Nordiske dynastier

[Notarius]

Ifølge Adam af Bremen blev både Harald Blåtand, fruen Gunhild og Sven Tveskæg blev døbt på foranledning af (Otto den Store).
I så fald skulle Gunhild være Svens mor, men Adam kan man ikke regne med. Omtalte dåb skulle finde sted efter Haralds nederlag til Otto, men Otto førte ikke felttog mod Harald. Ifølge Adam foregik Otto 2's krig mod Harald i 974. Harald blev med andre ord ikke påtvunget nogen dåb i forbindelse med fredsaftale mellem ham og Otto I.
Hvad med navnet Tofa, er det vendisk?

[Notarius]

Sven giftede sig vel med Svietoslava i første halvdel af 980erne, Harald, Knud og Estrid med hende, før hun blev returneret til Polen. I så fald var Knud ikke kun teenager, da han sammen med Sven og senere alene erobrede England.
Ifølge Adam var Svietoslava først gift med Erik Sejrsæl og efter hans død (993-995) gift med Sven. Men også denne oplysning er Adam alene om, og han bruger den i sin opdigtede historie om Svens vanskeligheder, der skulle være straf for oprør Mod Harald, og for den påståede fravigen fra troen - en historie Adam digtede for at stille Sven dårligt - han importerede jo svenske biskopper. Ægteskabet med Erik Sejrsæl er nok også opdigtet.

[Karsten Krambs]

I Roskilde Domkirke har Harald Blåtand haft en kenotaf i nordvestre korpille. Legenden paa kalkmaleriet, der sidder over nuværende korgulv, lød ifølge stik i Resens Atlas fig. 11 -
»Harald(us) rex dacie Anglie et Norveg(ie) püs (primus) fundator huj(us) eccles(ie)«
"Harald, konge af Danmark, England og Norge, den første grundlægger af denne kirke".

Man har - som Notarius skriver - ikke fundet rester af Harald Blåtand i Roskilde Domkirke. Dog har der eksisteret et kalkmaleri samt en tekst - †Epitafium - skrevet på pergament.

Den versificerede Tekst, der foreligger i Afskrifter fra 1600’rne og er gengivet hos Resen, kalder sig en Sang i elegisk Versmaal om Kong Harald, denne hellige Boligs (kirkens) Ophavsmand. Den fortæller, at Harald var trefoldig Scepterbærer, lykkelig ved Fred, men Kejserens Hærskarer sønderriver Jylland, Kongen slutter Forbund med Himlen, døbes, Vaabnene tier. Han lægger første Grund til dette Tempel. Ogsaa hans Søn Svend døbes, mod sin Vilje; blind Attraa efter Magten bereder den ædle Fader Døden.

[Notarius]

I Roskilde Domkirke har Harald Blåtand haft en kenotaf i nordvestre korpille. Legenden paa kalkmaleriet, der sidder over nuværende korgulv, lød ifølge stik i Resens Atlas fig. 11 -
»Harald(us) rex dacie Anglie et Norveg(ie) püs (primus) fundator huj(us) eccles(ie)«
"Harald, konge af Danmark, England og Norge, den første grundlægger af denne kirke".

Man har - som Notarius skriver - ikke fundet rester af Harald Blåtand i Roskilde Domkirke. Dog har der eksisteret et kalkmaleri samt en tekst - †Epitafium - skrevet på pergament.

Den versificerede Tekst, der foreligger i Afskrifter fra 1600’rne og er gengivet hos Resen, kalder sig en Sang i elegisk Versmaal om Kong Harald, denne hellige Boligs (kirkens) Ophavsmand. Den fortæller, at Harald var trefoldig Scepterbærer, lykkelig ved Fred, men Kejserens Hærskarer sønderriver Jylland, Kongen slutter Forbund med Himlen, døbes, Vaabnene tier. Han lægger første Grund til dette Tempel. Ogsaa hans Søn Svend døbes, mod sin Vilje; blind Attraa efter Magten bereder den ædle Fader Døden.

Notitsen om Svends dåb mod sin vilje kan vel kun være en fri fortolkning af Adam af Bremens beretning.