Godfreds Sliesthorp fundet nord for Slien

[Jens Yde]

Kong Godfreds vikingeby Sliesthorp er fundet omkring seks kilometer nordøst for Hedeby, ved den lille by Füsing, der ligger øst for Gottorp og Slesvig by, og nord for Slien Fjord. Det fremgår af følgende artikel.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/sagn ... t#comments

»Det her er meget stort. Overalt, hvor vi graver, finder vi huse – vi regner med, at der er omkring 200. Og de huse, vi har udgravet, var propfyldt med fund: perler, smykker, glasskår, økser, nøgler og pilespidser,« siger adjunkt i Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus Universitet Andres Dobat, der opdagede byen.

Med sin placering inde i fjorden Slien, kunne vikingeskibe nemt transportere mandskab, våben og mad til og fra byen.

Den aggressive vikingekonge Godfred valgte at gøre byen til et militært magtcentrum ved grænsen af det tidlige danske rige. Han ankom i begyndelsen af 800-tallet til den – på det tidspunkt – lille bebyggelse med sin hær og oprustede den til en militærstrategisk nøglelokalitet.

Andres Siegfried Dobat er født i Flensborg og uddannet ved universitetet i Kiel.

[Karsten Krambs]

Det er et rigtigt interessant fund, der er gjort her. Udgravningen går tilbage til 2010 og omtalen bygger på resultaterne fra sæson 2012, der er nævnt i de tyske arkæologers sæsonrapport. Udgravningerne er netop startet igen for en måned siden.

Der er tale om en ny boplads fra vikingetiden fundet i fjorden Slien tæt ved landsbyen Fysing, Füsing - dateret til perioden ca. 700 til 1000 e.kr. Udgravningen ligger ca. 5 km fra datidens handelsby Hedeby - og er således hundrede år ældre end denne. Man har kunne sejle op til bopladsen ad Fysing Å.

Et område synes primært at have fungeret som boligområde. Der er identificeret tre langhuse, et er 32 m langt og 9 m bredt, et andet er ca. 25 m langt og 5-6 m højt. To af de største huse har været placeret på en bakke med udsigt over Slien, hvoraf det ene bærer præg af at være nedbrændt. To pilespidser sidder i de rådne egetræsstolper ved indgangspartiet. Der er registreret mere end 200 af de såkaldte grubehuse fra vikingetiden, hver på ca. 6 m2 forsænket i overfladen.

I udgravningen er indtil nu fundet en ”korsamulet”, der er en mønt fra sidst i 600-tallet med et korsmotiv på den ene side. Korset er et malteserkort og amuletten er båret med korset vist udad. Korsamuletter fundet i Skandinavien er normalt fra 900-tallet.

Andre fund er en armring af massivt guld, kostbare smykker og perler med indlagt bladguld, arabiske mønter samt fibler med forgyldte ornamenteringer. Desuden er der fundet glasskår af drikkeglas, glasperler, kviksølv og elementer af nåle og bronze, spydspidser af jern, der indikerer, at der kan have været en handelsplads på stedet.

Arkæologerne forestiller sig at pladsen måske var det militære og administrative magtcentrum, hvor aristokratiet boede - og den danske arkæolog Andres Dobat kæder i artiklen bopladsen sammen med de frankiske annalers benævnelse af kong Godfred årene 808 og 810.

Der er således fundet en forløber for Hedeby, der i 700-tallet blev etableret ved Slien og som nævnes i de historiske tekster som Sliaswich og Sliesthorp.

Handelspladsen går helt tilbage til ca. år 700 hvor ingen sønner af Gudfred eksisterede, men hvor den oversete Alfdeni-slægt dokumenteres af annalerne og kan føres tilbage til 700-tallet. At Gudfreds slægt så senere - år 807 - jager denne slægt i eksil og måske overtager aktiviteterne - er en anden sag.

Det bliver spændende at se flere dateringer og artefakter, der måske kan indikerer et ejerskab.

[Karsten Krambs]

Hvorfra stammer stednavnet Sliaswich og specielt endelsen -wich?

De mest kendte handelsbyer men en sådan endelse, er f.eks. Quentowic nær Boulogne og Ipswich i Suffolk. Stammen -wik- menes at være et låneord ”vicus” fra latin, der betyder kvarter (i en by), mindre bosættelse eller landsby. Det oldengelske -wic- menes i betydningen bolig, logi, hus, landsby, by, lejr, gade, vej - og med det hollandske -wijk- menes kvarter i en by.

Når vi nu taler om handelsstederne med endelsen -wik- hedder Dorestad i frankertiden på frysk Wyk by Duurstede – og på hollandsk hedder Wijk bij Duurstede.

Det frankiske eller frisiske ord - wig, wic, wik, wijk - forstås som et domænenavn i betydningen et område (hovedgård) omgivet af flethegn (wicker fence). Disse wic’s opnåede med tiden en vis grad af selvstyre med privilegier, uddelegeret af kongen.

For eksempel hører vi at frisiske købmænd i perioden 775-85 generelt fik særlige privilegier i handelsbyerne (f.x. Quentowic og Dorestad), udarbejdede egne landskabslove (Lex Frisionum), måtte vælge egne ledere, oprettede egne domstole og indførte egne toldafgifter.

Var den først anlagte Sliaswich en sådan -wic- ??

[Karsten Krambs]

Stammen -wik- menes at være et låneord ”vicus” fra latin [ . . . ]

Til fordel for wik-tolkningen (med handelspladsen) gælder, at ordet også indgår i embedsbetegnelsen “wik-greve” . . .
År 852 var Hovi grænsejarl i Sønderjylland -

"Comes praefati vici, Sliaswich videlicet, no mine Hovi"
(Scriptores I 715 34-35).

[Valdemar Sappi]

Jag har förstått Danevold som först och främst en maktdemonstration. Under tidigt 1300-tal var den ännu ganska nyligen återställd och användes. Men i det slag där Valdemars äldste bror, faderns medkung Erik Kristoffersen föll av hästen. I det slaget valde man strid i öppen terräng en bit söder om vallen (Erik dog av skadorna i Kiel några dagar senare och kort därefter började den långa kungalösa tiden).

Vallen lär ha byggts av olika landskapsdelar, med ansvar för var sin del. Utom Sönderjylland som hade skyldighet att utfodra de andra under byggtiden. Myt eller dokumenterad verklighet?

Har undrat om det inte funnits flera samhällen ut efter vallen representerande motsvarande landskapsdelar, samt en centralort. Och just undrat över den östliga fortsättningen. Slien är så smalt en bit ut att det bör ha funnits befästningar där. Så vid Füsing är en logisk placering i äldre tid, då innan handeln blev viktigare.

Men borde det inte finnas spår av något där Slien är som smalast? Fast jag tänker kanske fel. Slien var kanske bredare där då?

Har mer än en gång undrat om inte den av stormfloden 1362 erövrade staden Runholt på ön Strand, var den ort på västkanten till vilket varorna fördes i äldre tid.
Vad säger källorna om vart i väst varorna fördes vidare?

[Karsten Krambs]

Andre arkæologiske udgravninger ved Sliaswich eller Sliesthorp har tidligere påvist en gravplads dateret til første halvdel af 700-tallet beliggende syd for den senere halvkredsvold, hvor der er udgravet frisiske gravtyper. Her er der fundet spor efter handel med produkter fra de vulkanske Eifelbjerge ved Rhinen, hvor møllesten er et godt eksempel.

Hvem beboede Jylland i vikingetid?

Spørgsmålet er omfattende at besvare, men en række elementer viser frisisk indflydelse fra De nordfrisiske Øer og langs den Jyske vadehavskyst og et godt stykke ind i landet. Her findes 800-tallets frisiske urnegrave, Muschelgrus-keramik, Badorf keramik og kværnsten af Mayen-basalt. Her findes ligeledes frisiske huskonstruktioner af tørvebyggede vægge. Saxo nævner dette område som Frisia Minor.

For at blive ved Jyllands vestkyst er der i samme frisisk påvirkede område påvist fire pladser med typiske trelleborghuse, som er forlænget med et ekstra fag, indrettet som stald. Denne type eksisterer kun i denne region. Lidt research omkring trelleborghusenes oprindelse –

Der er vanskeligt at sige, hvor skikken med at anvende skrå støttestolper er opstået. Muligvis er det sket i det hollandske eller tyske område (Ethelberg 2003). De tidligst kendte huse med skrå støttestolper er uden indre, tagbærende stolper. De kendes fra Westfalen fra begyndelsen af 6. årh. (Reichmann 1982). Fra Holland og det frisiske område er huse med skrå støttestolper almindelige fra midten af 7. årh. (Waterbolk 1982). Fra samme område kendes de lidt yngre huse fra 700-tallet og 800-tallet af H.T. Waterbolks type Odoorn C, som trelleborghusene synes at være nært beslægtede med (Waterbolk 1995). Endelig skal et byhus fra Hedeby med ydre skråstivere nævnes. Det er dendrokronologisk dateret til at være opført i 874 eller kort derefter (Schietzel 1984, Schultze 2008).

En sidste indikator herfra er de mange kirker i Sydvestjylland og Schleswig fra 1100- og 1200-årene, der er bygget med større eller mindre anvendelse af tufsten fra Rhinegnene.

[Karsten Krambs]

Hvem beboede Jylland i vikingetid?
Spørgsmålet er omfattende at besvare, men en række elementer viser frisisk indflydelse fra De nordfrisiske Øer og langs den Jyske vadehavskyst og et godt stykke ind i landet. Her findes 800-tallets frisiske urnegrave, Muschelgrus-keramik, Badorf keramik og kværnsten af Mayen-basalt. Her findes ligeledes frisiske huskonstruktioner af tørvebyggede vægge. Saxo nævner dette område som Frisia Minor.
For at blive ved Jyllands vestkyst er der i samme frisisk påvirkede område påvist fire pladser med typiske trelle-borghuse, som er forlænget med et ekstra fag, indrettet som stald. Denne type eksisterer kun i denne region.

I den efterfølgende link - side 183 i denne publikation - ses et fundkort der viser en del af de omtalte elementer:

http://www.hgo.se/arkeologi/digital_lit ... emarce.pdf

I samme publikation og side 195 ses en konklusion på denne undersøgelse i form af det vikingetidige Danmark opdelt i regioner.

[Notarius]

Det viste link virker desværre ikke mere.