Det er nok vanskeligt at adskille ’vikinger’, pirater og købmænd fra hinanden – men i den tidlige fase var de nok flest skandinaver eller nordboere. Prøv at se kronologien her, hvor Dublins to grundlæggere – Olaf & Ivar – huserer og hærger i perioden 859 til 870. Altså var de både købmænd og pirater på en gang. Jeg genindsatte for nogle dage siden Olaf Olsens forklarende tekst –
Handelsstedet Dublins grundlæggere og deres færden -Olaf Olsen skrev:”I den første tid ernærede beboerne i Dublin sig formentlig udelukkende som krigere, og de vandt snart fast fodfæste i deres longphort (skib-sted/base), den irske befolknings betegnelse for den befæstning af jordvolde og palisader, som vikingerne omgav deres skibe med, når de havde trukket dem på land. [ . .] Inden udgangen af 800-årene havde Dublin ændret karakter. De militære funktioner blev ikke opgivet”.
Olaf -> ’Amlaíb, mac righ Laithlind’ -> ’Amlaíb Conung’
Ivar -> Ímair rex Nordmannorum -> Ívar I Ragnarsson
År 859; Ivar og Olaf invaderer Meath. Kilde: Annals of Ulster U859.2.
År 863; Olaf, Ivar og Auisle plyndrer gravhøje ved River Boyne for skatte. Kilde: Annals of Ulster U863.4.
År 866; Olaf og Auisle plyndrer Pictland. Kilde: Annals of Ulster U866.1.
År 867; Olaf angriber Lismore. Kilde: Annals of Inisfallen, AI 867.1
År 869; Olaf ødelægger Armagh og tager 1000 personer til fange. Kilde: Annals of Ulster U869.6.
År 870-71; Ivar og Olaf sejrer ved Dumbarton, Strathclyde og returnerer til Irland med 200 skibe og mange fanger. "Amlaiph & Imhar, duo reges Nordmannorum" - samkonger af Dublin. Kilde: Annales Cambriae, Annals of Ulster U871.2.
Spekulation:
Når man har etableret et handelssted (Dublin) - og i starten ikke har så mange produkter at sælge, må man selv ud og hente varerne (og slaver) hos kirker, klostre og bosættelser?