Ostmen

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 01 okt 2014 13:40

Karsten Krambs skrev: Jeg ser en mere sandsynlig sammenhæng mellem 800-tallets vikingetogter og røvergods og en deltagelse minimum fra øerne Björkö/Helgö.
Den tidlige urbanisering af de nordlige handelsbyer med inddeling i parceller, kan afgrænses til et skandinavisk område fra det 8. og 9. årh. -

Ribe (ca. 720-50) - Björkö/Birka - Arós/Århus (ca. 800) - Norske Kaupang (ca. 810) - Hedeby (ca. 811). Med grundlæggelsen af Ribe ses en frisisk urban tradition, der videreudvikles til noget man kan kalde for ’nordisk tradition for organisering af byer’.

Den ’anden viking-fase’ i Dublin indtræder omkring år 917, hvor et barnebarn til Ivar I tog magten. Personen Sihtric ua hÍmair - er også kendt som Sihtric Cáech - og denne reetablerede Dublin med inddeling af byen i ensartede parceller. Maeve Sikora mener, at det var vikingerne år 917, der tog kendskabet til urbanisering med parceller med sig ved genetableringen af Dublin. Maeve Sikora, Areas of Expertise: The archaeology of Viking Age Ireland; burial archaeology in Ireland; National Museum of Ireland.

Den irske forsker Donnchadh Ó Corráin har en anden holdning og har en alternativ forklaring på, at samme vikinger kom fra Nordengland, hvor de fik kendskab til urbanisering - og at det var dem, der tog ideen med sig til Dublin i begyndelsen af 900-tallet. Desværre mangler der bevis for hvilke handelsbyer der her er tale om, da Nordengland i 800-tallet åbenbart helt mangler en sådan urbanisering. Kilde: Vikings in Ireland and Scotland in the Ninth Century, Department of History, National University of Ireland, Cork.

Min holdning er, at der er tale om en vikingeæt, der kom fra samme afgrænsede område, hvor 800-tallets nordiske urbanisering allerede var implementeret.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 02 okt 2014 17:28

Karsten Krambs skrev: Den ’anden viking-fase’ indtræder først igen omkring år 917. Dette år i august 917, ankom to vikingeflåder til Irland. Den ene kom til Waterford ledet af Ragnall ua hÍmair, barnebarn af Ivar I. Den anden ankom til Cenn Fuait (Confey), der ligger ved kysten og Leinster, og her var lederen Sihtric ua hÍmair (Cáech), mulig bror til Ragnall.
Ragnall ua hÍmair forlod Irland igen i år 918 men vendte tilbage og blev konge af York 919-921. Sihtric ua hÍmair (Cáech) blev konge af Dublin perioden 917-921 og samtidig i York 921-927.
Tilsyneladende ser det ud til, at både Ragnall ua hÍmair og Sihtric ua hÍmair kom til Irland fra et ukendt sted, måske endda fra hjemlandet siden de kendte til urbanisering.
Guthfrith ua hÍmair og bror til Sihtric, overtog styret i Dublin år 921-934 og York i året 927.
York
Udgravninger af Coppergate fra årene 935-75 viser et markant nordisk præg med lange, smalle bymæssige parceller adskilt af fletværkshegn. Parcellerne var langstrakte med en bredde på mellem 5-6 m og så ud til at være orienteret på hver side af en hovedgade. Husene var rektangulære med en bredde på 4,44 m og en længde på 14,85 m.

Så i den ’anden viking-fase’ i Irland blev både Dublin og York urbaniseret.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 03 okt 2014 14:04

Viken, Østfold & Vestfold i 800-tallet.

Tror vi på skjalden þjóðólf ór Hvini’s genealogiske digt ’Ynglingatal’ (fra ca. år 900), relaterer de sidste 6 generationer sig til Vestfold i Norge.

Det er kun den overleverede tekst fra Ynglingatal - vers 26 - der fortæller om Olaf (Áleifr) fra Norge, og at denne regerede Vestmar, den sydlige del af Vestfold, samt fylken Grenland. Han blev højlagt i Geirstöðum i Vestfold. Om der her er tale om den meget omdiskuterede Olav Hvite, kan man læse mere om her –

https://nbl.snl.no/Olav_Hvite

Hvad er årsagen til at ’þjóðólf ór Hvini’ kun omtaler Vestfold og ikke Viken? Og betyder det, at Viken allerede da var opdelt i både Øst- & Vestfold - muligvis regeret af hver sin småkonge?

Igen henvises til kortet over anglo-irske fund, der viser en markant tæthed i Vestfold.

viewtopic.php?f=36&t=44353&start=30#p692527

At Vestfold’s vikinger tog på togt bekræftes af de frankiske annaler der år 843 meddeler, at Nantes ved Loire plyndredes af en vikingehær fra ’Westfaldingi’. Kilde: Annales Angoumousines, Chronicon Aquitanicon, Chronicon Engolismense, Annales Angoulême.

De fleste norske forskere er enige om, at handelspladsen Kaupang’s beliggenhed i Vestfold ved Viksfjorden, har påvirket hele området. Hvad siger gravfundene?

I 10 af Kaupang-gravene er der fundet irsk-skandinaviske beslagstykker fra kvindegrave som på handelspladsen efterfølgende er omformet til smykker (korsemaljefibler). I 2 andre grave er der fundet drikkehornbeslag og kar af bronze. Man skønner at det oprindeligt var røvet gods.

Et stykke inde i landet - ved Hedrum - er der i 8 grave fundet samme omgjorte irsk-skandinaviske beslagstykker (korsemaljefibler) som i Kaupang, samt i en dobbeltgrav (mand og kvinde) er der fundet en sjælden skål af bronze, antagelig af irsk oprindelse.

Og så lige en sidste ting - handelspladsen norske Kaupang blev inddelt i parceller ca. 810.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 04 okt 2014 11:58

Karsten Krambs skrev:I Mälaren ligger et par interessante øer som Adelsö, Björkö og Helgö. [ . .] Jeg ser en mere sandsynlig sammenhæng mellem 800-tallets vikingetogter og røvergods og en deltagelse minimum fra øerne Björkö/Helgö.
Jeg har flere gange henvist til kortet over anglo-irske fund og fandt ikke et overbevisende fundmateriale i det danske område, der dokumenterede 800-tals vikingetogter herfra. Danske forskeres undersøgelser styrker denne holdning og de få og spredte genstande skønnes at være kommet til ad handelsvejene.

Efterfølgende har jeg forsøgt at påvise specifikke fund på Björkö/Birka og Helgö - og efterfølgende i Viken i landsdelen Vestfold. Begge steder er det svært at afvise en deltagelse i togterne grundet mange (særlige) fund - og forskerne er her generelt enige om, at genstandene er hjembragt fra vikingetogter.

Ser jeg igen på kortet over anglo-irske fund i Skandinavien springer det i øjnene, at ingen genstande fra 800- eller 900-tallet åbenbart er fundet i svearnes ur-område, de gamle Folklanden.

Hvad er årsagen?

Var sveastammen måske slet ikke så betydningsfuld som mange tillægger dette folk? Deltog svearne fra ur-området overhovedet i 800-tallets togter til de insulære øer, som her behandlet?

Bring mig gerne ud af min vildfarelse –

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 08 okt 2014 15:58

Norge & insulære genstande

”I Norge er der fundet over 500 genstande fra de britiske øer, men kun ca. 400 af disse stammer fra gravene. Resten er skattefund, fra fund af bosættelser etcetera. Materialet består af en række genstandskategorier som fx. dekorerede bronzebeslag, ringspænder, skålvægte, drikkehorn, sværd, øser og relikvieskrin”. Kilde: Røvergods, SPOR nr. 1 2013, af arkæolog Aina Margrethe Heen Pettersen, NTNU Vitenskapsmuseet, Seksjon for arkeologhi og kulturhistorie.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 09 okt 2014 17:04

Norge & insulære genstande, Rogaland

Vestlandet - Rogaland - er det fylke i Norge, der har det højeste antal fund af insulære genstande fra vikingetid. Ifølge Helge Sørheim (2010) og dennes udarbejdede katalog kan optælles i alt 54 fund af insulære genstande fra Rogaland.

Hele 48 fund er registreret som løsfund eller mulige skattefund og de resterende genstande er fra forskellige grave, deriblandt gravhøje, -røyser og fladmarksgrave. Største tæthed geografisk af fund stammer fra området Jæren. Kilde: Insulær import i vikingtid 2013, af Hilde Marie Sømme Melgaard, Masteravhandling i arkeologi, Det humanistiske fakultet, Oslo.

Totalt er der fundet 76 insulære genstande i 31 af gravene i Rogaland – heraf 7 i mandsgrave, 61 i kvindegrave, 2 i dobbeltgrave og 6 i grave med ukendt køn. De insulære genstande befinder sig dermed typisk i kvindegravene repræsenteret med ca. 61%. I 27 af gravene er der undersøgt i alt 33 individer, hvoraf 21 er kvinder og 8 er mænd - kønsbestemt på grundlag af enten bevaret knoglemateriale eller genstandsinventaret i gravene.

To større gravfund påvirker tallene i Rogaland ved, at gravene i Nord-Jæren som Soma (C1947-1951) og Gausel (B4233) tilfører totalen af insulære genstande med henholdsvis 20 og 22 styk. Begge steder havde den gravlagte kvinde med sig et sæt hesteseletøj (og bissel) prydet med insulære bronzebeslag.

Genstandene er - ifølge Melgaard - opdelt i følgende kategorier (M = mand, K=kvinde, D=dobbelt, U=ukendt):
4 Ringspænder (1M, 3K, 1U)
1 Ligearmet spænde (1K)
1 Bæltespænde (1M)
1 Skålvægt (1K)
9 Spand/kar (3M, 4K, 1D, 1U)
3 Drikkehornsbeslag (3K)
2 Bissel (2K)
34 Seletøjsbeslag (34K)
19 Beslag (2M, 13K, 1D, 3U)

Af sidstnævnte beslag er 15 stk. - ifølge Wamers - samme omgjorte irsk-skandinaviske beslagstykker, fibler, som tidligere nævnt i forbindelse med Kaupang. Sammenholdes materialet i Kaupang med Rogaland, har alle kvindegrave med omgjorte beslag ligeledes et par skålformede spænder.

De 2 kvindegrave i Soma og Gausel havde begge irske seletøjsbeslag sæt af en type, der kun yderligere er fundet i Navan, Co. Meath, Irland. Dyreornamentikken på beslagene dateres til perioden 800-850 e.Kr. Drikkehornsbeslagene kan dateres til 850-875 e.Kr. og samlet vurderes gravgodset til at være lagt i jorden i perioden 850-860 e.Kr. De mange eksklusive importgenstande af irsk oprindelse tyder på, at folket på Gausel og i Soma havde gode forbindelser til prestigegenstande og må have haft tæt kontakt til vikingetogterne og dermed til Irland og Dublin, der blev grundlagt omkring 830-860. I Nord-Jæren er der fundet flere og mere varierede, irske metalarbejder end i noget andet sammenligneligt område i Europa. Kilde: Gausel, 2001, af arkæolog Ragnar L. Børsheim, Arkeologisk museum i Stavanger.

Kommentar:
Da Dublin først blev endelig grundlagt af Olaf i alliance med Ivar år 855 - må genstandene i de nævnte to kvindegrave være hentet hjem til Norge i første halvdel af 800-tallet og dermed som plyndringsgods. En indikation er det irske fund af seletøj fra Navan, Co. Meath, et sted der ligger ca. 50 km i lige linje nordvest for Dublin og ca. 20 km i lige linje sydøst for klostret i Kells. Vikingeskibene kunne sejle ad River Boyne til Navan og herfra videre til Kells.

Det første togt der er beskrevet i annalerne gik til det sydlige ’Uí Néill’ i Meath, i året 836. Året efter rapporteres om flere togter med 60 skibe på River Liffey, der munder ud i Dublin - samt River Boyne. Nord-Jæren har ganske givet leveret en stor del af vikingerne til 800-tallets togter til Irland.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 09 okt 2014 17:25

Helge Sørheim's kort over insulære fund 2010:Figur 35. Bilag til forrige indlæg om Norge & insulære genstande, Rogaland. Find Soma (C1947-1951) og Gausel (B4233) på kortet.
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 12 okt 2014 16:48

Karsten Krambs skrev:Dyreornamentikken på beslagene dateres til perioden 800-850 e.Kr. Drikkehornsbeslagene kan dateres til 850-875 e.Kr. og samlet vurderes gravgodset til at være lagt i jorden i perioden 850-860 e.Kr. De mange eksklusive importgenstande af irsk oprindelse tyder på, at folket på Gausel og i Soma havde gode forbindelser til prestigegenstande og må have haft tæt kontakt til vikingetogterne og dermed til Irland og Dublin, der blev grundlagt omkring 830-860. I Nord-Jæren er der fundet flere og mere varierede, irske metalarbejder end i noget andet sammenligneligt område i Europa. Kilde: Gausel, 2001, af arkæolog Ragnar L. Børsheim, Arkeologisk museum i Stavanger.
Spekulation
Arkæolog Ragnar L. Børsheim, der har behandlet udgravningerne af bl.a. Gausel i Nord-Jæren, har funderet lidt over, om sagaernes Olaf den Hvide (Óláfr inn hvíti) skulle være netop fra Gausel? Her tænkes nok på Landnámabók, der forbinder samme Olaf med Dublin. Det bryder lidt med Ynglingatal og skjalden þjóðólf ór Hvini’s digt, der generelt sættes i forbindelse med Olaf den Hvide, der i den forbindelse relateres til Vestfold.

Interessant er det, at gravgodset af Børsheim vurderes til at være gravlagt i tiden 850-860 e.Kr. Hvis Børsheim har ret og de insulære genstande kun har været i én og samme aristokratiske kvindes eje, kan tiden for togterne til Irland estimeres til perioden 830-850, på baggrund af genstandenes datering. Olaf nævnes i de irske annaler første gang år 853 som både ’Amlaíb, mac righ Laithlind’ (Annals of Ulster) og Amlaíb Conung (Fragmentary annals), hvilket synes svært at indpasse i den afgrænsede tidshorisont.

En lidt mere snæver analyse af hændelserne i Irland og perioden 830-850 er nok nødvendig.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 14 okt 2014 15:01

Karsten Krambs skrev:[ . .] genstandene i de nævnte to kvindegrave være hentet hjem til Norge i første halvdel af 800-tallet og dermed som plyndringsgods. En indikation er det irske fund af seletøj fra Navan, Co. Meath, et sted der ligger ca. 50 km i lige linje nordvest for Dublin og ca. 20 km i lige linje sydøst for klostret i Kells. Vikingeskibene kunne sejle ad River Boyne til Navan og herfra videre til Kells.
Det første togt der er beskrevet i annalerne gik til det sydlige ’Uí Néill’ i Meath, i året 836. Året efter rapporteres om flere togter med 60 skibe på River Liffey, der munder ud i Dublin - samt River Boyne.
Et interessant spørgsmål at få afklaret er, om seletøjet fra gravene i Gausel og Soma kan spores til Irland og området Navan, Co. Meath. En søgning i annalerne på ’Navan’ er resultatløst, på floden ’Boyne’ er der resultater år 837 og 842, og en søgning på byen ’Slane’ giver år 834 og 856.

Kun år 837 har mere detaljerede oplysninger -

Annals of Ulster 837.3:
"Longas tre-fhichet long di Norddmannaibh for Bóinn; longas . ii . tre-fhichet long for abaind Liphi. Ro slatsat iarum in di longais-sin Magh Liphi et Magh m-Bregh eter cealla & dune & treba. Roiniudh re feraib Bregh for Gallaibh ec Deoninni I Mughdornaibh Bregh conid-torchradar se fichit diibh".

Oversættelse:
En flåde af nordmannere på 60 skibe blev set på (River) Boyne (Bóinn); en flåde (. ii . = for anden gang) på 60 skibe på River Liffey (abaind Liphi). Denne flådestyrke plyndrede Magh Liphi og Magh m-Bregh samt kirker, forsvarsværker og bosættelser. Mændene i Brega fulgte de fremmede (Gallaibh) til Deoninni i Mughdornaibh Bregh, og 120 af dem (vikinger) faldt.

Kilder: Annals of Ulster 837.3, Annals of the Four Masters 836.10 [=837], Chronicum Scotorum: A Chronicle of Irish Affairs 837.2.

Nogenlunde enslydende beretninger findes i flere annaler, hvor ‘Annals of the Four Masters’ nævner flere ulykker som kirker og bosættelser, folk og inventar, besætninger og flokke.

Magh Bregh er provinsen Bregia, Brega - et område i Meath og det sydlige Uí Néill - og kan afgrænses mellem floden River Boyne i nord og River Liffey i syd, eller mellem byerne Drogheda og Dublin. Mughdornaibh Bregh (Mugdorna) ligger i nærheden af søen Moynagh Lough (i dag Whitewood Lough) med River Dee.

Magh Lífe var et område, hvor floden River Liffey løb igennem, og som indbefattede et større område omkring Dublin. Kilderne beskriver, at Cill-na-ningean ligger i den vestlige del af Magh Lífe og grænser til højene i Liamhain (Lyons). Et andet sted nævnes at Magh Lífe grænser op til Tamhlacht, der er det nuværende Tallaght. Magh Lífe må være indeholdt i nuværende County Kildare.

Kommentar:
Umiddelbart synes år 837 og de mange oplysninger at kunne matche et par seletøj fra dette togt, der efterfølgende bringes med hjem til Nord-Jæren. Ifølge Børsheim er seletøjet gravlagt i tiden 850-860 e.Kr. og en kvinde af det øverste aristokrati burde – men rigelig og sund kost – kunne leve til hun var mindst 50 år gammel. Året 837 havde hun da en alder på mellem 27 eller 37 år.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 15 okt 2014 10:37

Analyse

Perioden 795-813
Det først kendte vikingeraid til Irland var i 795 på øen Rathlin Island beliggende ud for Irlands nordøstlige kyst og året 798 blev øen St Patrick et stykke nord for Dublin, plyndret. År 807 blev klostret på øen Inishmurray i bugten ved Sligo hærget og senere Roscam i Galwaybugten, begge beliggende på Irlands vestkyst. I årene fremover forekom raids kun sporadisk år 811 i Ulaid, 812 i Éoganacht af Locha Léin i Vest-Munster og 813 i Fir Umaill i Mayo ved Clew-bugten. Alle de ramte mål for vikingernes hærgen var tæt på kystlinjen.

I perioden fra 813-21 nævner annalerne slet ingen vikingetogter.

Perioden 821-ca. 830
Angrebene foresatte igen år 821, hvor bl.a. klostret på øen Skellig, 14 km fra Kerrys kystlinje og den sydvestlige spids af Irland, blev hærget samt øen Howth tæt på Dublin - og 823-24 blev kystnære klostre i Bangor i Belfast Lough, plyndret for St Comgall’s relikvier. Plyndringen fortsatte i 825 i Down og Moville i Strangford Lough, hvor klostre og kirker blev nedbrændt - og kilderne beretter om flere angreb på østkysten mod både klostre og kirker. Året 827 gik det ud over klostret i Lusk beliggende på Dublins nordlige kystlinje.

Kommentar:
Ó Corráin (2004) og nyere forskning antyder, at de togter der blev gennemført før det andet årti af 800-tallet - dvs. 820’erne - blev igangsat direkte fra det sydvestlige Norge. Her mener Marstrander (1911) fra Rogaland.

En hypotese er, at de voldsomme vikingeangreb fra år 821 og fremadrettet bedst kan forklares ved, at spekulere i tilstedeværelsen af vikinge baser beliggende tæt på hændelserne. Sådanne ’baser’ kunne være etableret i de skotske kystarealer og/eller øen Man i første halvdel af det 9. årh. - og muligvis i den periode (813-21) uden registrerede vikingetogter.

Kilder: Ó Corráin 2004, Richard Hall 2007, Gwendolyn Sheldon 2011.

Fortsættes . . .

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 15 okt 2014 15:55

Karsten Krambs skrev:Umiddelbart synes år 837 og de mange oplysninger at kunne matche et par seletøj fra dette togt, der efterfølgende bringes med hjem til Nord-Jæren. Ifølge Børsheim er seletøjet gravlagt i tiden 850-860 e.Kr. og en kvinde af det øverste aristokrati burde – men rigelig og sund kost – kunne leve til hun var mindst 50 år gammel. Året 837 havde hun da en alder på mellem 27 eller 37 år.
Karsten Krambs skrev:Ó Corráin (2004) og nyere forskning antyder, at de togter der blev gennemført før det andet årti af 800-tallet - dvs. 820’erne - blev igangsat direkte fra det sydvestlige Norge. Her mener Marstrander (1911) fra Rogaland.
En hypotese er, at de voldsomme vikingeangreb fra år 821 og fremadrettet bedst kan forklares ved, at spekulere i tilstedeværelsen af vikinge baser beliggende tæt på hændelserne. Sådanne ’baser’ kunne være etableret i de skotske kystarealer og/eller øen Man i første halvdel af det 9. årh. - og muligvis i den periode (813-21) uden registrerede vikingetogter.
Så hvordan endte det irske seletøj i to aristokratiske grave fra årtiet 850-860 e.Kr.i Nord-Jæren, hvis der - generelt - kun er mulighed for en direkte forbindelse til Vest-Norge i perioden 795-813?

Og er det rigtigt at der allerede i perioden 813-21 blev etableret vikinge 'baser' i de skotske kystarealer og på øerne omkring Skotland?

Hvad siger arkæologien? Det vil jeg se nærmere på.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 16 okt 2014 14:38

Analyse

Perioden 830-ca. 840
En ny bølge af angreb er registreret i 830’erne og angriberne menes nu at komme fra de skotske bosættelser snarere end direkte fra Norge. Dog er der bred enighed om, at intet organiseret samfund eller ’rige’ - indtil nu - eksisterede.

Allerede år 833 berettes om et togt ad River Liffey i sydlige ’Uí Néill’, der plyndrede og nedbrændte klostret i Clondalkin, der ligger i Dublin - og samme år plyndredes Derry i det nordlige ’Uí Néill’. I 834 fortsatte togterne ad River Boyne mod Slane og derefter mod Fennor, hvor stedets kloster blev plyndret. Året 836 trak togterne sydpå, hvor begge klostrene under St Maedóc i Ferns og Clonmore blev hærget. Efterfølgende togter i Magh Bregh og Magh Lífe er tidligere nævnt år 837. År 839 berettes om en stor flåde på søen Loch Neagh i Nordirland, hvor hele området med klostre og kirker blev hærget.

Perioden 840-ca. 850
År 840 blev hele distriktet Louth i Nordirland raseret muligvis med base fra søen Loch Neagh, som besejles fra Newry River. Annalerne beskriver, at biskopper, præster og lærde blev taget til fange og atter andre blev dræbt. Fangerne blev efterfølgende transporteret til vikingernes ’longphort’. Lidt senere blev Armagh, der ligger ca. 20 km fra Loch Neagh, brændt ned med oratorier og stenkirker. Vikingerne overvintrede for første gang i Loch Neagh 840-41. Igen år 841 nævnes vikingernes ’longphort’ i Linn Duachaill (Annagassan) og en anden i Duibhlinn (Dublin).

Den første af vikingernes longphort opstod i Dublin år 841 og blev kernen, som byen udviklede sig omkring - og et netværk af nordiske longphort’s opstod efterfølgende i 840’erne og frem til ca. 850. Først da blev der sat struktur på bosættelserne og vikingerne organiserede sig.

Kommentar:
Et nøgleargument - som understøtter hypotesen om etablerede ’baser’ i de skotske kystarealer - har været, at de irske annaler i perioden 848-853 nu nævner en region de kalder for ’Laithlind’ fra hvilken togterne skulle komme. Denne forklaring er meget omdiskuteret.
Første gang ’Laithlind’ er nævnt, er året 848 (Ulster annals), hvor Tomrair, Tomar (Þórir) nævnes som arvingen til kongen af ’Laithlind’. Næste gang er året 853, hvor Olaf dvs. ’Amlaíb, mac righ Laithlind’ nævnes. Som tidligere nævnt betyder ’Laithlind’ blot ’fjord-landet’.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 18 okt 2014 11:51

Karsten Krambs skrev: Og er det rigtigt at der allerede i perioden 813-21 blev etableret vikinge 'baser' i de skotske kystarealer og på øerne omkring Skotland?
Hvad siger arkæologien? Det vil jeg se nærmere på.
På det skotske fastland i det nordlige Caithness er det arkæologiske materiale ikke overbevisende for det 9.årh. Bevismaterialet fra gravsteder og gennem artefakter tyder på, at den tidligste datering ligger omkring det 10.årh. Det arkæologiske materiale er dog indtil videre begrænset. Dog har der uden tvivl været nordiske aktiviteter i området i hele det 9. til 13. århundrede. Kilde: Caithness archaeological trust.

Den skotske vestkysts Galloway og det nærliggende Dumfries er af annalerne registreret som ’Gall-Ghàidheil’ (AU 856.3 nGall-Ghoidhelaib, AU 856.5 Gallgaeidhelu). Den gæliske term ’gaill’ anvendes i det 9. årh. i betydning nordiske fremmede og ’Gall-Ghàidheil’ tolkes som, at bosatte vikinger muligvis var blevet absorberet i et gælisk talende samfund. Annalernes få henvisninger bekræfter at disse ’Gall-Ghàidheil’ var til stede i Irland minimum to år. Umiddelbart understøtter arkæologien ikke en større nordisk bosættelse baseret på voldelig overtagelse, men kun enkelte spredte gravsteder og genstande fra det 8.-9. årh. og væsentlig flere fra det 10.-11. årh. Kilder: Mapping sculpture and power: symbolic wealth in early medieval Scotland, 6th-11th centuries AD. PhD thesis af Meggan Merrill Gondek, (2003); History of Gaelic in Galloway af Alistair Livingston 2011; From Dál Riata to the Gall-Ghàidheil af Andrew Jennings & Arne Kruse 2014;

På Shetlandsøerne og i bosættelsen Jarlshof, er de tidligste huse fra ca. år 850, men ingen gravsteder er fundet her. Generelt er der fundet ca. 10 nordiske grave på Shetland.

På Hebriderne og Bhaltos er der fundet flere grave fra sidst i det 9. årh. eller det tidlige 10. årh. På Isle of Arran er grave dateret til perioden 850-975.

På øen Man findes fund af nordiske grave fra sidste halvdel af 800-tallet eller perioden generelt 850-950. Nordiske grave er ligeledes fundet i Balladoole, Ballateaere og Cronk Moar.

Orkney øerne viser samme tendens på bosættelserne fra år 850 og frem til år 900.

Kommentar:
Der er tilsyneladende ikke arkæologisk evidens, der understøtter tidlige bosættelser i det skotske område. De nordligste øer’s beliggenhed er kun ca. 320 km og to dages sejlads fra den norske vestkyst, så hvorfor skulle direkte vikingetogter fra Vestnorge ophøre?

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 dec 2011 23:20

Re: Ostmen

Inlägg av Notarius » 19 okt 2014 00:11


Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 jul 2009 17:02
Ort: Danmark

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 19 okt 2014 16:07

Norge & insulære genstande, Trøndelag

Der er 4 kvindegrave i Trøndelag, der repræsenterer de tidligste fund af insulære genstande, sammen med 10 fund fra Vestnorge. Disse fund er i Trøndelag fra Grande, Gjeite, Skei og Melhus.

Grande, Ørland, ca. 800, irsk bronzebeslag,
Gjeite, Levanger, ca. 800, bronzekar, 2 drikkehorn
Skei, Steinkjer, ca. 800, irsk trekantet hængekar, bronzeøse, træbøtte med bronzebeslag, bronzebeslag
Melhus, Overhalla, ca. 800, irsk relikvieskrin, bronzebeslag

Det trekantede hængekar fra Skei kendes kun fra to andre fund på de britiske øer og alle stammer de fra Irland. Det irsk/keltiske relikvieskrin fra Melhus kan dateres til år 650 e.Kr. Et lignende skrin er fundet i Grytten på Møre og Romsdal - og begge skrin vurderes at være hjembragt fra et vikingetogt ca. år 800. Graven i Møre er dateret til første del af det 9. årh.

De insulære genstande fordeler sig på skålvægte, vægtlodder, drikkehornsbeslag, bronzebeslag, ringspænder, sværd & sværddele, bronzerøse, bronzeskål, ringnål, spande/bøtter, hængekar, øser, seletøjsbeslag, sølvbeslag, bronzebidsel.

Af de insulære gravfund fra vikingetid - som kan dateres - er 25 stk. fra 800-tallet og jævnt fordelt gennem hele dette århundrede. Dog er der en lille overvægt af grave med insulære genstande i den første halvdel af det 9. årh. Hele 18 stk. af gravene er kvindegrave og kun 5 stk. er mandsgrave.

Fra 900-tallet er fundet 7 daterbare kvindegrave og 8 mandsgrave. Her kan hovedvægten af fund med insulære genstande placeres i den første halvdel af det 10. årh. Kilde: Insulær import i vikingtid 2013, af Hilde Marie Sømme Melgaard, Masteravhandling i arkeologi, Det humanistiske fakultet, Oslo.

Datering, insulære genstande, 800-tallet:
Ca. 800: 4 grave
800-850: 5 grave
850-900: 6 grave
800-tallet: 10 grave

Datering, insulære genstande, 900-tallet:
Ca. 900: 1 grav
900-950: 8 grave
920-960: 1 grav
900-tallet: 7 grave

Kommentar: der begynder at vise sig en form for tendens, - bølger af vikingetogter versus antallet af insulære genstande i grave.