När kom danskarna till Danmark?

[Odinkarr]

Men hvis folket nord for Ejderstrømmen var Tani - hvor var så angler, jyder og kimbere? Kom jyderne først efter danerne eller hvordan?

ps. og så er det vel netop ikke "dansk" kultur men danernes kultur du snakker om

Camilla,

Jeg mener din tanke er helt rigtig - i det store puslespil det i virkeligheden er at få tid og sted sat sammen nogenlunde ret, skal vi forsøge at tage stilling til alle æt-navnene; er disse stammenavne eller æt-navne fremkommet af den egn hvori de bor?

Kimbrene kan vi sige ankommer til landskaberne i England (oprindeligt i ”Cumbria”) og Skandinavien på et tidspunkt ikke længe før år 484 f.Kr. De kommer under pres ved Reid-goternes ankomst ca. år 165 f.Kr., og afrejser ca. år 120 f.Kr. - ikke senere end år 113 f.Kr.

Mit bud er at det er kimbrernes afrejse ca. år 120 f.Kr. der giver jyderne mulighed for at gøre landnám nord for Ejder-strømmen mellem år 120 f.Kr. og år 98 e.Kr.

Her er tale om to ekstremt stærke stammegrupperinger, der kan følges hele vejen til Det Gamle Testamente.

Anglerne er, så vidt jeg kan se, en mere vanskelig sag (som er Sakserne, men lad den ligge en kort stund).

Tacitus kalder dem "Angles" år 98 e.Kr., og her er de på plads i Angel, Sønderjylland.

Skjoldunge-ætten, fra Jelling til og med Angel, kaldes i Beowulf-kvadet ”West-Dene” (Vest-Daner). I 500 tallet e.Kr. er Anglerne derfor "Tani" (Daner), og det kan vises i slægtsregistrene hvorfor.

Det latinske ”Angulus” fra år 731 e.Kr. er identisk til det oldengelske ”Engle”, der i 600 tallet e.Kr. skrives "Ongle". Heri ligger den sproglige udvikling fra Angler til englænder (”engellænder” i omtalen af et engelsk fartøj på gammeldansk).

Widsith-digtet fra 600 tallet e.Kr. indleder sagnet om Uffe Hin Spage således (sætning 35):

"Offa weold Ongle, Alewih Denum;" eller "Uffe vældede Anglen, Alewih Daner"

Herfra opstår to oplysninger: Anglerne tager sikkert navn efter landskabet Angel i Sønderjylland, hvis fysiske form synes at kunne være ophavet til landskabsnavnet. I Uffe Hin Spages samtid ca. år 497 e.Kr., op til udvandringen til Øst-Anglen, er Anglerne endnu ikke optaget i grupperingen "Denum". Men de er det 50 år senere, og det ser ud til at ske ved giftermål i Skjoldunge-ætten.

I denne tankegang er det faktisk ekstremt spændende hvorfor kimbrene aldrig oprindeligt blev optaget i "Tani" (Daner)-begrebet - det sker først efter de langt senere vender tilbage til Himmerland, knust af nederlag til romerne.

dansk kultur over for danernes kultur

Så vidt jeg kan se er hele Skandinavien, med normal varians, et produkt af vor egen Bronzealder til en hvis grad. Jeg vil derfor argumentere at Bronzealder "Tani" (Daner)-kulturen er dansk kultur; er norsk kultur; er svensk kultur. Brun gedeost fra Norge, ildelugtende hængekød fra Færøerne, utålelig stærk Gamle Ole ost fra det nuværende Danmark. Dette er variansen som naturlovene byder os. Det samme kan ses på vor bygninger når vi efterser hvorledes vi tækker vore tage. Arkitekturen og grundforståelsen er identisk, men det er lokale materialer der afgør hvordan vi fører forståelsen ud i livet.

Det er denne helt ufattelige evne til at tilpasse sig enhver ny virkelighed der gør vore sæder og skikke så stærke, og har muliggjort overlevelsen i hvad ikke er særlige frodige omgivelser i forhold til mange andre steder på Jorden.

mvh

Flemming

[Camilla.dk]

Men hvornår mener du så at jyder blev optaget i Tani-kulturen? Altså danerne - hvornår skulle de være smeltet sammen til eet folk. Og hvad angår st så er det vel et gennemgående træk i hele den indoeuropæsiske verden. Hvis man kigger på bonderetter bare i Portugal så afviger de ikke stort fra danske egnsretter.

Hvad synes du forresten om den her?: http://www.eupedia.com/europe/neolithic ... _map.shtml der findes en anden kultur før germanernes indtog men den seer ud til at blive erstattet af germanernes eller hvordan?

[Valdemar Sappi]

Nu börjar jag få fatt på varför något i denna spännande diskussion låter så fel i mina öron någon stanns. För mig är daner något överordnat. Kungen över daner och vender måste bli godkänd på flera landsting. I Jylland Urnehoved och Viborg, osv i de andra landsdelarna. För att vara lite övertydlig så skulle jag villa kalla daner för en alliansterm. Skåne har sin egen kung, som blir förvandlad till jarl ganska sent. Av Valdemar den store om jag minns rätt. Är det först då dom blir daner?
Är inte en jyllänning först och främst en jyllänning med sin egen landskapslag, om än också dansk, osv..?

Så för mig blir själva frågan märklig; "När kom danerna till Danmark"? Dom var redan där - då när dom började kalla sig daner. Hur gammalt detta 'allians'-begrepp så är får inte jag fatt på av den här diskussionen. Allt det där om Tani, som visst för grekerna var ett folk i Italien, det blir inte klarae för mig av den här intressanta debatten...

Provar man tanken att se daner främst som en makgruppering, ja då blir det högintressant att försöka se var vi kan hitta stormäns starka rätt till jorden annars. Mer än här i norden. Var annars fanns det huvudgårdsystem som krossades sent på 1300-talet i Danmark? Det system som slogs sönder av 'lilla istiden' och den överallt i Europa allt starkare kungamakten.

[Camilla.dk]

God pointe Valdemar Sappi! Tak
Jeg havde for mig at det var "dansker" der var denne magtposition og som var en fællesbetegnelse for daner (i øst) og jyder (i vest) - men det er måske snarere ordet "daner" der havde denne position. Spændende tanke.

I så fald må ordet daner være overgået fra at betyde en tilhørende stammen daner til at betyde en der tilhørte den fælles alliance af daner, vender, jyder, himmerlændinge (kimbere) mm. Interssant ville det være at vide hvornår daner skiftede fra at betyde en fra danerstammen til at betyde en i denne alliance og hvornår daner overgik fra blot at være en stammebetegnelse til en magtbetegnelse.

[Odinkarr]

Stamme eller alliance - en folkebetegnelse

Netop dette spørgsmål har jeg faktisk en del krudt på at forsøge at forstå. Jeg kan naturligvis blot give mit bud på dette, og mit svar er at begrebet "Tani" (Daner) i Bronzealderen ganske enkelt betegner "Vandfolket", dvs. hverken mere eller mindre end de ætter der havde deres bopæl langs vandet.

Der er en række årsager til jeg mener det er således det oprindeligt skal opfattes:

1. Når vi skruer tiden tilbage til Bronzealderen må vi først hæve vandstanden 15-20 meter over nuværende vandstand. Jeg skal lige skynde mig at indskyde at den øgede vandstand i Bronzealderen ikke skyldes at havet siden er sunket, men at terrænet har hævet sig lige siden istiden. I vort indre billedsprog kan vi nu se for os hvilket vidunderligt øhav Skandinavien herefter bliver. Det er dette uendelige øhav vi er verdenskendte for i Bronzealderen. I de landskaber jeg mener er ”Tani” (Daner)-folkets urhjem, forekommer mindst fire interessante, identiske og tæt knyttet, stednavne:

Tanum, Bohuslen, nuværende Sverige
Tanum, Bærum, nuværende Norge
Tanem, Klæbu, Sør-Trøndelag, nuværende Norge
Taanum, Sønderlyng Herred, nuværende midt-Jylland

Uden undtagelse betegner "-um" endelsen altid "heim" (hjem). Vi har andetsteds talt om dette, men hæver vi vandstanden 15-20 meter er alle ovennævnte stednavne at finde ved vandkanten, hvorfor jeg argumenterer for at vi må forstå disse stednavne som ”hjemmet/gården ved vandet”.

2. Ejder-strømmen - ej flod eller elv, men strøm. I arilds tid har Ejder-strømmen været et meget stort vand, der klart har været en landkending og en grænse.

3. Hvordan kan vi se forbindelsen mellem "Tani" (Daner) og vand? ”Vand” kendes i formerne ”vatn, wæter, wato” (ON, OE, gotisk), På oldindisk er lokativ-formen af vand ”udán(i)”. På sanskrit hedder det ”udnah” fra indoeuropæisk ”*wodor, *wedor, *uder-”. Sprogligt, og i etymologi, kan vi derfor sagtens se forbindelsen.

4. Accepterer man forbindelsen mellem Bronzealder "Tani" (Daner), før-græsk "Danaan" i Homer , og “Danu/Denen/Denyen” fra egyptiske indskrifter, og det argumenterer jeg for at man bør gøre, så ved vi at egypterne opfatter “Danu/Denen/Denyen” som "Vandfolket" (”Sea Peoples” på nuengelsk. Nudansk og nunorsk benytter ligeledes ordet ”havfolkene”).

Ikke nok med det - det er et højt ekko fra dyb fortid at Widsith-digtet (sætning 28) fra 600 tallet e.Kr., omfattende ca. år 450 e.Kr., fremhæver en særlig æt kaldet "Sædenum" (Sø-danerne), jvf. "Sigehere lengest Sædenum weold" (Sigehere længst Sødanerne vældede). Vi kan, så vidt jeg kan se, ikke endegyldigt sige hvorfor denne æt fremhæves særskilt fra "Denum" (Danerne) i samme digt, men jeg opfatter det således at der har været en række søfarende ætter, hvis virke var søen - nøjagtigt som Kong Christian X. i 1940 takkede ”Søens Folk” Nytårstalen.

Jeg mener derfor at som overordnet folkebetegnelse findes begrebet klart i Bronzealderen, men jeg tror faktisk vi kan føre det helt tilbage til ankomsten af de første mennesker efter afslutningen af Sen Weichsel-istid (Weichsel-glacialtid, ca. 20.000-18.000 f.Kr.). At jeg tror dette skyldes at et andet ekko fra dyb fortid er alle beretningerne om den faktiske strøm Eridanus (Eridanos) der flodede for 1 million til 700.000 år siden fra Tanaelva, Lapland gennem Den Botniske Bugt og Den Finske Bugt, videre gennem Østersøen og ud i Vesterhavet (Nordsøen) ved Ejder-strømmen. Der forskes stadig i levn fra denne strøm ved dens delta i Friesland.

Den ældste by i sumerisk opfattelse var byen ”Eridu”. Byen lå år 5.000 f.Kr. ved Euphrates-flodens udløb i hvad i dag kaldes Den Persiske Gulf. Det ser ud til at det sumeriske ”Er.i.” skal opfattes som ”stedet/hjemmet ved”. ”Eridu” er oprindelsen til ”jörð, eorðe” (oldnordisk, oldengelsk) - Jord, Jorden, fra indoeuropæisk ”*er-”. Det ser derfor ud til at "Eridanus, Eridanos" ganske enkelt skal opfattes som "Ved vandet".

Når vi efterser vore helt ufatteligt mange og fine helleristninger er der tre ting der træder tydeligt frem, så vidt jeg kan se: Vi var et søfarende folk og kvægdrivere, og den opstigende sol - Daggry - er den jordlige moder.

Jeg har de sidste 6 måneder arbejdet på et afsnit, der berører netop dette emne kaldet "Odysseus’ og Menelaos’ lange hjemrejser fra Den Trojanske Krig":

http://www.verasir.dk/show.php?file=cha ... toc12-14-1

I historisk sammenhæng mener jeg derfor at den nye indskrænkede opfattelse af "Tani" (Daner), der beviseligt først opstår efter Store Jellingsten på et tidspunkt i slutningen af 900 tallet e.Kr. er en helt ny omfortolkning, der vel dårligt har bestået 1000 års-testen.

mvh

Flemming

[Valdemar Sappi]

For mig er de gamle vandfolkene (oj blev visst dansk) de är Gotlänningar och Friser. Skriver på min andra bok där en gotlänning är huvudperson. Förundras då av hur vattentäkt Gotland var för inte så länge sedan. Mästerby, där det var strider i två dagar 1361, låg den gången med vatten åt alla håll. En av de få passagerna mot Visby. Men först och främst så är det påfallande hur väl Gotlands storhetstid sammanfaller med Danmarks.

Så danerna de kom nog från Gotland... ;-}

[Camilla.dk]

Hvis man ser på dette DNA-kort så stemmer det faktisk ganske godt overens med Odinkarrs udlægning. Den ældste gentype I1 fandtes i Sydskandinavien (Kongemose Culture/ Funnelbeaker culture), derefter kom endnu en gruppe til i bronzealderen (R1a) (Corded ware culture) og derefter kom de germanske folk (R1b).

Hvis vi antog at det oprindelige "Tani"-folk var denne gentype så stemmer det ganske godt med at de fandtes i Danmark først derefter spredte sig videre mod Nord. I Danmark blev de oprindelige I1-folk næsten helt erstattet af R1b. En anden DNA-analyse viste at 42% af nutidens svenskere har denne gentype mens kun nogle og tyve procent af den danske befolkning har den, altså kun omkring en femtedel.
Hvis dette stemmer så bor der ikke særligt mange "danskere/danere" i Danmark nu om dage - der er langt flere i Sverige

@ Valdemar Sappi Ja jeg har også bemærket den nære sammenhæng mellem Gotland og Danmark, men jeg troede først at den kom langt senere - nemlig med Valdemars erobring af Gotland. I 1500-tallet anså man Bornholm og Gotland at ligge i direkte søforbindelse, og derfor finder man ofte en helt utrolig kontakt mellem gotlændere og bornholmere, jeg har ofte undret mig over de mange gotlændinge på Bornholm, men som sagt anså jeg dette for at være et sent fænomen.

[Valdemar Sappi]

De to store englandsfarerslekter fra Gotland er de sammengifte Strande og Kattlund. Fra 1100- og 1200-talet. Merk at den gamle inlandsborg på Gotland har meget mere sten i sine murer en den mer berömte Visbymur.

[koroshiya]

Provar man tanken att se daner främst som en makgruppering, ja då blir det högintressant att försöka se var vi kan hitta stormäns starka rätt till jorden annars. Mer än här i norden. Var annars fanns det huvudgårdsystem som krossades sent på 1300-talet i Danmark? Det system som slogs sönder av 'lilla istiden' och den överallt i Europa allt starkare kungamakten.

Det finns stora likheter mellan de danska gårdarna och de man kan finna söderut. Så det är kanske rimligt att utifrån just det säga att Danmark hade ett jordkontrollsystem som var allmänt i Nordvästeuropa. När man talar om spridning av ett sådant system sägs det också ibland att det fanns här och där i Götaland. Man pekar då på förekomsten av en viss typ av gårdar. Våra danska vänner vet säkert mer om det här

En sak som kan påpekas är att Danmark verkar vara ett mycket rikt land under stora delar av järnåldern. Huruvida alla där dock var danskar, alltså kallade sig danskar, vill jag låta vara osagt. Som jag läser olika källor skulle jag säga att det är fullt möjligt att danerna som etnicitet inte dök upp i Danmark förrän efter att vi har haft den allmänna flykten mot limes, eller vad man ska kalla det. Alltså att danerna har kommit från den skandinaviska halvön och ersatt andra folk, vilka har försvunnit ner i Tyskland och till England. De kan också ha fått sitt namn i en sådan process.

Jag är inte så säker på att allt sådant måste synas med de vetenskapliga metoder vi har idag.

Om de här dna-mätningarna, vad som rent faktiskt visas är bara spridandet av vissa gener. Vi vet inte hur det gick till, och vi verkar inte veta huruvida också mtDNA uppvisar samma mönster.

[Odinkarr]

I 1500-tallet anså man Bornholm og Gotland at ligge i direkte søforbindelse, og derfor finder man ofte en helt utrolig kontakt mellem gotlændere og bornholmere,

Eftersom jeg netop har brugt ugevis på at kigge på gamle kort fra Bornholm kunne jeg erindre at stednavnet "Gullændergrd" (Gullændergaard) forekommer på kortet Petrus Kofod: Nova et Accuratior Bornholmiæ Baltici Insulæ Non Ingloriæ (1763). Gården findes i Pedersker sogn på det sydlige Bornholm. Den er indtegnet øst for Øle Å, sydvest for Povlsker Kirke, nord for Damgaard (Dammegaard), syd for Dyndeby (Dyngebye).

Den er ikke indtegnet på kort over Bornholm fra år 1900 under dette gårdnavn. På listen over bornholmske gårdnavne (http://www.bslf.dk/ ) kan man se at den nuværende gård Aspesgård (Aspsgaard), Pedersker tidligere hed Gullændergård.

Der er 3 udgaver af kortet i samlingen på Det Kongelige Bibliotek:

https://rex.kb.dk/F/DNGCS6CSYT74T2GPPE7 ... adjacent=N

Måske Valdemar kan bruge gården til sin gotlandske hovedperson.

mvh

Flemming

[Valdemar Sappi]

Härligt Flemming! Skall hålla det i minnet. Om släkten Strande vet jag till och med på vilket gatunummer de hade sitt hus i Lubek. Än viktigare var Stralsund. Också där bodde medlemmar av släkten. Så får det kanske bli Bornholm också då. Boken blir en pusseldeckare i engelsk stil. Minst tre dråp just nu och överraskande slut, så klart...
Boken kommer att vimla av svenska, danska, holsteinska, pommerska och meklemburgska kunskapare. Också från en rad städer med olika intressen. Ett av dråpen sker i Visby mitt under invasionen 1361...

[Camilla.dk]

Jeg venter spændt på din bog Valdemar!!

Gullændergård var tilsyneladende en ret lille gård, i al fald var den vornedgård (jeg tjekkede gårdlisten på http://www.bornholm-stamtavle.dk/)

Gårdeliste / Farmslist
Pedersker Sogn, Sønder Herred / Pedersker Parish, Southern Shire.

Uden gårdnr.

Degnegård
Præstegård

--------------------------------------------------------------------------------

Selvejergårde:

1. Kællingeby - tidligere "Hjortegård". + 1. sgd.
2. - tidligere "Kællingeby", "Smedegård", "Mellemgård", "Smitteby". Se 1. sgd.
3. Frigård - tidligere "Kællingeby", "Gadegård".
4. Skræddergård
5. Sommeregård
6. Krampegård
7. Borggård - tidligere "Borregård", "På Borre".
8. Brogård - tidligere "Brunsgård", "Vandmøllegård", "I Billegrav".
9. Billegravsgård - tidligere "I Billegrav", "Gravsgård", "Bildegård".
10. Kølleregård - tidligere "Møllegård", "I Billegrav".
11. Bjergegård - tidligere "I Billegrav".
12. St. Myregård - tidligere "Myregård", "Strandegård".
13. - tidligere "Pedersgård", "Pæregård", "Terregård". Se 14. sgd.
14. St. Loftsgård - + 13. sgd.
15. Slusegård - tidligere "Terkelegård", "Tyrkesegård".
16. - nedlagt. Tidligere "Munkegård", "Kildegård".
17. Hullegård - tidligere "St. Hullegård", "Kildegård", "Kirkeby".
18. Ll. Loftsgård - tidligere "Kirkeby".
19. Ll. Hullegård - tidligere "Lillegård", "Kirkebygård", "Kirkeby".
20. Dammegård - tidligere "Ved Kirken".
21. Bakkegård
22. Ll. Gadegård - tidligere "Danlegård".
23. St. Gadegård
24. Ll. Myregård - tidligere "Tuegård".
25. Slettegård - tidligere "På Lærjen", "Lerjegård".
26. Lynggård - tidligere "Gastegård".
27. Stenbaldregård - tidligere "Vejrmøllegård", "Baldregård", "Svendsgård", "Tuegård".
28. Maegård - tidligere "Melgård".
29. Boesgård - tidligere "Bodsgård".
30. Tornegård - tidligere "Bonaveddegård", "Højgård", "Korshøjgård".

--------------------------------------------------------------------------------

Vornedegårde:

1. Hjortegård - tidligere "Ll. Jydegård", "Skyttegårde", "Gadegårde".
2. Ågård - tidligere "Skyttegårde", "Gadegårde", "Ålgård".
3. Skyttegård - tidligere "Pugegård", "Skyttegårde", "Gadegårde".
4. Aspesgård - tidligere "Gullændergård".
5. Pilegård - tidligere "Sønder Kirkebo".
6. Bavnegård - tidligere "Rågegård", "Kirkeby".
7. Grubbegård - tidligere "Kirkeby".
8. Vasegård - tidligere "St. Jydegård", "Sandegård", "I Vassen".
9. - tidligere "Lillegård". Se Pgd. Eskesgård.
10. Tyskegård
11. Vestergård - tidligere "Ll. Skræddergård", "Ll. Eskesgård".
12. Skadegård - tidligere "Kirkebogård", "Nørre Kirkebo", "Bækkegård", "Bakkegård".

--------------------------------------------------------------------------------

Proprietærgårde:

Eskesgård + 9. vrgd.


Og her kan man se hvem som havde gårdene i 1600-tallet: http://www3.sympatico.ca/colin.swift/extr-rec.htm

Det er flere forskellige der havde den i 1600-tallet, men ingen af dem synes at være identiske med Niels Larsen Gullænder der boede i Pedersker i 1680'erne så måske er navnet ældre?

[Valdemar Sappi]

I Googlmaps hittar jag Aspegårdsskoven. Straxt väster om öns sydspets. Svårt att se någon naturlig hamn, även om kusten säkert ändrats en del. Åmynningen lite västerut kanske? Skeppen seglade säkert söder om ön även på den tiden då gotlänningarna seglade genom Stora Bält direkt til England och Kampen/Brugge. Så skyddshamnarna på Bornholm måste ha legat i söder. 1294 förbjöds de att handla direkt med England och Flandern, och att segla på Nordsjön. Samtidigt som kung Henrik III befalde att Johannes Kattlunds och Andreas från Kampens 12 koggar skall släppas fria från Scarborough hamn. Nu hade definitivt maktcentrat flyttats från Hedeby/Slesvig till riksstaden Lybeck.

Hur gammal borgen Hammershus är vet väll ingen. Men på 1300-talet lär den ha varit den mäktigaste borgen norr om Coucy mellan Paris och Brugge. Visby var länge inte bara Nordens största stad, utan också norra Europas. Och när Visby byggs upp så har gotlänningarnas storhetstid redan varat länge...
Jätteborgen Torsburgen är byggd ca år 0. Den enda borg som är större är väll Söholt/Hejrede/Öster-borgen på Lolland.
http://da.wikipedia.org/wiki/Lollands_%C3%98sterborg

[Valdemar Sappi]

Utan att vara särskilt kunnig på äldre tid så är mitt intryck att äldre former av daner är någons beskrivning på ett annat folk en bit bort. Detta 'en bit bort' varierar så. Men det där med vattenfolk är inte så tydligt då. I dessa äldre källor kallar sig väll ingen själv för dan?
När någon så själv gör det så är det själlänningar och jyllänningar. Möjligen också skåningar. I Dick Harrisons nya bok Niding från 600-talet framställs Skåningarna mer som ingifta fränder och allierade än som daner.
Kan detta att främst se på vem som själv kallar sig för dan vara ett sätt att komma vidare?
Har försökt läsa tråden igen för att hitta det där med varifrån det kommer att det hänger ihop med 'vattenfolk'...

[Camilla.dk]

Utan att vara särskilt kunnig på äldre tid så är mitt intryck att äldre former av daner är någons beskrivning på ett annat folk en bit bort. Detta 'en bit bort' varierar så. Men det där med vattenfolk är inte så tydligt då. I dessa äldre källor kallar sig väll ingen själv för dan?
När någon så själv gör det så är det själlänningar och jyllänningar. Möjligen också skåningar. I Dick Harrisons nya bok Niding från 600-talet framställs Skåningarna mer som ingifta fränder och allierade än som daner.
Kan detta att främst se på vem som själv kallar sig för dan vara ett sätt att komma vidare?
Har försökt läsa tråden igen för att hitta det där med varifrån det kommer att det hänger ihop med 'vattenfolk'...

Jeg skal ikke kunne udtale mig om vandfolk og lignende, men daner er brugt hos de tidligste romerske historikere (før 100 e.kr.) og i 500-tallet omtales danerne hos den græske historiker Prokopios (danoi) og hos den gotiske historiker Jordanes (dani); derefter træffes det regelmæssigt i kilderne. På det tispunkt defineres de som folket i Scania og Sellandia og øer som udgør Danmark - det må betyde at det er Skåne og Sjælland der er det oprindelige danernes land, muligvis har det også været større og inkluderet flere dele, som enten har splittet sig op i nye folk eller er blevet erstattet af nye folk - fx. jyderne.

Jeg tror du har ret at daner var en form for magtbetegnelse for "folket" uanset om de var "etnisk danere" altså tilhørende danerstammen.

I 900-tallet skriver den Oldengelske Orosius, en oversættelse og bearbejdelse af Orosius' verdenshistorie, hen imod 900-t. at der findes to slags daner, nemlig syddaner, der beboede Jylland og sandsynligvis Fyn, og norddaner, der beboede øerne, Sjælland og Skåne m.m. (Halland og Blekinge?), så på det tidspunkt må jyder have været defineret som daner og er altså optaget i danerne.

Det er også det indtryk man får i Jellingestenen, den store Jellingsten indeholder ordene "og gjorde danerne kristne" fra sidste halvdel af 900-t. Der er dog stadig uenighed om hvorvidt der vitterlig menes gjorde "danerne" kristne ekslusiv jyderne eller om der menes hele befolkningen i Danmark. Det kan tolkes på begge måder.

Slutteligt i vesteuropæiske kilder fra vikingetiden anvendes daner ofte synonymt med normanner om folk fra hele Norden, og det nordiske sprog kaldes dansk tunge. Det kan betyde at det er etnisk danere, der er det folk der spredte sig ud over hele Skandinavien og det er dermed noget andet end den betegnelse for danere, der bruges om indbyggere i hvad man måske kan definere som "riget Danmark".

Altså kan der have været tale om en oprindelig stamme der kaldte sig danere, som spredte sig ud over resten af Skandinavien og som en lille gruppe daner tog til sig som navn for deres rige og derefter brugte den samme lille gruppe navnet daner i en mere udvidet form der også inkluderede en masse andre folk og stammer der boede i samme område.

Alene ud fra dette må vi vel konkludere at den oprindelige stamme danere ikke har mere med nutidens danskere at gøre end alle mulige andre grupper, det er blot en gruppe mennesker af den oprindelige danerstamme som brugte navnet og siden har omfattet en masse andre folk af anden etnicitet. Jeg mener derfor ikke man kan tale om en "dansk kultur" i lige linje fra bronzealderen, men snarere en sydskandinavisk kultur som senere folkeslag så har lånt fra og enkelte er genetisk i slægt med - og et enkelt land har taget navn efter. Størsteparten af nutidens danskere er ikke mere "danere" i den genetiske forstand end en senere indvandret tysker, franskmand eller skotte, de blev jo også "danskere" i løbet af få genereationer men "danere" i lige linje har de jo aldrig været.

Slutteligt skriver Den Oldengelske Orosius, at det tilsyneladende kun er norddanernes område (Skåne, Sjælland mm.) der kaldes Danmark - altså må den oprindelige betegnelse for danernes rige kun have gjaldt i Skåne og Sjælland med omkringliggende områder og først senere have udvidet sig til at dække et større landområde med flere folk, heriblandt jyder og himmerlændinge.