När kom danskarna till Danmark?

[Oingo Boingo]

Författarna konstaterar att de vikingatida och nutida proverna är tämligen lika, liksom de även mycket starkt liknar övriga nutida skandinavisk befolkning.

Det är inte exakt så som de säger. De säger däremot att haplotyper som är ovanliga nu, var vanligare då. Är det detsamma som att de starkt liknar nutida befolkning?

[Karsten Krambs]

De to landsbyer ved Vordingborg er et godt eksempel på at danernes oprindelse ikke kan bekræftes alene gennem en lingvistisk ”tani” analyse.

Landsbyen Bøgebjerg er ældre end Skovgaarde og er antagelig anlagt i ældre romersk jernalder omkring år 0. Skovgaarde er formentlig anlagt omkring år 200, dvs. i yngre romersk jernalder.

Fra artiklen ”Fædrenes gener” af Jørgen Dissing -

”Vi har DNA typebestemt 18 skeletter fra grave fra de to lokaliteter og fandt det interessante resultat at de to befolkningsstikprøver afviger markant fra hinanden. Folkene i Skovgaarde havde typer som vi ser det i Danmark i dag, hvorimod de fattige bønder i Bøgebjerg havde en afvigende typesammensætning der minder om den vi fandt for vikingerne der 1.000 år senere blev begravet i Kongemarken.”

//karsten

[Odinkarr]

Helt enig, og dette viser vel sagtens hovedproblematikken i al sprogforskning; at forudsætningen for den nuværende skole af sprogforskning er en stationær befolkning - en beviseligt falsk forudsætning. Kun ved at have dyb indsigt i folkevandringer kan man fange dialekt-udviklinger, påvirkning af kultur, herunder sprog og DNA. Det mener jeg er sandt også i Bronzealderen, og derfor er det fortolkningen af "tana, tani", og hvorledes omfortolkningerne finder sted, vi må være opmærksomme på.

mvh

Flemming

[Karsten Krambs]

Ser vi på gravfundene fra romersk jernalder deler disse sig i to arketyper (brandgrave) - en fra Jylland og en fra Øerne - for det meste anlagt under flad mark (dvs. ingen høje kun tuer). På Øerne viser gravskikken få grave der ligger sammen (5-6 stykker) og meget tit udstyret med rige importerede romerske produkter. I Jylland er gravene samlet på meget store gravpladser, mange hundrede sammen og ordnet i rækker som på kirkegårde. Urnen består af hjemmelavede lerpotter smukt dekorerede med meget få og simple gravgaver. Kilde: "Danske Oldtidsminder" af P.V.Glob.

Stammerne dengang - skulle man mene - må have haft en lang tradition for deres gravskik og ovenstående meget forskellige gravtyper tyder på to forskellige folk?

Flemming, for et stykke tid siden havde vi en kort dialog om gravskikken i Thy - som - måske i samme periode - viser en ganske afvigende gravskik end ovenstående beskrevet. Se denne link, der forklarer lidt om det -

http://www.vikingetidenskonger.dk/artikel-3/

Noget tyder på indtil flere forskellige småstammer i Danmark i folkevandringstiden (og ikke en enkel "tani" stamme?) når dette indlæg sammenholdes med Dissings DNA analyser for landsbyerne Bøgebjerg og Skovgaarde.

//karsten

[Odinkarr]

I denne kære juletid kan vi jo passende genhøre hvorledes vi fejrede jul og vintersolhverv år 550 e.Kr.

Procopius, byzantinsk græskskrivende historieskriver skrev ca. år 550 e.Kr. i ”De Bello Gothico” (VI: XV) om Thule, som han skriver han aldrig havde mulighed for at besøge, og skikkene der var udbredt der:

”Thule er ekstraordinær stor; 10 gange større end Britannien. Og det ligger langt mod nord. På denne ø er marken for det meste øde, men i den beboede del bor 13 talrige nationer/stammer; og der er konger over hver nation/stamme. På dette sted finder vidunderlige ting sted hvert eneste år. For solen ved sommersolhverv går aldrig ned i 40 dage, men er altid at finde over jorden i hele denne periode. Men ikke senere end seks måneder senere, omkring tiden for vintersolhverv, er solen aldrig at se på denne ø i 40 dage, men konstant omsluttet af nat.... Og når 35 dage er gået i denne lange nat, bliver visse mænd sendt til toppene af bjergene – for dette er deres skik – og når de fra dette sted kun lige kan se solen, bringer de bud tilbage til folket nedenfor at inden for 5 dage vil solen skinne på dem. Og hele befolkningen fejrer en fest ved disse gode nyheder, og dette sker i mørke. Og dette er den største fest som de indfødte af Thule har”.

Udover beskrivelsen af julen og vintersolhverv kan vi se at der nord for Ejder-strømmen befinder sig 13 stammer. Vi har en ganske god viden om hvem dette var:

1. Barderne (Ahbarð-syssel, Barwið-syssel omkring Kongeåen) og/eller Jyder (Midt-Jylland) og/eller Kimbrer (Combrogi) (Himmerland) - mit gæt er jyderne da Langobarderne er afrejst år 550 e.Kr.

2. Chaedini og/eller Favoenae (ukendt, Fyn/Sjælland eller Skåne) og/eller Stevnsboer (Stevns/Møn til Tryggevælde Å)

3. Firaesi (Ver Asir/Ase-folket) (Fyn og Skåne)

4. Dauciones (Danir) (Sjælland, Halland, Blekinge, Bohuslen etc.)

5. Rahna fra Ránríki ("Rahna-ricii" hos Jordanes III:23, sydøstlige Norge)

6. Agði fra Agðir ("Agadii" hos Jordanes III:23, sydlige Norge) og/eller Græna fra Grenlands Fylki ("Granii" hos Jordanes III:24, ved Viken)

7. Korderne (nord for Telemark), Eunixi og Þilir (fra Þelamork/Telemark) (Jordanes III:24)

8. Rygjar/Rygir ("Rugi" hos Jordanes III:24, fra Rogaland)

9. Haruðes fra Horðaland ("Harothi" hos Jordanes III:24, sydvestlige Norge)

10. Raumar fra Raumaríki ("Rauma-riciae" hos Jordanes (III:23), øst for Oslo)

11. Winguli fra Vingulmork og/eller Finni fra Finland (Jordanes III:23)

12. Götar (Géata) fra landskabet Götaland og/eller Goter (Gotum) (fra Gotland?)

13. Sviar/Sweon (syd for Upland, øst for Konungahella, nordøst for Vättern (wæter))


I den oprindelige forståelse af "tana, tani" mener jeg ikke der er tale om en etnisk stammebetegnelse - det er en klub/foreningsbetegnelse, hvor man enter bliver optaget (gjort underdanig) eller forkastet og smidt ud. Denne forståelse tror jeg faktisk stadig er gældende når vi virkeligt gennemtænker hvad "dansk, de danske" er for en størrelse.

mvh

Flemming

[Karsten Krambs]

Flemming,
Jeg forstår ikke helt . . . . du må forklarer dig noget bedre!

Hvad har Thule med danerne at gøre?

Udover pkt. 1 og 2 - samt lidt af 3 og 4, der omhandler danske landskaber, hvad har resten med danerne at gøre?

Hvem havde overmyndigheden for denne teoretiske "tani"-klub?

//karsten

[Odinkarr]

Hvad har Thule med danerne at gøre?

"Thule" har siden oldtiden været opfattet som det nordligste nord. Derfor undergår landskabsforståelsen en geografisk forandring i takt med opdagelsen af nyt land.

Gaius Julius Solinus: Polyhistor (kap. 22) skriver i 2-300 tallet e.Kr.:

“...Ab Orcadibus Thylen usque 5 dierum ac noctium navigatio est; sed Thyle larga et diutina Pomona copiosa est...”

Som jeg oversætter til:

”...Fra Orkney, Thule er 5 dage og nætter’s sejlads; ydermere Thule har rigelig og langvarig frugtbar overflod...”


Gaius Julius Solinus’s samtid er 2-300 tallet e.Kr. Orkney er kendt af romerne fordi øgruppen visuelt kan ses fra fastlandet i Briannien. Det ”Thule” Solinus her omtaler efter 5 dages rejse dag og nat, er under ingen omstændigheder en længdegradssejlads mod nord. Den efterfølgende sætning, der beskriver overflod af afgrøder udelukker selvklart, at dette kan være Island eller Færøerne. Det er derimod en breddegradssejlads. Antager vi at sejladsen er sket med ca. 65 sømil på 24 timer, kan vi slutte at den samlede rejse har været på ca. 325 sømil. Stikker vi en kurs ret øst fra Orkney med ca. 325 sømil til rådighed, da ankommer vi sikkert til sydvestkysten af Norge (Hordaland, Rogaland og Vestagder), og formentlig til en havn omkring Björgvin (Bergen), måske ved halvøen Nordnes, hvor rettersted og ærkebispegården lå i begyndelsen af 1300 tallet e.Kr.

Hos Procopius ca. år 550 e.Kr. i ”De Bello Gothico” (VI: XV) er det fra Midt/Nord-jylland mod nord.

Fra 700 tallet e.Kr. ved man at der findes øer længere mod nord og forståelsen af "Thule" flyttes til Island (og videre?).

Den irske munk Dicuil: De mensura Orbis terrae (Om jordklodens udstrækning) fra ca. år 825 e.Kr. skriver i kap. 7.2 og 7.3:

"Et sic puto, e contrario in hiemali solstitio, et in paucis diebus circa illud, auroram in minimo spatio in Thyle apparere quando meridies fit in medio orbis terrae"];"

som jeg oversætter til:

"Og derfor kan vi slutte, at modsat ved Vintersolhverv, og få dage omkring dér, det gyldne korte tidsrum i Thule bliver synligt på sydlige [breddegrader] overalt på Jorden"];

Munken beskriver en sejlads fra Hebriderne over Orkney til Shetlandsøerne.

Vi kan se at dette stadig er gældende hos Adam af Bremen, da han år 1070-2 e.Kr. skriver sin krønike (Bog 4:XXXVI, Beskrivelse af Nordens Øer, s. 288):

“Haec itaque Thyle nunc Island appellatur, a glacie quae occemum astringit”
(Dette Thule kaldes da nu Island, efter den Is, som binder Oceanet)


Vælder af de danske styrker

Så vidt jeg kan se er "konge"-titlen knyttet til arvelig odelsjord for ætter, der igen betegner en statsdannelse, i den oprindelige form stærkt decentraliseret.

Overgangen fra brugen af titlen "mondryhten" (Manddroten), modsvaret af "dryhtcwen" (Drotkvinde), til konge (kynugr, kynungr, cyning) sker ca. år 450 e.Kr. nord for Ejder-strømmen.

I Beowulf-kvadet og Widsith-digtet har vi også en gengivelse af de mange ætter og stammer der fandtes nord for Ejder-strømmen i 500 tallet e.Kr. Med undtagelse af to grupperinger; jyderne, der er "halvdaner" (Healf-Dene) og Götarne, som jeg mener er en dialektform af "jyder", er ætterne underopdelt med en geografisk henvisning til hvor de befinder sig i forhold til kongsgården Heorot ved Gamle Lejre, Sjælland, jvf. Éast-Dene, Norð-Dene, Súð-Dene og West-Dene.

Samlet kaldes alle disse undergrupperinger af "Daner" for "mægenes Deniga" (de danske styrker), jvf. Beowulf-kvadet (sætning 155), der derfor betegner kongens samlede styrker.

I tiden før konge-titlen indføres mener jeg vi kan lave en baglæns forståelse for titlen der opstår i Britannien; Bretwalda (Vælder af Britannien). Titlen er udviklet fra den urnordiske titel "Hariwalda" (Hærvælder, i dag Harald) og, mener jeg, er den oprindelige titel givet til personen der har militært ansvar for et eller flere Herat (herred).

Vi har dog også en anden titel eller mandsnavn i det urnordiske "LandawarijaR" (landeværger), der forekommer i Ældre Futhark på urnordisk på Tørvika-stenen, Kvam i Hardanger, Hordaland (N KJ91). Stenen er dateret til 1. halvdel af 400 tallet e.Kr. Dette er den oprindelige titel for et "land", der består af flere herat (herred).

Fra det lidt vi ved om titlen Bretwalda, ser det ikke ud til at der var nogen indbyrdes aftale om at skiftes til at være Bretwalda. Dette afgjordes derfor alene på den enkelte konge og befolkningens styrke, økonomisk og militært.

Fordi nationalstaten i 500 tallet e.kr. er decentraliseret har vi ikke blot kongevalgkamp, men krav om flerfoldig stadfæstelse på tinge. Alt hvad der sker i Britannien er kopieret fra Skandinavien. Når vi efterser kongevalgkampene, både i Sydskandinavien og i det nye Svearige, kan vi se følgende:

Skjoldungernes hjemstavn er Sjælland, og her afholdes Kongevalgkampen. Den valgte konge skal dog altid stadfæstes på tinge i Jylland. Det bekræfter Saxo: Gesta Danorum (Bog 14.3.1 på latin).

Vi ved fra Beowulf-kvadet at Götarne og Svea-folket har det endelige slag om landegrænse og overherredømme år 497-521 e.Kr. Derfor ser vi på et tidspunkt efter 600 tallet e.Kr. Det gamle Svearige (Uppland + Västmanland), Södermanland, Götaland og Öland træde i forening og handle som ét. Svea-riget som nationalstat skabes i dette tidsrum.

Fra udkommet af det afgørende slag om overherredømme følger i Västgötalagen (wæstrægötlanz lagh) fra ca. år 1220 e.Kr. den velkendte kongevalgssætning "Svea'r egho konong at taka ok sva vra'ka':" (Svearna äga konung at taga och likaså vräka; Svea-[folket] eje konge at tage og (lige)så vrage". Fordi Svea-folket er sejrherren er det alene dem der vælger (og vrager) den nye konge over det samlede rige, der nu også indeholder Götaland. Kongevalget fandt sted på Mora Sten midtvejs mellem tingstederne i de gamle landskaber i Uppland; Attundaland (8 x hundrede + land), Tíundalandi (10 x hundrede + land) og Fjädrundaland (*Fjärdhundraland; 4 x hundrede + land).

Så vidt jeg kan se, er kongemagten derfor afhængig af økonomisk og militær styrke + god byrd (Skjoldunge eller Svear, afhængig af tilhørsforhold).

mvh

Flemming

[Karsten Krambs]

Flemming,
Udover at jeg stadig ikke forstår forbindelsen mellem Thule-landene og folkevandringstidens daner-stammer bygger du - i vanlig stil - din bevisførelse op over din egen fortolkning af ord og begreber. Jeg er altid yderst skeptisk overfor lingvistiske fortolkninger, der står alene.

Da oldnordisk er af germansk sprogstamme er det påvist at sproget i 500- & 600-tallet var ens, uanset om området var svensk, norsk, dansk, frisisk (frysk) og saksisk (og angelsaksisk). Denne tendens fortsatte helt frem til 1100-tallet. For tiden år 0 og indtil 500-tallet mangler derimod kontinuitet på samme vis - og vi kan ikke vide hvad ordene i denne periodes samtid har betydet. Kun gætte. Det er fint at anvende din metode som hobby, men som historisk verificering mener jeg den er uanvendelig.

Ligeledes har jeg før anført, at du mangler kilder til understøttelse og forklaring af dine teorier. Her har jeg ikke brug for hverken Beowulf-kvadet eller Widsith-digtet. Hvordan passer dine tilstande med historiske forløb, klimaændringer, arkæologi, forskningslitteratur, kildekritisk litteratur, etcetera.

Eksempler –

jyderne, der er "halvdaner" (Healf-Dene) – verificering?
Götarne, som jeg mener er en dialektform af "jyder - verificering?
er ætterne underopdelt med en geografisk henvisning til hvor de befinder sig i forhold til kongsgården Heorot ved Gamle Lejre, Sjælland, jvf. Éast-Dene, Norð-Dene, Súð-Dene og West-Denne - verificering?
Dette er den oprindelige titel for et "land", der består af flere herat (herred) - verificering?
Fordi nationalstaten i 500 tallet e.kr. er decentraliseret - verificering?
Alt hvad der sker i Britannien er kopieret fra Skandinavien - verificering?
at Götarne og Svea-folket har det endelige slag om landegrænse og overherredømme år 497-521 e.Kr - verificering?
Derfor ser vi på et tidspunkt efter 600 tallet e.Kr. Det gamle Svearige (Uppland + Västmanland), Södermanland, Götaland og Öland træde i forening og handle som ét. Svea-riget som nationalstat skabes i dette tidsrum - verificering?

Du anskuer tingene helt anderledes en den gængse opfattelse af historiske begivenheder, symbolik, lingvistik og filologi. Hvor mange tror du er enig med dig i, at der i Danmark fandtes en nationalstat i 500-tallet? – og en nationalstat i Sverige efter 600-tallet? I de historiebøger jeg læser står, at omkring 500-tallet opstod en ny gravtype, der forbindes med den antagelse at en helt ny stamme kom til landet. Jeg tror din ”tani” teori har brug for en større korrektion.

Jeg svarer selv på hovedspørgsmålet som jeg ikke fik bekræftet – mine tidligere indlæg viser at mange autonome småstammer fandtes i de danske landskaber i romersk jernalder. Det kan vist ikke afvises.

//karsten

[Karsten Krambs]

Landsbyen Bøgebjerg er ældre end Skovgaarde og er antagelig anlagt i ældre romersk jernalder omkring år 0. Skovgaarde er formentlig anlagt omkring år 200, dvs. i yngre romersk jernalder. Fra artiklen ”Fædrenes gener” af Jørgen Dissing -
”Vi har DNA typebestemt 18 skeletter fra grave fra de to lokaliteter og fandt det interessante resultat at de to befolkningsstikprøver afviger markant fra hinanden. Folkene i Skovgaarde havde typer som vi ser det i Danmark i dag, hvorimod de fattige bønder i Bøgebjerg havde en afvigende typesammensætning der minder om den vi fandt for vikingerne der 1.000 år senere blev begravet i Kongemarken.”

Tre af vikingerne fra DNA-testen og gravpladsen Kongemarken (fra 1000-1250) ved Roskilde tilhørte haplogruppen H, dog med forskellige undertyper - og dermed samme hovedgruppe som bønderne i landsbyen Bøgebjerg ved Vordingborg. I gravfeltet fandt man ialt haplogrupperne H, I, J, T, T2, U7 og ingen individer synes slægtsmæssigt relateret. Disse observationer tyder på, at de personer, der boede i Roskilde regionen for 1.000 år siden ikke alle var medlemmer af en tæt knyttet lokal befolkning - men bestod af personer med genetiske forbindelser til befolknings-grupper, der kom meget længere væk fra. Haplogruppe I optræder i ca. 2% af befolkningen i Skandinavien.

En enkelt person i gravfeltet skilte sig ud ved at have den sjældne haplogruppe U7. Denne haplogruppe er tidligere fundet hos den yngste af Osebergkvinderne. Gruppe U7 er sjælden i Europa men forekommer i en mindre procentdel i Midt-østen og Kaukasus - men er mere almindelig i Indien og hos vest-sibiriske befolkningsgrupper.

//karsten

[Karsten Krambs]

Alt hvad der sker i Britannien er kopieret fra Skandinavien . . . .

Interessant er det at det oldengelske kvad Beowulf slet ikke nævner Lejre?

Det er den northumbriske kirkefader ”Beda”, der i 700-tallet beskriver at tre mægtige germanske folk erobrede England, nemlig sachsere, anglere og jyder. Han fortæller ”at jydernes efterkommere er dem, der nu bebor Kent.”

At anglerne forsvandt fra Sønderjylland (landet Angulus) og slog sig ned i England, kan nok ikke bestrides. Byzantineren Prokopios (500-tallet) fortæller at Englands erobrere var anglere og frisere. Frisere og sachsere ved vi med sikkerhed - gennem utallige arkæologiske spor - at begge folk var en del af de angelsachsiske indvandrere. Der er betydelige ligheder mellem sachsiske lerkar fra 400-tallet og den tidlige keramik i England og det menes, at hovedparten af alle indvandrere var sachsere fra fastlandet.

Jyderne - derimod - har det svært i den sammenhæng. De arkæologiske spor er undersøgt i både Jylland og Kent og der er ingen spor der matcher ved sammenligning af det arkæologiske materiale (ældre undersøgelse fra 60’erne – er ikke bekendt med nyere materiale). Jeg er pt. heller ikke støt på DNA undersøgelser, der bekræfter at jysk arvemateriale er fundet i England - men måske en gang i nærmeste fremtid. Hvem ved?
Man har tidligere forsøgt at forklare de jyske agres og landsbyers forsvinden sidst i 300-tallet og en hypotese er, at ”jyderne” udvandrede sydpå i denne periode.

Flemming, eksemplet her viser, at man ikke bare kan male med en bred pensel - og i samme farve. Danernes herkomst er en noget mere nuanceret og kompleks sag end en sproglig "tani"-analyse.

Rettelse:
"at omkring 500-tallet opstod en ny gravtype, der forbindes med den antagelse at en helt ny stamme kom til landet." Jeg huskede forkert, her skulle have stået 200-tallet i stedet for 500-tallet.

//karsten

[Karsten Krambs]

Linea Melchior (Ph.d.), der er ansat ved Forskningslaboratoriet på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, har udført statistiske sammenligninger af gravfeltet ved Galgedil-marken på Fyn - med tidligere analyser af de danske DNA-prøver fra romersk jernalder og vikingetid (Bøgebjerggård, Skovgaarde, Kongemarken).

Her er oplistet haplogrupperne for de tre sidstnævnte gravfelter –

Bøgebjergård (ca. 0 AD), 7 emmer, haplogrupper: 2x H, 2x I, R0a, U2e, U5b1,

Skovgaarde (ca. 200-270 AD), 14 emner, haplogrupper: 4x H, H1, 2x J, 2x K, V, U3a, 3 negative,

Kongemarken, Roskilde (1000-1250 AD), 8 emner, haplogrupper: 3x H, I, J, T, T2, U7

Haplogrupperne har alle forskelle undergrupper – og flere af gruppernes typesammensætning i Bøgebjergård minder om dem der blev fundet i Kongemarken – men det må vi vist overlade til forskernes vurdering.

Referencegruppen Galgedil-marken blev efterfølgende opsat til sammenligning –

Galgedil-marken, Fyn (700-1100 AD), 10 emner, haplogrupper: 5x H, I, K, T2, USa1a, X2c,

Prøverne fra vikingefeltet Galgedil viser, at fordelingen af haplotyper ikke afviger væsentligt fra vikinge- og jernalder udsnittet af befolkningen fra den danske fortid.

En del af de fundne haplogrupper er almindelig forkomne i Europa. Flere haplogrupper, der er sjældne blandt nutidens skandinaver, blev observeret i Galgedil befolkningen (tre undergrupper af Hg H, en undertype af Hg K og en undergruppe af Hg X ).

Citat fra rapporten:
"Et andet interessant aspekt ved de ca. 50 gravsteder, vi har undersøgt er, at vi ikke finder nogen, der er familiært beslægtet," fortsætter Linea Melchior." Vi kan ikke se, at der ligger storfamilier begravet samme sted. Det tyder på, at man i jernalderen ikke blev født, gift og begravet i samme landsby. . . ."

Linea Melchior konkluderer yderligere, at "Dansk er vel mere en definition af, hvor man fysisk er placeret . . . . ”.

//karsten

[Odinkarr]

Dansk er vel mere en definition af, hvor man fysisk er placeret

Jeg ved ikke helt hvad hun mener med denne udtalelse. Hvis det hun spekulerer i er at det at være "dansk" ikke er etnisk baseret (udover måske en catch-all af "indoeuropæisk" ophav), er det også hvad jeg ser i dyb fortid.

Jeg finder det endog meget spændende at hun antyder at befolkningerne var langt mindre statiske end vi måske går rundt og forestiller os. Dette udsagn kunne trænge til lidt flere prøvelser.

mvh

Flemming

[Jens Yde]

Svenskeren kender sikkert svaret selv.

Danskerne kom til Sjælland fra det østlige Sverige i det 4. og 5. århundrede. Muligvis fra Danmark ved Uppsala.

Der er her ingen grund til at anvende dna-forklaringer, for så kommer xxx på banen og skriver xxx.

Dog må siges, at Melchiors mt-dna-udgravninger ingen oplysende effekt har i denne forbindelse.

[Karsten Krambs]

Danskerne kom til Sjælland fra det østlige Sverige i det 4. og 5. århundrede. Muligvis fra Danmark ved Uppsala.

Der eksisterer en overlevering om en hær fra Uppsala området, der skulle ha' nedkæmpet Herulerne på Sjælland? Jeg er ikke selv inde i stoffet; jeg mener Troels Brandt har skrevet en artikel om Herulerne.
Forøvrigt er der i jernalderens Danmark stor Keltisk indflydelse, hvilket fremgår af gravgodset mange steder.

Et nyt Genetisk Europakort viser, at danskerne ligner nordtyskerne og hollænderne mere end vi ligner svenskerne? -

http://www.berlingske.dk/danmark/danske ... -svenskere

//karsten

[Valdemar Sappi]

Jag blir alltid så förundrad över alla märkliga debatter om ursprung hit och dit. En liten krigarelits erövring likställs allt som oftast med en förflyttningen av hela folk. Ändå så vet vi att giftemål var ett minst lika viktigt 'vapen' som svärden i de övre skikten.
Lika märkligt är det när handel reserveras till att handla om en liten köpmanselit. Varenda bonde ut efter kusterna hade ett kustskepp, och de tog sig lååångt med dom!
Att prästerna ville att folk skulle gifta sig i kyrkan betydde inte att folk gifte sig i kyrkan. Det gjorde inte ens stora delar av överklassen förrän nyligen.
Lika lite brydde sig 'vanligt folk' om köpstädernas privilegiebrev. Smugglarättlingar är vi allihopa!

Den mänskilga hjärnan gillar enkla klara tydliga strukturer. Men verkligheten ser aldrig sådan ut.
Det är bara en sak som är given. Och det att det borde vara en Göteborgare som är kung över Norden!