Hvad vi synes at kunne se er at der sker en folkevandring ind i Skåne, Halland, Blekinge og østlige Sjælland ca år 40-77 e.Kr. Jeg mener denne sker fra Estland. Samme ætter tager kontrol med Angel og presser jyderne nordpå i samme tidsrum, som der tages kontrol med de sydnorske landskaber. Der sker en yderligere udvidelse af landskaber år 2-400 e.Kr., hvor Fyn støder til fra vest, og det vestlige Sjælland tages under kontrol fra Fyn. I Norge sker udviklingen gradvist mod nord langs kysten.Danskerne kom til Sjælland fra det østlige Sverige i det 4. og 5. århundrede. Muligvis fra Danmark ved Uppsala.
"Herulerne" er ikke en særskilt stamme. Dette er en vrangforestilling skabt fra latinske kilder. Der er tale om ErilaR, der er Jarl æt. En række af kongesønnerne forskydes eller vrages som konge, og må derfor søge udenlands. Det sker bl.a. for Rolk Krake, der i det sydlige Europa kendes som ”Rodulfum Herulorum regem, Rodulfi regis, Rodulfo regi, Herolia, Heruli, Herolis Rugorumque parte”.
Det er derfor Procopius skriver ca. år 550 e.Kr i ”De Bello Gothico” (VI: XIV) at Jarlerne (Eruli), efter at have lidt nederlag til Longobarderne (Lombard), må vende tilbage til Skandinavien og slå sig ned i Thule, som jeg har vist i samtiden opfattes som fra midt/nord-Jylland og nordpå.
At de må slå sig ned længere nordpå end det nuværende Danmark, Skåneland og Bohuslen skyldes at landnám i 500 tallet er nået helt op til Värmland, hvor Óláfr trételgja sammen med UbaR er landnámsmænd. Derfor slår de sig ned blandt "ved de talstærke Gautoi", dvs. i Götaland.
Det er til dette landskab den gruppe af Jarler (Eruli), der valgte ikke at vende hjem, og nu bor som nabo til romerne, må rejse for at hente en ny kongefamilie som afløser til den konge ”Ochus” de selv havde dræbt. Familien de henter hjem er Kong Datius, hans broder Aordus og 200 ungersvende fra Jarl-æt. Dette sker medens Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus er kejser i Byzans, for han forsøger af presse sin egen Jarl (Eruli) Suartuas ind som lydkonge (De Bello Gothico, VI:XV). Justinian I. er kejser år 527-565 e.Kr.
mvh
Flemming