När blev Blekinge danskt?

[Karsten Krambs]

Efter omtale af magtskifte i Østersøen fra Svearne til Danmark skrev Nils Blomkvist dette:

"Ett konkret besked om detta maktskifte ärdet från 1000-talet traderade gränsläggningsdokument, som bland sex märken mellan Sverige och Danmark nämner 'Brömse sten mellan Blekinge och Möre'. Blekinge hade nu således blivit danskt land."

Kilde: Hikuin 12 1986, i kapitlet 'Världshandelsepoken vid Kalmarsund', p.101-112.

[Anganatyr]

Efter omtale af magtskifte i Østersøen fra Svearne til Danmark skrev Nils Blomkvist dette:

"Ett konkret besked om detta maktskifte ärdet från 1000-talet traderade gränsläggningsdokument, som bland sex märken mellan Sverige och Danmark nämner 'Brömse sten mellan Blekinge och Möre'. Blekinge hade nu således blivit danskt land."

Kilde: Hikuin 12 1986, i kapitlet 'Världshandelsepoken vid Kalmarsund', p.101-112.

Nu får du väl ändå ge dig. Detta har vi ju också debatterat flera gånger på det gamla Arkeologiforum och nu kommer du med en skrift från 1986. Landamäri 1 kan tidigast beläggas på 1280-talet och skall enligt texten behandla en gränsdragning som skett under vikingatid (redan åren mellan nedskrivandet och händelsen väcker varningsklockor). Dessutom är inte ens kungarna i traktaten samtida (vilket inte precis gör dokumentet trovärdigare). Jag känner inte till någon seriös forskare idag i Sverige som sätter någon tilltro till detta dokument sedan Peter Sawyers olika skrifter om dokumentet under 1990-talet. Ta tex Peter Sawyers bok När Sverige blev Sverige från 1991.

[Karsten Krambs]

nu kommer du med en skrift från 1986.

Alle indfaldsvinkler til belysning af denne tråds emne bør kunne belyses og objektivt behandles uden hensyntagen til hvornår den pågældende forsker har skrevet sin afhandling eller publikation. Hvem er dommer her - og hvem mener de har krav på og retten til, at netop deres version af historien er den rigtige ????

[Anganatyr]

nu kommer du med en skrift från 1986.

Alle indfaldsvinkler til belysning af denne tråds emne bør kunne belyses og objektivt behandles uden hensyntagen til hvornår den pågældende forsker har skrevet sin afhandling eller publikation. Hvem er dommer her - og hvem mener de har krav på og retten til, at netop deres version af historien er den rigtige ????

Det jag menar är att den skrift du refererar till är skriven innan Peter Sawyer publicerade sin forskning om Landamäri 1 under 1990-talet (precis som jag skrev i förra inlägget), och därför utesluts också all forskning som gjorts efter 1986 i den skriften. Eller du tycker inte det är av betydelse?

[Notarius]

Ifølge Adam af Bremen missionerede biskop Egino i Blekinge og på Bornholm; han var biskop i Dalby fra 1060-1066, hvorefter han blev biskop i Lund. Hvorfor skulle han som dansk biskop missionere i Blekinge, hvis ikke det var dansk - eller regnedes med til Danmarks område af kongen, der havde en gård i Dalby? Det kunne han teoretisk gøre, men hvordan skal hans tilstedeværelse så forklares? Du er formentlig den eneste, der påstår at Blekinge var svensk dengang.

[Anganatyr]

Ifølge Adam af Bremen missionerede biskop Egino i Blekinge og på Bornholm; han var biskop i Dalby fra 1060-1066, hvorefter han blev biskop i Lund. Hvorfor skulle han som dansk biskop missionere i Blekinge, hvis ikke det var dansk - eller regnedes med til Danmarks område af kongen, der havde en gård i Dalby? Det kunne han teoretisk gøre, men hvordan skal hans tilstedeværelse så forklares? Du er formentlig den eneste, der påstår at Blekinge var svensk dengang.

Du kanske skulle läsa tråden en gång till om du tror att jag är den ende som anser att Blekinge inte var danskt på 1000-talet.

Här är en litteraturlista som jag skrev i tråden med samma namn som denna på Arkeologiforum. Listan tar upp litteratur som stöder denna sena datering av när Blekinge blev danskt.

Ingemar Atterman skrev en hel del intressant medan han var länsantikvarie för Blekinge län. Läs tex:

Ingemar Atterman, Kring Hallarumsviken. Utflykt i en östblekingsk vikingabygd, 1967.
Ingemar Atterman, Om forntida vakt och värn vid Blekingekusten, 1983.

Till dessa kan man läsa följande publikation som bra kompletterar Atterman:

Christer Westerdahl, The cognitive landscape of naval warfare and defence - Toponymic and archaeological aspects, Nationalmuseet i Köpenhamn 2002.

Lite annat läsvärt är tex:

Ivar Modeér, Namn- och ordgeografiska studier, Uppsala universitets årsskrift 1937.
Ingemar Lönnbom, Från Danmarks vedbod till Sveriges trädgård, Karlskrona 2001.
Sara Holmblad, Skånes kristnande - Vad säger runstenar och gravfält?, Uppsala 2003.
Magnus Edekling, När blev Blekinge danskt?, Borås 2010.
Peter Sawyer, När Sverige blev Sverige, Alingsås 1991.
Mats Anglert, Kyrkor och herravälde - från kristnande till sockenbildning i Skåne, Lund Studies in Medieval Archaeology 16, Lund 1995. Anglert skriver tex följande på sidan 165:

Antalet kyrkor i Knytlingasagan gäller Skåne tillsammans med Halland och Bornholm, men inte Blekinge, vilket skulle kunna tolkas som att Lunds stift inte hade erhållit sin fulla utbredning vid mitten av 1100-talet.

Lite längre ner på sidan fastsätter han:

Blekinge har uppenbart inte omfattats av domkyrkans sfär.

Cecilia von Heijne, SÄRPRÄGLAT - Vikingatida och tidigmedeltida myntfynd från Danmark, Skåne, Blekinge och Halland (ca 800- 1130), Stockholm Studies in Archaeology 31, Stockholm 2004. Von Heijne skriver följande på sidan 157:

Att Blekinge skulle vara en del av Danmark under 1000-talet och början av 1100-talet är inte synligt i myntmaterialet. När en reglerad myntcirkulation införs i de centrala delarna av Sydskandinavien, omfattas uppenbarligen inte Blekinge av denna.

Thomas Persson, Blekinges dansktid, utgiven av Blekinge museum 2013. Persson som var 1:e antikvarie vid Blekinge museum skriver följande på sidan 5:

Tidpunkten för riksbildningen i Danmark är omdiskuterad. Det är uppenbarligen en lång och allt annat än lättolkad process, som tar sin början redan under vikingatiden men först under 1100-talet får fastare form. Ännu något senare, omkring år 1200, kan Blekinge ses som en egentlig del i det danska riket.

Vad det gäller biskop Egino som var ärkebiskopen I Hamburg-Bremen ärkebiskop för hela Norden. Kyrkan samarbetade alltså över gränserna. Biskop Egino var ju även i Uppsala för att försöka riva hednatemplet. Tror du då att även Uppsala var danskt? Adam av Bremen skriver också (han har ju fått sina uppgifter från den danske kungen Sven Estridsen) i fjärde bokens sjunde kapitel följande:

Skåne är den yttersta delen av Danmark och utgör en halvö

Adam av Bremen skrev sina fyra böcker ca 1075 och då är inte Blekinge danskt enligt Adam av Bremen.

[Karsten Krambs]

Biskop Egino var ju även i Uppsala för att försöka riva hednatemplet. Tror du då att även Uppsala var danskt?

Hvilket tempel?

Fortæl lidt om de svenske arkæologiske forsøg på at finde dette fantastiske tempel !!

De fleste forskere er i dag enige om, at Adams tempel er frit opfundet. Jeg har nævnt kilderne tidligere i debatten.

[Anganatyr]

Biskop Egino var ju även i Uppsala för att försöka riva hednatemplet. Tror du då att även Uppsala var danskt?

Hvilket tempel?

Fortæl lidt om de svenske arkæologiske forsøg på at finde dette fantastiske tempel !!

De fleste forskere er i dag enige om, at Adams tempel er frit opfundet. Jeg har nævnt kilderne tidligere i debatten.

Jaså var i tråden har du nämnt dessa källor? Idag hittas fler och fler tempel från heden tid i Norden, tex i Uppåkra och i Tissø. Du har nog gamla böcker igen.
Tissø tempel

Rekonstruktion av Uppåkras tempel.

[Notarius]

Anganatyr skriver:
"Tidpunkten för riksbildningen i Vad det gäller biskop Egino som var ärkebiskopen I Hamburg-Bremen ärkebiskop för hela Norden. Kyrkan samarbetade alltså över gränserna. Biskop Egino var ju även i Uppsala för att försöka riva hednatemplet. Tror du då att även Uppsala var danskt?"

Den første sætning forstår jeg ikke.
Egino var biskop, som du senere skriver, og ikke ærkebiskop i Hamburg-Bremen, hvilket du vist er klar over?
Kirken arbejdede over grænserne ja. Egino ødelagde ikke noget tempel i Uppsala, men sammen med missionsbiskopppen Adalward den Ældre ødelagde han i Götaland "mange hedenske helligdomme og omvendte tusinder af mennesker". (Adam, bog IV, kap. 30). Han skulle dog også have ødelagt et gudebillede i Skara.
Hvad angår Blekinge og Bornholms forhold til Danmark, citerer jeg her seniorforsker Michael Gelting fra Rigsarkivet i Danmark, der i bogen Locus Celebris skrev dette med henvisning til Adam: "...Egino forkyndte den kristne tro blandt "de barbarer, som kaldes Pleicanere", dvs. indbyggerne i Blekinge, og på øen "Hulm", der må identificeres med Bornholm (kendt stof). Fortsat: "Senere i middelalderen hørte begge disse områder til det danske rige. Dersom det allerede var tilfældet i 1060'erne, kunne det antyde, at Egino dog udøvede biskoppelig myndighed i en del af Skånelandene, allerede mens han var biskop af Dalby."
Der kan med udgangspunkt i Slesvig Stadsrets bestemmelser argumenteres for, at Bornholm ikke var en del af det danske rige, da den blev skrevet, men forblev uden for til slutningen af 1000-tallet. Gelting: "For Blekinges vedkommende kan det samme kun hævdes på grundlag netop af biskop Eginos missionsvirksomhed. Egino missionerede i Sverige, på Bornholm og i Blekinge. Kan det vises, at Bornholm ikke var en del af den danske konges magtområde, er det sandsynligt, at Eginos arbejdsområde var defineret som de mere eller mindre hedenske egne, som lå hinsides Danmarks grænser, og at det også gjaldt Blekinge." Dette er samme konklusion som Sawyer gjorde, men Geltings argumenter vedrørende Bornholm er eroderet lidt i løbet af de 5-6 år, der er gået, siden teksten blev skrevet. tidligere kendte man kun danske mønter på Bornholm fra 1100-tallet, men siden er der fundet en del mønter fra Svend Estridsens tid og Knud den Hellige.
Vi har med andre ord ingen andre beviser, som Karsten Krambs også er inde på, men med baggrund i ovenstående er det sandsynligt, at både Blekinge og Bornholm blev danske i forbindelse med/efter Eginos missonsvirksomhed.

[Notarius]

Biskop Egino var ju även i Uppsala för att försöka riva hednatemplet. Tror du då att även Uppsala var danskt?

Hvilket tempel?

Fortæl lidt om de svenske arkæologiske forsøg på at finde dette fantastiske tempel !!

De fleste forskere er i dag enige om, at Adams tempel er frit opfundet. Jeg har nævnt kilderne tidligere i debatten.

Jaså var i tråden har du nämnt dessa källor? Idag hittas fler och fler tempel från heden tid i Norden, tex i Uppåkra och i Tissø. Du har nog gamla böcker igen.
Tissø tempel

Rekonstruktion av Uppåkras tempel.

Templet - eller rettere kulthuset - i Tissø så ikke ud som på tegningen, det viser de arkæologiske udgravninger på stedet. Jeg var på besøg for mindre end tre uger siden. Man kan se en rekonstruktion i denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=BekBcZOiqQE

[Notarius]

Med til debatten om Bornholm hører i øvrigt, at den lokale chefarkæolog på baggrund af fund mener, at øen tidligere har hørt med til den danske interessesfære, og at der kan have været kirker lige så tidligt som i Dalby, eller senest omkring 1080.

[Karsten Krambs]

Jaså var i tråden har du nämnt dessa källor? Idag hittas fler och fler tempel från heden tid i Norden, tex i Uppåkra och i Tissø. Du har nog gamla böcker igen.
Rekonstruktion av Uppåkras tempel.

At påvise et tempel i Uppsala ved at henvise til en rekonstruktion af Uppåkras tempel er vist lidt langt ude. Generelt i debatten har jeg i 2014 henvist til mindst to nyere kilder af forskere, der behandler hedensk kultpraksis i Skandinavien. Måske en god ide at friske lidt op på hukommelsen.

[Karsten Krambs]

Citat - uddrag fra kilden: Thor-kult i vikingetiden af prof. adjunkt Lasse Christian Arboe Sonne, København Universitet 2013.

”Adam er sandsynligvis opvokset i det tyske område omkring Bamberg eller Würzberg og havde ikke en større viden om forholdene i Norden, før han som ung kom til ærkesædet i Bremen i 1066-67. Han blev først interesseret i Norden efter at have fået tildelt opgaven med at skrive ærkesædets historie. Fakta: vi ved ikke om Adam selv havde lejlighed til at rejse i Norden, selvom han flere steder refererer til en samtale med den danske konge Svend Estridsen, men det fremgår ikke, hvor de mødtes. Dog skal man regne med, at Adams geografiske og etnografiske oplysninger om Norden ikke bygger på selvsyn, men derimod gør han ofte brug af middelalderens standardværker indenfor geografi og etnografi, fx værker af Orosius og Tacitus".

"Adams oplysninger om hedensk kultpraksis er ligeledes funderet på læsning i klassiske værker og missionsberetninger kombineret med spredte oplysninger hentet fra forskellige mundtlige kilder, fx tilrejsende til ærkesædet fra Norden. Et eksempel er saksernes hedenskab hvor Adam skriver direkte af fra Tacitus. Mange oplysninger om skik og sædvane hos andre folk er fremkommet ved, at Adam dekontekstualisere og almengør kilders oplysninger: Beretter et forlæg, at ”en eller anden hos folk X engang har gjort sådan”, kommer det hos Adam til at lyde, at ”man gør sådan hos folk X”. Metoden er synlig i forbindelse med oplysninger hentet fra Vita Anskarii. Denne etnografiske metode medfører, at Adams oplysninger ikke behøver være aktuelle på Adams tid, men kan være op til flere hundrede år gamle”.

[Karsten Krambs]

Citat - uddrag fra kilden: Thor-kult i vikingetiden af prof. adjunkt Lasse Christian Arboe Sonne, København Universitet 2013 - fortsat:

Adams etnografiske metode, som beskrevet i sidste indlæg, kan aflæses i beskrivelsen af den hedenske kultpraksis.

"Adam skriver i II,62 om en engelsk missionær Wolfred. Han tager ved tiden omkring Olav den Helliges død (ca. 1030’erne) til svearne, hvor han omvender mange til den kristne tro og desuden med en økse ødelægger et afgudsbillede Thor (ydolum gentis nomine Thor), der stod på en ’fællesplads’ hos hedningene (concilio paganorum). Wolfred dræbes for denne handling, og hans lig sænkes efterfølgende i en mose (in paludem). Adam omtaler fortællingen som et rygte (sermo)".

"Senere - 30-40 år efter Wolfred - foretager Adam to væsentlige ændringer i denne fortælling ca. år 1070. Stedet for kulten flyttes fra en udendørs beliggenhed på en forsamlingsplads til en indendørs i et tempel, og kultens objekt går fra den almene og mere neutrale betegnelse ydolum ’kultstøtte, kultbillede’ til det specifikke statua ’statue’. Tempelbygningen, dens indretning med gudestatuer i menneske skikkelse og kulthandlingen med at udgyde en drik foran statuen, er uden påviselige paralleller i en førkristen nordisk sammenhæng. Disse ændringer afslører derimod, at Adam tænkte Uppsala-templet indenfor en kontekst af den antikke kultur, en kultur, Adam har været velkendt med, da den var en fast del af den almene dannelse i lærde kredse. Netop med anvendelse af antikke forbilleder, har man tillagt Adam brugen af fortolkningsmodellen interpretatio romana, hvormed kulturfænomener iklædes en antik form".

Lasse Christian Arboe Sonne når frem til, at fortællingen om templet er Adams egen fiktion.

[Karsten Krambs]

Adams kilder:
Sonne skriver, at man traditionelt har lagt vægt på, at Adam havde talt med både Svend Estridsen og Adalward den Yngre, der begge selv har haft ophold i Mälardalen. Han refererer også til Henrik Janson, der opfatter Svend og Adalward som tilpas velinformerede om forholdene i Midtsverige, men at Adam hverken nævner Svend eller Adalward som kilder i forbindelse med IV,26-30 (hedensk kultpraksis). Kun én gang vises til et øjenvidne (IV,27), og dette er en anonym person, hvis kvalifikation er, at manden er kristen. Denne mand skulle på et uangivet tidspunkt have set 72 kadavere af hunde, heste og mennesker hænge i en lund i Uppsala.

Lasse Christian Arboe Sonne og forfatter af 'Thor-kult i vikingetiden' (2013), er mag.art. i religionsvidenskab, ph.d. i historie og adjunkt og assist. professor ved Saxo-Instituttet, KU. Bogen er en revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, som blev skrevet i perioden feb. 2008 til jan 2011 og forsvaret i maj 2011.