Ostmen

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 7 juli 2014, 14:57

I John Haywood's "Encyclopaedia of the Viking Age" står der følgende -
“Ostmen: A name used from the 11th century to describe the long-established Christianized Norse settlers in Ireland, especially of Dublin. The name, meaning ‘men of the east’ (of Ireland) served to distinguish them from both the Irish and the native Scandinavians. The Ostmen became increasingly assimilated to Irish culture, some becoming Gaelic-speaking, others speaking a Norse dialect heavily influenced by Gaelic syntax and vocabulary. Following Henry II’s conquest of Ireland in 1171, the Ostmen were promised equal rights with the incoming English settlers, but they did not always receive them because of the difficulty of distinguishing them from the native Irish. The Ostmen sought the aid of Håkon IV of Norway against the English in 1263, but the collapse of Norse power in the Scottish isles following his death in the same year ended any possibility of their recovering their independence. By c. 1300 the Ostmen had become completely assimilated into either the native or the English communities in Ireland”.
Dansk:

"Ostmen: Et navn der anvendes fra det 11. årh. til at beskrive de ’nordiske’ etablerede kristne kolonister i Irland, især i Dublin. Navnet »mænd i øst« (i Irland) hjalp til med at adskille dem fra både de (lokale) irske samt de ”oprindelige” skandinaver. ’Ostmen’ blev gradvist integreret i irsk kultur, nogle blev gælisk-talende, andre talte en nordisk dialekt, dog tydeligt påvirket af gælisk syntaks og sprogbrug. Efter Henry IIs erobring af Irland i 1171, blev ’Ostmen’ lovet samme rettigheder som de ankomne engelske bosættere, men de opnåede dem ikke altid, på grund af problemet med at skelne dem fra de ”lokale” irske. ’Ostmen’ ansøgte om assistance af norske Håkon IV mod englænderne i 1263, men sammenbruddet af nordboernes magt på de skotske øer efter hans død samme år, indstillede enhver mulighed for at forbedre deres uafhængighed. I 1300-tallet var ’Ostmen’ blevet fuldstændig integreret i enten de ”lokale” (irere) eller det engelske samfund i Irland".

Det ser ud til at skadinaviske bosættere blev kristnet i Irland i 1000-tallet.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 8 juli 2014, 10:40

Vikingeskibsmuseet i Roskilde har en liste over vikingekonger i Dublin.

http://www.vikingeskibsmuseet.dk/havhin ... 7urpBOKA3E

Her optræder en konge med navnet 'Járnkné', knæ af jern, iron-knee. Hvad mon der ligger bag et sådant navn? En research afdækker følgende -

Navnet Járnkné (Iarn-kné) nævnes i irske kilder i det 9. årh. i afvigelser som ’Iercne’, ’Ergne’ (Marstrander 1915, 45-46), men på irsk var navnet Glún iairn. Igen i det 10. årh. nævnes en Glún iairn i kilderne og en tredje Glún iairn nævnes i det 11. årh. Alle tilhørte dynastiet Uí Ím(h)air (Ivar-dynastiet).

I midten af det 10. årh. begyndte der at ske en sammenblanding af nordiske og irske navne. De nordiske vikingekongers navne som Amlaíb (Olaf) og Ímar (Ivar) er gode eksempler.

År 893 nævner annalerne at Glún iairn og ’danerne’ fra Lough Foyle plyndrede. Igen år 895 plyndrede ’danerne’ Armagh under ledelse af samme Glún iairn og tog 710 personer til fange. Tilhørsforholdet til Ivar-ætten er ukendt.

Glún iairn mac Amlaíb optræder år 983 i et slag om magten i Dublin og år 989 nævnes han død. Legenden fortæller at han blev dræbt af sin slave ved navn Colban (Kolbein) mens han var fuld – men mere rigtigt er nok, at hans død var resultatet af de indbyrdes stridigheder om magten. Glún iairn mac Amlaíb (Járnkné Olafson) - søn af Olaf - er af John Haywood indsat som konge af Dublin perioden årene 980-89 - ligesom i listen fra Vikingeskibsmuseet.

Glún iairn mac Sitricc optræder i kilderne år 1031 og nævnes dette år dræbt af folk fra South Breaga. Glún iairn - som søn af Sitricc - er nok Sihtric Silkeskæg, der regerede Dublin perioden 989-1036.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 9 juli 2014, 18:49

Følgende citat er fra artiklen 'CELTIC AND SCANDINAVIAN LANGUAGE AND CULTURAL CONTACTS DURING THE VIKING AGE' fra VILNIUS UNIVERSITY 2012 side 30.

"Sobriquets (bynames) were popular among people of mixed race. In some cases names of Scandinavian origin are followed by Irish bynames, and in other cases it is the other way around. For example the Scandinavian name of the king of Dublin Amlaíb, (ON Óláfr Sigtriggson Kváran) has a sobriquet Cuarán which corresponds to the Old Irish cúarán ‘shoe, slipper’. In the Icelandic source Landnámabók the Irish byname is preserved as Óláfr kvarán í Dyflinni. The grandson of Amlaíb Cuarán, Glún Iairn (ON Járnkné Óláfsson), king of Dublin, who ruled from 980 to 989, has a Scandinavian name, but the first part of it is translated into Irish as glún ‘knee’ and the second part is kept in Scandinavian and added as a sobriquet corresponding to the Old Norse járn ‘iron’. However, The Index of names in Irish Annals (INIA) indicates that in the earliest entries of Annála Uladh the name appears in its Old Norse form Iercne or Ergne. Tracing the dynasty of Glún Iairn his son Gilla Ciaráin has a purely Irish (and furthermore, Christian) name meaning ‘the servant of Saint Ciarán’."

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=& ... 8588,d.bGQ

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 11 juli 2014, 14:39

Vikingeskibsmuseet i Roskilde har forøvrigt en liste over vikingekonger i Dublin.

http://www.vikingeskibsmuseet.dk/havhin ... 7uvOBOKA3F

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 12 juli 2014, 09:54

Amlaíb mac Sitric var konge af York og Dublin. Hans navn og tilnavn var Óláfr kváran, hvor cuarán betyder ’sandal’. Britiske udgaver af navnet er Olaf Cuaran og Olaf Sihtricson. I Landnámabók er kongens irske tilnavn blevet til Óláfr kvarán í Dyflinni. Det oldnordiske Dyflinn er afledt af det irske navn for Dublin som er dubh linn, oversat som dubh -> sort - og linn -> bassin, i betydningen ’sort bredding’. ’dubh linn’ er ikke af nordisk oprindelse, da det allerede eksisterede da vikingerne ankom.

Vikingernes longphort »Dublin« lå på et næs mellem River Liffey og River Poddle og var under nordisk kontrol fra år 917. På den anden side af River Liffey findes i dag navnet Oxman-town, en indikation på at Ostmen, dvs. ’hiberno’ nordiske ’dyflinni’ (dubliners) boede her efter invasionen af Anglo-Normans år 1169 (hibernia er klassisk latin for Irland). Perioden fra det 9. til det 12. årh. omtales i Irland som Hiberno-Norse eller Hiberno-Viking.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 13 juli 2014, 11:41

Karsten Krambs skrev:Amlaíb mac Sitric var konge af York og Dublin. Hans navn og tilnavn var Óláfr kváran, hvor cuarán betyder ’sandal’. Britiske udgaver af navnet er Olaf Cuaran og Olaf Sihtricson.
Fra tråden om Ragnar Lodbrog er der her vist en mønt slået af Olaf Cuaran - hvilket knytter ham til Uí Ímair dynastiet.

viewtopic.php?f=36&t=37166&start=30#p680384

Bild

Användarvisningsbild
Valdemar Sappi
Medlem
Inlägg: 1436
Blev medlem: 12 december 2009, 14:22

Re: Ostmen

Inlägg av Valdemar Sappi » 13 juli 2014, 17:26

Varför korpfanan på just det här myntet?
"Eldskytten", "Ge mig fri": http://eldskytten.se "Jag lyfter på min stormhatt i salut för din kringsyn och källkunskap beträffande östersjöväldet och det sena 1300-talet." Historieprofessor Nils Blomkvist.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 15 juli 2014, 11:33

Valdemar Sappi skrev:Varför korpfanan på just det här myntet?
Jeg kunne forestille mig, at det her drejer sig om at publicere både sit tilhørsforhold til religionen, men også til ætten og sin herkomst (Uí Ímair dynastiet). Muligvis også for at stadfæste sin magtposition (møntprægning).

Mønterne er fra omkring midten af 900-tallet, hvor der i Irland og Dublin stadig eksisterede tre religioner som asatroen, keltisk kristendom samt romersk katolicisme. Mønten med ravnebanner har på bagsiden en hedensk valknude.

Olaf Cuaran (ravnebannar) og fætteren Olaf Guthfrithsson (ravn) er begge 4. slægtsled efter sagnfiguren 'Ragnar Lodbrog' og levede i første halvdel af 900-tallet.

Bild

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 17 juli 2014, 09:27

Karsten Krambs skrev:
Valdemar Sappi skrev:Varför korpfanan på just det här myntet?
[ . .] hvor der i Irland og Dublin stadig eksisterede tre religioner som asatroen, keltisk kristendom samt romersk katolicisme.
Flere kristne klostre blev anlagt i Irland allerede i det 7. årh. I Cork stiftede munken FinBarre et kristent kloster på et areal i Cork med navnet ’Mór na Mumhan’ - bedre kendt som ’St. FinBarre’ kloster. Allerede år 820 blev Cork og ’St. FinBarre’ klostret plyndret af vikinger og året 914 blev klostret igen angrebet. Mellem det 7. og 9. årh. havde ’St. FinBarre’ klosteret sin storhedstid ligesom mange andre klostre i Irland og Britannien. St. FinBarre i Cork blev røvet fire til fem gange af vikinger i løbet af hundrede år.

http://corkheritage.ie/?page_id=825

http://corkheritage.ie/?page_id=829

I 1000-tallet og i Cork blev bygget flere kirker som St. Sepulchre, St. Mary del Nard, St. Michael’s, St. Brigid’s, St. Grav og St. John the Evangelist.

http://corkheritage.ie/?page_id=313

Kommentar: Anden halvdel af 900-tallet, og første halvdel af 1000-tallet ser ud til at være en periode, hvor kristendommen bredte sig i Irland. En to-sproget runesten fra Killaloe, lidt nord for Limerick er fra 1000-tallet og har Ogam-teksten »(en) velsignelse (for) Torgrim« - hvilket tyder på, at kirkens budskab her allerede var indarbejdet.
Senast redigerad av 2 Karsten Krambs, redigerad totalt 17 gång.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 17 juli 2014, 09:29

Karsten Krambs skrev:Vikingernes longphort »Dublin« lå på et næs mellem River Liffey og River Poddle [ . .]
’Longphort’ er det Irsk-Gæliske ord for en befæstet viking landingsplads. Den første longphort opstod i Dublin år 841 og blev kernen, som byen udviklede sig omkring. Dublin blev Uí Ímair (Ivar-dynastiet) slægtens militærbase og fungerede desuden som handelsplads med slavemarked og lokal produktion, frem til det 10. årh. De oprindelige grundlæggere af Dublin menes at være nordmænd, da Olaf, dvs. Amlaíb, mac righ Laithlind’ (Olaf den Hvide/Kvite) år 851 erobrede byen. År 855 opererer Olaf den Hvide første gang sammen med Ivar Benløs.

Efter Dublin var den vigtigste longphort Limerick (oldnordisk Hlymrekr), der blev anlagt ca. 845 ved mundingen af River Shannon. Permanente bosættelser begyndte først omkring år 922, da Thormódr (Thórir) Helgason (Tomar eller Tomrair mac Ailche) overtager og befæster stedet. Thormod ankom med en stor flåde fra et ukendt sted og gjorde sig selv til konge af Limerick. Hans æt og afstamning er ukendt, dog tilhørte han ikke Uí Ímair dynastiet, da han blev den ledende rival samt var fjendtlig indstillet overfor kongeriet i Dublin. Netop i 920’erne ønskede vikingekongerne i Dublin at udvide deres magtsfære til større områder af Irland, hvorfor der blev bygget forposter i Carlingford Lough, Strangford Lough og East Ulster. Derfor mødte Dublin stor modstand fra Thormod Helgason og vikingerne i Limerick. Året 937 blev Limericks flåde ødelagt ved Lough Ree af Dublin-kongen Olaf Guthfrithsson.

Longphort’en i Cork (Corcach) eksisterede år 848 og frem til år 867. Den nordiske leder af stedet ’Gnimhbeolu’ blev dræbt allerede år 865. År 913 blev stedet plyndret men fortsatte som en vikingeaktivitet i år 914 og frem til det 10. årh. Flere kirker er fra 1000-tallet og den sidste del af vikingetiden i Cork, f.eks. St. Grav, St Mary del Nard, St. Michaels og St. John the Evangelist - og det selvom der på det tidspunkt stadig eksisterede tre religioner som asatroen, keltisk kristendom samt romersk katolicisme.

Longphort’en i Waterford (oldnordisk Vethrafjörthr) opstod i midten af det 9. årh. som vikingeaktivitet og nævnes i litteraturen som base for kong Sihtric Cáech år 917.

Longphort’en i Wexford ((oldnordisk Veigsfjöthr) opstod ligeledes i midten af det 9. årh. men omkring år 1000 var byen kontrolleret af lokale irske aristokrater.

Andre periodisk eksisterende longphorts blev - af vikingerne - bygget i midten af det 9. årh. bl.a. ved Arklow, Annagassan, Lough Ree, Dunrally, Youghal (ødelagt 866) and Clondalkin.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 21 juli 2014, 17:10

Ostmen & Vestmen

Som overskriften på denne tråd lyder, kaldte en vis gruppe af nordiske (norse) indvandrere sig for Ostmen (Houstmanni, Nosmani), som bosatte sig på østkysten af Irland. Ostmen eller Austmenn (Austmathr) findes overleveret i forvansket form i et område i Dublin kaldet Oxmantown eller Oxmanstown. Oprindeligt har navnet været ’Ostmanneby’ eller ’Austmannabýr’ (1192) – måske endda ’Austmanna-tún’ i betydningen »hjemegn for Ostmen«. På irsk hed samme område Baile Lochlannach i betydningen »hjemegn for ’norse’«.

Der findes en del optegnelser om Ostmen bevaret. I Limerick år 1201 findes en opgørelse over gods tilhørende bispesædet. Her blev afkrævet udsagn af 12 Anglorum, 12 Ostmannorum og 12 Hirbernensium (Regesto Decani Limericensis). I Limerick nævnes desuden »the cantred of the Ostmen«, hvilket synes at modsvare ’Ostmanneby’ i Dublin.

Ordet ’cantred’ har i Irland betydningen ’hundred’ (a candrede is a countrai þat conteineþ an hondred townes) dvs. et hundrede er et land(-område) der indeholder hundrede byer. På walisisk er ’cantref’ samme term som det irske ’cantred’, hvor ’cant’ er 100 og ’tref’ betyder by.

I Dublin år 1215 blev gennemført en undersøgelse af Den Hellige Treenigheds Kloster rettigheder hos Anglorum og Ostmannorum - og i perioden 1240-50 bar mange borgere i Dublin navne som Turkillus Ostmannus og Arfinus mac Ardor Ostmannus. Året 1264 nævnes i Dublin fire Ostmen, der er taget for tyverier, med efternavne som Ostman, Estmane, Estman.

I Waterford og det 13. årh. nævnes Ostmen indtil flere gange i f.m. handelsrettigheder (1234, 1283), og året 1283 fornyer den engelske konge (Henrik II) bestemmelsen om, at Waterfords ’Oustmanni’ skal nyde engelsk ret.

Ostmen står i kontrast til Vestmen. De nordiske bosættelser i Island og bl.a. Færøerne, blev kaldt for Vestmen, hvor navnet er overleveret i navnet Vestmanna på Færøerne og Vestmannaeyjar på Island.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 24 juli 2014, 17:43

Karsten Krambs skrev:Ostmen står i kontrast til Vestmen. De nordiske bosættelser i Island og bl.a. Færøerne, blev kaldt for Vestmen, hvor navnet er overleveret i navnet Vestmanna på Færøerne og Vestmannaeyjar på Island.
Noget tyder på at nogle af de første bosættere på Grønland måske var Ostmen?

Håndskriftet Hauksbók - Landnámu

’Hauksbók’ er et defekt og opdelt middelalderhåndskrift fra begyndelsen af 1300-tallet og er forfattet af den islandske lovmand Haukr Erlendsson, der døde år 1334. Selve håndskriftets indhold er en blanding af sagaer, historisk litteratur, poesi samt stof af leksikalsk art. Worm kaldte år 1638 håndskriftet for ’Hugonis historiam’.

"Austmenn einir kvomu á eina höfn við þessar Gunnbjarnareyjar, ok bættu þar skip sitt; sáu öngva bygð, en gjörðu sér skála í vík einni undir brekkum nokkrum".

Oversættelse af 1838:
Et skibsmandskab, betående af Ostmen, kom til en havn ved disse Gunnbjörnsöer. De mærkede ikke noget til at folk boede der, men opførte en våningshytte ved en vig under nogle bjergskrænter.

Min oversættelse:
Et mandskab af Ostmen lagde til i en havn ved disse Gunnbjørnsøer, for at forbedre deres skibe; et alvorligt problem blev løst, og de byggede en hytte i en vig ved nogle skrænter.

Gunnbjarnareyjar er på Grønland.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 26 juli 2014, 13:17

Her er lidt flere tekster fra håndskriftet Landnámabók – Hauksbók I-III udgivet af Det Kongelige Nordiske Oldskrift-selskab 1900.

Ostmen -Austmenn

1: Enn Austmenn komu vestr i Vadil.
2: Austmenn biogu skip sitt.
3: I þenna tima koma Austmenn i virkit þui at verkmenn hofdu ei aptr láted.
4: Austmenn fellu vi. i virkinu.

Det ser ud til at teksterne i indholdet knytter sig til Grønland – som før nævnt.

Vestmenn - Vestmanaeyiar

1a: þar heita siþan Vestmanna eyiar er þeir voru drepner þui at þeir voru Vestmenn.
1b: Vestmanaeyiar heite þar siþan er þrælarnir voru drepner þviat þeir voru Vestmenn.

2a: þeir voru menn kristnir ok hygia menn at þeir muni verit hafa vestan vm haf þvi at funduzt eptir þeim bækr irskar ok biollur ok baglar ok en fleiri luter þeir at þat matti skilia at þeir voru Vestmenn.
2b: þeir voru menn kristner ok hyggia menn at þeir hafe verit hafa vestan vm haf þvi at funduzt epter þeim bækur irskar biollur ok baglar ok en fleire hlutir þeir er þat matte skilia at þeir voru Vestmenn.

Det ser ud til at teksterne i indholdet her knytter sig til Island.

PS.: jeg er ikke i stand til at oversætte teksterne korrekt.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 28 juli 2014, 14:03

Gall

Gall betyder på gælisk blot ’en fremmed’ men ordet indgår i en række forskellige sammenhæng.

Til eksempel kaldte irerne en område nord for Dublin for ’Fine Gall’ (nu Fingal), hvor det nordiske dynasti af Ostmen holdt til.

Ostmen dynastiet af Dublin havde desuden i perioder kontrol over Isle of Man og visse vestlige øer (f.eks. Hebriderne) nær Skotland. Denne region blev af irerne kaldt for ’Inse Gall’ - og af skotterne for ’Innse Gall’.

Det irsk/gæliske ord er ’Gall-Ghaeil’, og det scottish/gæliske er ’Gall-Ghàidheil’, som er en generel term, der derfor kan oversættes til ’fremmede gælere’ typisk i meningen enhver form for fremmede, og er ikke specielt møntet på, at referere til fremmede af ’norse’ herkomst. De nordiske (norse) fremmede kaldte sig selv for Ostmen eller Austmenn - som her behandlet.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 3 augusti 2014, 17:31

Tingstæder

Fra Dublin kendes til flere forskellige dokumenter og kort der beskriver, at der har eksisteret en jordhøj Hoggen (haugr) Green beliggende ca. 350 m fra byens forsvarsværker. Denne jordhøj - på ca. 12 m høj og ca. 73 m i omkreds - blev kaldt ’Thengmotha’ (år 1240) eller tingmøde, et ord der nedstammer fra det oldnordiske þing (þingmóða, þingmann). Navnet indikerer, at stedet tilhørte en af de mange politiske diskussionspladser vi bedst kender fra det islandske Þingvellir eller Tingvalla, Tingsletten. Højen ’Thengmotha’ blev fjernet år 1683.

Denne type tingsteder/mødesteder - Þingvǫllr - findes ligeledes på Isle of Man ved Tynwald, i Skotland som Dingwall, på Shetland og Orkney som Thingwall - og i Norge og Nordmøre som Tingvoll.

Skriv svar