Harald Blåtands palisade

[Notarius]

http://www.tvsyd.dk/artikel/198363:Hara ... -i-Jelling

[Jens Yde]

Palisaden er nu dateret til år 968. Den er rombeformet og måler cirka 1,5 km i omkreds.

Rombeformen fik hurtigt matematikere på banen, der lancerede de mest fantastiske beregninger ud fra de gamle grækeres metoder. Ikke mindst π alias 3,14 alias 22/7 fik et comeback.

To af væggene i palisaderne løber parallelt med en gigantisk skibssætning, der ligger under Sydhøjen og med stævnen i nordøstlig retning. Diagonalerne i romben danner et kors.

Akkurat som korset i de cirkelformede ringborge kan rombens (endnu uafdækkede) kors ses fra himlen. Jeg foreslår, at dette er ideen bag formen på såvel palisade som ringborgens solkors.

Jelling ligger op til Hærvejen.

Jelling.jpg (30.72 KiB) Visad 3311 gånger

[Jens Yde]

Det nye monument i Jelling blev indviet i denne uge. Blandt gæsterne var en efterkommer af Harald Blåtand, dronning Margrethe.

Nationalmuseets direktør Per Kr. Madsen sagde ifølge Vejle Amts Folkeblads referat, at ”verdens største skibssætning”, som findes i Jelling, måske i virkeligheden er to skibssætninger. Endvidere blev det oplyst, at de fleste forskere nu hælder til, at den store runesten er rejst i år 963.

Den ret nyligt opdagede palisade er ikke specielt en befæstning, idet der mangler vold og grav. Palisaden har været fire-seks meter høj, og ideen har været at skabe en stor og imponerende plads. Den var fire gange større end Rådhuspladsen i København. Måske har Harald Blåtand her modtaget stor hyldest, stående på toppen af Nordhøjen – eller Sydhøjen.

Der har ikke været særlig omtale af det kæmpestore imaginære kors, hvis to grene krydser hinanden netop i Nordhøjen. Engang blev nogen begravet i højen, men da udgravere i 1820 nåede ned i graven var den tom – som med Jesus. I betragtningerne må vel medtages den mulighed, at Harald Blåtand har været lidt overspændt i religiøs henseende. Man ved ikke, hvem der lå i graven.

Det er selvfølgelig også muligt, at historikerne ikke tager ”det store kors” seriøst. Den hvide rhombe-formede figur viser palisadens forløb reelt. De stiplede diagonaler viser "korset" - hidtil imaginært - med centrum i Nordhøjen.

jelling 2.jpg (91.09 KiB) Visad 3219 gånger

[Karsten Krambs]

For at markere palisaden har man igangsat en prøveopstilling af nye stolper. I alt skal der rejses 192 stolpepar rundt langs palisaden. Stolperne udføres i beton og vil blive op til 3.60 cm høje. Stolpeparrene vil blive placeret med varierende afstand, så stolperne nogle steder vil stå tæt og andre steder vil der være helt åbent.

Med markeringen af palisaden har det været ønsket at tydeliggøre det store rum, der fandtes indenfor palisaden.

I valget af udseende og materiale har det ligeledes været vigtigt at tydeliggøre, at der er tale om en fortolkning af palisaden og ikke en historisk rekonstruktion.

http://www.jellingmonumenterne.dk/page43802.aspx

[Jens Yde]

Vi skal have med, at længden på siderne i palisaden er 360 meter.

Den indvendige diameter mellem voldene på ringborgene Aggersborg og Fyrkat er henholdsvis 240 og 120 meter.

360 = 240 + 120

[Jens Yde]

Volden omkring Aggersborg ved Limfjorden var 760 meter lang.

Det er samme længde som længden på broen over Ravning Enge ikke så langt fra Jelling.

Harald Blåtand var stærkt optaget af geometri.

[Karsten Krambs]

Harald Blåtand var stærkt optaget af geometri.

Eller var det den tids 'bygningsingeniør' som øverste chef for Haralds bygningsafdeling, som besad disse færdigheder? Gad vide hvilken nationalitet denne person havde og hvor han var uddannet?

[Jens Yde]

Harald Blåtand var stærkt optaget af geometri.

Eller var det den tids 'bygningsingeniør' som øverste chef for Haralds bygningsafdeling, som besad disse færdigheder? Gad vide hvilken nationalitet denne person havde og hvor han var uddannet?

Jelling-palisaden skal ses i sammenhæng med ringborgene, Kovirke og broen over Ravning Enge. Alt er opført i årene mellem ca. 955 og 985.

Anvendelsen af geometri kendes ikke fra andre tidspunkter i vikingetid og middelalder, og der er i dag almindelig enighed om, at bygherren var Harald Blåtand, og det er bygherren, der har det afgørende ord. Den geometriske stil uddøde med Blåtand ca. 987.

Jelling-palisaden fremtræder avanceret med form som en rombe, hvor diagonalerne skærer hinanden vinkelret og således danner et usynligt kors.

Der forekommer cirkler, rette linjer og halvering af afstande i Blåtands byggerier, og korset forekommer også inde i ringborgene, som det ligeledes ses på korsmønterne.

Der ligger et målsystem bag Blåtands byggerier.

Palisade, volde og borge skulle udstråle magt - og det er vel muligt, at Blåtand nok var kristen, men ikke i en god og from udgave, men nærmere var en vild og gal matematiker, der slutteligt blev stoppet af sin egen søn Svend Tveskæg.

Hvordan opnåede Harald denne lærdom om romber? Hvor stort et tal kunne han tælle til? Hvor stor en divisor mestrede han i hovedregning?

[Notarius]

Det nye monument i Jelling blev indviet i denne uge. Blandt gæsterne var en efterkommer af Harald Blåtand, dronning Margrethe.

Nationalmuseets direktør Per Kr. Madsen sagde ifølge Vejle Amts Folkeblads referat, at ”verdens største skibssætning”, som findes i Jelling, måske i virkeligheden er to skibssætninger. Endvidere blev det oplyst, at de fleste forskere nu hælder til, at den store runesten er rejst i år 963.

jelling 2.jpg

Ja, siden Michael Gelting i 2010 skrev, at Harald Blåtand blev døbt i 963, er han vist ikke blevet modsagt.

Artiklen kan købes herunder,
http://www.brepolsonline.net/doi/10.1484/J.VMS.1.102138

men også lånes via biblioteket.
http://www.statsbiblioteket.dk/videnska ... earch=true


N

[Karsten Krambs]

Harald Blåtand var stærkt optaget af geometri.

Eller var det den tids 'bygningsingeniør' som øverste chef for Haralds bygningsafdeling, som besad disse færdigheder? Gad vide hvilken nationalitet denne person havde og hvor han var uddannet?

Jelling-palisaden skal ses i sammenhæng med ringborgene, Kovirke og broen over Ravning Enge. Alt er opført i årene mellem ca. 955 og 985. Anvendelsen af geometri kendes ikke fra andre tidspunkter i vikingetid og middelalder, og der er i dag almindelig enighed om, at bygherren var Harald Blåtand, og det er bygherren, der har det afgørende ord.

Ingen tvivl om at det var Harald Blåtand der var bygherre og at det var ham og hans slægt, der finansierede samtlige byggerier. Men er det, det samme som, at han selv optrådte som byggepladsleder på alle byggerier og styrede både planer, fremdrift og håndværkere? Det tror jeg næppe har været tilfældet. Men Harald har sikkert regelmæssigt ført tilsyn med de nye tiltag, når han på sine rejser til/gennem landsdelene er kommet den vej forbi. Et interessant spørgsmål er, om der har medvirket slaver til opførelsen af byggerierne?

Tiden for hans virke som konge var turbulent og usikker i et nyt område og ikke alle parter i aristokratiet kunne forventes at bakke op om hans ideer. Vi ved i dag, at der har eksisteret en hærstyrke, der skulle tilses samt, at riget måtte udvikles, hvor der skulle forhandles alliancer med eventuelle nye områder. Tilmed blev der slået mønt og der var nye tiltag indenfor kristendommen. Ingen tvivl om at Harald forsøgte at indføre en infrastruktur i sit rige.

[Sören F]

Jelling-palisaden fremtræder avanceret med form som en rombe, hvor diagonalerne skærer hinanden vinkelret og således danner et usynligt kors.

Det ser bare slet ikke vinkelret ud, eller misforstår jeg noget?

Sjovt dog at man bygger en romb!

[Notarius]

Jelling-palisaden fremtræder avanceret med form som en rombe, hvor diagonalerne skærer hinanden vinkelret og således danner et usynligt kors.

Det ser bare slet ikke vinkelret ud, eller misforstår jeg noget?

Sjovt dog at man bygger en romb!

Jeg ser et kors i et vinkelret kryds ...

N

[Sören F]

Jelling-palisaden fremtræder avanceret med form som en rombe, hvor diagonalerne skærer hinanden vinkelret og således danner et usynligt kors.

Det ser bare slet ikke vinkelret ud, eller misforstår jeg noget?

Sjovt dog at man bygger en romb!

Jeg ser et kors i et vinkelret kryds ...

N

Det er rigtigt! Det var min skærms aspect ratio der drillede mig.

[Notarius]

Harald Blåtand var stærkt optaget af geometri.

Eller var det den tids 'bygningsingeniør' som øverste chef for Haralds bygningsafdeling, som besad disse færdigheder? Gad vide hvilken nationalitet denne person havde og hvor han var uddannet?

Jelling-palisaden skal ses i sammenhæng med ringborgene, Kovirke og broen over Ravning Enge. Alt er opført i årene mellem ca. 955 og 985. Anvendelsen af geometri kendes ikke fra andre tidspunkter i vikingetid og middelalder, og der er i dag almindelig enighed om, at bygherren var Harald Blåtand, og det er bygherren, der har det afgørende ord.

Ingen tvivl om at det var Harald Blåtand der var bygherre og at det var ham og hans slægt, der finansierede samtlige byggerier. Men er det, det samme som, at han selv optrådte som byggepladsleder på alle byggerier og styrede både planer, fremdrift og håndværkere? Det tror jeg næppe har været tilfældet. Men Harald har sikkert regelmæssigt ført tilsyn med de nye tiltag, når han på sine rejser til/gennem landsdelene er kommet den vej forbi. Et interessant spørgsmål er, om der har medvirket slaver til opførelsen af byggerierne?

Tiden for hans virke som konge var turbulent og usikker i et nyt område og ikke alle parter i aristokratiet kunne forventes at bakke op om hans ideer. Vi ved i dag, at der har eksisteret en hærstyrke, der skulle tilses samt, at riget måtte udvikles, hvor der skulle forhandles alliancer med eventuelle nye områder. Tilmed blev der slået mønt og der var nye tiltag indenfor kristendommen. Ingen tvivl om at Harald forsøgte at indføre en infrastruktur i sit rige.

Mon bygmesteren kom fra Frisland, hvor en del danskere opholdt sig i 9. århundrede?

N

[Jens Yde]

Ja, siden Michael Gelting i 2010 skrev, at Harald Blåtand blev døbt i 963, er han vist ikke blevet modsagt.

Nordhøjens opførelse er dateret til 958-959, og fundet af en egetræs-tveje daterer åbningen af graven til ca. 964-965.

Opførelsen af palisaden dateres til 968.

Jellings nyfundne "usynlige kors", hvis midte er placeret i den nordlige gravhøj, kunne pege i retning af, at den gravlagte i Nordhøjen havde fået en kristen begravelse, og senere er vedkommende så flyttet til en rigtig kirke. En gravplyndring synes udelukket, da ingen gravplyndrer ville tage sig tid til at fjerne alle legemlige rester af personer i gravhøjen.

Der kan dog også være tale om senere kristne "tilføjelser" i Nordhøjen.

At gravhøjen har en kristen baggrund blev fremsat af svenskeren Sten Anjou allerede i 1934, idet der i Nordhøjen er fundet flere genstande, der skal ses i en kristen sammenhæng. Blandt andet er der et lille hængekors og en sølvskål, forklaret som en tallerken til nadverbrød, samt gennembrudte kobberbeslag med korsfigurer. Endvidere nævntes selve Jellingbægeret af sølv, som han mente var en kristen kalk, hvilket er en opfattelse bl.a. Sune Lindqvist, C. G. Schulz og Ingo Gabriel senere tilsluttede sig. Ligeledes er der fundet et vokslys. Dette skal sammenholdes med fraværet af våben og dagligdags gaver i graven.

Utmärkande för inventariet i gravkammaren är frånvaron av va-
pen och husgeråd. Detta har man sökt förklara genom antagandet,
att graven i gammal tid blivit plundrad. En sådan teori är emel-
lertid icke nödvändig. All förvåning över frånvaron av dessa slags
föremål försvinner, om man bemärker, att de anträffade föremålen
vittna om en kristen begravning. Hängkorset och de korsmärkta plå-
tarna utgöra det erforderliga beviset härför och detta viktiga
förhållande klarlägges ytterligare genom den här angivna tydningen
av bägaren som en kalk och det lilla brottstycket som en pa-
tén. Även själva anordningen med en gravkammare vittnar om in-
flytande från kristen lära.

På golvtiljornas olika riktning kunde
man vid undersökningen konstatera, att kammaren varit byggd i en
större och en något mindre avdelning. Den är en hall av s. k. »skål-
motyp» och skiljeväggen mellan rummets delar har möjligen dekore-
rats av det målade trägaller, varav rester påträffats. I den mindre
avdelningen stod träkistan och man anser, att den avsetts att
förvara själva liket. I den som sovrum ingränsade avdelningen
skulle sålunda den döde försedd med kors, kalk och patén vila till
uppståndelsens dag.
http://www.arild-hauge.com/fornvannen.se/1934_001.pdf

Under arkæologiske undersøgelser i Jelling 1976-1980 blev der under kirken afdækket levn af en usædvanligt stor trækirke. Den var opført som et mausolæum, idet der under dens gulv var indrettet en stor kammergrav til hvilken man under opførelsen overførte de jordiske rester af en mand, som oprindelig havde været begravet et andet sted. Der blev fundet to enestående sølvsmedearbejder i kirken, som knytter sig nært til metalarbejderne fra Nordhøjen, såsom sølvbægeret.

I 1984 fremsatte Capelle den tolkning, at under "indbruddet" blev der ikke kun ført genstande ud af gravhøjen, men også ind, herunder sølvbægeret. Radtke mener, at det tomme gravkammer i Nordhøjen blev indrettet som en kirke.

På samme måde kan "det usynlige kors" vel være en senere "indførsel".

(Kilde, bl.a. Hedensk og Kristent, Krogh og Leth-Larsen, 2007)