Slaget ved Maldon

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Skriv svar
Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Slaget ved Maldon

Inlägg av Notarius » 5 december 2014, 08:56

Læser for tiden i Sangen om Slaget ved Maldon (v/Niels Lund, 1991) og ikke mindst de kommentarer, der indleder bogen: Er det historieskrivning eller heltedigt. Ved denne anledning er mit spørgsmål blot, om andre har læst andre kilder om slaget, hvori ealdorman Byrhtnoth fra Essex og Olav Tryggvason skulle have været med. Selv vil jeg i tråden opsummere en række grunde til, at gamle kilder skal læses med varsomhed.
Når man læser historieskriverne Thietmar af Merseburg (975-1018), Adam af Bremen (ca. 1040-1081) og deraf inspirerede senere kilder som f.eks. Roskildekrøniken (ca. 1140), Saxos (ca. 1160-1208) krønike Gesta Danorum og noget sagastof (fra 1200-tallet), får man det indtryk, at Sven Tveskæg havde en meget problematisk tilværelse i årene omkring 994. Han skulle være flygtet fra sin far, Harald Blåtand, ligesom han skulle være straffet for at sætte oprør i gang mod Harald; han skulle have forladt kristendommen, han skulle være berøvet sit rige af Erik Sejrssæl og han skulle være taget til fange og løskøbt flere gange og han tilbragte mange år i landflygtighed, bl.a. i Skotland.
"Der er næppe et gran af sandhed i disse påstande, end ikke i blot én af påstandene om hans tilfangetagelse ved venderne eller jomsvikingerne. Det omtales hos både Adam og Thietmar, men selv om man ikke direkte kan påvise, at Adam har benyttet Thietmar, er det mest sandsynligt, at han kendte Thietmars værk," skriver Lund.
At Sven Tveskæg skulle have forladt kristendommen er en påstand, som er aflivet flere gange. Ren propaganda, skriver Lund. Adam af Bremen gjorde, hvad han kunne for at mistænkeliggøre alle, der ikke var loyale over for Hamburg-Bremen kirken. Sven Tveskæg sendt nogle biskopper fra Hamburg væk - hvilket i henhold til foranstående var lig med frafald - og så hentede han biskopper i England, hvilket kan vise, at han også havde fredelige kontakter med England. Han skulle også have givet sin far en kristen begravelse i Roskilde, ligesom han deltog i udviklingen af Roskilde og Lund. Thietmar påstod, at han hærgede sit land, hvilket af Niels Lund anses for at være helt utroværdigt.
(Mere senere).

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Slaget ved Maldon

Inlägg av Notarius » 5 december 2014, 10:23

Adam af Bremen var ikke samtidig med Sven Tveskæg og havde med andre ord intet personligt kendskab til hans gøren og laden. Af han var ”kirkens mand” har kun haft negativ betydning, da han manipulerede med informationer i sin historie. Den blev delvis til på baggrund af konstruerede dokumenter fra Ansgar og Rimberts hagiografi. Kun biskopper og præster, der kom fra Adams ærkesæde var sande kristne. Andre kaldte han hedninge. Sven Tveskæg var døbt, og kom i dåben til at hedde Sven Otto, idet han opkaldtes efter kejser Otto den Store. Når Adam skrev at Sven Tveskæg var hedning var det, fordi Sven tog kristne biskopper med sig fra England til Danmark. Det var i modstrid med Adams arbejdsgivers interesser. Knud den Store gjorde det samme, indtil han af storpolitiske grunde indgik en aftale om, at danske biskopper skulle være tro mod den tyske kirke.
Her nogle 45 år gamle citater af Aksel E. Christensen fra hans ”Svend Tveskægs dansk-nordiske politik” – uddrag fra fremstilling af Svend Tveskæg i ”Vikingetidens Danmark”, 1969:
”… alle meddelelser i de berettende kilder er paaviseligt saa tendentiøst fordrejede og løst placerede, at det vil være ganske vilkaarligt at sammenstille de enkelte mere sikre vidnesbyrd til blot en del af en helhed.”
” De overleverede karakteristikker af kong Svend og hans regering er saaledes ideologiske skabeloner, der er fremkommet ved, at man ud fra indbyrdes stridende helhedsopfattelser har udvalgt og omformet træk fra virkeligheden og indpasset dem i den forud givne model. Der er ingen tvivl om, at der i og bag denne iklædning skjuler sig enkelte kendsgerninger, men spørgsmaalet er hvilke. Hvad er det for forhold, der har bestemt helhedssynet, og hvilke konkrete fakta er udvalgt til at dække dette? Man maa i denne forbindelse erindre sig, at den sandhed, som middelalderlige historikere paaberaaber sig, er en højere form for sandhed end virkeligheden. Grundsynspunktet for Adams fordømmelse af kong Svend fremtræder klart: Svend er en konge, der i stedet for at fremme hans ærkesædes interesser modarbejdede det, og ærkesædets vel identificeres konsekvent med Guds riges fremme.”
” Netop ved den demonstrative gentagelse af begrebet invidia (misundelse), en af de syv dødssynder, røber Adam sig naivt: hele hans fremstilling dækker over en situation, hvor ærkesædet Hamburg-Bremens indflydelse paa den nordiske kirke var ubetydelig.”



Hvad Saxo angår, burde det være ganske overflødigt at gentage. hvad alle historieinteresserede har vidst i næsten 100 år : Som Adam af Bremen skrev han også for en arbejdsgiver, han digtede på livet løs og for ham var der kun én eneste ordentlig kandidat til den danske trone, og det var Valdemar den Store.
Inge Skovgaard-Petersen skrev i sin afhandling 'Da Tidernes Herre var nær' fra 1987 (s.226) at ifølge Saxo kan det 12. århundredes historie forklares med Svend Estridsens mange uægteskabelige forbindelser, som førte til den lange borgerkrig om kongemagten. Derfor var det naturligt, at den 7-årige Knud blev kronet som konge i 1170 og ikke hans halvbror Kristoffer, for kun Knud var født i ægteskab.
Efter sin undersøgelse af Saxo's værk konkluderede Thyra Nors i 'Ægteskab og politik i Saxos Gesta Danorum" i (Historisk Tidsskrift for 1998, 98 bind 1), at Saxo i kirkeretlig forstand ville køre konkurrerende grene af kongeslægten ud på et sidespor, når det drejer sig om deres adkomst til kongemagten.
Af samme grund fandt Saxo på noget negativt at skrive om samtlige andre konger og kongsemner.

(mere senere)

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Slaget ved Maldon

Inlägg av Notarius » 6 december 2014, 19:24

At Sven Tveskæg blev kaldt Otto til mellemnavn i 1500-tallet, ses her:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og ... kaeg-1014/

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Slaget ved Maldon

Inlägg av Karsten Krambs » 7 december 2014, 12:46

Notarius skrev:Når man læser historieskriverne Thietmar af Merseburg (975-1018), Adam af Bremen (ca. 1040-1081) og deraf inspirerede senere kilder som f.eks. Roskildekrøniken (ca. 1140), Saxos (ca. 1160-1208) krønike Gesta Danorum og noget sagastof (fra 1200-tallet), får man det indtryk, at Sven Tveskæg havde en meget problematisk tilværelse i årene omkring 994. Han skulle være flygtet fra sin far, Harald Blåtand, ligesom han skulle være straffet for at sætte oprør i gang mod Harald; han skulle have forladt kristendommen, han skulle være berøvet sit rige af Erik Sejrssæl og han skulle være taget til fange og løskøbt flere gange og han tilbragte mange år i landflygtighed, bl.a. i Skotland.

"Der er næppe et gran af sandhed i disse påstande, [ . .]
Det er korrekt; Niels Lund fortsætter med at skrive: "Beretninger om ulykker siges at være mere digt og propaganda end beskrivelse af fakta. Svend tilbragte det meste af sin tid på vikingetogter til England og var aldeles ikke i eksil".

Lidt fakta fra perioden 1. halvdel af 990'erne -
År 991; Togt mod Wessex ledet af Olav Tryggvason og Svend.
År 994; Togt til Sydøstengland ledet af Svend og Olav og herefter et angreb på London.
År 995; Svend gifter sig.
År 995-97; Svend slår mønt i Lund.

Togterne fortsatte, hvor der næsten hvert år mellem år 997-1016 rapporteredes om brandskatning af det engelske folk.

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Slaget ved Maldon

Inlägg av Notarius » 7 december 2014, 13:38

Vi må af ovennævnte grunde gå ud fra, at de fredelige forbindelser mellem Harald Blåtand og Mistivoj, og de begivenheder, der førte til Sven Tveskægs ægteskab med Mieszko I's datter skal forklares på anden måde, ud fra andre begivenheder, som vi har kendskab til på den tid. Ægteskaber var den tids almindeligste måde at lave udenrigspolitiske alliancer på.

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Slaget ved Maldon

Inlägg av Notarius » 7 december 2014, 19:57

Notarius skrev: Her nogle 45 år gamle citater af Aksel E. Christensen fra hans ”Svend Tveskægs dansk-nordiske politik” – uddrag fra fremstilling af Svend Tveskæg i ”Vikingetidens Danmark”, 1969:
”… alle meddelelser i de berettende kilder er paaviseligt saa tendentiøst fordrejede og løst placerede, at det vil være ganske vilkaarligt at sammenstille de enkelte mere sikre vidnesbyrd til blot en del af en helhed.”
” De overleverede karakteristikker af kong Svend og hans regering er saaledes ideologiske skabeloner, der er fremkommet ved, at man ud fra indbyrdes stridende helhedsopfattelser har udvalgt og omformet træk fra virkeligheden og indpasset dem i den forud givne model. Der er ingen tvivl om, at der i og bag denne iklædning skjuler sig enkelte kendsgerninger, men spørgsmaalet er hvilke. Hvad er det for forhold, der har bestemt helhedssynet, og hvilke konkrete fakta er udvalgt til at dække dette? Man maa i denne forbindelse erindre sig, at den sandhed, som middelalderlige historikere paaberaaber sig, er en højere form for sandhed end virkeligheden. Grundsynspunktet for Adams fordømmelse af kong Svend fremtræder klart: Svend er en konge, der i stedet for at fremme hans ærkesædes interesser modarbejdede det, og ærkesædets vel identificeres konsekvent med Guds riges fremme.”
” Netop ved den demonstrative gentagelse af begrebet invidia (misundelse), en af de syv dødssynder, røber Adam sig naivt: hele hans fremstilling dækker over en situation, hvor ærkesædet Hamburg-Bremens indflydelse paa den nordiske kirke var ubetydelig.”
Om den samme beretning skrev Johannes Steenstrup allerede i 1900 følgende (Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holsten ved den historiske Tids Begyndelse, 800-1100, s. 72) følgende:
"Fortællingen er, som det vil ses, meget omstændelig, den Paalidelighed søger Adam stadig at styrke ved at henvise til sine Hjemmelsmænd, særlig Kong Svend. Hvis noget vækker mistanke, er det snarest Beretningens stærke Tendents; den er nemlig helt igjennem en Fortælling om Straf for at falde fra Gud og om Løn og Lykke for dem, der omvende sig."

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Slaget ved Maldon

Inlägg av Notarius » 7 juli 2015, 18:18

Siden de sidste indlæg i tråden er der kommet ny litteratur, men vi venter stadig på en opdateret bog om Harald Blåtand og Svend Tveskæg.

Skriv svar