Trønderske vikinger tidlig på langferd

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Skriv svar
Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Notarius » 18 december 2014, 21:35

Vikinger fra Trøndelag dro på noen av de første langferdene over til De britiske øyer. Det viser rike gravfunn.
Vestlendingene var ikke alene. Trønderske vikinger var også tidlig ute med å dra vestover til De britiske øyene.
En fersk analyse av trønderske graver fra ca. år 800 og fremover gir forskere fra NTNU Vitenskapsmuseet et klarere bilde av hvilke nordmenn som dro først over til dagens britiske øyer. Vestlendingene hadde selskap av trønderne.

Læs det her
http://gemini.no/2014/12/tronderske-vik ... -langferd/

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1194
Blev medlem: 1 maj 2006, 11:37
Ort: Danmark

Re: Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Jens Yde » 19 december 2014, 17:35

Tidligt fra Trøndelag, sammenlignet med Vestlandet, men ikke meget før år 800.

Aina Margrethe Heen Pettersen:
"Traditionally, researchers have focused their attention on the British Insular artefacts from the trading settlement of Kaupang near Oslo and from graves in Western Norway, while the Trøndelag area, with notable exceptions, has been largely overlooked. This is the first study that has examined the whole group of Insular finds from the Trøndelag region.

The beginning of the Viking Age has been defined on the basis of the first recorded attack on Lindisfarne in AD 793. Following this assault, the last decade of the 8th century saw an explosion of violence around the shores of Britain and Ireland, including raids throughout the Hebrides in 794, Skye and Iona, Inishmurray and Inishbofin in 795, mainland Scotland in 796, Ulster in 798 and Francia in 799.

Applications of new techniques of raw-material analysis have demonstrated that the arrival of Scandinavian comb-making material in Atlantic Scotland occurred no earlier than the 9th century, and recent research has dismissed evidence for pre-Viking contact".
http://intarch.ac.uk/journal/issue38/he ... index.html

Årstallene for vikingeangreb er dog ikke helt de samme som dem, debattør Karsten Krambs nyligt oplistede om det samme emne.
viewtopic.php?f=36&t=44353&p=694910&hil ... ay#p694910

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Karsten Krambs » 20 december 2014, 14:31

Jens Yde skrev:Tidligt fra Trøndelag, sammenlignet med Vestlandet, men ikke meget før år 800.
Årstallene for vikingeangreb er dog ikke helt de samme som dem, debattør Karsten Krambs nyligt oplistede om det samme emne.
viewtopic.php?f=36&t=44353&p=694910&hil ... ay#p694910
Her er en sammenstilling af de irske annalers beretninger i 700-tallet -

794
AClon 791.5
All the islands of Brittaine were wasted & much troubled by the Danes; this was theire first footing in England.
AU 794.7
Uastatio omnium insolarum Brittannię a gentilibus.
[Devastation of all the islands of Britain by heathens.]

795
AI 795.2
Orcain Iae Coluim Chille 7 Inse Muirethaig 7 Inse Bó Finne.
[Í Choluim Chille and Inis Muridaig and Inis Bó Finne were raided.]
AClon 792.2
Rachrynn was burnt by the Danes.
AFM 790.6
Losccadh Rechrainde ó dhibhearccaibh, 7 a Sccríne do chosccradh 7 do lomradh.
[Rechra was burned by marauders and its shrines were torn apart and despoiled.]
AU 795.3
Loscadh Rechrainne o geinntib, 7 scri do [cho]scradh 7 do lomradh.
[Rechra was burned by heathens and a shrine was torn apart and despoiled.]

796
AI 796.1
Geinte i nHerind.
[Heathens in Ireland.]

798
AClon 795.1
The island of St. Patrick was burnt by the Danes, they taxed ye Landes with great taxations, they took the Reliques of St. Dochonna & made many Invassions to this kindome & tooke many rich & great bootyes, as well from Ireland as from Scotland.
AFM 793.7
Inis Pádraicc do loscadh la hAllmuirechaibh, 7 sgrín Dochonna do bhreith dhoibh, 7 inredha do dhenamh dhóibh chena etir Erinn 7 Albain.
[Inis Pátraic was burned by foreigners, and the shrine of Dochonna was carried away by them, and they also invaded both Ireland and Britain.]
AU 798.2
Combustio Inse Patraicc o genntibh, 7 borime na crich do breith 7 scrin Do- Chonna do briseadh doaibh 7 innreda mara doaib cene eiter Erinn 7 Albain.
[Inis Pátraic was burned by heathens, and the cattle-tribute of the territories was carried away, and the shrine of Dochonna was broken by them, and also great invasions of both Ireland and Britain by them.]

AClon
The Annals of Clonmacnoise
AB
The Annals in Cotton MS. Titus A xxv (The Annals of Boyle)
AFM
Annala Rioghachta Eireann (The Annals of the Four Masters)
AI
The Annals of Inisfallen
ALL
Do Flaithesaib Hérend iar Creitim (The Annals from the Book of Leinster)
ARC
The Annals of Roscrea
AT
The Annals of Tigernach
AU
The Annals of Ulster
CS
Chronicum Scotorum

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Notarius » 30 december 2014, 23:12


Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Notarius » 1 januari 2015, 14:27

Her er der noget om det samme på dansk

http://mythusborealis.blogspot.dk/2015/ ... ge-og.html

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Karsten Krambs » 2 januari 2015, 11:27

Notarius skrev:Her er der noget om det samme på dansk

http://mythusborealis.blogspot.dk/2015/ ... ge-og.html
I artiklen står der følgende -
artikel skrev:Det mest sandsynlige er jo nok, at hvis den engelske historiker Bedes angivelse af anglernes ophav i 400-tallets Sydskandinavien er korrekt, så har man vel nok bevaret en vis kontakt gennem århundrederne.
Jeg har tidligere posted et interessant indlæg på nedennævnte tråd om netop angelsaksernes ankomst til Britannia. Se citat herfra -
For at afdække de forskellige skeletters mulige oprindelse, blev der derefter foretaget en række strontium (isotop) prøver. Det viste sig at høvdingen var født i England som flertallet af de individer, der fandtes i gravene. Kun ganske få viste sig at være opvokset på den anden side af kanalen eller i et nordisk land. Resultatet stillede tvivl om størrelsen på den i kilderne beskrevne Angelsaksiske indvandring.
viewtopic.php?f=36&t=44759&p=702053#p702053

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Notarius » 2 januari 2015, 23:11

Ja, mange forsøger hele tiden at gøre sig klogere end fund og kilder.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Karsten Krambs » 3 januari 2015, 12:08

Notarius skrev:Ja, mange forsøger hele tiden at gøre sig klogere end fund og kilder.
Her er lidt mere udtræk fra min nævnte undersøgelse -

Det er den engelske arkæolog Julian Richards, der har stået for den britiske udsendelse ”Meet the Ancestors” (Stories from the dark earth).

Man har tidligere ment at sakserne slog sig ned i Themsens flodmunding mod syd – og at anglerne tilsvarende i en østlige del af England (East Anglia).

Det er en dr. Sam Lucy, der har foretaget strontium (isotop) undersøgelserne af de to tidligere nævnte gravpladser i henholdsvis Lakenheath i Suffolk og Awalton, Cambridgeshire.

Udover allerede nævnte undersøgelser har dr. Lucy undersøgt gravpladsen i Øst Yorkshire, West Hezlaton, hvor kun 3-4 individer kom fra et koldere klima i Nordvesteuropa eller Skandinavien. I Brensfield, Thames Vally viste undersøgelsen, at alle var lokale indbyggere. På Englands sydkyst og i Eastbourne blev ligeledes foretaget en strontium (isotop) undersøgelse. Her viste sig to forskellige befolkningsgrupper hvoraf den - der kom udefra - muligvis kom fra et koldere klima.

Konklusionen af undersøgelsen blev, at da romerne trak sig ud af England 410 e.Kr. har man estimeret den lokale befolkning i landet til at være ca. 2 millioner. Undersøgelsen har været med til at ændre omfanget og betydningen af en mulig angelsaksisk tilflytning, hvor det skønnes at kun ca. 10.000 angelsaksere kom til England i løbet af det 5. årh.

Kommentar: Der viser sig ikke en stringent tendens, der peger på en større indvandring fra Angel i Jylland, hvorimod en større andel af eventuelle saksere/frisere kom fra den anden side af Kanalen.

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Odinkarr » 4 januari 2015, 01:52

Jeg har behandlet emnet om de første folkevandringer fra det nuværende Danmark til England i tidsrummet år 449 og 50 år frem, for mange år siden. Jeg tror stadig det holder vand. Jeg har sakset lidt fra forskellige steder:

Her er hvad vi har beretninger om:

•År 449-455 e.Kr. Hengest fra Lille Friesland og Midt-Jylland til Kent/ Deira/Isle of Wright/Northumbria
•År 477 e.Kr. Ælle fra Saxland til Sussex
•År 497 e.Kr. Wehha/Vermund og Uffe Hin Spage til Øst-Anglen
•År 497 e.Kr. Wig/Vig fra Slesvig og Vestfal til Wessex og Bermicia.

Det er kendetegnende fra overleveringerne om de første udvandrere fra de gamle kongeriger til Britannien, at de ankommer fåtalligt til hver deres landområder.

Det kan vi forklare ved at det er hele ætter der udvandrer, og ved at se på hvor få mennesker vi var i samtiden.

Hvad vi ikke umiddelbart kan forklare er hvorfor vi efter den 1. udvandring til Britannien, fra år 449 e.Kr. og 50 år frem, kun udgør maksimalt 10% af den samlede befolkning i Britannien 1, og 5 slægtsled senere i 600 tallet e.Kr. udgør over 50 % af Y-kromosomet.

1 Mellem 10.000-200.000 udvandrer fra Sønderjylland og omegn til de nye kongeriger i tidsrummet fra år 449 e.Kr. til 600 tallet e.Kr., mod ca. 2 millioner Keltere og andre stammer allerede i Britannien. En tilbagediskontering af den nuværende befolkning i England antyder at der skal være ankommet ca. 500.000, alt andet lige – et tal der langt overstiger stammens samlede befolkning i samtiden, og derfor en umulighed.



Svaret findes i Rígsþula’s stænderopdeling og er vigtig at forstå fordi samme forståelse ganske sikkert er gældende da Ase-folket kommer ridende ind i vore nuværende landskaber, og sætter bopæl blandt en lang række eksisterende stammer.

Under ledelse af Dr. Mark G. Thomas, PhD, Senior Lecturer, The Center for Genetic Anthropology, Departments of Anthropology and Biology, University College London fortsætter han Professor David B. Goldstein’s arbejde om DNA fra 2001, og viser svaret i artiklen ”Evidence for an apartheid-like social structure in early Anglo-Saxon England” (The Proceedings of the Royal Society, 19 July 2006).

Konklusionen af hvorledes vi kunne tage kontrol med Britannien, ikke blot militært og økonomisk, men i æt og siðr, herunder ikke mindst sprog, kan sammenfattes som så :

◾Ingen indgåelse af giftermål mellem os og de indfødte briter (keltere).
◾Ingen fysisk adskillelse mellem os og briterne i dagligdagen.

Med andre ord; Jarl og Karl æt opretholdte en biologisk adskillelse med de indfødte.

Nøjagtigt som Rígsþula foreskriver deltager trælle-æt i hverdagen og er blevet frihalset efter fortjeneste. Dette er åbenlyst ikke en opdeling af stænderne fordelt på hudfarve, for skindet bedrager, men på æt og derfor siðr. I filosofi er hele ideen i at der ikke sker en fysisk adskillelse, at ”de fremmede”, her briterne, skal ”dannes” gennem at tilegne sig vor siðr, uden hvilken ingen optagelse i æt vil finde sted.

Kong Ine til Wessex’s love fra år 688-695 e.Kr. viser at denne æt og siðr opdeling virkeligt fandtes, og blev gennemført. Den viser også at social vandring mellem stænderne finder sted.

mvh

Flemming

Varulv
Medlem
Inlägg: 2940
Blev medlem: 3 april 2004, 08:38
Ort: Norge/Norway

Re: Trønderske vikinger tidlig på langferd

Inlägg av Varulv » 11 januari 2015, 00:20

At det var apartheidslikende tilstander mellom bestemte folkegrupper basert på deres sosiale og maktrelative forankring, er ikke så uvanlig som det kan høres ut til å være; dette var faktisk mer regel enn unntak i eldre tid; spesielt i land hvor man tillatt sameksistens side om side med minimal utveksling av biologiske og sosiale kontakter utover det alminnelige. Man kunne se dette i vikingenes egne samfunnsbetraktning, man skulle ha en total atskillelse mellom de ulike stendene som deretter var underlagt meget strenge restriksjoner som med kastesystemet i India, men basert på slekt og bevaring av egne identitet i fremmede omgivelser.

Dette har eksistert i tusener av år, hvis jeg ikke husker feil. Dermed kan man ikke snakke om demografiske endringer gjennom direkte folkelig kontakt på godt og vondt i vikingtiden og middelalderen.

Ved å lese en bok om vestslaverne ble det oppdaget at datidens oppfatning om at de tyske innflytterne hadde utryddet de opprinnelige vestslaviske beboere, faktisk ikke stemte. Istedenfor ble de tyske innflytterne konsentrert i nybruddsområder, man gjorde ikke forsøk på å overta de eldre vestslaviske bostedene eller å desimere de opprinnelige innbyggerne gjennom vold og assimilering. Istedenfor blanding oppsto det sameksistens der de maktrelative og sosialhierarkiske betingelsene var viktigere enn etnisitet og kultur, selv om vestslaverne fortysket seg med tiden. Det som skapte de demografiske endringene skyldes egentlige de maktrelative forholdene hvor man valgt å prioritere den ene eller den andre av disse folkegruppene i sameksistens. Tyskernes overtaket mere skyldes at man var gitt de beste privilegier og bedre vilkår politisk og økonomisk sett. Dette i tur over århundrene ledet til at den meste utsatte folkegruppen skulle etter hvert gi avkall på deres eldre privilegier og identitetspolitiske særpregenheter. "Den vendiske retten" ble oppgitt til fordel for "den tyske retten" i slutten på 1200-tallet. I alle byene som utgjorde hanseatforbundet finnes det alltid en vestslavisk "underklasse", selv om disse av høyere sosial rang umiddelbart var assimilert. Bruk av slaviske navn på fyrsteætt og andre slekter som sto meget høyt opp på sosialhierarkiet, var benyttet i meget lang tid. Erik av Pommeren hadde nemlig et slavisk navn i begynnelsen.

Det betyr at det er sosiale hierarki, ikke etnisitet, som bestemte. Og at man opprettholdte et meget strengt kastesystemliknende skille mellom de ulike sosiale stendene uavhengige av etnisitet i middelalderen. Noe liknende var sett i vikingtiden, spesielt når det hendte maktskift hvor den lokale overklassen kan bli erstattet av en ny overklasse gjennom bruk av militærmakt. I visse tilfeller så man ekstreme versjoner der man "holdt egne blod rent", men i andre og mer vanlige tilfeller var det vanlig med å innlemme seg med den forrige overklassen og de omkringliggende områdenes egne overklasser som sett med Normandie i Frankrike. På meget kort tid ble de normanniske vikingene franskifisert ved at man hentet sine hustruer og maker i lokalfolket. Da foretrakk man å hente disse hos sine sosiale likesinnede.

Dermed er det ikke uvanlig å finne ut at det ikke hendt en demografisk endring gjennom etniske endringer i en tidsalder hvor sosial rang og tilhørighet var viktigste. Sosial mobilitet var noe man ikke så på med blide øyne i meget lang tid.

Skriv svar