Goterne guidedes af solformørkelser

[Jens Yde]

Solformørkelser skabte goternes vandringer.

”Verdens første krig” udbrød ved Trondheimsfjorden, efter at jorden i det nuværende Trondheim var skredet ud i elven og en total solformørkelse havde vist sig en sommerdag i år 64. Krigen gik mellem aserne og vanerne, og den sluttede med nederlag til sidstnævnte, hvorefter vanerne blev tvunget til at udvandre mod øst, hvor de blev kendt som sviones/svear/svenskere. De nåede også til det vestlige Finland og til øen Gotland, og det er tænkeligt, at ordet Gott/Gud kom til verden på Gotland som et minde om overguden Gaut alias Odin tilbage fra tiden i Trondheim/Tronhjem.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=00640801

I 158 gik en solformørkelse over Gotland, og det blev tegn til en udvandring mod syd. I tre både nåede goterne under ledelse af kong Berig til gothiscandza, ved floden Vistula/Weichsel og det senere Danzig/Gdansk.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=01580713

Her opholdt de sig i fem generationer, da de under kong Filimer, søn af Gadareiks, oplevede endnu en solformørkelse. Formørkelsen gik over Danzig/Gdansk-området, og videre op over Bornholm, Østsverige og Finland. Det blev tolket som tegn til endnu en vandring, og goterne drog yderligere mod syd – ifølge skribenten Jordanes til Ouim i Skytien. Solformørkelsen indtraf i forårsmånederne 292.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=02920504

Her er Filimer og goternes vandring til Sortehavet – i passende afstand til Romerriget. Vandringen er arkæologisk sandsynliggjort.
http://en.wikipedia.org/wiki/Filimer

Senere splittede gruppen op i visigoter og ostrogoter.

I 355 gik en solformørkelse over området ved Konstantinopel, over halvøen Krim - og over Azov, som Snorri Sturluson næsten 900 år senere udpegede som et muligt oprindeligt hjemsted for Odin og aserne. Solformørkelsens bane ligger (desværre) lidt for langt fra byen Nicopolis ad Istrum i det nuværende Bulgarien, hvor formørkelsen ikke var total. Ved denne by havde biskop Wulfila i 347-348 med tilladelse af kejser Constantius 2. slået sig ned sammen med ny-kristne goter. Her skrev Wulfila den gotiske bibel med det gotiske alfabet, dannet især efter græsk forbillede. Wulfila var udnævnt til biskop over goterne af biskoppen af Konstantinopel, en by der var grundlagt i 330. I 359 anmodede kejser Constantius 2. om, at der skulle holdes et kirkemøde i Konstantinopel. Mødet blev holdt i 360 med deltagelse af vestlige og østlige biskopper, heriblandt Wulfila. Constantius 2. havde i 358 bedt om et møde i Nicomedia 80 km øst for Konstantinopel, men et jordskælv i den betydende by samme år kostede blandt andre biskoppen i Nicomedia livet, så mødet blev holdt 359 på sydkysten af Lilleasien.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=03550528

“The Gutes (Gotlanders) themselves had oral traditions of a mass migration towards southern Europe, recorded in the Gutasaga”.
http://en.wikipedia.org/wiki/Goths

[Jens Yde]

Findes der ikke noget om solformørkelser i de gamle skrifter?

Athalaric, født 516, død 2. oktober 534 var kortvarigt konge af ostrogoterne i Italien. Han var søn af Eutharic og Amalasuntha, og hans morfar var Theodoric den Store, død i 526.

Athalaric var 17. generations efterkommer af goternes første konge, Gaut/Odin, skrev en højtstående embedsmand i kongefamilien, Cassiodorus, ca. 525. Både Cassiodorus og Jordanes fortalte, at de kristne ostrogoter og deres magtfulde konger i Italien nedstammede fra Odin i Skandinavien. Denne beretning blev nedskrevet omkring 200 år efter, at de gotiske hedninger var gået over til kristendommen.

Gennem årene var goternes kernetropper dirigeret rundt af mindst otte totale solformørkelser, der indtraf i årene 64, 158, 185, 292, 319, 355, 393 og 418. Ringformede solformørkelser, hvor månen dækker hele solen undtagen den yderste skinnende ring, er ikke medregnet her.

Efter den første solformørkelse, under Odin i år 64 i Trondheim, udbrød en krig, der sendte taberne ud på en vandring til Østersøen, hvorunder de utvivlsomt mødte fremmede, der også havde set solen sortne. Nogle af taberne endte på Gotland, og senere roede de efter formørkelsen i 158 i tre både fra Gotland til Danzig/Gdansk, ”hvor de blev i fem generationer”, til formørkelsen i 292.

Imidlertid gik der også en solformørkelse over Danzig/Gdansk i år 185, og banen går perfekt over Västergötland og Østersøen til nærmeste hav mod sydøst, dér hvor Donau løber ud i Sortehavet. Har nogle af goterne da valgt at drage videre allerede i 185? Mens andre ventede til 292? På det tidspunkt var flokken af mennesker utvivlsomt blevet til flere individer, end der kan være i tre både, og måske var der kommet forstærkning fra det svenske fastland.

De endte nord for Sortehavet. Arkæologiske udgravninger har sandsynliggjort eksistensen af goterne, og at de kom fra nord. Sântana de Mureș–Chernyakhov er navnet på kulturen, der sandsynligvis svarer til det gotiske kongerige Oium, som Jordanes beskrev i sit værk Getica.
http://en.wikipedia.org/wiki/Chernyakhov_culture

Sântana de Mureș/Tirgu Mureș ligger i Rumænien og ved Odessa ved Sortehavet er der fundet spor af Chernyakhov-kulturen fra det 3.-4. århundrede. Banen år 185 var ikke med i foregående indlæg, men skyggen passerede midt mellem Tirgu Mures og Odessa.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=01850714

Banen år 319 kom heller ikke med i foregående indlæg. Den gik gennem både Tirgu Mures, Odessa og Krim, hvortil goterne også nåede.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=03190506

Derefter konverterede en del af dem til kristendommen og slog sig ned i Bulgarien. De må have oplevet en næsten total solformørkelse i 355 og igen i 393, der i første tilfælde gik over Krim og i begge tilfælde gik over Konstantinopel/Istanbul.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=03550528

Et par solformørkelser gik over Rom i 418 og 540, og efter den sidste gik goterne mere eller mindre i opløsning. Endnu i 1780 rapporteredes dog om gotisk talende mennesker på Krim.

Sol hedder sunno i den gotiske bibel fra 350’erne.

Solformørkelser er vist på billedsten fra Gotland. Findes der ikke noget skriftligt om dem - bortset fra Völvens tale.

[Notarius]

Jeg ved for lidt, men ved dog, at der var en solformørkelse her omkring i ca 536 (?).

[Notarius]

"535-537 e.Kr

I årene 535-536 e.v.t. fandt der også et bemærkelsesværdigt temperaturfald sted, og en anden svensk arkæolog, Bo Gräslund, har fremlagt sin teori om Fimbulvinteren, Ragnarök och klimatkrisen år 536-537 e.Kr, i årbogen Saga och Sed for 2007. Han pointerer, at det ikke er tre snerige vintre, den Yngre Edda er optaget af, men at der ikke blev nogen sommer i løbet af treårs-perioden. Med støtte fra religionshistorikeren Anders Hultgård hævder Gräslund, at opplysningerne i Völuspá om Fenrisulven og hans afkom har sammenhæng med forestillingerne om Fimbulvinteren. Der hedder det, at Fenrisulven som indledning til Ragnarok bortrøver Månen, og at én af hans unger griber Solen. Gräslund mener, det drejer sig om en overlevering fra en tid, hvor Solen blev formørket flere somre på rad, med meget koldt sommervejr som resultat. Her hører vi, at himlen fik en rød farve ("rundt om gude-gårde sprøjter han blod"), og at folketallet gik kraftigt ned (Liv og Livtrase). Gräslund ledte efter en faktisk historisk baggrund for beskrivelsen, og fandt den i den langvarige solformørkelse beskrevet af antikke forfattere i årene 536 og 537 e.Kr."
Fundet her: http://da.wikipedia.org/wiki/Fimbulvinter

[Jens Yde]

Vi har tidligere diskuteret solformørkelser, men det havde jeg glemt.

Svaret må være, at der ikke er direkte beretninger om solformörkelser i sagaer, eddaer og hvad der ellers findes af ”islandsk litteratur”.
viewtopic.php?f=36&t=39867

Kun Flemming kunne fremlægge noget: ”Angel-saksiske Krønike fortæller os at der er solformørkelser år 538 e.Kr. (xiiii. dagum ær kalendas Martiik, dvs. 16. februar fra tidlig morgen til kl. 9 om morgenen) og år 540 e.Kr. (.xii. kalendas Iulius), hvor stjernerne kunne ses næsten en halv time efter kl. 9 om morgenen”.

Amerikanske NASA’s kort viser imidlertid, at solformørkelserne i 538 og 540 gik så langt sydpå, at man ikke kunne se dem fra England.
538, gik over Sahara, Ægypten og Tyrkiet
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=05380215
540, gik over Gibraltar, Rom, Krim og Det Kaspiske Hav.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=05400620

Her er en mere fuldstændig liste over solformørkelser, og det ”dokumenteres” fra angelske-saksiske-danske lande, at der var solformørkelser i 538 og 540 ved hjælp af hele otte kilder: Bede, Anglo-Saxon Chronicle, Chronicon Ethelwerdi, Annales S. Maximini Trevirensis, Henrici Huntinon. hist lib., Annales Lundenses, Annales Prioratus de Wigornia og Fasti Vindobonenses
http://hbar.phys.msu.su/gorm/atext/ginzele.htm

Men f. eks. førstnævnte, munken Bede, kunne ikke have set solformørkelserne - dels fordi han først blev født i 573, dels fordi han boede i det nordligste England.

Bygger rapporterne om solformørkelserne da på forlydender fra Alexandria og Rom og har den ene skrevet af efter den anden - eller er Nasa’s kort forkerte?

Her er et par billedsten fra Gotland. Jeg er næsten sikker på, at de forestiller solformørkelser.
http://www.vikingeskibsmuseet.dk/havhin ... ingbo/?T=1

Her er en nyere tysk beskrivelse af historiske solformørkelser/Finsternisse.
http://www.differenz-verlag.de/starke-i ... 3Mai21.pdf

Billedsten fra Gotland

[Karsten Krambs]

Hej Jens;
Egentlig en interessant indfaldsvinkel til en eventuel forklaring på indtil flere tvivlsomme historiske forløb. Nasa's kort er sjove at lege lidt med tilbage i tiden - og f.eks. vort fælles emne omkring kimbrere og teutoner og deres tid.

Den tyske artikel rører ved en relevant problemstilling. Er kronologien fra de antikke beskrivelser korrekt omregnet til vor tidsregning? Hvis ikke kan det være svært at anvende Nasa's kort som guide.

[Jens Yde]

I årene 535-536 e.v.t. fandt der et bemærkelsesværdigt temperaturfald sted, og en svensk arkæolog, Bo Gräslund, har fremlagt sin teori om Fimbulvinteren, Ragnarök och klimatkrisen år 536-537 e.Kr, i årbogen Saga och Sed for 2007. Med støtte fra religionshistorikeren Anders Hultgård hævder Gräslund, at opplysningerne i Völuspá om Fenrisulven og hans afkom har sammenhæng med forestillingerne om Fimbulvinteren.

Fra gamle dage:
Ulvene Sköll og Hati stod op fra Jernskoven i øst, og de jagtede Solen og Månen over himlen helt til gudinden og hendes bror gik ned i skovene i vest.

En dag fik Sköll fat på Solen og slugte den. Det ser ud til, at Hate fik fat på Månen.

Den 1. august år 64 gik en total solformørkelse over Trondheim.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=00640801

Et halvt år senere, den 11. januar år 65, var der en total måneformørkelse over Trondheim. På dette verdenskort vises, at i det lyse område var formørkelsen total.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/5MCLEmap/0 ... 01-11T.gif

Man må næsten gøre opmærksom på, at allerede ni år efter solformørkelsen i Trondheim var der i år 73 en solformørkelse i Hålogaland – inkl. Borg, Vestvågøya, Lofoten. Flere hundrede år senere slog de første jarler sig ned i Trondheim, og de var tilflyttere fra Hålogaland. ”I år 985 listet Øyvind Skaldespillar opp forfedrene til Håkon Ladejarl i 27 ledd i Háleygjatal («Opptelling av håløygene»). Her møtes skaldens nåtid fortidens legender og han fører ætten helt tilbake til Sæming, den sønnen Odin fikk med Skade, skigudinna”. (wikipedia)
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=00730723

Solformørkelser er som bekendt ikke almindelige. Her ses, at der ikke kommer formørkelser over Hanstholm, Skagen, Aalborg og Limfjorden på denne side af år 3000.
http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Solar_ ... enmark.png

[Jens Yde]

Allerede ni år efter solformørkelsen i Trondheim var der i år 73 en solformørkelse i Hålogaland – inkl. Borg, Vestvågøya, Lofoten. Flere hundrede år senere slog de første jarler sig ned i Trondheim, og de var tilflyttere fra Hålogaland. ”I år 985 listet Øyvind Skaldespillar opp forfedrene til Håkon Ladejarl i 27 ledd i Háleygjatal («Opptelling av håløygene»). Her møtes skaldens nåtid fortidens legender og han fører ætten helt tilbake til Sæming, den sønnen Odin fikk med Skade, skigudinna”. (wikipedia)
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=00730723

Hålogaland er skrevet på flere måder, blandt andet Håleygjaland.

Hål-eygja-land.

Set som en blanding af svensk, norsk og islandsk kan ordet forklares som stammende fra år 73, da solen forsvandt.

Hål: hul, som i sort hul; svart hòl, svart hål.
Eygja: opdage, se, få øje på.
Land: land.

Der eksisterer mange etymologiske forklaringer på Hålogaland, men de er fra før Nasa offentliggjorde, at der har været en solformørkelse over området engang.
http://www.saltdal.vgs.no/artikkel.aspx ... =1&Print=1