Svold, Svöldr

[Notarius]

I mange år har jeg ledt efter kirkebygninger i Nordeuropa, og er derfor gået længere tilbage i historien, end folk normalt gør. Det var i den anledning, at jeg også ledte efter Svöldr – jeg er ikke helt klar over, om det er en norrøn betegnelse, eller om der er noget polsk i navnet. For nylig havde jeg besøg af flere polakker og vi talte om Boleslaw Chrobry, hvis betegnelse/epitet udtales 'krrobrr' ... måske er 'r' i slutningen af et navn også i Norden?

Jeg har et gammelt kort over Vindland eller Venden, fra en bog, hvorpå Svoldr er angivet.
På kortet ligger øen Svoldr i Stubber Bank, sydøst for Rügen.
https://www.google.dk/maps/place/Grosse ... ae730d47f0

Her er det kort, jeg tidligere skrev om. Det er kopieret fra en bog jeg havde en gang i fortiden.
Man finder nemt Svöldr ...
http://de.wikipedia.org/wiki/Seeschlacht_von_Svold

Bogen har nok været fra ca. 1900, og dengang behandlede flere historiere sagn og sager, lige så seriøst som vi i dag behandler nyere skriftlige kilder. Enten har været noget, som nu er skyllet væk, ellers også er det en tegners visualisering af en historikers fantasi... Men når adskillige kort, som er flere hundrede år gamle, har angivet den, er det værd at dvæle ved.

Tjek også dette -- zoom in og se "Stubber"
http://www.swaen.com/zoomV3.php?id=16243

... og så er det også med her, kortet er fra 1600-tallet ...
http://www.ebay.com/itm/1651-Antique-ma ... 1467830112

og noget er med her:
http://www.ebay.com/itm/1609-1633-Hondi ... 0752348302

Se også side 196-197 her -- hele smøren skal med i linket:
http://books.google.dk/books?id=9AkuAAA ... dr&f=false

Når man læser Olav Tryggvessons Saga i Heimskringla, er der ingen tvivl om, at Svold ligger ved Rügen. Adam af Bremen har vist sig manipulerende og utroværdig på flere områder.

[Notarius]

Hvis andre kan finde lignende kort som dette, vil det være nyttigt for mig, om der blev lagt links op til dem.

Fundet her: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/c ... ubinus.jpg

[Notarius]

Noget tyder på, at den norske historiker Jacob Aall, der oversatte og udgav Heimskringla har medtaget skjaldevers, som jeg ikke middelbart kan finde i de udgaver der ligger på Heimskringla. Har vi nogle nordmænd eller andre, der kan bidrage med noget om dette?

Hvis det er øen Svold, som er blank herunder, står den måske under vand?

Krigern, som rødner
Strids(h?)battens blanke Svold
Satte modig Trøster
Mod Østen over Onars
Datters grønne Ege-Mark
Da flittig Skjoldesvinger
Fra Irland nylig kom
Paa Svanevangens Sti.

[Karsten Krambs]

Hvis det er øen Svold, som er blank herunder, står den måske under vand?

Strids(h?)battens blanke Svold

Blanke Svold. Da jeg udførte research på friserne stødte jeg på udtrykket 'blanke hans' som jeg mener i betydning Nordsøen. Begrebet sammenkædes med tekster omkring stormfloder i det nordfrisiske område.

[Notarius]

Kan det være farvandet, der benævnes sådan, eller er øen stormomsust?

Se også
http://de.wikipedia.org/wiki/Blanker_Hans

Hvide Svold ... hm

[Odinkarr]

Jeg kiggede for snart mange år siden på problemstillingen om stednavnets placering. Her er hvad jeg har skrevet:

citat

Ingen kan med sikkerhed sige hvor Slaget ved Svold fandt sted. Fra de mange kilder vi har til rådighed, ser det ud til at slaget fandt sted syd for Sjælland langs kysten ud for Østersøens sydlige bred. Finnur Jónsson: Hvor faldt Olaf Tryggvason? (Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 3 (1910 - 1912) 1, s. 185-194) gennemgår i detaljer alle kendte beretninger om slaget. Optakten til slaget er vigtig da alle er enige i at norske-kongen Óláfr Tryggvason (Olav Trygvason, Olav Tryggesøn, regent 995-1000 e.Kr.) var under hjemrejse fra et tog til Vindland, dvs. Vendernes landområder, da han blev tvunget til et søslag. Den på Kong Olav afventende skandinaviske flåde har rimeligvis ligget underdrejet i en vig eller bugt med et godt skjul for at kunne overraske en ledingsflåde. Stedet har været kendt af alle i samtiden, og kilderne kalder stedet for en ”holm”. Saxo: Gesta Danorum (Bog 14.44.7) kalder, i en beretning der intet har med Slaget ved Svold at gøre, stedet for ”Sclavicam Sualdensi in portu” (slaviske Svald i havn). Vi kan fra Saxo se at man stak en direkte kurs dertil fra Falster (Bog 14.44.9, Ad cuius penates Sclavi, iam portu Sualdensi petendae Falstriae proposito egressi). I Noregs konungatal (vers 25) kaldes stedet ”Svölðrar vág” (Svold vig). Fordi en længdegradssejlads fra Gedser, Falster er en sejlteknisk umulighed i samtiden, med mindre man har land-i-sigte, må stedet ligge inden for en ganske snæver strækning på Østersøens sydlige bred fra en breddegradssejlads fra landkendingen i Gedser. Fra generelt at sige at slaget må have fundet sted fra ca. vest for Truso og øst for Rygen, vil jeg mene at vi kan afgrænse dette til øst for Venderstaden Barth (Stadt Barth, Vineta) og vest for Wolin (senere Julin, Jumne), hvor Jomsborg ligger i samtiden. Det er foreslået af navnet muligvis kan være samme navn som ”The Swelchie”, en frygtet malstrøm i farvandet Pentland Firth (Pichtland Fyrth) mellem det nordskotske fastland og Orkney. Orkneyinga saga (kapitel 74) skriver: “…viku á milli Háeyjar ok Grímseyjar ok svá fyrir austan Svelg…” (…sejle mellem Hoy og Graemsay og så østen om Swelchie…). Dette navn er, som man kan se, identisk til det oldnordiske ”svelgr” (svælg), der netop er det udvalgte ord i Gróttasöngr (Forord, Ældre Edda) til betegnelsen for den malstrøm kværnen Grótti forårsager. .....Jeg mener at sidstnævnte malstrøm er identisk til det indre farvand mellem det jyske fastland og Fanø. Det forekommer derfor at stednavnet ”Svald” (*Svölðr) i virkeligheden er den nordiske betegnelse for en malstrøm i en vig eller bugt, nøjagtigt som vi finder det mellem Skotland og Orkney, mellem Anglesey (Öngulsey) og det walisiske fastland (her kaldet “The Swellies”), samt mellem Jylland og Fanø. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at lokale sejlere, med kendskab til farvandet fra Stadt Barth til Wolin, kan berette om et sted der omkring med en forfærdelig malstrøm under særlige vejr- og vindforhold. Én mulighed forekommer ved at efterse Hallfreðr Óttarsson vandræðaskáld (ca. år 960-1007)’s brug af ”Heðins rekka” (Erfidrápa Ólálfs Tryggvasonar, vers 11). Dette forekommer at være et stednavn for området hvor søslaget finder sted. Vi kan vise at ”Héðins-ey” (i dag ”Insel Hiddensee”), ud for vestkysten af Rygen, er vel benyttet af os under Vendertogene. Dette skyldes at netop Héðins-ey er endemålet når vi foretager en breddegradssejlads fra landkendingen i Gedser. Vi ved også at vi kalder farvandet mellem Héðins-ey og Rygen for ”sundi” (sundet). Under det første vendertog år 1158 e.Kr. gør vi brug af Héðins-ey, og landfaldet på Vindland finder sted ved indsejlingen lige uden for Stralsund, jvf. Knýtlinga saga (s. 332). Derfor kan stednavnet henvise til et sted i farvandet mellem Héðins-ey, Rygen og Stralsund, der i dag kaldes ”Kubitzer Bodden”.

Fra Eilhard Lübben (Lubinus): Nova Famigerabilis Insulae Ac Ducatus Rugiae - et kort over Rygen fra år 1608 e.Kr., kan man under kompasrosen midt i farvandet se en hund med oprejst hale og udspilede vinger. Dette kan være symbolik for et farvand med opildnet og farlige vind-og strømforhold; en malstrøm. Nedenfor, mod Rygens fastland har vi netop en lille holm kaldet "Heuwiese" (Hø-engen). Holmen ligger 1.8 km syd for fiskerlandsbyen "Freesenort", på kortet kaldet "Friesen ört". Denne holm ligger markant midt i vigen. Mit bud er at dette farvand er "Svald" (*Svölðr).

citat slut

mvh

Flemming

[Notarius]

Apropos Guttorm Sindres kvad:
En henvendelse til redaktionen af Heimskringla gav dette svar, som viser, at jeg ved søgning på 'Svold' kom ind i en saga, som intet har med sagen at gøre:

"Jeg er bange for, at du er på vildspor.
Det vers af Guttorm Sindres »Hákonardrápa«, du nævner, findes i Håkon den Godes saga, kap 9.
Se Finnur Jónssons tydning her (vers 5): http://heimskringla.no/.../H%C3%A1konardr%C3%A1pa_%28Go...

»som rødner Stridshattens blanke Svold« er Jacob Aalls gendigtning af en kenning for at rødfarve sværdet i blod: Stridshattens blanke Svold = »Hjelmens blanke is« [J. Aall: »Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer«, 1838, p. 89, note 1]. Originalen har »sóknhattar svellrjóðr«, der kan oversættes til »den, der rødfarver kamp-hattens (dvs. hjelmens) is (dvs. sværd)«.

Det har absolut intet med lokaliteten Svold at gøre. »Svell« betyder »is-lag« på norrønt, og det har oversætteren fået til »Svold«.

Mvh. Jesper Lauridsen

PS: Jacob Aall var ikke historiker, men teolog og jernværksejer, og han er ikke berømt for sine oversættelser af skjaldekvad ..."

[Notarius]

Her er et gammelt kort, hvor svold er angivet på den plads, som svarer til de citater vi kan finde hos N.M. Petersen.

[Notarius]

Da andre gamle kort (bl.a. fra 1600-tallet) også viser småøer i farvandet, er de sandsynligvis 'undergået', som Petersen vistnok skrev: gået under, skyllet væk elelr sandbanker har flyttet sig/er blevet flyttet. Citat af Petersen vil komme m.m.
Betegnelsen 'portus Svaldensis' nævnes også af ham og på kortet.

[Notarius]

Odinkarr skrev:
"Optakten til slaget er vigtig da alle er enige i at norske-kongen Óláfr Tryggvason (Olav Trygvason, Olav Tryggesøn, regent 995-1000 e.Kr.) var under hjemrejse fra et tog til Vindland, dvs. Vendernes landområder, da han blev tvunget til et søslag. Den på Kong Olav afventende skandinaviske flåde har rimeligvis ligget underdrejet i en vig eller bugt med et godt skjul for at kunne overraske en ledingsflåde."

I en beretning om Olav Tryggvesson og andre steder er der flere henvisninger til Svold.

http://heimskringla.no/index.php?search ... go=G%C3%A5

[Notarius]

Debattør bidrog med dette citat fra De danskes toge til Venden af N. M. Petersen 1837, hvilket antyder, at kortet afspejler det meste af en beskrivelse fortalt af Saxo.

Citera
Saxe nævner Insula Arconensis, quæ Withova dicitur, hvilken ved et lille Sund (fretum), næppe saa stort som en Flod, var adskilt fra Rugia; han kalder den ogsaa Provincia Arcun, og modsætter denne Ø (insula) det faste Land (continens);imidlertid var dette Landskab ikke egentlig nogen Ø, men en Halvø; der var nemlig en Landstrimmel (tractus), som forbandt dette Arkonensernes Land (Archonensium fines) med Fastlandet eller den øvrige Deel af Rügen. Efter denne Beskrivelse er det altsaa nuværende Provins WITTOW, den nordligste Deel af Rügen, i Diplomer kaldet Wythuy, Wytouwy; adskilt fra den sydlige Deel af Rügen ved das Binnenwasser, som gaaer ind fra die wittowsche Fähr, og ved en smal Landstrimmel forbunden med Halvøen Jasmund. Efter Saxes Beskrivelse har das Binnenwasser da ikke været nær saa stort, som det nu er. Her laa imod Nordøst paa den høje Kridtklint Byen Arkona, Archona paa Rugia, Arkún i Vindlandi. [ . .] Paa Wittow ligger en anseelig Landsby Wyck eller Wieck (Vík). [ . .] Ved en Landstrimmel forbindes Wittow med Halvøen JASMOND, der ved en lignende Landstrimmel forbindes med det egentlige Rügen, men forresten er omgivet med Vand. Denne Provins nævnes først hos Saxe, der kalder den Provincia Jasmonda. [ . .] Endelig fortæller Knytlinga, at de Danske laae ved Stræla, sejlede Morgenen efter til Tíkarey (Tríkurey).

Naar man betragter disse Efterretninger og denne Egns nuværende Udseende paa et større Kort med alle dens Grunde, saa vil man finde det sandsynligt, at der imellem Rügen og det lige overfor liggende Fastland ved Wusterhausen har forhen ligget een større og vel flere mindre Øer, kun ved smalle Vande adskilte fra hverandre, og dette vil da betydelig bidrage til at oplyse de nordiske Efterretninger.

I disse omtales nemlig austr fyrir Vindland en Ø Svöldr, en Flod Svöldr-á, eller efter en Variant et Svanland eller Svauland, som denne Flod var ved, samt en portus Svaldensis eller Valdensis. Denne Ø Svöldr kan da næppe være andet, end nysanførte Ø Svant-Wusterhausen eller en anden undergaaet større Ø henimod Greifswalde til; Floden maa have været et nu til et Dyb forvandlet Udløb ved denne Ø; og portus Svaldensis eller Valdensis en Havn ved Wyker-Bodden, rimeligviis dat olde Deep, som det kaldes i Diplomer, ved Landsbyen Wyk, som blev anlagt af de Danske og i Diplomer forekommer under Navnet Vicus Danicas.

Teksten er fundet her - http://heimskringla.no/wiki/De_danskes_toge_til_Venden

*
Min ringhed igen:
Se også side 196-197 her -- hele smøren skal med i linket:
http://books.google.dk/books?id=9AkuAAA ... dr&f=false

Når man læser Olav Tryggvessons Saga i Heimskringla, er der ingen tvivl om, at Svold ligger ved Rügen.

[Valdemar Sappi]

Ön som ligger precis utanför Stralsund hette Danmark om jag minns rätt.

[Notarius]

På nedenstående link ses 'Stubber' på et kort fra 1630. I google maps har jeg søgt på Svold og der kom et kort med en rød pil på Stubber.
De er begge angivet på det kort, jeg viser ovenfor (fra omkring 1800, mener jeg) og det samme er 'portus Svaldensis'.

http://greif.uni-greifswald.de/geogreif ... ig1609.jpg

[Notarius]

Se også dette kort, hvor Stubber er på:

http://www.swaen.com/zoomV3.php?id=16243

og dette
http://www.ebay.com/itm/1651-Antique-ma ... 1467830112

samt
http://www.ebay.com/itm/1609-1633-Hondi ... 0752348302

[Notarius]

Det kunne være rart med et kort over havdybder i området, men jeg har skrevet til en tysk bekendt,
hvorvidt han kan finde ud af, om der har været flere småøer eller sandbanker.