Hvirvelhjul, hvem fandt på det ord

[Jens Yde]

På Gotlands billedsten findes nogle specielle figurer, der kaldes hvirvelhjul. Stenene er dateret til år 400 og fremefter. Fyrretræsbåden fra Nydam Mose, Sønderjylland, dateret 300-320, har et hvirvelhjul indskåret i træet.

Hvem besluttede, at figurerne på de gotlandske billedsten skal kaldes hvirvelhjul (svensk: virvelhjul)?

Er ordet en nyskabelse eller kan det føres direkte tilbage til originalkilderne?

Traditionelt tolkes disse hvirvelhjul som forestillende solen.

Ordet optræder i oversættelser af Thors udspørgen af den alvidende Alviis.
Thor spørger:
13.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg, at du veed:
hvad Maanen hedder, som Mennesker se,
udi hver en Verden.
Alvis svarer:
14.
Maane hedder den blandt Mænd, Mylin blandt Guder,
i Hel kalde de den Hvirvelhjul, (en tysk oversættelse er ”rollendes Rad”)
Skynder Jætter, og Skin Dverge,
Aartæller kalde den Alfer.

Thor spørger:
15.
Siig mig, Alvis! Ætters Øde
venter jeg, Dverg! at du veed:
hvad Solen hedder, som Slægter se,
udi hver en Verden.
Alvis svarer:
16.
Sol hedder den blandt Mænd, Sunna blandt Guder,
Dverge kalde den Dvalins Lyst,
Eviggloer Jætter, Alfer (kalder den) Fagerhjul,
Alskin Asers Sønner.

Nogle af de gamle i Norden har altså brugt månen til at tælle år med – og ikke solen.

Man kan gøre opmærksom på ildhjul, her i tysk udgave, ”Aus Stroh gebundenes Feuerrad zum Julfest“.
http://de.wikipedia.org/wiki/Feuerrad

[Starkodder]

Intressant teori, det där med eldhjulen. Men varför i båten? En kvarleva från bronålderns soltransport med båt?

Eller så är det helt enkelt släktsymboler, där varje släkt hade sin egen symbol. Kanske detta hade sin praktiska funktion, där båtägaren märkte sin båt med sitt släktmärke, bra om det fanns många liknande båtar.

[Jens Yde]

Intressant teori, det där med eldhjulen. Men varför i båten? En kvarleva från bronålderns soltransport med båt? Eller så är det helt enkelt släktsymboler, där varje släkt hade sin egen symbol. Kanske detta hade sin praktiska funktion, där båtägaren märkte sin båt med sitt släktmärke, bra om det fanns många liknande båtar.

Ildhjulet kan både være en reminiscens fra bronzealderen og en indførsel fra Sydeuropa - eller måske en kombination af begge?

Hvirvelhjul tolkes almindeligvis som solen, så det kan forvirre læseren, at hvirvelhjul bruges om månen i dværgen Alvis‘ forklaring.

Måske er den tredje tolkning lettere forståelig: At det er et rullende hjul, der brænder.

En skik med at sætte ild til et hjul af halm og så trille det brændende hjul ned ad bjerget findes endnu i og omkring Alperne. Man kender skikken fra en omtale 21. Marts 1090, forårsjævndøgn, da der som følge af „ildhjuling“ gik ild i klosteret Lorsch.

Skikken med „das Abrollen des Feuerrades von einem Berg“ kendes fra Tyrol i Østrig-Italien og de tilstødende områder Friuli i Nordøst-Italien og Ticino i det sydligste Schweiz. Skikken kendes også i Odenwald i Bayern. Den praktiseres blandt andet jul, nytår, fastelavn, påske og pinse.

En del tyskere mener, at denne skik stammer fra aserne og den nordiske soldyrkelse.

Her er en optagelse fra byen Lügde, der havde besøg af Karl den Store i 784. Ildhjulet ruller ned ad en bakke.
http://www.youtube.com/watch?NR=1&v=8Hqlcue4kGA

Vil nogen træne sit tysk er her et stykke. De skriver, at disse ildhjul kendes fra hulemalerier.
http://osterraederlauf.de/body_geschich.htm

Derimod skriver tyskerne intet om, at ildhjulet kendes fra grækerne og fra etruskerne, der jo boede tæt op til Alperne, og hvor traditionen som nævnt stadig holdes i hævd.

Ixion var i de græske myter konge over lapitherne i Thessalien. Han fik af Zeus lov til at sidde ved
gudernes bord, men kom for tæt på Hera og blev til straf sendt til Underverdenen og bundet til et brændende hjul.
Ixion kendes også hos etruskerne, og fra etruskisk er runerne udviklet, ifølge flere professorer.
= = = =
Måske kan andre oversættelser lette forståelsen af det ”hvirvelhjul”, som Alvis taler om: kalla hverfanda hvél helju í:
Maanen kaldte Dødningerne hverfanda hvel (en svindende eller rullende klode) (Finnur Magnusson)
In Hel it is whirling Wheel.
'The Wheel' in the house of hell
hverfanda hvel in Hel they call it.
= = = =
I mængden af oplysninger må medtages, at der indtraf en total solformørkelse om formiddagen den 23. marts 228, der ramte både Nydam Mose i Sønderjylland og Gotland.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=02280323
Den 4. maj 292 ramte en total solformørkelse igen Gotland.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=02920504

Fyrretræsbåden med hvirvelhjulet i Nydam Mose er som nævnt dateret 300-320, ifølge wikipedia.

[Starkodder]

Hur ofta var det total solförmörkelse på varje ställe? Man skulle ju kunna tänka sig att de gotländska bildstenarna med solsymbol kunde vara ett minnnesmärke över en sådan händelse.

[Odinkarr]

Lad os starte med at gengive hvad Alvíssmál (vers 14, Ældre Edda) faktisk siger:

"kalla hverfanda hvél helju í" (kalder Vendende Hjul i Hel)

dvs. i rummet "fortiden" er en kenning for Månen "hverfanda hvél".

Dette er, så vidt jeg kan se, en ekstrem vigtig kenning for at vor oprindelige kalender er en månebaseret kalender, hvilket er derfor at samme vers afsluttes med ordene "kalla alfar ártala" (kalder alfer År-tæller), jvf. brugen af "måned" som inddeling af "året".

Det er af denne årsag at man ved juletid i Slesvig plejede ”at trille juul i by”, hvilket igen fører til at alle ord for "Jul" oprinder fra det urnordiske ”*iuhula” hvis etymologiske oprindelse er omstridt, men er forbundet med ”hjul” og betegner en drejning eller et årskifte.


Alvíssmál (vers 16, Ældre Edda) forklarer os at "alfar fagrahvél" (alfer fagerhjul), igen i omtalen af en kenning, men her for Solen.

Jeg går ud fra at de aftegninger du her tænker på af de mange gengivelser af Solen og dens stråler, som vi har utallige gengivelser af, ikke mindst fordi Solen er central i urnordisk tanke. Jeg gengiver en række af dem i mit afsnit "Skjoldungernes skjolde":

http://verasir.dk/show.php?file=chap19-4.html#toc86-3

mvh

Flemming

[Starkodder]

Men frågan är om det finns beskrivningar av solförmörkelser i det fornnordiska textmaterialet? En solförmörkelse borde ha varit en ganska omtumlande upplevelse...

[Odinkarr]

Angel-saksiske Krønike fortæller os at der er solformørkelser år 538 e.Kr. (xiiii. dagum ær kalendas Martiik, dvs. 16. februar fra tidlig morgen til kl. 9 om morgenen) og år 540 e.Kr. (.xii. kalendas Iulius), hvor stjernerne kunne ses næsten en halv time efter kl. 9 om morgenen.

At sætningen i Angel-saksiske Krønike er skrevet som ”.xii. kalendas Iulius” eller direkte ”12 dage (før) kalenderen juli” skyldes at dette tidsrum kaldtes ”Liða”, og er en betegnelse for Sommersolhverv.

Jeg mener at netop denne solformørkelse på Sommersolhverv kan have haft afgørende indflydelse som Varsel på Troskiftet der følger ca. år 600-630 e.Kr.

Jeg behandler i øvrigt Fimbulvinteren år 536 e.Kr. i mit afsnit "Klimaskifte - Fimbulvetr – den store vinter år 536 e.Kr.":

http://verasir.dk/show.php?file=chap5-4.html#toc15-2

Solen, eller manglen på samme, er navet i beretningerne og de konsekvenser det får.

mvh


Flemming

[Jens Yde]

Angel-saksiske Krønike fortæller os at der er solformørkelser år 538 e.Kr. (xiiii. dagum ær kalendas Martiik, dvs. 16. februar fra tidlig morgen til kl. 9 om morgenen) og år 540 e.Kr. (.xii. kalendas Iulius), hvor stjernerne kunne ses næsten en halv time efter kl. 9 om morgenen.

At sætningen i Angel-saksiske Krønike er skrevet som ”.xii. kalendas Iulius” eller direkte ”12 dage (før) kalenderen juli” skyldes at dette tidsrum kaldtes ”Liða”, og er en betegnelse for Sommersolhverv.

Jeg mener at netop denne solformørkelse på Sommersolhverv kan have haft afgørende indflydelse som Varsel på Troskiftet der følger ca. år 600-630 e.Kr.

Jeg behandler i øvrigt Fimbulvinteren år 536 e.Kr. i mit afsnit "Klimaskifte - Fimbulvetr – den store vinter år 536 e.Kr.":

http://verasir.dk/show.php?file=chap5-4.html#toc15-2

Solen, eller manglen på samme, er navet i beretningerne og de konsekvenser det får.

mvh
Flemming

Det første, man bør gøre, er vel at svare på spørgsmålet. Hvem fandt på at kalde disse tivoli-figurer for hvirvelhjul?
Tanken bag spørgsmålet var, at ”hvirvelhjul” måske var introduceret i det 20. århundrede, og at det er et uheldigt valgt udtryk. Indtil videre er spørgsmålet ikke besvaret.

I din enorme samling af sager fra nordisk oldtid m.m. ser vi, at I kalder disse ”hvirvelhjul” fra Gotland for ”Solen med stråler”, og det udtryk er jo ikke til at misforstå.

Solformørkelser er vist ikke omtalt i de gamle nordiske historier.

En solformørkelse rammer det samme sted i gennemsnit én gang hvert 375. år, ifølge Fred Espenak fra Nasa, så på Gotland var de godt forsynet med totale formørkelser i 228 og 292. En mand født i år 213 kan således have oplevet begge formørkelser, altså da han var 15 år, og da han var 79 år. Formørkelserne varede omkring 3 minutter. En total solformørkelse varer yderst sjældent mere end 7 minutter. Temperaturen kan falde under en solformørkelse, men det har ingen betydning for det generelle klima. Skulle der indtræffe en formørkelse af solen af andre årsager, f.eks. et vulkanudbrud, bør dette vel understreges, så folk ikke kommer til at tro, at der tales om en traditionel solformørkelse.

Solformørkelsen 15. februar 538 ramte Marokkos sydligste del og vandrede over Tyrkiet til det nordligste Rusland. Den havde en maksimal varighed på 3 minutter og 13,5 sekunder i området mellem det vestlige Cypern og Alanya i det sydlige Tyrkiet.

Solformørkelsen 20. juni 540 dækkede en rute Marokko-Sardinien-ROM videre til det Kaspiske Hav (varighed 6 minutter), hvorfra skyggen fortsatte østover.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=05400620

En total solformørkelse indtræffer to-tre gange hvert årtusinde et bestemt sted. Der er dog store udsving i hyppigheden byerne imellem. Indbyggerne i følgende storbyer oplevede/vil opleve en solformørkelse i disse år.
Paris: 138, 1406, 1724, 2081.
London: 228, 319, 878, 1715, 2726.
Rom: 418, 540, 968, 1386, 2187.
Berlin: 292, 303, 447, 664, 758, 1424, 1887, 2135.

[Jens Yde]

Men frågan är om det finns beskrivningar av solförmörkelser i det fornnordiska textmaterialet? En solförmörkelse borde ha varit en ganska omtumlande upplevelse...

Det er svært at finde solformørkelser i de gamle tekster. Nordboerne betragtede åbenbart solen som en søster til månen, der igen er en bror til solen.

I Vølvens tale til Odin er der dog et par ord om en mulig solformørkelse.
37. Da fordunkles Solens Skin i Sommertiden
51. Solen formørkes, Jord synker i Hav
(oversat og forklaret af Finnur Magnusson, år 1821)

Der findes adskillige oversættelser til norsk, svensk og dansk.
Solstråler sortner. Solskenet svartnar. Svart blir solskenet
Solen sortner. Solskin sortner. Helt svartnar solen. Sol den sortner.
Til Sommer da sortnede Solens. Skin.

Vølven genkaldte sig drabet på Gullveig, der førte til den første krig i verden, den mellem aser og vaner.

Gullveig blev brændt tre gange af aserne og levede alligevel.

Gull- betyder guld, mens -veig kan have flere betydninger, blandt andet magt og styrke, og kendes også fra navnet Solveig.

19. Det ”Drab” erindrer
Hun i Verden
Da de Guldveige
Gjennembored med Spyd
Og i den højes Hall
Hende brændte;
Tre gange brændte;
Den tre Gange fødte,
ofte, usjelden,
Dog hun end lever

Svensk oversættelse:
21.
Det fältslag minns hon
först i världen,
när de med spjuten
spetsade Gullveig
och i den Höges sal
henne brände.
Tre gånger brände de
den tre gånger borna,
ofta, ej sällan,
dock ännu hon lever.

22.
Heid hon hette,
var till husen hon kom,

Kan Gullveig ikke være solen?

Kan teksten ikke være en beretning om det rullende hjul af halm, hvirvelhjulet, som aserne satte ild til?

Havde det været regnvejr, så hjulet ikke rigtigt kunne brænde?

Og derefter kom en solformørkelse?

[Starkodder]

Hej,

hänvisar inte referens 37 och 51 ovan till Ragnarök med vulkanisk aska i atmosfären?

[Odinkarr]

Völuspá (vers 7-8 & 36-62, Ældre Edda) omhandler alle Den Trojanske Krig; optakten til krigen, Troja's Fald, og eftertiden.


sætningen i vers 41 lyder:

ra/ðom dreyra
svart var þa sol | scín
of svmor eptir
veþr oll valynd

som jeg oversætter til:

sort blive solskin
sommeren (der)efter,
(over) vejret alle jamrer.


Jeg citerer kort fra mit afsnit "Tid og sted - Troja & Þrúðvangar":

http://verasir.dk/show.php?file=chap12.html#toc34-1

"Det har siden oldtiden været kendt at Homer: Odyssey (Bog 20: 345-394) henviser til en fuld solformørkelse, i min oversættelse til nudansk:

”Da var det at den gudelige Theoclymenus fremsagde: ”…solen er forsvundet fra himlen, og ulykkebringende mørke har indtaget verden…”.

Allerede Heraclitus fra Ephesus (ca. år 535-475 f.Kr.), og senere Plutarch (ca. år 45-125 e.Kr.), foreslog at Theoclymenus’s Spådom fra Bog 20 henviste til en solformørkelse. Først i 1920’erne kunne astronomerne Carl Schoch og Paul Neugebauer beregne at en sådan solformørkelse i samtiden kun kunne have fundet sted 16. april 1178 f.Kr. Constantino Baikouzis, Observatorio Astronomico de La Plata, Argentina og Professor Marcelo Magnasco, Rockefeller University, New York har taget beregningen et skridt videre (”Is an eclipse described in the Odyssey?, Proceedings of the National Academy of Sciences, June 24, 2008).

Homer: Odyssey nævner også en Nymåne, en samtidig tilstedeværelse af to stjernebilleder på nattehimlen (Pleiaderne og Bjørnevogteren), som Odysseus bruger til at afstikke en kurs med (se Bog V: 269-280), samt Merkur og Venus’ tilsynekomst. Alle fire astronomiske observationer krydstjekkes for samtidig tilstedeværelse i tidsrummet år 1250-1115 f.Kr. Kun én dag fremstår; 16. april 1178 f.Kr. der derfor er tiden, hvor Odysseus vender tilbage til sin ø Ithaca, hvorover han er konge og leder af Cephallenian-folket. Da denne rejse iflg. sagnet tager 10 år kan Troja’s Fald tidsbestemmes til år 1188 f.Kr.

citat slut


Hvad muliggør Troja's Fald er en række stormjordskælv der rammer området, herunder også Egypten. En af konsekvenserne er det begreb Ældre Edda kalder ”Fimbulvetr” (den store vinter), hvor solen ikke viser sig flere somre i træk, og derfor udløser hungersnød, sygdom og broderstrid. Det sker flere gange senere i vor historie, og hændelsen fra Troja bruges altid som sammenlignelig målestok i forståelsen af problemet, og hvad vil ske.


Om brugen af kenning i omtalen af Vølven citerer jeg kort fra mit "Bilag P-1: Völuspá - Vølvens Spådom":

http://verasir.dk/show.php?file=chap35- ... l#toc219-1


citat

I Völuspá (vers 21, Ældre Edda) nævnes heitet "Gullveig". I Völuspá (vers 23, Ældre Edda) er heitet Gullveig udskiftet med navnet Heiði, der er en vølve (Seið hún kunni, seið hún leikinn). Det er her vigtigt at forstå sammenhængen mellem heitet "Gullveig" og kvindenavnet "Heiði". Den fysiske vølve hedder Heiði. Hun befinder sig mentalt i rummet "nutiden" og tiltales "hon" (hun) i vers 21. Alle vølver besidder en personlighedsspaltning, og psykiatrien opdeler denne egenskab i to grupper; den udbredte skizofrene gruppe, hvor tankerne spaltes, og den sjældne "dissociative", hvor personen har flere personligheder, der ikke kender hinanden og hvor hver personlighed lever deres eget liv. Völuspá gengiver sidstnævnte gruppe, og som den hamskiftede vølve har samme Heiði heitet "Gullveig" 1, der omtales som "hana" (hende) i vers 21. Den hamskiftede vølve "Gullveig" befinder sig i rummet "fremtiden", hvor hun henter visdom fra forfædrene.

1 Gullveig som heite for den hamskiftede vølve, hvis rigtige navn er Heiði, mener jeg er valgt for at forklare os, at det har kostet guld og grønne skove at benytte sig af vølvens kundskaber.
...
Som heite må Gullveig henvise til en kvinde, jvf. f.eks. Solveig. Ordet "Gullveig" betyder "gulddrik, guldkraft" og må opfattes som "gulds tiltrækningskraft" eller "guldfeber". Kom i hu at Snorre i Ynglinga Saga skriver: "...Dóttir Njarðar var Freyja. Hún var blótgyðja. Hún kenndi fyrst með Ásum seið sem Vönum var títt..." (Njord's datter var Freya. Hun var blótgydje. Hun lærte (som den) første Aserne sejd(,) for hvilket Vanerne var kendt). Freya kunne i Grundtvigs uforglemmelige ord "den vaniske trolddom", og den hamskiftede vølve er derfor i filosofi Freya. Jvf. den "dissociative" personlighedsspaltning, er det den hamskiftede vølve der brændes i vers 21 og 22, ikke den fysiske person Heiði. Det er også derfor at "hon" (hun) forbliver i live i vers 22.

citat slut

mvh

Flemming

[Starkodder]

För egen del tror jag att "Valands spådom" och Ragnarök handlar om återkommande katastrofer med vulkanism, fördunklad sol och måne, kometer och krig. De huvudsakliga händelserna redan 10 000 f Kr, men kanske upprepat med glesa mellanrum.

[Jens Yde]

Der er virkelig mange bud på, hvad ordene i de gamle tekster betyder, men det letteste er jo at kalde historierne ”myter”, så slipper man for åndelige anstrengelser.

37. Da fordunkles Solens Skin i Sommertiden. 51. Solen formørkes, Jord synker i Hav.

Jeg har et forslag. Jeg tror, at der er tale om en solformørkelse over Trondheim 1. august år 64. Solen og månen sendte i fællesskab skyggen videre mod øst over Östersund til Vaasa i Finland.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=00640801

Jeg tror endvidere, at der er tale om et jordskred i Trondheim. Dalen, der strækker sig fra Kristiansten Fæstning og 900 meter over til universitetet NTNU, er et resultat af sådanne jordskred. Kristiansen Fæstning er ved den hvide terning øverst til venstre, mens dalen er til højre, i dag tæt bebygget, ned mod Nidelven.

7. juni 894 var der i øvrigt endnu en solformørkelse i området, lidt nordligere, men ellers samme bane. Da var Harald Hårfagre konge i Norge.
http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEsearch/S ... l=08940607

http://www.idi.ntnu.no/~roger/trheim/page2/Sentrum_2.jpg

[Jens Yde]

Der er fundet rullesten, stenkugler, hvide sten, forskellige steder i Norge og Sverige. Kan de være imitationer af hvirvelhjulet, det brændende hjul af halm og træ, der i oldtiden blev rullet ned ad en bakke flere gange om året?

Altså en imitation af Gullveig, der blev spiddet - muligvis fire gange om året, i midvinter og midsommer og de to jævndøgn.

I et værk fra 1941, Gotlands Bildsteine, af professor i arkæologi Sune Lindqvist, side 34, dateres en kugle fundet i 1914 i Lillbjärs, Stenkyrka, til årene 400-500.

Arkæolog Frans-Arne Stylegar har skrevet en artikel om disse sten, der almindeligvis er hvide eller lyse. Tilmed har han en oplysning om ordet ”stenklot”s oprindelse.

Steinene har vært en del av fagdiskusjonen i det minste siden 1820-årene. For Sveriges del avbilder og diskuterer Liljegren & Brunius et funn fra Bjursta kungsgård i Västmanland, idet de viser til et lignende funn fra Johannisberg i samme len. Steinen fra Bjursta var av hvit bergart, ”rund med ett kors tvärt öfver”.

I Sverige brukes begrepet gravklot/klotsten/stenklot, en språkbruk som iallfall går tilbake til Hermelins artikkel i Fornminnesföreningens tidsskrift i 1875, men som trolig har røtter i Esaias Tegnérs dikt, Kronbruden (1841), der han blant annet besynger ”Inges hög med sitt stenklot”, med referanse til den såkalte Inglinge hög i Ingelstad i Småland, ved hvis fot det den gangen lå en dekorert, nærmest rund ”kule” av hvit bergart.

De svenske gravklotene forekommer først og fremst på Gotland og i Mälarlandskapene, men finnes også lenger nord. Dessuten finner vi dem på Åland og i Österbotten i Finland.

H. Christiansson sammenlignet i 1948 steinenes form med brød og med løpere til skubbekverner. Den enkle korsdekoren på flere av steinene kan sammenlignes med de snitt som av baketekniske grunner skjæres inn i mange brødtyper.

Lenge var steinenes utbredelse i Norge begrenset til vestlandsfylkene fra Rogaland til Møre og Romsdal, Trøndelag og Nord-Norge. Etter hvert har det imidlertid kommet for dagen steiner også lenger østpå – i Agderfylkene, Telemark, Vestfold, Hedmark og Østfold. Jeg har kjennskap til nærmere 90 eksemplarer.

I Willes Beskrivelse over Sillejords Præestegjeld i Övre Tellemarken (1786) fortelles det: ”Paa Gaarden Qvalseth i Brunkebergs Sogn vare ogsaa for ikke mange Aar siden to Stene, dannede som Surbröd, der bleve agtede saa meget höjt, at de ej allene maatte ligge i Höjsædet med ren Halm under, men de bleve endog bestandig toede i Kjernemelk, og i Jule-Höjtiden overstænkede med frisk Öl”.

Funnet fra Borre prestegård i Vestfold, som er innført i Oldsaksamlingens hovedkatalog som en ankerstein, men som ut fra katalogbeskrivelsen kanskje kan ha vært en ”klot” (gjenstanden skildres som ”meget svær og uforenlig, af en meget uregelmæssig Kugleform med en dyb og bred Indslibning rundt omkring”.

Myhre får støtte av Odner, som peker på at mange av disse steinene faktisk er funnet på kristne kirkegårder, og at de kan ha vært benyttet i den førkristne kulten som har foregått på disse stedene.

http://arkeologi.blogspot.com/2009/11/h ... eller.html
http://arkeologi.blogspot.com/2005/12/s ... deren.html

Billede af rullesten/stenklot. Den brændende halm kan også være samlet i en kugle ved hjælp af et net.

23879.jpg (52.88 KiB) Visad 992 gånger

Dette skal ses i forlængelse af min hypotese om, at aserne og vanerne kom i krig i Trøndelag omkring år 64, hvilket endte med asernes sejr, mens vanerne måtte drage i landflygtighed mod øst, og nogle af vanerne/suionerne nåede til det vestlige Finland, Ålandsøerne og Gotland. Med sig bragte de gamle tanker om Odin og forskellige skikke.