Var teutonerna daner?

[Karsten Krambs]

Plinius: septentrionalis vero oceanus maiore ex parte navigatus est, auspiciis Divi Augusti Germaniam classe circumvecta ad Cimbrorum promunturium et inde inmenso mari prospecto aut fama cognito Scythicam ad plagam et umore nimio rigentia
Det nordlige Ocean er for den største del blevet besejlet, idet en flåde under den guddommelige Augustus sejlede omkring Germanien til det kimbriske forbjerg, og at man derfra så eller hørte om et uendeligt hav foran sig, der strakte sig til Skythien.

Hej Jens;
Nu er Plinius’ tekster - i sig selv - ikke entydigt retningsgivende som bevis for kimbrernes opholdssted. Plinius selv, har ikke været de beskrevne steder, men refererer anden litteratur måske på både 2. og 3. hånd.

Prøv at se på denne oplysning fra #97 og sammenlign med den tidligere ovennævnte tekst -

promunturium Cimbrorum excurrens in maria longe paeninsulam efficit, quae Tastris appellatur
Det kimbriske (for)bjerg, der rækker langt ud i havet, udgør en halvø som kaldes Tastris.

Først fortæller Plinius, at romerne sejlede omkring Germanien til det kimbriske (for)bjerg, hvilket må placere stedet i Nordtyskland. I #97 nævner han stadig det kimbriske (for)bjerg - der (fortolket) fortsætter ud i en halvø, der hedder Tastris. Der må være en årsag til at han skelner mellem de to udtryk. Hvis han mente denne halvø dvs. Jylland - hvorfor kalder han den så ikke bare for Tastris i sine tekster?

[Jens Yde]

promunturium Cimbrorum excurrens in maria longe paeninsulam efficit, quae Tastris appellatur
Det kimbriske (for)bjerg, der rækker langt ud i havet, udgør en halvø som kaldes Tastris.

Først fortæller Plinius, at romerne sejlede omkring Germanien til det kimbriske (for)bjerg, hvilket må placere stedet i Nordtyskland. I #97 nævner han stadig det kimbriske (for)bjerg - der (fortolket) fortsætter ud i en halvø, der hedder Tastris. Der må være en årsag til at han skelner mellem de to udtryk. Hvis han mente denne halvø dvs. Jylland - hvorfor kalder han den så ikke bare for Tastris i sine tekster?

Hej igen, Karsten. Prøv at tage en sejltur fra Rhinen og nordover, og se om du kan få øje på et bjerg. Skriv, hvis du ser noget, der er højere end en 50 meter høj skibsmast, inden du kommer til Hanstholm.

Det er vel muligt, at området kunne siges at fortsætte videre i en halvø, der munder ud i Tastris, i nærheden af Skagen, så Tastris ikke betyder "Jylland".

Teutonerne boede sandsynligvis nord for kimbrerne, der boede ved Elben. Teutonerne boede formentlig på flere øer og halvøer i det vestlige Slesvig-Holsten, i området hvor der i dag findes navne som Tønning, Sankt Peter-Ording, Pellworm, Nordstrand, Sild, Rømø, Fanø - og på steder der senere er opslugt af havet.

Plinius den Ældre, der i øvrigt døde i forbindelse med Vesuvs udbrud i år 79, skrev, at Pytheas havde fortalt, at på øen Abalus (Thy, j.y.) samledes rav, og at indbyggerne solgte det til deres naboer, teutonerne. Timæus havde samme opfattelse, men kaldte ravøen for Basilia.

Morimarusa: er Vesterhavet, Nordsøen, eller mere præcist Vadehavet. Morimarusa oversættes som Døde Hav, og det stemmer jo også med Vadehavets udseende, akkurat som man kunne vælge at kalde vandet for Dødens Hav efter alle de menneskeliv, det havde og har kostet. I Slesvig-Holsten kaldes den larmende Nordsø i dag for Blanker Hans.

Her er et arbejde om Skandinavien ud fra de gamle tekster fra Middelhavet. Værket udpeger Jylland, som værende Promuntorium Cimbrorum, men promuntorium må vel være et bjerg, der strækker sig ud i vandet, som set fra et skib, og ikke et land, der strækker sig ud i vandet som set fra en satellit.

Teksten udpeger Skagen som værende Tastris. Den fortæller, at der er udbredt enighed blandt eksperter om, at Mont Saevo ligger i Norge. Codanbugten begynder mellem Mont Saevo og nævnte kimbriske forbjerg (Hanstholm, j.y.).
http://academia.edu/1965246/Did_the_Rom ... erspective

Der er fundet mange også romerske mønter på Gotland, og af fund nævnes jo almindeligvis kun ”guld, sølv og ædelsten”.

Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at romerne var på besøg i Limfjorden i år 5 e. Kr., og at romerne syv kilometer fra Hanstholm efterlod sig spor i form af et ben af et æsel (”tusind år” for tidligt) og et komplet skelet af en hane, samt mus. Jeg synes disse fund fortjener større opmærksomhed end endnu en møntskat:
Af disse usædvanlige fund, der er gjort i Thy og Himmerland, kan de fleste være efterladt af grækere i 325 f. Kr. såvel som af romere i år 5 e. Kr.. Et par af fundene synes dog for gamle til at være romerske:
Rug, ny kornsort, fundet vest for Aars i Himmerland, dateret til 200 f. Kr..
Den etruskiske Vinkande fra Tinghøj, idet der er fundet gravgaver i kanden fra før år 0.
Gundestrup-kedel, muligvis fremstillet i 1. årh. f. Kr.
Den etruskiske Mosbæk-kedel.
Hane (endnu er der ikke fundet høns).
Æsel.
Husmus.

[Karsten Krambs]

Ja, der findes en del nyere (og ældre) litteratur der giver deres bud på hvad Plinius egentlig mente. Problemet er nok, at vi i dag ikke ved hvad Plinius' begreber som promunturium Cimbrorum og paeninsulam efficit, quae Tastris appellatur betyder.

[Karsten Krambs]

Efter at have gransket alle de romerske sørejser nordpå - og den behandlende forskningslitteratur - har jeg den holdning, at romerne aldrig kom længere end til Elben.

XXIII insulae: 23 øer mellem Skagen og Rhinen, eller mellem Esbjerg og Rhinen
Burcana, Fabaria: Stor ø, Amrum måske, måske Amrum-Sild-Rømø

I perioden 12-9. f.Kr. gennemførte romerne en række germanerfelttog, hvor det mest kendte er Nero Claudius Drusus, der med sin flåde nåede Oceanet og sejlede fra Rhinen til floden Ems. Det er tvivlsomt om flåden sejlede op ad Ems, men romerne trængte åbenbart ind i landskabet, hvor det kom til kamp og romerne sejrede over folket bruktererne. På denne ekspedition fik romerne kendskab til det vi i dag kalder de "De østfrisiske Øer" og øen de kaldte Burchana (Byrchanis), hvis indbyggere satte sig til modværge overfor romerne og først overgav sig efter en tids belejring. Plinius nævner denne ø, måske Borkum, som den kendteste af 23 øer fra Rhinen og op langs Nordsøkysten. På hjemvejen blev flåden overrasket af tidevandet og blev reddet af friserne, der åbenbart var romernes allierede.

I romertid har hele vadehavskysten nok ikke set ud som den gør i dag. Men alligevel. Det kunne være sjovt at regne lidt på de 23 øer med udgangspunkt i Rhin-deltaet og frem til Jylland.

Øriget ”Frisiae et Seelandiae”:
Walcheren, Bevelandi, Annelandi, Beue, Scaldis (Schouwen), Duve, Overlandi, Forne - samt flere små uidentificerede øer.

"De vestfrisiske Øer":
Texel (Texla), Vlieland, Terscelling, Ameland, Schiermonnikoog, Rottumeroog.

"De østfrisiske Øer":
Borkum, Juist, Norderney, Baltrum, Langeoog, Spiekerogg, Wangerogg.

Det giver så 21 øer som alle var kendte i vikingetid. Konkret vi ved, at der omkring indsøen Lacus Flevus (Almere, Zuiderzee) - og som i dag hedder Ijsselmeer var en anden landskabsopdeling. Den nederste del af halvøen Vest-Frisland nord for Amsterdam blev i vikingetid kaldt for Kennemerland (Kinhem). Den øverste del var på denne tid en ø - Westerlinga - afskåret mod nordvest på tværs og gennem et par småsøer mod havet af floden Richara, der i dag hedder Zaan. I indsøen og syd for Texel lå tre lidt større øer, hvoraf den mindste hed Wiron. Så 23 øer kommer vi hurtigt op på.

En hel del litteratur mener, at Burchana/Byrchanis er Borkum, hvilket passer fint ind i de romerske tekster om tidevand og rav. Ved floden Ems munding lå romernes øverste landingssted og garnison med navnet Bentumersiel som var sidste led i deres forsyningskæde. Det ville medføre en stor risiko for flåden, at sejle videre uden mulighed for supplerende forsyninger.

[Karsten Krambs]

Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at romerne var på besøg i Limfjorden i år 5 e. Kr.

Hej Jens; Prøv at se forskellig litteratur om de romerske sørejser i den periode du nævner. Jeg ser ingenting om Limfjorden

I perioden 4-6 e.Kr. foretog Tiberius Claudius Nero en germanerekspedition, hvor flåden på Oceanet sejlede helt frem til floden Elben. Tiberius kampagne bestod primært af flåden der udforskede Nordsøens kyststrækning og sekundært af landtropper, der samtidig marcherede frem mod Elben. Spørgsmålet er, om de nævnte stammer kimbrerne, charyderne og semnonerne kun er medtaget i teksten som propaganda.

Plinius: septentrionalis vero oceanus maiore ex parte navigatus est, auspiciis Divi Augusti Germaniam classe circumvecta ad Cimbrorum promunturium et inde inmenso mari prospecto aut fama cognito Scythicam ad plagam et umore nimio rigentia
Det nordlige Ocean er for den største del blevet besejlet, idet en flåde under den guddommelige Augustus sejlede omkring Germanien til det kimbriske forbjerg, og at man derfra så eller hørte om et uendeligt hav foran sig, der strakte sig til Skythien.

Velleius: classis, quae Oceani circumnavigaverat sinus, ab inaudito atque incognito ante mari flumine Albi subvecta, <a> plurimarum gentium victoria cum abundantissima rerum omnium copia exercitui Caesarique se iunxit
kom flåden, som havde besejlet Oceanet langs kysten, sejlede op ad Elben fra havet, som før dette hverken var hørt om eller besejlet af nogen, og efter at have været sejrrig over mange stammer, og bringende store mængder af forsyninger, sluttede hæren sig til Caesar.

Monumentum Ancyranum: cla[ssis m]ea per Oceanum] ab ostio Rheni ad solis orientis regionem usque ad fines Cimbroru]m navigavit, quo neque terra neque mari quisquam Romanus ante id tempus adit, Cimbrique et Charydes et Semnones et eiusdem tractus alii Germanorum popu[l]i per legatos amicitiam meam et populi Romani petierunt
Fra Rhinens munding sejlede min flåde på Oceanet mod solopgangen til kimbrernes land, som ingen romer før havde nået til, hverken på landjorden eller på havet. Kimbrerne, charyderne og semnonerne og andre germanske folk fra den samme egn bad gennem deres udsendinge om mit og romerfolkets venskab.

Lucius Cassius Dio: καὶ μέχπι γε τοῦ ποταμοῦ, ππότεπον μὲν τοῦ Οὐιςούπγου, μετὰ δὲ τοῦτο καὶ τοῦ Ἀλβίου, πποεχώπηςεν
Tiberius forlod floden (Rhinen) [og sejlede] derefter til Weser, og så til Elben.

[Karsten Krambs]

Monumentum Ancyranum: cla[ssis m]ea per Oceanum] ab ostio Rheni ad solis orientis regionem usque ad fines Cimbroru]m navigavit, quo neque terra neque mari quisquam Romanus ante id tempus adit, Cimbrique et Charydes et Semnones et eiusdem tractus alii Germanorum popu[l]i per legatos amicitiam meam et populi Romani petierunt
Fra Rhinens munding sejlede min flåde på Oceanet mod solopgangen til kimbrernes land, som ingen romer før havde nået til, hverken på landjorden eller på havet. Kimbrerne, charyderne og semnonerne og andre germanske folk fra den samme egn bad gennem deres udsendinge om mit og romerfolkets venskab.

Teksten "Fra Rhinens munding sejlede min flåde på Oceanet mod solopgangen til kimbrernes land", peger på strækningen fra øen Texel, hvor kystlinjen vender og Tiberius beskriver at han sejlede mod øst - og solopgangen - på vej mod kimbrernes land.

[Karsten Krambs]

XXIII insulae: 23 øer mellem Skagen og Rhinen, eller mellem Esbjerg og Rhinen

Hej Jens; Lad os da se på et andet scenarie og antallet af øer langs vesterhavskysten.

"De nordfrisiske Øer":
Fanø, Mandø, Rømø, Sild (Sylt), Föhr, Amrum, Langenes, Halligerne, Hoge, Pelvorm og Nordstrand.

Sild, Föhr og Amrum er gestøer, mens Pelvorm og Nordstrand er typiske marskøer.

Arkæologiske udgravninger har vist, at Sild allerede har været beboet i yngre stenalder. De første århundreder efter Kristi fødsel var Sild en del af marsklandskabet ved Jyllands østkyst. På øen har man fundet ligbrændingspladser fra bronzealderen (1500-1100 f.Kr.) Der ser ud til at være et sammenfald mellem indførelsen af ligbrændingsskikken i slutningen af det 2. årtusinde f.Kr. og brugen af keramik i gravritualerne, frem for alt på øen Sild. For perioden 500-250 f.Kr. finder man gravpladser med tue-grave på øen. For perioden Kr. f.-200 e.Kr. er der på øen fundet bopladser med langhuse og stenbrolagte stalde i Wenningstedt og Archsum-Melenknop. På Sild findes desuden et fæstningsanlæg - Tinnumburg - der er opført omkring Kristi fødsel, men stadig var i brug fra 700- til 900-tallet e.Kr.

Øen Föhr kan gennem arkæologien dokumenteres beboet fra stenalderen til vikingetiden. Den næsten cirkelrunde Lembecksburg på øen ved Borgsum, er fra 800-tallet og var det største af borganlæggene.

Mandø, Rømø og Fanø er alle født i stormfloder og dermed af nyere dato. Før år 1000 e.Kr. var f.eks. Rømø kun en sandbanke og i tiden efter begyndte en egentlig marskdannelse, der gjorde øen beboelig. Befolkningen på de uinddigede Halliger bor på opkastede varfter, så husene ikke oversvømmes ved stormfloder, efter god gammel frisisk praksis.

Sydvest for Mandø ligger i dag en sandbanke Koresand, der vedhøjvande er 15 km2 og ved lavvande er 30 km2. En gang i fremtiden ved denne sandbanke muligvis forme en ny ø.

[Jens Yde]

Karsten oplyste:

Lucius Cassius Dio: Tiberius forlod floden (Rhinen) [og sejlede] derefter til Weser, og så til Elben.

Lucius (eller Claudius) Cassius Dio var en romersk historiker ca. 163-235, der skrev på græsk. Ham har vi ikke hørt så meget om, men oplysningen passer da fint med konklusionerne fra dem, der siger, at kimbrerne boede ved Elben.

Jeg tillader mig endnu engang at pege på fundet af ÆSEL nær Hanstholm, det nordvestligste Jylland. Ein Esel, a donkey, en åsna!!!

Fund af æsler er sjældne. Der er fundet skeletter af muldyr i tyske Kalkriese, et levn fra Varusslaget i år 9 e. Kr.. Muldyret – halvt æsel, halvt hest – var et højt skattet træk- og bæredyr hos romerne. Endvidere nævnes fra Sydtyskland fund af muldyr i den romerske lejr Dangstetten, et levn fra felttoget i Alperne i 15 f. Kr.

Hvad skal man finde ved Hanstholm i et hus fra ældre jernalder for at komme på forsiden? Knogler af en kamel eller en elefant?

Det kimbriske forbjerg, Cimbrorum promontorium, kan næsten kun være Hanstholm.

Et promontorium er ifølge fremmedordbogen et forbjerg. Det kommer af latinske promi-, rage frem, og er påvirket af mons, genitiv montis, der betyder bjerg, hvilket siger, at man nok ikke skal indlede sin forbjergs-eftersøgning i Vadehavet.

Men med romernes besøg hos kimbrerne er vi jo 117 år længere fremme i tid i forhold til dengang, da teutonerne var på togt til Rom sammen med kimbrerne. Hvad blev der af teutonerne? Vendte nogen af dem hjem og var de med til - sammen med kimbrerne - at besejre romerne i Varusslaget i år 9?

Friserne blev der ikke meget tilbage af. Romerne og havet tog dem.

[Karsten Krambs]

Min holdning er stadig den samme. Teutoner og Kimbrer har levet i områder i det sydlige Jylland eller sagt på en anden måde, det nordlige Tyskland. Der er på ingen måde noget der tyder på andet; og det selvom Plinius nævner et latinsk begreb, der i moderne tid oversættes som (for)bjerg.

Spørgsmålet er så, hvordan artefakter og spøjse dyr dukker op i gravmaterialet? Jørgen Jensen og Danmarks Oldtid taler om tætte handelsmæssige forbindelser sydpå. Er det forklaringen? Hvordan var kommunikationsvejene med skib og pr landtransport i tiden et par hundrede år før Kristi fødsel. Tja . . .

Eller er genstande og dyr medbragt successivt ved at stammegrupperinger var mobile?

Eller, eller, eller . . . .

[Karsten Krambs]

Friserne blev der ikke meget tilbage af. Romerne og havet tog dem.

Her må du nok vente på en forklaring, til når min artikel publiceres. I mellemtiden kan du studere frisernes haplogruppe R1b-U106 (S21), der viser dennes udstrækning.

Se dette link, og rul lidt ned på siden, så møder du diagrammet over R1b-U106 (S21) -

http://www.disnorge.no/cms/r1b

[Jens Yde]

Thomas Grane, arkæolog, ph.d, skrev i 2007 om romerne og teutonerne. Han placerer teutonerne i Slesvig-Holsten. Jeg tillader mig her at sakse sætninger, som jeg er mest enig i. Mit eneste radikale ændringsforslag er som nævnt at flytte forbjerget, promontoriet, fra Skagens Odde til Hanstholm.

Pliny tells us that the peoples of northern Germania are the Cimbri, Teutoni and Chauci. Of these tribes, it is certain that the Chauci inhabited the part of the North Sea coast approximately where the rivers Ems and Weser flow into the North Sea. The Cimbri presumably lived in Jutland. Where the Teutoni lived we can only guess, but one possibility would be in Schleswig.

Scatinavia is apparently Scania. Pytheas never reached the Baltic Sea, thus Pytheas refers to the North Sea, in fact, he believes that Baunonia and Balcia are both the same amber island in the North Sea. The fact that a Cimbrian name, Morimarusa, is mentioned has led to the belief that this particular sea must be located near the homeland of the Cimbri. It is generally accepted that the Saevo Mountain must be the south coast of Norway. Saevo Mountain is the one extremity of the Codan Bay, the Cimbrian Promontory being the other. We have the Cimbrian promontory with the peninsula of Tastris on top followed by the 23 islands known from the Roman army. All modern scholars in the end reach the conclusion that Saevo Mountains must be the southern part of Norway. Ptolemaios from Alexandria gives the coordinates of the Cimbrian Peninsula, which is Jutland with Schleswig-Holstein. Ptolemaios mentions Skandia, which should be the same as Scatinavia. The resemblance of the name Skandia to present day Skåne is obvious. Mela mentions the Teutoni lived hear the Cimbri.

In the first four decades of the 1st century AD a pattern emerges, as the graves containing Roman objects are almost exclusively situated in the coastal areas of Denmark, following a route a Roman expeditionary fleet might have taken in AD 5, along the west coast of Jutland, possibly through the Limfiord, south along the east coast, through Little Belt between Jutland and Funen and finally east on the south side of the islands of Lolland and Falster. A find is the Hoby grave from the island of Lolland and by far the most spectacular find from 1-40 AD. The grave contains all the pieces of a Roman banquet set, except of a krater. Two large cups were works of the finest Augustan craftsmanship, depicting scenes from the Illiad. Interesting enough, a grave from Bendstrup in eastern Jutland contains the remains of what could be the wine container missing in Hoby. Furthermore, two silver fibulae, resembling those from Hoby, were found in Bendstrup. The Hoby cups included inscriptins giving the name Silius - this name is familiar to us through the Annales from Tacitus. Caius Silius was the commander of the upper Rhine army during the Roman punitive expeditions led by Germanicus from AD 14-16. We know that the romans changed tactics after Varus’ defeat in AD 9; diplomacy took over. So diplomatic contact could be giving items related to the banquet to the Germanic elite. That these objects should have reached their destination by regular trade seems highly unlikely. It is an intriguing thought that Romans might have circumnavigated Jutland once more in order to buy peace. However it is more likely that the object were distributed by the Germanic elite themselves.

Tacitus’ description of the sea behind the Suiones very much resembles Pliny’s description of the sea beyond the Cimbrian Peninsula. The Sitones live next to the Suiones and are ruled by a woman, and observation almost too bizarre for the otherwise serious Tacitus. It seems that the Romans really did not know anything concrete about the Scandinavian Peninsula.

http://academia.edu/1965246/Did_the_Rom ... erspective

Der er forskellige steder fundet eksemplarer af et specielt romersk bronzefad, kaldet Eggers 92. I følgende rapport fra 2012 viser Thomas Grane, hvordan romerne kan have sejlet fra Elben og rundt om Jylland til Falster og videre sydover. Forfatteren er muligvis ikke klar over, at indsejlingen til Limfjorden kan have gået umiddelbart syd om Hanstholm.
http://academia.edu/1965246/Did_the_Rom ... erspective

Historikerne er selvfølgelig ikke uvidende om, at det ældste kort over Danmark tilskrives Ptolemæus (100-178). Kortet viser, at det nordligste af Jylland, øen Vendsyssel, er tegnet som en halvø nord for halvøen Jylland. Tastris kan dermed være Vendsyssel, akkurat som at Cimbrorum Promontorium kan være Hanstholm.

http://evakoch.dk/HTML/cimb-UK.htm

Den 11. marts 2007, da jeg var nybegynder, skrev jeg her på stedet: ”Sejlede romerne mod øst ville de komme til Helgolands Bugt, hvor Elben løber ud i havet og som i vore dage er forbindelsen ind til Hamburg. Måske boede kimbrerne i Ditmarsken, Slesvig-Holsten?”.

Det ser jeg ikke grund til at ændre. Det væsentligste for nybegyndere i dette afsnit af historien må være at erfare, at kimbrerne, teutonerne og ambronerne var drevet fra deres hjem af store oversvømmelser, da de turnerede rundt i Europa i årene 113 til 101 f. Kr..

[Karsten Krambs]

Hej Jens;

Jeg tror ikke de jyske landskaber så nøjagtig ud som de gør i dag og du kan finde mange gamle landkort, der viser finurlige modeller af Jylland. De Mediceiske søatlas fra år 1351 visser Jylland som en hel ret linje på vestkysten og Thy og Vendsyssel som to øer. Ud for Ribe ligger kun to små øer.

Med hensyn til oversvømmelser er der måske noget om det. Arkæologiske undersøgelser i Holland viser, at Vest-Frisland i den romerske periode 12 f.Kr.-450 e.Kr. var en sumpet tørvemose, hvilket medførte at denne del af befolkningen flyttede til østsiden af indsøen Zuiderzee og området Midt-Frisland. Ser du på fund fra denne tid i den del af Jylland, der er smallest - er de yderst sparsomme, om end måske helt mangler. Fra vikingetid ved vi at den smalleste del af Sydjylland var et vådt sumpet ufremkommeligt område - hvor man endda kunne trække skibe fra den ene å til den anden. Større områder ved vadehavskysten var en tid et sammenhængende marskområde - og ikke øer.

Forholdene må have været omtrent de samme i hele det atlantiske lavlandsområde inkl. vesterhavskysten.

[Karsten Krambs]

Historikerne er selvfølgelig ikke uvidende om, at det ældste kort over Danmark tilskrives Ptolemæus (100-178). Kortet viser, at det nordligste af Jylland, øen Vendsyssel, er tegnet som en halvø nord for halvøen Jylland.

Og hvor har så Ptolemaios sine oplysninger fra? Se denne forklaring -

Den græsk-egyptiske videnskabsmand og astronom Ptolemaios (ca. 90 – 168 e.Kr.) var den første, der vurderede de oplysninger, han havde fra handelsrejsende, ved at sammenholde dem med astronomiske observationer. Således blev han
i stand til at si de mest usandsynlige historier fra og nedfælde sine data i Geographia, et værk om jorden. Som astronom byggede Ptolemaios sit arbejde på sine forgængere, der stammede fra det gamle Egypten.

Det er ikke umuligt at forestille sig, at Ptolemaios har udarbejdet sit jyllandskort ud fra Plinius oplysninger.

http://viden.jp.dk/binaries/an/8162.pdf

For øvrigt har jeg lige læst lidt i Ringkøbing Museum's bog om "Vikingerne i vest". Heraf fremgår, at Vesterhavets kystlinje for 1000 år siden lå ca. 1 km længere mod vest - nu i havet. Hvis vi ekstrapolere lidt på den oplysning vil kystlinjen for 2000 år siden omkring Kristi fødsel, have ligget ca. 2 km længere mod vest - også ude i havet.

Det medfører unægtelig en anden form for kystlinje med de bestående øer, end hvordan vi i dag ser hele den jyske vesterhavskyst.

[Karsten Krambs]

Spørgsmålet er så, hvordan artefakter og spøjse dyr dukker op i gravmaterialet? Jørgen Jensen og Danmarks Oldtid taler om tætte handelsmæssige forbindelser sydpå. Er det forklaringen? Hvordan var kommunikationsvejene med skib og pr landtransport i tiden et par hundrede år før Kristi fødsel?

Arkæologerne er nogenlunde enige om, at de mere eksotiske fund fra jernalderens Europa er kommet til Jylland trinvis - fra sted til sted - og over tid, hvor genstandende er gået mellem mange hænder i en byttehandel. På denne måde har udbytning kunne foregå lokalt ad oldtidsveje indenfor en rimelig udstrækning og ellers ad vandvejene, hvis der er tale om længere strækninger mellem to stammebopladser.

Efter sidste istid fik vi langsomt en ændring af havspejlet, hvilket konstateres i jernalderen som sumpede områder specielt ved vadehavskysterne. Konkret ved vi at vandstanden i havet var højere end i dag, hvilket i Jylland medførte et vadehavspræget fliget kystområde, der strakte sig ind i landet.

Vesterhavets farlighed har nok ikke været noget for de tidlige og spinkle jernalderbåde. Når man i dag står på landtangen i vest ud for Ringkøbing Fjor og ser og hører Vesterhavets brusen er det vanskeligt at forestille sig mindre træbyggede ro-skibe forcere dette hav sydfra med kurs mod Limfjorden i nord.

Dog forestiller arkæologerne fra Ringkøbing Museum, med udgangspunkt i forholdene omkring vikingetid, at der har eksisteret et slags indre farvand, hvor søerne fra Nissum Fjord i nord til Rinkøbing Fjord i syd var indbyrdes forbundet. Dog stod dette farvand flere steder i forbindelse med det vestlige vadehav.

Man har kunnet sejle fra Nissum Fjord sydpå gennem en passage ved Kast, til Husby Sø og Nørresø og derfra videre mod vest gennem sundet ved Åhus og så sydpå igen ned langs den nuværende Husby Klit til Vest Stadil Fjord og Stadil Fjord. Holmsland var en ø, der kunne sejles både vesten og østen om for at nå ned til Ringkøbing Fjord.

Denne mulighed forklarer måske en handelsudveksling af fremmedvarer, der trinvis i små loop finder vej helt op til områderne omkring Limfjorden. Jeg mener, at et sådant handelsnetværk fra syd i Vest-Frisland og frem til Limfjords-området var plausibelt.

[Karsten Krambs]

Jeg har lagt et billede op over kimbrers og teutoners migrationsrute for tidsrummet 120-101 f.Kr.

På kortet ses et mål for afstanden 0-250 km.

Jeg har prøvet at estimere rutens samlede afstand på 19 år og er kommet til det resultat, at denne mobile stammegruppe har flyttet sig ca. 350 km om året, hvilket igen svarer til omtrent 1 km om dagen i gennemsnit. Er det sandsynligt?

http://www.vikingetidenskonger.dk/ad-ho ... rnes-rute/