheim og følges sporet ud i Atlanten ses, at også Færøerne blev ramt af solformørkelsen. Nåede rygtet fra Færøerne tilbage til Norge?
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=08940607

En tidligere bosættelse på Færøerne var sket, da irske munke slog sig ned omkring år 625, og de levede som eneboere. Bosættere fra Vestnorge slog sig senere ned på Færøerne i tiden omkring 900, som kaldes landnamstiden. På et tidspunkt kom Færøerne som bispedømme under Trondheim frem til 1540.

If we accept that the farmstead at Toftanes - as indicated by the C-14 datings - was established in the decades around the year 900 AD, it would certainly be in agreement with the statements of the sagas that the Norse landnam took place during the reign of King Harald Hairfair in Norway (ca. 872-930).
http://ssns.org.uk/resources/Documents/ ... _58_84.pdf

Solformørkelser - og vulkanudbrud på Island – er der ingen beretninger om i den gamle “islandske litteratur”. Måske var emnerne for ærefrygtindgydende store til at blive nedskrevet.

[Markus Holst]

Skandinaver opfattede i jernalderen totale solformørkelser som et tegn på, at de havde ret og pligt til at drage i det spor, hvor solformørkelsen havde kastet sin skygge.

Jag är mycket nyfiken på hur du vet detta.

[Jens Yde]

Skandinaver opfattede i jernalderen totale solformørkelser som et tegn på, at de havde ret og pligt til at drage i det spor, hvor solformørkelsen havde kastet sin skygge.

Jag är mycket nyfiken på hur du vet detta.

"Ret og pligt" er noget, jeg selv har fundet på, og det er måske ikke helt holdbart. Men de gjorde det i alt fald.

Det kræver dog et særdeles godt kendskab til Nordens historie for at kunne følge forklaringen.

Det begyndte i år 64. Da ramte et jordskred Trondheim og en solformørkelse gik over området og videre til Vasa i Vestfinland. Det blev anledning til verdens første krig, der udkæmpedes mellem aserne og vanerne, der var ledet af henholdsvis Odin og Njord. Vanerne alias suiones led nederlag og måtte vandre til Svealand m.m.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=00640801
====================================================

I år 73 var der en solformørkelse i Hålogaland.
Hål: hul, som i sort hul; svart hòl, svart hål.
Eygja: opdage, se, få øje på.
Land: land.
Flere hundrede år senere slog de første jarler sig ned i Trondheim, og de var tilflyttere fra Hålogaland. ”I år 985 listet Øyvind Skaldespillar opp forfedrene til Håkon Ladejarl i 27 ledd i Háleygjatal. Han fører ætten helt tilbake til Sæming, den sønnen Odin fikk med Skade, skigudinna”
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=00730723
====================================================

Senere igen drev solformørkelser goterne fra Gotland og V. og Ö. Götaland helt til Sortehavet og videre. Gennem årene blev goternes kernetropper dirigeret rundt af mindst otte totale solformørkelser, der indtraf i 64, 158, 185, 292, 319, 355, 393 og 418. Goterne kom fra området mellem 57. og 58. breddegrad, kan man vel sige.
År 158 gik en solformørkelse over Ôsel, Gotland og Fyn.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=01580713
185: Oslo-fjorden, Västra Götaland, Gdansk, Moldavien til Sortehavet.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=01850714
292: Vestfinland, Østsverige, Gotland og Danzig/Gdansk. I tre både var goterne under ledelse af kong Berig nået til Gothiscandza, ved floden Vistula/Weichsel og det senere Gdansk. Her havde de opholdt sig i fem generationer, da de under kong Filimer, søn af Gadareiks, oplevede endnu en solformørkelse, et tegn til en ny vandring. Ca. 292 meddeltes det hos romerne i Trier, at goterne var blevet delt i en vestlig og østlig gren.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=02920504
319: Moldavien og Sortehavet
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=03190506
355: Sortehavet og Istanbul-området. Tre år senere kostede et jordskælv biskoppen i Nicomedia livet.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=03550528
Sol hedder sunno i den gotiske bibel fra cirka 375. Den blev skrevet i Bulgarien af en biskop, der kunne både græsk og gotisk, idet han som barn var taget som gidsel af goterne.
393: Bulgarien og Istanbul.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=03931120
418: Rom
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=04180719

Dansk Wikipedia har fået en omfattende omtale af goterne
http://da.wikipedia.org/wiki/Goterne
=====================================================

Danskerne ankom til Danmark (fra Danmark ved Uppsala?) efter solformørkelsen i 413 og landets grænser aftegnedes. Anglerne udvandrede kort efter fra Jylland og slog sig ned i England.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=04130416
=====================================================

Det tydeligste eksempel på “landnam efter solformørkelser” må være burgunderne, der kom fra Bornholm. De vandrede helt til Portugal efter solformørkelsen i 447. ”The new Western Roman Emperor Avitus responded to the Suevic King of Galicia Rechiar's defiance on 456, sending the Visigoths king Theodoric II over the Pyrenees and into Galicia, at the head of a large army of foederati which also included the Burgundians of kings Gundioc and Hilperic. King Rechiar of Galicia was captured later, in Porto, while trying to embark, being executed in December.”
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=04471223
=====================================================

Nu spørger jeg så, om folk fra Trondheimfjorden mon mente, at de havde ret og pligt til at erobre Færøerne efter en solformørkelse, der gik over de to områder i 894.

Det er selvfølgelig interessant, om der kan findes flere eksempler på folkevandringer efter totale solformørkelser.

[Markus Holst]

Frågan är väl även vilken kunskap om solförmörkelsers rörelse över jorden som nordborna kan ha ha haft. Din hypotes känns långsökt - men förvisso intressant.

[Ralf Palmgren]

Färöarna i Atlanten började bosättas och koloniseras av norrmän redan omkring år 825. Således håller inte din berättelse om att Färöarna bosattes av norrmän först efter en solförmörkelse år 894.

[Karsten Krambs]

Färöarna i Atlanten började bosättas och koloniseras av norrmän redan omkring år 825. Således håller inte din berättelse om att Färöarna bosattes av norrmän först efter en solförmörkelse år 894.

Det lyder meget rigtigt, måske lidt tidligt? Prøv at se tidspunkterne for bosættelser af de omgivende øer -

På Shetlandsøerne og i bosættelsen Jarlshof, er de tidligste huse fra ca. år 850, men ingen gravsteder er fundet her. Generelt er der fundet ca. 10 nordiske grave på Shetland.

På Hebriderne og Bhaltos er der fundet flere grave fra sidst i det 9. årh. eller det tidlige 10. årh. På Isle of Arran er grave dateret til perioden 850-975.

På øen Man findes fund af nordiske grave fra sidste halvdel af 800-tallet eller perioden generelt 850-950. Nordiske grave er ligeledes fundet i Balladoole, Ballateaere og Cronk Moar.

Orkney øerne viser samme tendens på bosættelserne fra år 850 og frem til år 900.

[Ralf Palmgren]

Det är känt från en samtida bevarad källa att norrmännen började kolonisera Färöarna redan omkring år 825.

[Jens Yde]

Det är känt från en samtida bevarad källa att norrmännen började kolonisera Färöarna redan omkring år 825.

Færøerne ligger cirka 540 km vest for Norge og består af 18 større øer.

I 825 skrev den irske munk Dicuil, at øerne havde været beboet af irske eneboere i næsten 100 år, men at norske vikinger havde tvunget dem væk. 30 år før dette blev skrevet ned – altså i 795 – var norske skibe sejlet ind mellem øerne, og det fik mange af eneboerne til at rejse fra øerne. Det var jo ensomheden, de søgte.

Den første viking, som bosatte sig på Færøerne, var ifølge Færeyinga saga en vis Grim Kamban, som ankom omkring 825. Han kom muligvis fra Hebriderne eller Isle of Man, og han bragte irske slaver med sig. I hans kølvand fulgte en sporadisk bosættelse.

Først mellem 885 og 890 tog indvandringen for alvor fart. Den politiske situation i Norge var præget af konflikterne mellem Harald Hårfager og de selvstændige høvdinge i Vestlandet, og mange valgte at forlade landet af den grund. Færøerne kom hurtigt under de norske kongers indflydelse, og øerne styredes af familier med gode kontakter til Norge.
Kilde: Vikinger i krig, af Hjardar og Vike

Det oplyses ikke, hvorfra den præcise datering 885-890 kommer.