Ritet “Blodørn” er en rituel ofring af en levende person, en fjende, der sker med Regin (magterne), der igen er forfædrene,’s vilje. Der er tale om en henrettelse i en hævnakt af en krigsfange, og der er tale om tortur. I urnordisk tanke opfattes dette ikke som ondskab; snarere som krigsfangens afsluttende mulighed for, krigsfangens forbrydelse til trods, at forlade rummet nutiden som en brav og tapper person, formentlig afhængig af hvorledes personen har reageret på den påførte smerte.
Sigvatr Þórðarson: Knútsdrápa, skrevet i tidsrummet år 1020-38 e.Kr., lyder:
Ok Ellu bak,
At lét hinn’s sat,
Ívarr, ara,
Iorví, skorit
Min oversættelse til nudansk:
Og Ella's bag(krop),
hvor han havde (sit) sæde,
Ívar, ørnen,
i Jórvik [York], skar.
Min oversættelse til nudansk. En noget vanskelig oversættelse. "Ívarr" er Ivar den Benløse, (Ívarr beinlauss, ca. 794-872 e.Kr.), der dræber Kong Ælla (Ælle, Ella) til Northumbria 21. marts år 867 e.Kr., som hævn for dennes drab af faderen Ragnar Loðbrók. Se også Angelsaksiske Krønike for året 867.
I Orkneyinga saga (Jarlasögur, kap. 8), skrevet i tidsrummet 1192-1206, hører vi:
Þá tók Einarr jarl til orða: ”Eigi veit ek hvat ek sè í Rínansey, hefst stundum upp en stundum legst niðr, annathvárt er þat fugl eðr maðr, ok skal til fara”. Þar fundu þeir Hálfdan hálegg, ok lèt Einarr rísta örn á baki honum með sverði, ok skera rifin öll frá hrygginum ok draga þar út lúngun, ok gaf hann Óðni til sigrs sèr.
Min oversættelse til nudansk:
Da tog Jarl Einar ordet: "Ikke ved jeg hvad jeg ser på Rinansø; stundum hæver det sig, stundum lægger det sig ned. Enten er det en fugl eller en mand, lad os dertil fare". Der fandt de Hálfdan hálegg [Højben], og Einar lod riste ørn på hans bag(krop) med sværdet, og lod skære alle ribben fra ryg(radden) og trak derefter lungerne ud, og gav han (til) Odin til sejren sin.
Danske og norske oversættelser oversætter "örn" til "blodørn" - det er åbentlyst ikke en sand oversættelse. Det er dog overvejende sandsynligt at "ørn" er underforstået "blodørn", men dette forbliver en fortolkning. Ligeledes skelnes der ikke mellem "bak" (bag, ryg) og "hryggr" (ryg, rygrad), hvilket tydeligvis er nødvendigt i forståelsen af sætningen og ritet. Forskellen består, så vidt jeg kan se, i at "bak" skal opfattes som "bagkroppen" og "hryggr" som "rygrad", hvorfra flænses ribbenene.
Vi skal her være opmærksom på at Jarl Einarr Rögnvaldarson (Torf-Einarr, Turf-Einar, 890-936)’s drab af Kong Harald Hårfager (Haraldur hinn hárfagri, 858-933)’s søn Hálfdan hálegg [Højben] er en hævnakt som følge af Kong Harald Hårfager’s angreb på Orkney ca. år 880 e.Kr.
I Norna-Gests þáttr (kap. 6), fra 1300 tallet e.Kr., lyder det:
Var þá um þat talat, hvern dauða Lyngvi skyldi hafa. Reginn lagði þat til ráðs, at rísta skyldi blóðörn á baki honum. Tók Reginn þá við sverði sínu af mér ok reist með því bak Lyngva, svá at hann skar rifin frá hryggnum ok dró þar út lungun. Svá dó Lyngvi með mikilli hreysti. Þá kvað Reginn:
Nú er blóðugr örn
breiðum hjörvi
bana Sigmundar
á baki ristinn.
Fár var fremri,
sá er fold rýðr,
hilmis nefi,
ok hugin gladdi
Min oversættelse til nudansk:
Der blev nu talt om, hvilken død Lyngvi skulle have. Regin lagde det til råds, at Blodørn skulle ristes på hans bag(krop). Regin tog da sit sværd af mig og ristede med dette Lyngvi's bag(krop), så at han skar ribbenene fra ryg(radden) og derefter trak lungerne ud. Så(ledes) døde Lyngvi med stor tapperhed. Da kvad Regin:
Nu er (den) blodige ørn
(med det) brede sværd,
Sigmund’s bane,
på bag(kroppen) ristet.
Få var så brave,
da (græs)folden (blev) ryddet,
Hjemlen's Afkom,
og [ravnen] Hugin's glæder
Regin = Magterne = forfædrene. "Sigmund" er Sigmundr Völsungsson, jvf. bl.a. Grípisspá (Ældre Edda). Sætningen "sá er fold rýðr" (som da (græs)folden) blev ryddet) er en kenning for at fylkingen har forladt valpladsen, og at fjendens hærfører og lokalkonge er efterladt ene tilbage; udvalgt til at modtage en Blodørn som krigsfange. Jeg antager her at ordet "hilmis" er identisk til "heimild" (hjemmel), dvs. en person med lovlig adgang til odel. Derfor er "hilmis nefi" (Hjemlen's Afkom) en kenning for en friholder af jarl æt, et urnordisk superlativ. Lyngvi var en af tre brødre fra Hundinga-ætten, der i dette tidsrum tidligt i 400 tallet e.Kr. er bosiddende i Frakkland, landskabet omkring Frankfurt ved Oder-floden, hvor de lå i strid med Völsunga-ætten
Allerede Reginsmál (vers 26, Ældre Edda) har ovennævnte beretning om Lyngva Hvndingsson og hans død ved Blodørn, dog med en forkortet indledning til digtet.
Hammers billedstenen i Lärbro, Gotland dateret til 7-800 tallet e.Kr. Tredje stribe fra oven viser en menneskeofring, som jeg mener må være en visuel gengivelse af "Blodørn - ørneofrings-ritet".
Billedet er i tid opbygget fra højre mod venstre, hvilket sker fordi de foregående og efterfølgende striber er fortalt fra venstre mod højre. Billedstenens tegneserie snor sig med andre ord fra oven og nedefter på stenen.
Scene 1: 4 mænd, kongen og 3 thegne (þegna), vandrer mod ofringsstedet. Kongen fører ørnen frem, og de tre thegne, repræsenterende rummene fortid, nutid og fremtid, har løftede sværd; de sværd der skal bruges til udførelsen af ritet. Vær opmærksom på at kun ét sværd benyttes i hvert rum. Solhjulet med fødder (solen ganger), dvs. solen i bevægelse, er gengivet ovenfor ørnen. Med andre ord, (års)tiden går, og symboliserer her udødeligheden, ritets og kongens.
Scene 2: Ofringsstedet, en træramme og en støtte, er navet i gengivelsen. På trærammen ligger en mand på maven, dvs. med bag(kroppen) klar til udførelsen af "Blodørn". Trærammen ser ud til at have et overhæng så personen er spændt fast fra hoved til skulder. Til højre ses kongen med (svævende) spyd udførende "Blodørn". Kongen har begge hænder løftet, og må antages at præsentere lungerne frem i sin højre hånd. Til venstre ses vølven, hvis virke er tovholder for ritets rette udførelse. Vi må her være særligt opmærksom på at "Yggdrasill" er et heite for Verdenstræet, hvis betydning er "Frygtens Støtte", hvor "sylla, syllr, syla" (oldnordisk, oldengelsk) har betydningen "støtte". I byggekunsten betegner ordet "planke imellem Stolperne i en Bygning og i Flugt med den øverste Kant af Væggen". Det er nøjagtigt hvad trærammen ovenfor viser - og dette rite må være årsagen til at Verdenstræet har heitet "Yggdrasill" (Frygtens Støtte).
Umiddelbart efter "Blodørn" er udført gengives ”valknútr, walknot” (oldnordisk, oldengelsk) eller ”valknuden”, der opfattes som ”de kæmpendes knude” eller ”Odin’s knude”. Vi er nu tydeligt hvorfor dette er tilfældet. Fra Orkneyinga saga (Jarlasögur, kap. 8) kan vi se at formålet med "Blodørn" er "gaf hann Óðni til sigrs sèr" (gav han (til) Odin til sejren sin), dvs. en sejrsofring af kongen til Odin. Valknuden er i symbolik denne sejr. Ovenfor valknuden er ravnen Hugin (huet) gengivet. I oprindelig tanke og kunst frem til 700 tallet e.kr., er det kun en enkelt ravn vi forbinder med opgaven som hjælpeånd og stifinder. Det er ravnen Hugin (huet), der altid befinder sig i rummet nutiden. Som ravnen er gengivet ovenfor valknuden, er det ravnens opgave at bringe "Blodørn" og dets udførelse videre til Scene 3.
Scene 3:Til venstre ses Verdenstræet Yggdrasill, hvor Odin har hængt sig som ofring til sig selv, jvf. Beowulf-kvadet (sætning 2940-41), Hávamál (vers 138, Ældre Edda) og det oldengelske læredigt ”De 9 Urters Galder” (þas nygon wyrta galdor) eller ”The Nine Herbs Charm” (sætning 36-40).
Billedkilde: D. Ashliman: Stone Monument Legends (1998-2002) eller Else Roesdahl: Vikingernes verden (1989, s. 176); Wikipedia.
Snorre Edda, Skáldskaparmál (75. Hrafnsheiti ok arnar) viser os hvorfor billedet gengiver en ørn og en ravn, og deres samlede opgave i billedkunsten, forskelligt fra når vi har alene har en ravn gengivet:
Tveir eru fuglar þeir, er eigi þarf at kenna annan veg en kalla blóð eða hræ drykk þeira eða verð. Þat er hrafn ok örn.
Min oversættelse til nudansk:
To er fuglene, der ikke behøves at kendes (ad) anden vej end (ved at) kalde blod og døde kroppe deres drik og kød. Det er ravnen og ørnen.
"Blodørn - ørneofrings-ritet" skal forstås i sammenhæng med afbildningen på en bronzeplade fra Valsgärde hjelmen, Vendel, Upland dateret til år 550-793 e.Kr.
Odin (Kongen) ses ridende på Sleipnir. Odin (Kongen) er gengivet med ørnehjelm,. Ravnen Hugin (huet) er gengivet til højre for Odin. Dvs. fuglen har Odin’s højre øre, der altid er det "rette" øre, jvf. det oldengelske "riht" (nuengelsk "right"). På Odin (Kongen)'s venstre side ses ørnen, dvs. identisk til afbildningen på Hammers billedstenen i Lärbro, Gotland.
Ved at sammenkoble Odin (Kongen) med ørnehjelm, afbildningen på Hammers billedstenen i Lärbro, Gotland, samt indholdet af Beowulf-kvadet (sætning 2940-41), Hávamál (vers 138, Ældre Edda) og det oldengelske læredigt ”De 9 Urters Galder” (þas nygon wyrta galdor) eller ”The Nine Herbs Charm” (sætning 36-40), kan vi forstå formålet og tanken bag "Blodørn - ørneofrings-ritet". Lad os gentage Hávamál (vers 138, Ældre Edda):
Veit ek, at ek hekk
vindgameiði á
nætr allar níu,
geiri undaðr
ok gefinn Óðni,
sjalfur sjalfum mér,
á þeim meiði
er manngi veit
hvers af rótum renn.
Min oversættelse til nudansk:
Ved jeg, at jeg hængte
på en vindblæst galge
i hele ni nætter,
gennemboret af et spyd
og givet til Odin
offeret, selv til mig selv,
den klogeste ved ikke
hvorfra oprinder den gamle rod
"Blodørn - ørneofrings-ritet" er kongen der ofrer til Odin "sjalfur sjalfum mér" (selv til mig selv), hvorved kongen bekræfter at han er Odin. I ritets faktiske udførelse ser det ud til at personen i live dræbes på ørne-vis, og at dette udføres med et sværd, der jvf. de tre løftede sværd, der skal besøge rummene fortid, nutid og fremtid for ritets fulde virkning.
Nafnaþulur (Sverð, vers 40-51) giver os hele 168 sværd-heite (sverða heiti). Sværdets rituelle brug i Blodørn gør at vi i vers 47 har sværd-heitet "örn" (ørnen).
Da Blodørn som rite skal gengive ganske nøje hvorledes en ørn dræber sit bytte, kan vi efterse hvorledes ørnen gør dette, og dermed forstå ritets udførelse fuldt ud.
Naturens Blodørn.
Til højre: En Hvidhovedet havørn (Haliaeetus leucocephalus) har fanget og dræbt en Gråand hanfugl. Byttedyret fanges ved at ørnen svæver lydløst ned, og tager dyret med sine skarpe klør. Drabet sker ved at ørnen flænser ryggen med sit skarpe næb. Dette er Blodørn.
Til venstre: Ravnen kigger på, og forsøger flere gange ved tæt overflyvning at få ørnen til at lette uden sit bytte. Det lykkedes ikke.
Billedkilde: Fra 2 min. video på You Tube af Andy K, dateret 11. februar 2013.
mvh
Flemming