Hej!
Jag har tänkt att tatuera mitt namn med runor, blir troligtvis de urgermanska runorna. Skulle uppskatta lite tips!
Jag har tänkt att tatuera: Jakob - Ulf - Björn
Det jag mest tänker är om jag ska tänka på något speciellt med stavningen (kan lite men kan aldrig fråga för mycket, speciellt när det gäller en tatuering).
Och sen tänkte jag om någon vet äldre versioner utav namnen? Jakob är ju hebreiska så det kan bli svårt, men Ulf och Björn borde väl ha ett ursprungligt ord för vardera, någon som vet?
Tack på förhand!
Jakob
Skriva mitt namn med runor (för tatuering)
-
Kai Robert
- Medlem
- Inlägg: 322
- Blev medlem: 30 april 2004, 09:48
- Ort: Katrineholm
Re: Skriva mitt namn med runor (för tatuering)
Hej jacob
Här har du några förslag tagna från boken Runor i södermanland.
Björn, vanligast är biurn och biarn men även birn och burn förekommer.
Ulf stavas på samma sätt men även ulfr och ulfR förekommer.
mvh Kai
Här har du några förslag tagna från boken Runor i södermanland.
Björn, vanligast är biurn och biarn men även birn och burn förekommer.
Ulf stavas på samma sätt men även ulfr och ulfR förekommer.
mvh Kai
Re: Skriva mitt namn med runor (för tatuering)
Jag tycker det är en frisk idé. Anknyter till vår gamla historia. Men ........
Först en liten varning från en gammal gubbe - Det som ofta kallas "nationalistiska rörelser" på yttersta högerkanten försöker använda gamla traditionella symboler som sina. Runor är en av dessa. Tors Hammare är en annan. Ingen vet vart utvecklingen tar vägen i framtiden. Om 10-20-30 år kanske runskrift tolkas som symboler för just yttersta högern. Och då kan det leda till missförstånd eller obehagligheter att skylta med sådant. (Eller kanske utvecklingen gör att det är hedrande - nobody knows).
Hur som helst, tänk igenom att detta är en potentiell politisk symbol. Tänk så här. Den som år 1920 tatuerade in ett solkors hade aldrig hört talas om Hitler och nazismen. Men utvecklingen visade att det bara 10 år senare gav ett klart politiskt budskap.
Men det är ju fullt möjligt, kanske till och med troligt, att det aldrig sker någon sådan utveckling. Men du bör först tänka igenom möjligheten.
Först en liten varning från en gammal gubbe - Det som ofta kallas "nationalistiska rörelser" på yttersta högerkanten försöker använda gamla traditionella symboler som sina. Runor är en av dessa. Tors Hammare är en annan. Ingen vet vart utvecklingen tar vägen i framtiden. Om 10-20-30 år kanske runskrift tolkas som symboler för just yttersta högern. Och då kan det leda till missförstånd eller obehagligheter att skylta med sådant. (Eller kanske utvecklingen gör att det är hedrande - nobody knows).
Hur som helst, tänk igenom att detta är en potentiell politisk symbol. Tänk så här. Den som år 1920 tatuerade in ett solkors hade aldrig hört talas om Hitler och nazismen. Men utvecklingen visade att det bara 10 år senare gav ett klart politiskt budskap.
Men det är ju fullt möjligt, kanske till och med troligt, att det aldrig sker någon sådan utveckling. Men du bör först tänka igenom möjligheten.
Re: Skriva mitt namn med runor (för tatuering)
Med den verdensomspændende tatoveringsmode blandt ungdommen bliver jeg ofte spurgt om tatovering og brug af runer og nordiske symboler i forbindelse hermed. Derfor har jeg skrevet et lille afsnit om dette, som jeg mener bør indgå i den samlede overvejelse af hvorvidt man tager beslutningen om at lade sig tatovere.
citat
Tatovering
Der findes intet ord på hverken oldnordisk eller oldengelsk for ”tatovering”, ligesom ikke en eneste af vor egne kilder ser ud til at nævne det at gøre indridsninger på sig selv med et bestemt formål. Ligeledes ser det ej heller ud til at Rig Veda nævner et tilsvarende ritual. Dette gør at jeg betvivler at vor stamme har tatovering som en del af vore oprindelige sæder, og at vi i stedet benytter smykker med beskyttende drager og runer 1. Det er manglen på et ord for dette der gør at Kaptajn Cook i 1769 kan indføre det polynesiske ”tatau, tatu” i vore dialekter som ”tatoere, tat(o)uere”, i dag "tatovere".
1 Disse smykker kaldes på oldengelsk "beah, beag, bæh, beg, beh" med flertalsformen "beagas", og betegner metal smedet i ring- eller kugleform, dog ikke en ring, i hvilket tilfælde gradbøjninger af ordet "hring" bruges. Ringformede smykker betegner f.eks. et diadem, en kongekrone, en spiralformet armring og øreringe.
Mange andre stammer, herunder stammer fra Det Gamle Testamente har klart gjort brug af tatovering i en religiøs sammenhæng. 3. Mosebog (Leviticus, 19:28) viser os dette gennem at forbyde det i forbindelse med de døde (se tillige 1. Kongebog 18:28 og 5. Mosebog 14:1). Uden sammenligning det mest ekstreme eksempel på lemlæstelse af en dødelig i et religiøst rite er omskæringen af unge pigebørn - et rite der falder uden for vor begrebsverden af hvor tilbagestående visse folkeslag og religioner er. Den næstværste mishandling af kroppen i et religiøst rite, er de semitiske ætters omskæring af deres drengebørn på den 8. dag efter de er båret fri. Dette rite hentes fra 1. Mosebog (17:10-15), hvor det er beskrevet som en pagt mellem den nyopfundne monoteistiske semitiske gud og de der følger ham. De semitiske ætters troskifte sker i forbindelse med den egyptiske prins Moses (Tuth-mosis, f. 1534 fKr. som datter af faraos datter Hatsheput)'s folkevandring bort fra Egypten ca. år 1500 f.Kr. (Se Ove von Spaeth's glimrende beretninger herom). Omskæringsritualet er oprindeligt egyptisk og kopieres i 600 tallet e.Kr. af muslimer. Josuabogen (5:2-5) viser os ikke blot at ritualet oprindeligt er egyptisk, men at det er folkevandringen fra Egypten, der er ophavet til at ritualet bibeholdes. Omskæringen skal vise de semitiske ætters ophav fra Egypten, eller nok snarere, at de semitiske ætters leder Moses var en egyptisk, og derfor omskåret, prins. "Pagten" og omskæringen er troskabseden til Moses.
...
I den islandske oversættelse af Bibelen’s benævnelse af tatovering opfindes ordet ”Hörundsflúr” (Hudblomst) til at beskrive ”indridse tegn”. Dette ord er nyt. I den ældste kendte engelske udgave af King James Bible benyttes "print any marks". Ordet "print" kommer til England efter Slaget ved Hastings år 1066 e.Kr. fra det oldfranske "preinte" (aftryk) og kendes først fra ca. år 1300 e.Kr. Igen tyder brugen af fremmedord på at vi ikke har vort eget ord.
...
På Hermitage-museet, St. Petersborg har vi faktisk tatoveret hud fra en høvding fundet i Altai-bjergene, Sibirien (Pazaryk, gravhøj 2) og dateret til 400 tallet f.Kr. ...
Den kvindelige krigertempelpræst fundet samme sted i 1993 (kendt på engelsk som ”Ice Maiden”) er dateret til 300 tallet f.Kr. Hun er tatoveret med dyremotiver og griffe. ...
Cherchen Manden, dateret til år 1000 f.Kr. ... er DNA-testet til bl.a. goter og har sorte tatoveringer på sine hænder. Goterne har derfor sikkert benyttet tatovering, men hvad kaldte de det?
Den græske historieskriver Herodian (Herodianus, ca. 170-240 e.Kr.) skrev i tidsrummet år 180-238 e.Kr. 8 bøger om Roms historie (”Det romerske kejseriges historie siden Marcus Aurelius’s død”). Han omtaler ”britterne” i Britannien i tidsrummet år 208-211 e.Kr. i Bog 3:XIV, i min oversættelse til nudansk:
”De (britterne) mærkede deres kroppe med farverige udformninger og tegninger af alle slags dyr; af denne årsag bærer de ikke klæder, der kunne skjule aftegningerne på deres kroppe".
Vi kan derfor sige at kelterne (kimbrene), eller de stammer der faldt under grupperingen af "bretar, bretta, bretto, bretun" (oldnordisk, oldengelsk, oldfransk), fra det keltiske "*britto,*britton-es" til det walisiske "brython", gjorde en eller anden form for afmærkning på deres kroppe. Dette eller disse folkeslag kaldes af grækerne i 300 tallet f.Kr. for "prittanoi", der efter sigende skal opfattes som "folk med afmærkninger".
Den eneste kilde vi synes at have er Ibn Fadhlan’s Risala fra ca. år 921 e.Kr. Hans beskrivelser finder sted omkring Volga-floden i den sydlige del af Garðaríki i Ingvar Helgisson’s regeringstid, hvis hovedsæde var Kænugarður (Kiev):
Kap. 81 siger:
”Hver mand har en økse, et sværd, og en saxkniv og bærer dem til enhver tid. Sværdene er brede og (blod)rillede af den frankiske slags. Hver mand er tatoveret fra fingerneglene til nakken med mørkeblå træer, figurer etc.”
Problemet med at have fuld tillid til at Garðaríki i år 921 e.Kr. kan siges at repræsentere vore oprindelige sæder er dels at det er den eneste kilde, dels at der allerede på dette tidspunkt har været stor slavisk immigration ind i området, og måske findes tilbageblevne goter. For at acceptere at tatovering virkeligt er en del af vore sæder skal vi have flere kilder, og vi skal forstå hvad det oprindelige ord var.
citat slut
Hvad vi derimod gør brug af er påmalede mærkninger kaldet ”ægishjálmr” (rædselshjelm), der bl.a. skete ved en påmaling mellem øjenbrynene, jvf. ”ægishjalm eg ber milli bruna mjer". Dette er uden sammenligning vort ældste mærkningsrite og kendes identisk i Homer: Iliaden som ”aegis, aigiochoio”. Det er en helt identisk forståelse der gør at en hindu-kvinde og -mand kan vælge at blive påført en ”bindi/bindiya” (kvinder)/”tilak/tilaka” (mænd) mellem øjenbrynene.
mvh
Flemming
citat
Tatovering
Der findes intet ord på hverken oldnordisk eller oldengelsk for ”tatovering”, ligesom ikke en eneste af vor egne kilder ser ud til at nævne det at gøre indridsninger på sig selv med et bestemt formål. Ligeledes ser det ej heller ud til at Rig Veda nævner et tilsvarende ritual. Dette gør at jeg betvivler at vor stamme har tatovering som en del af vore oprindelige sæder, og at vi i stedet benytter smykker med beskyttende drager og runer 1. Det er manglen på et ord for dette der gør at Kaptajn Cook i 1769 kan indføre det polynesiske ”tatau, tatu” i vore dialekter som ”tatoere, tat(o)uere”, i dag "tatovere".
1 Disse smykker kaldes på oldengelsk "beah, beag, bæh, beg, beh" med flertalsformen "beagas", og betegner metal smedet i ring- eller kugleform, dog ikke en ring, i hvilket tilfælde gradbøjninger af ordet "hring" bruges. Ringformede smykker betegner f.eks. et diadem, en kongekrone, en spiralformet armring og øreringe.
Mange andre stammer, herunder stammer fra Det Gamle Testamente har klart gjort brug af tatovering i en religiøs sammenhæng. 3. Mosebog (Leviticus, 19:28) viser os dette gennem at forbyde det i forbindelse med de døde (se tillige 1. Kongebog 18:28 og 5. Mosebog 14:1). Uden sammenligning det mest ekstreme eksempel på lemlæstelse af en dødelig i et religiøst rite er omskæringen af unge pigebørn - et rite der falder uden for vor begrebsverden af hvor tilbagestående visse folkeslag og religioner er. Den næstværste mishandling af kroppen i et religiøst rite, er de semitiske ætters omskæring af deres drengebørn på den 8. dag efter de er båret fri. Dette rite hentes fra 1. Mosebog (17:10-15), hvor det er beskrevet som en pagt mellem den nyopfundne monoteistiske semitiske gud og de der følger ham. De semitiske ætters troskifte sker i forbindelse med den egyptiske prins Moses (Tuth-mosis, f. 1534 fKr. som datter af faraos datter Hatsheput)'s folkevandring bort fra Egypten ca. år 1500 f.Kr. (Se Ove von Spaeth's glimrende beretninger herom). Omskæringsritualet er oprindeligt egyptisk og kopieres i 600 tallet e.Kr. af muslimer. Josuabogen (5:2-5) viser os ikke blot at ritualet oprindeligt er egyptisk, men at det er folkevandringen fra Egypten, der er ophavet til at ritualet bibeholdes. Omskæringen skal vise de semitiske ætters ophav fra Egypten, eller nok snarere, at de semitiske ætters leder Moses var en egyptisk, og derfor omskåret, prins. "Pagten" og omskæringen er troskabseden til Moses.
...
I den islandske oversættelse af Bibelen’s benævnelse af tatovering opfindes ordet ”Hörundsflúr” (Hudblomst) til at beskrive ”indridse tegn”. Dette ord er nyt. I den ældste kendte engelske udgave af King James Bible benyttes "print any marks". Ordet "print" kommer til England efter Slaget ved Hastings år 1066 e.Kr. fra det oldfranske "preinte" (aftryk) og kendes først fra ca. år 1300 e.Kr. Igen tyder brugen af fremmedord på at vi ikke har vort eget ord.
...
På Hermitage-museet, St. Petersborg har vi faktisk tatoveret hud fra en høvding fundet i Altai-bjergene, Sibirien (Pazaryk, gravhøj 2) og dateret til 400 tallet f.Kr. ...
Den kvindelige krigertempelpræst fundet samme sted i 1993 (kendt på engelsk som ”Ice Maiden”) er dateret til 300 tallet f.Kr. Hun er tatoveret med dyremotiver og griffe. ...
Cherchen Manden, dateret til år 1000 f.Kr. ... er DNA-testet til bl.a. goter og har sorte tatoveringer på sine hænder. Goterne har derfor sikkert benyttet tatovering, men hvad kaldte de det?
Den græske historieskriver Herodian (Herodianus, ca. 170-240 e.Kr.) skrev i tidsrummet år 180-238 e.Kr. 8 bøger om Roms historie (”Det romerske kejseriges historie siden Marcus Aurelius’s død”). Han omtaler ”britterne” i Britannien i tidsrummet år 208-211 e.Kr. i Bog 3:XIV, i min oversættelse til nudansk:
”De (britterne) mærkede deres kroppe med farverige udformninger og tegninger af alle slags dyr; af denne årsag bærer de ikke klæder, der kunne skjule aftegningerne på deres kroppe".
Vi kan derfor sige at kelterne (kimbrene), eller de stammer der faldt under grupperingen af "bretar, bretta, bretto, bretun" (oldnordisk, oldengelsk, oldfransk), fra det keltiske "*britto,*britton-es" til det walisiske "brython", gjorde en eller anden form for afmærkning på deres kroppe. Dette eller disse folkeslag kaldes af grækerne i 300 tallet f.Kr. for "prittanoi", der efter sigende skal opfattes som "folk med afmærkninger".
Den eneste kilde vi synes at have er Ibn Fadhlan’s Risala fra ca. år 921 e.Kr. Hans beskrivelser finder sted omkring Volga-floden i den sydlige del af Garðaríki i Ingvar Helgisson’s regeringstid, hvis hovedsæde var Kænugarður (Kiev):
Kap. 81 siger:
”Hver mand har en økse, et sværd, og en saxkniv og bærer dem til enhver tid. Sværdene er brede og (blod)rillede af den frankiske slags. Hver mand er tatoveret fra fingerneglene til nakken med mørkeblå træer, figurer etc.”
Problemet med at have fuld tillid til at Garðaríki i år 921 e.Kr. kan siges at repræsentere vore oprindelige sæder er dels at det er den eneste kilde, dels at der allerede på dette tidspunkt har været stor slavisk immigration ind i området, og måske findes tilbageblevne goter. For at acceptere at tatovering virkeligt er en del af vore sæder skal vi have flere kilder, og vi skal forstå hvad det oprindelige ord var.
citat slut
Hvad vi derimod gør brug af er påmalede mærkninger kaldet ”ægishjálmr” (rædselshjelm), der bl.a. skete ved en påmaling mellem øjenbrynene, jvf. ”ægishjalm eg ber milli bruna mjer". Dette er uden sammenligning vort ældste mærkningsrite og kendes identisk i Homer: Iliaden som ”aegis, aigiochoio”. Det er en helt identisk forståelse der gør at en hindu-kvinde og -mand kan vælge at blive påført en ”bindi/bindiya” (kvinder)/”tilak/tilaka” (mænd) mellem øjenbrynene.
mvh
Flemming
-
Jurgen Wullenwever
- Medlem
- Inlägg: 1216
- Blev medlem: 12 november 2006, 00:46
- Ort: Närke
Re: Skriva mitt namn med runor (för tatuering)
Om det skulle vara de gamla runorna så kanske formerna bernu- och wulfa- eller wolfa- skulle vara lämpliga, med önskad kasusändelse tillagd (men den vågar jag inte yttra mig om). Annars går det ju att skriva som de står (med justering för tecken utan motsvarighet.)Pepps skrev:Jag har tänkt att tatuera mitt namn med runor, blir troligtvis de urgermanska runorna. Skulle uppskatta lite tips!
Jag har tänkt att tatuera: Jakob - Ulf - Björn
Själv skulle jag avråda från tatueringar. Du skulle kanske pröva en som bleknar bort efter några veckor i stället, så är det inte så definitivt.
Re: Skriva mitt namn med runor (för tatuering)
Här läst igenom alla svar och skulle vilja säga att detta är något jag alltid velat göra. Jag vill inte ha några konstiga tatueringar eller några synliga som skulle kunna uppröra folk. Det är många ungdomar som tatuerar sig idag vilket jag inte är positiv för eftersom jag märker att det inte är många som tänker igenom det särskilt noga och är impulsiva. Jag har alltid varit intresserad av vår historia och myterna från vikingatiden samtidigt som jag alltid velat tatuera mig. Jag har inte haft många runt om mig som på något sätt påverkat mig till att skaffa tatuering, eller som säger att det är fel (förutom lilla mamma som dock får sig en knäpp på nosen).
Jag vill tacka för svaren och jag hoppas att folk postar mer svar!
Jag vill tacka för svaren och jag hoppas att folk postar mer svar!
Re: Skriva mitt namn med runor (för tatuering)
Om du heter Jakob och söker en mer ursprunglig form, så vore det förvisso "Jacobus". Så heter det på latin.
Det blir mer bokstäver, mer smärta - men alltså, "no pain, no gain"...!
Det blir mer bokstäver, mer smärta - men alltså, "no pain, no gain"...!