Nordiske dynastier

[Notarius]

Nordiske dynastiske forbindelser.

Flere navne i dansk/nordiske herskerfamilier går igen i de familier de kommer fra eller indgiftes i.

Da Harald Blåtand regerede i Danmark, hed den polske hersker Mieszko I (963-992).
Mieszko af Polen var gift med Dobrawa af Bøhmen – hun var datter af Boleslaus I af Bøhmen.
De fik børnene a:, deres børn fik børnene b: o.s.v.
a: Svietoslawa, gift med Sven Tveskæg, konge af Danmark 987-1014,
b: Harald og Knud Lambert (den Store)
a: Boleslaw Chrobry, g.m. Tveskægs søster Tyre(?)
b: Mieszko II Lambert, konge af Polen 1025-34, gift med Richeza (datter af Ezzo, greve af Lothringen)
c: Datter g.m. Béla I, konge af Ungarn 1060-63.
d: Géza I, konge af Ungarn, 1074-77.
d: Ladislas I, konge af Ungarn, 1077-95.
d: Lambert

c: Casimir I (Lambert) Greve af Polen, 1039-58.

a: Mieszko
a: Swietopelk
a: Lambert

Ezzo:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ezzo,_Coun ... otharingia

Litteratur om dette kan man finde flere steder. En kilde omhandler også de gejstlige i Lothringen, men det falder lidt udenfor i første omgang.

Angående Knud den Store og navnet Lambert – Adam af Bremen skrev dette i Den Hammaburgiske Kirkes Historie:
Chnut filius Suein regis abiecto nomine gentilitatis in baptismo Lambertus nomen accepit.
(= Efter at have aflagt sit hedenske navn, modtog Knud, søn af kong Sven, navnet Lambert i dåben) – og

Unde scipto est in Libro fraternitatis nostrae: "Lambrecht rex Danorum et Imma regina et Chnut filius eorum devote se commendaverunt orationibus fratrum Bremensium."
(= Derfor er det skrevet i vores broderskabs bog: "Lambert, danskernes konge og dronning Emma og deres søn Hartha(Cnut) har andægtigt hengivet sig til de bremensiske brødres bønner".

I det 11. århundredes midte var der tætte forbindelser mellem den engelske og den tyske kirke, og der var en del tyske gejstlige (mest fra Lothringen, hvor Liege ligger) ved det engelske hof. Dette synes at være begyndt i Knud den Stores regeringstid. Navnet Lambert blev brugt af familier, som var tilhængere af kulten omkring St. Lambert af Liége, også kaldet Landebertus, Sint-Lambrechts m.v.

Mens vi ikke umiddelbart ved noget om Knuds forbindelse til Liège, efterlod en samtidig mand med et lignende navn som vores helgen, nemlig Lantbert af Liége, efterladt spor i sin hagiografi om Heribert, Miraculi Heiberti, som han skrev ca. 1060 under et ophold i klostret Deutz, der lå på den anden side af Rhinen, over for Køln.
Et kapitel omhandler en krøbling, der havde haft et syn om, at han skulle besøge St. Heriberts skrin, og efter at være kommet dertil med skib, blev han mirakuløst helbredt.

Teksten fortsætter så: Chnut rex anglorum huitcmirando spectaculo intererat, et fidele sit, quod ob hoc Dominus eum direxerat, ut Heribertus praedicaritur etiam per reges, qui in diebus suis placens Deo et inventus iustus fideliter observavit regis sui Dei leges. Rex ipse in venerationem sancti humiliter conversus, regia dona ingentia et honorifica transmisit ipsi reversus.

( = Knud, den engelske konge, var til stede ved denne fantastiske (el. forbløffende) forestilling, og lad det blive regnet for sandt, at Herren havde instrueret ham ved denne lejlighed, så Heribert måske også kunne blive proklameret af konger, han, som i sine egne dage, for at behage Gud og fundet retfærdig, trofast overholdt Guds, hans konges love. Kongen selv, der ydmygt havde vendt sig i veneration for helgenen, sendte ham uhyre og ærefulde kongelige gaver ved hans tilbagevenden).

[Notarius]

Ved Knuds besøg i Køln kunne der have været anledning til at drøfte status for bispedømmet i Slesvig. De tyske biskopper i Slesvig havde ikke været, der siden det danske rige blev udvidet sydpå i 980'erne (har du noget om dette Historikus?) og biskop Ekkehard (995/1000-1026) var måske aldrig i Slesvig. Ekkehards efterfølger Rudolf (1026-47) som man har ment skulle være i Slesvig, hentet dertil af Knud, opholdt sig ved flere senere lejligheder i Køln, men det er muligt at Knuds besøg i Køln fandt sted på grund af noget andet.
Pilgrims efterfølger som ærkebiskop var Herimann II (1036-56), et medlem af den Ezzoniske familie (se tidligere link til Ezzo) og her er det værd at bemærke, at Herimanns søster Richeza var gift med kong Mieszko II af Polen, den mand, som jeg tidligere viste var Knuds fætter og tilmed havde det samme dåbsnavn Lambert.
Besøget i Køln og de kontakter, som Knud fik ved den lejlighed, kan have dannet grundlag for, at flere gejstlige fra Lothringen senere var i England.

http://en.wikipedia.org/wiki/Lotharingi ... ia-959.svg

(Kilderne til noterne er flere, dels Adam af Bremen som nævnt, dels gamle danske historiebøger, dels Michael Hare: Cnut and Lotharingia. Two notes. I Lapidge Michael: Anglo-Saxon England, bind 29.)

[Karsten Krambs]

Interessante indlæg.

Det er jo tydeligt, at navnet 'Lambert' går igen i slægten.

På nettet fandt jeg denne side, hvor Lambert (Lambrigt?) kunne angives i et søgefelt.

Det ser ud til, at navnet i tidlige tider - muligvis på oldtysk - var Landberht/Lantberht eller Lamprecht/Lambrecht.

http://www.nordicnames.de/wiki/Lambert

[Karsten Krambs]

Jeg mener på et tidspunkt at ha' læst, at enten Harald eller Svend skulle være døbt "Otto". Det afføder en række spørgsmål.

Et døbenavn forudsætter naturligvis, at kongen må være kristent døbt på et eller andet tidspunkt. Det styrker jo oplysningerne i Widukinds Sakserkrønike om, at en forholdsvis ukendt præst Poppo fx. skulle ha' døbt Harald. Er det kejser Otto 1. eller 2. der spøger i baggrunden?

[Notarius]

Nu er det måske Sven Otto Tveskæg, du hentyder til, for hans navn er set omtalt i forbindelse med kejser Otto I. Mieszko af Polen aflagde ed til kejser Otto I i 963, samme år som Harald Blåtand blev døbt - i henhold til den nyeste forskning. Mieszko blev døbt tre år efter. Otto I's bror, Bruno af Cologne, var den egentlige magthaver (som vikar) fra begyndelsen af 960'erne (mens Otto I, hans bror var på rejse til Italien) sideløbende med, at han var hertug af Lothringen. En analyse af kilderne har vist, at det var biskop Folkmar, ærkebiskop Brunos nære medarbejder og efterfølger, der i mange historier er blevet kaldt Poppo.

[Karsten Krambs]

Ja, men det var da et fyldestgørende svar. Så det er Svend, der hedder Svend 'Otto' Tveskæg.

Så Mieszko aflægger ed til kejser Otto I - og Harald Blåtand døbes samme år - året 963. Er det så før eller efter at Harald gifter sig for anden gang med abodritterfyrsten Mistivojs datter Tove? Haralds egen dåb kunne passende falde sammen med at sønnen Svend døbes?

Svend menes estimeret at være født lige omkring år 960.

[Notarius]

Hvornår Sven præcis er født, ved ingen, i 960'erne har jeg læst, men det kan vel godt passe, at dåb og fødsel hænger sammen.
Haralds svigerfar Mistivoj tog skridt til at grundlægge bispedømmet Aldinburg/Oldenburg (968), og må vel være blevet kristen før det eller samtidig.
Men blev han det så pga hustruen? var hun skandinav? Det ved vi vist ikke ....

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og ... kaeg-1014/

[Notarius]

Lidt investigering på private hjemmesider - her står, at kejser Otto var Svens gudfar:
http://www.toveogflemming.dk/tove/per04727.htm

Sven Oto (Tveskæg):
http://www.myheritage.com/FP/genealogy- ... in=profile

Sven Tveskæg, døbt Otto:
http://ahrenkiels.dk/toldsted/per01176.htm

Samme :
http://www.netleksikon.dk/s/sv/svend_1__tveskaeg.shtml

f et oprør. Det blev endda ledet af hans egen søn, Svend Tveskæg, som selv var blevet døbt samtidig med Harald:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kristendom ... _i_Danmark
... henviser til Morten Warmind, (1994); Religionsmøde og trosskifte i N. Lund (red.) Norden og Europa i vikingetid og tidlig middelalder, København ISBN 87-7289-240-4 --- som jeg ikke har i reolen...

Relevant kilde til, at Sven hed Otto?
Muligvis - Niels Lund: Slaget ved Maldon.
"Sven Tveskæg var døbt, og kom i dåben til at hedde Sven Otto, idet han opkaldtes efter kejser Otto den Store."
Tjekker det ... kan ikke finde det bekræftet lige nu, men her er et kobberstik fra 1500-tallet, hvor det står:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og ... kaeg-1014/

[Karsten Krambs]

I Roskilde Domkirke har Harald Blåtand haft en kenotaf i nordvestre korpille. Legenden paa kalkmaleriet, der sidder over nuværende korgulv, lød ifølge stik i Resens Atlas fig. 11 -

»Harald(us) rex dacie Anglie et Norveg(ie) püs (primus) fundator huj(us) eccles(ie)«

"Harald, konge af Danmark, England og Norge, den første grundlægger af denne kirke".

Som du kan se gengives Harald ikke med et døbenavn her.

Ser vi på pilleindskriften for Svend Tveskæg står der noget tilsvarende -

»Sueno magnus Rex Danir Anglie et Nor(veg)«

Mærkeligt er det - at hvis rigtigt er, at Svends døbenavn var 'Otto' - at det ikke netop fremgår af indskriften i Roskilde Domkirke? Magnus er måske kun et kongeudtryk i lighed med fx. Svend 'den Store'.

[Karsten Krambs]

Nu er det måske Sven Otto Tveskæg, du hentyder til, for hans navn er set omtalt i forbindelse med kejser Otto I. Mieszko af Polen aflagde ed til kejser Otto I i 963, samme år som Harald Blåtand blev døbt - i henhold til den nyeste forskning. Mieszko blev døbt tre år efter. Otto I's bror, Bruno af Cologne, var den egentlige magthaver (som vikar) fra begyndelsen af 960'erne (mens Otto I, hans bror var på rejse til Italien) sideløbende med, at han var hertug af Lothringen. En analyse af kilderne har vist, at det var biskop Folkmar, ærkebiskop Brunos nære medarbejder og efterfølger, der i mange historier er blevet kaldt Poppo.

Ser helt rigtigt ud. Har været inde i 'Den store Danske' encyklopædi der skriver -

Under et ophold i Rom blev Otto i 962 kronet til tysk-romersk kejser af paven i Peterskirken og påtog sig dermed efter karolingisk tradition rollen som pavens og kirkens beskytter. Han støttede ihærdigt kristningen af de hedenske slaver og daner. [ . .] I 965 fritog Otto biskopperne i de danske byer Slesvig, Ribe og Aarhus for skat og tjenesteydelser til ham af deres ejendom

.
Så mon ikke Haralds og Svend dåb kunne være foregået i perioden mellem år 963 (Mieszko's ed) og år 965 ?

[Karsten Krambs]

Tidligere har man haft svært ved at forklare denne tekst i annalerne fra Altaich år 973 der fortæller -

"Mens kejseren og hans søn Otto I, der allerede i faderens levetid havde fået kejsertitel (962), opholdt sig i Quedlinburg i påsken, kom der gesandter fra Grækenland og Benevent med gaver og stormænd fra ungarerne og bulgarerne, ligeledes kom der gesandter fra grev (dux) Harald med den fastsatte skat og underkastede sig kejseren".

Men der har åbenbart været en del tættere kontakt mellem Harald Blåtand og kejserriget, end man tidligere har troet.

[Notarius]

Nogen vil have, at vi blev overfaldet af kejseren, og at Harald derfor måtte give sig. Oprettelsen af bispedømmer i tre danske byer før Haralds dåb er blevet set som en halv sejr. Men kan mon ikke gå ud fra, at der har været tale om en gradvis omvendelse, efterhånden som også andre europæiske fyrster lod sig konvertere til kristendommen?
Ottos datter Mathilde var abbedisse i Quedlinburg.

[Notarius]

Svend Estridsen (konge 1047-1074) kendte en del kvinder.

Det kom der en del børn ud af, herunder fem drenge, der blev konger:

Navn..................Regeringstid
Harald 3. Hen.......1074-1080
Knud den Hellige...1080-1086
Oluf Hunger.........1086-1095
Erik Ejegod......... 1095-1103
Niels................. 1104-1134


Erik Ejegod fik to sønner med to forskellige kvinder, Knud Lavard (1096-1131) og Erik Emune (f. 1100, konge 1134-1137). Erik Emune lader jeg hvile lidt. Mange steder er Knud Lavard omtalt med titlen hertug af Slesvig, hvilket ikke er korrekt. Kilderne viser, at Knud var præfekt (præfectus) i Slesvig og hertug af Danmark. Han havde han ansvaret for Slesvig og kommando over (mindst) en del af hæren. Præfekter er kendt fra Roskilde og Lund, og muligvis betyder titlen "dux Daciae", at han var øverstbefalende for den danske hær. I dette har vi givet en del af forklaringen på, hvorfor Knud af Kong Niels og dennes søn Magnus kunne ses som en farlig konkurrent til den danske trone, hvilket medførte, at Magnus myrdede Knud. Via historikeren John Lind (DK) og andre kilder er Nils Blomkvist (S) ledt til en større sammenhæng, der principielt har opnået tilslutning fra andre dansk og svenske historikere, bl.a. Tore Nyberg, Dick Harrison, Kurt Villads Jensen ...


Kilder
Riis, Thomas: The Historical Background of the Liturgy of St Knud Lavard, in: The Offices and Masses of St Knud Lavard, reproduced in facsimile, transcribed and edited by John Bergsagel. Volume 2 : Edition. Published by The Royal Library, Copenhagen in collaboration with The Institute of Mediaeval music, Ottawa 2010.


(Mere følger).

[Notarius]

Adam af Bremen hævder, at Svietoslava først var gift med Erik Sejrsæl, og efter dennes død blev gift med Sven. Men Adam er alene med denne påstand, som han fremførte sammen med sin konstruerede historie om Sven Tveskæg, om Svens straf for oprør mod Harald og om Svens fejlagtigt påståede frafald fra troen.
Kan det være sådan, at Sven Tveskæg giftede sig med Svietoslava i første halvdel af 980'erne og fik Harald, Knud og Estrid med hende, før han sendte hende hjem, hvor hun kom fra?

[Karsten Krambs]

Så Mieszko aflægger ed til kejser Otto I - og Harald Blåtand døbes samme år - året 963. Er det så før eller efter at Harald gifter sig for anden gang med abodritterfyrsten Mistivojs datter Tove?
Haralds egen dåb kunne passende falde sammen med at sønnen Svend døbes?
Svend menes estimeret at være født lige omkring år 960.

Danske Runeindskrifter fortæller om Sønder Vissing-stenen, at den er dateret til perioden 950-1000 og at der er historisk sammenhæng med Harald Blåtand, død ca. 986.

Transskription:
Tōfa lēt gørva kumbl, Mistivis dōttiR, øft mōður sīna, kona Hara[l]ds hins gōða, Gōrms sonaR.

http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Tit ... ing-sten_1

Det blev vi så ikke meget klogere af